I Sverige bor det langt flere syriske flyktninger enn i Norge. Her har man undersøkt hvorfor det er så få flyktninger som kommer i arbeid og betaler skatt, forteller Tino Sanandaji. Han er doktor i økonomi, jobber ved Handelshøgskolan i Stockholm – og kommer selv fra en flyktningfamilie.

Sanandaji trekker også frem et annet tall han mener er interessant. Dette gjelder familiemedlemmer til flyktninger – som regel kvinner. Da har halvparten av dem aldri jobbet i sitt hjemland. De kommer fra kulturer der kvinnene verken utdanner seg eller jobber. Hvilken sjanse har en slik 40 år gammel kvinne på arbeidsmarkedet?, spør økonomieksperten.

Han er helt klar på at Norge kan bruke pengene bedre enn å ta imot 10.000 overføringsflyktninger fra Syria. Jeg synes ikke dette er en riktig anvendelse av deres penger. For den kostnaden som dere bruker på å ta imot 10.000 syrere, kan dere kanskje redde én million syrere. Og da er det faktisk umoralsk mot den millionen mennesker som ikke får hjelp, sier Sanandaji. Beregninger: Syria-flyktninger koster 20 milliarder kroner over ti år

Mona Walters speech in Copenhagen May 25 2015

Tino Sanadaji: Eliten är ideologiska extremister

Opinionsmätningar om invandring är liksom många andra frågor känsliga för hur frågan formuleras. När Eurobarometern frågar om invandring ”väcker en positiv eller negativ känsla hos dig” svarade 72 procent positiv. När SOM-undersökningen frågar om det är ett bra förslag att öka flyktingmottagandet svarade däremot bara 18 procent ja. Nu finns en ny mätning från Demoskop beställd av den liberala tankesmedjan Den Nya Välfärden som visar att en mer restriktiv invandringsopinion:

”En majoritet tycker att invandringen är för stor. 58 procent anser detta, vilket kan jämföras med att 8 procent tycker att den är för liten. 34 procent tycker att den varken är för stor eller för liten.

Læs mere »

Jeg ser nyheden i dagens Gøteborg Posten, og den får mit blod til at løbe lidt hurtigere. Jeg kender skibets profil udenad, jeg kan sætte de gule, hvis og blå farver på det sort-hvide foto ud af hukommelsen. Jeg er tilbage i 1966 og seksten år igen.

Jeg har fået tre uger fri fra skolen mod at læse latinpensum på turen til New York med mine forældre. Jeg skulle bestå den lille latinprøve, at at komme i gymnasiet. De nægtede at flyve, så vi kommer alle tre med i det sidste kapitel af Amerikabådenes æra, en meget fjern fortid nu. Men hvad, jeg har også set Poul Reumert på en scene, og privat oppe i Kandestederne, så jeg må været mindst 90 år gammel.

Kungsholm var splinterny i sommeren 1966, det sidste skrig i krængningsstabilisatorer, swimmingspools og biograf i stævnen. Den var taget fra Gøteborg indenom Amerikakaj i Frihavnen inden den ugelange tur over Atlanten begynder. Amerika var ret langt væk dengang, det var et eventyr for en dreng fra København K.

Ombord var masser af gamle svensk-amerikanere, der har været hjemme i det gamle land måske en sidste gang. Jeg delte kahyt med to af dem, og så et gebis i et vandglas for første gang. Jeg ser stadig de to gamle, dybt troende mænd for mig. Ombord var også Stan Getz, der jo var svensk gift, en trind og venlig mand. Han spillede nogle gange om aftenen med skibsorkestret en musik, der ikke lige var min. Det var midt i Beatlemania, og i New York fik jeg råd til at købe nogle LP’er, der var uden for rækkevidde for en skoleelev i Danmark. Jeg lærte at forstå svensk på Kungsholm, som vi også gjorde af SVT i København.

Jeg nød at drysse alene rundt i New York og Washington, mens mine forældre var til kongres, jeg tog en masse diapositiver, som jeg ikke har set i lange tider. Det er en anledning til at finde dem frem. Jeg burde digitalisere dem, hvis jeg vidste hvordan. Der er endda fotos af de to tandløse gubber, husker jeg.  Jeg var George Qashingtons Mount Vernon, i Arlington på J.F. Kennedy’s kun to år gamle grav. Når jeg ser Kungsholm’s elegante profil, er 50 år kun få sekunder. Bare de dog havde reddet det skib, hvor meget smukkere er det ikke end nutidens krydstogtsskibe?

DR sendte igår aftes Dokumania: Den amerikanske terrorist – manden der ville dræbe Kurt Westergaard (2015), en fantastisk vellavet dokumentar. Men da den ikke kunne ses udenfor Danmark, fandt jeg den på You Tube. Den følger efter 2011 dokumentaren A Perfect Terrorist (se den på link), som mest handler om Headley og Mumbai terrorangrebet.

