Han følger op i dag med “Don’t mourn the saudi king”
LFPC: Vejen til sharia er brolagt med “frygt”
Mediedækningen oven på et muslimsk terrorangreb følger et slavisk mønster. Terrorangrebet mod Charlie Hebdo den 6. januar affødte allerede dagen efter den første påkaldelse af frygt for muslimers ve og vel i danske medier: “Muslimer i Paris frygter følger af massakre på magasin” (JP/Ritzau, 7.1.2015); en odenseansk frisør fra Somalia kan som følge af terroren “ikke gå på gaden” (“Vi går mærkelige tider i møde”, 7.1.2015).
Fhv. udenrigsminister Uffe Ellemann-Jensens allerførste bekymring i et blogindlæg på Berlingske den 9. januar var angrebets konsekvenser for muslimer: “Massakren i Paris vil utvivlsomt forøge den antimuslimske stemning ….” (“Sådan skal vi bekæmpe terroristerne”).
Faktisk har det modsatte snarere været tilfældet. Kigger man et par uger frem i kronologien på Infomedia er det ikke moskéafbrændinger og overfald på muslimer der er på tapetet. Medierne har slået en beskyttende ring om muslimerne, der nu trues af lovligt anmeldte demonstrationer. Nazismen er måske vendt tilbage under navnet PEGIDA, og medierne er forenet i kampen for at demaskere dem.
Man er fanget i modstridende spin hvor det på den ene side ustandseligt understreges hvor få deltagere demonstrationerne tiltrækker, og hvor man på den anden side er afhængig af en fortælling om et eksplosivt potentiale.
Det eneste forsøg på at perspektivere “backlash”-mytologien jeg har set i danske medier slår koldt vand i blodet. Iflg. den indkaldte lektor består tricket i en udefineret “