David Headley efterlod en hale af spor efter sig, blev meldt flere gange til FBI både af sin anden og tredje kone, der begge vidste han hadede Indien og arbejdede for Lashkar- e -Taiba, og alligevel blev han ikke forhindret i at udføre Mumbai angrebet og kun lige akkurat i at udføre et angreb på Jyllands Posten.

Det er efterhånden blevet reglen: De sidste tre års terrorister i Europa, gik under sikkerhedsmyndighedernes radar, så hvor sikre er vi for muslimsk terror i virkelighedens verden ikke mindst med en større og større potentiel 5 kolonne pånødet os af politikere, der er rene chanceryttere? De lukker potentielle fjernder ind i titusindvis, og vil stadig have os til at tro, at PET stadig vil klare ærterne for dem. Følelsesfulde danskere har næppe sunget Lennon’s Imagine for sidste gang, og det kommende valg bør blive befolkningens mistillidsvotum til disse politikere, og nu er det så sent så det haster. Politikerne fatter det åbenbart ikke, men lad mig fortælle dem det endnu en gang: De er i færd med at forvandle sig selv fra en stor del af befolkningens politiske modstandere til….dens fjender.

Fabelagtig professionel dokumentar, der begynder og slutter i København med bla. daværende PET-chef Jakob Scharf og Magnus Ranstorp. Man kan høre programmets journalist Sebastian Rotella fortælle om Coleman Headley her.  Se også Julia Caesar 18.2.2015:Alla gick under radarn.

I en opfølgning til programmet ‘Den perfekte terrorist’, som DR sendte i 2013, undersøger det amerikanske Frontline den amerikanskfødte terrorist David Coleman Headly, der i 2008 var med til at planlægge terrorangrebet i den indiske by Mumbai, der dræbte 166 mennesker. Hemmelig elektronisk overvågning magtede ikke at fange de sammensvorne Mumbai-terrorister. En af grundene var Headleys amerikanske pas. Det fik ham glat igennem alle den indiske efterretningstjenestes sikkerhedsforanstaltninger, ligesom det uden problemer bragte ham til København for at planlægge et Charlie Hebdo lignende angreb på Jylllandsposten.

Marchen bliver livetransmitteret her fra kl 17.45. Svenske Mona Walter har været omtalt på bloggen her og her og i Jyllands Posten her. Hun har også medvirket i Mikael Jalving’s program Danmarks Röst med Aje Carlbom. – Jeg lægger Walters tale her i morgen, når den er klar. Hun blev også interviewet af BBC, jeg forsøger at få fat i det. Indtil da findes den sendte mobilvideo:

Foto: Tanja Groth

NRK har dækket Sverige betydeligt tættere end DR i Danmark. Danske aviser har gennem årene været gode til baggrundsstof om Sverige, men DR holder sig på pop-planet enkelte Deadline udsendelser undtaget. Norge har med sin 1.500 km lange, ubevogtede grænse til Sverige et langt større incitament til at følge, hvor hårdt det knager i furerne i Sverige. Der er mange ting, der kan ende galt og spørgsmålet er mest, hvad der først brænder sammen.

Sverige låner penge til masseindvandringen i det håb, at den en dag bliver lønsom. Det er ønsketænkning i sværvægtsklassen. Det ulmer i ghettoer og flygtningecentre, hvor hundredetusindvis lever et ørkesløst liv i passivitet. Den svenske skole, er i en håbløs forfatning. Boligmanglen er mere og mere desperat. Sygehusvæsnet er presset i bund. En ret almindelig kræftoperation, der i København har 50 dages ventetid, har i Sverige fra 140 til 300 dages ventetid. Endelig er den parlamentariske situation uhyre skrøbelig og den oprindelige svenskere kan gøre oprør mod politikerne, selvom man næppe tror det lige nu.

Sverige er placeret i krydsild fra mange sider, hvilken side der skyder først, vil bero på tilfældet. Svenske politikere taler uafbrudt om “att ta ansvar”, men det er lige præcis hvad ingen af dem gør. Alle virker bange for at styre og lede, derfor virker Sverige som et skib der driver viljesløst. Politikere der har været så aningsløse at sætte landet i disse situationer, vil helt sikkert være uegnede til at krisestyre det, når det går galt. Det dag kommer selve demokratiet på spil.

I NRK’s reportage fra Södertälje, bor tre store familier i en toværelseslejlighed. Borgmester Boel Godner slår opgivende ud med armene, som om det var en helt anden person, der ledede byen. Nogle syrere foretrækker simpelthen at tage hjem hvor de kom fra. Alle autoriteter og voksne synes at være rejst på en meget lang ferie i Euro Disney i Marnedalen, et sted jeg kun har passeret på motorvejen med en vis gysen. Igår kunne man se et impotent politi beskytte stenkastere i Tensta mod at lide den tort at blive fotograferet af pressen – helt legalt at fotografere, naturligvis. Alle er på vild flugt til Anders And – Kalle Anka, altså. De voksne er ude og lege. NRK’s reportage er sigende, se den her: Store problemer med egenbosetting av flyktninger.

Læs mere »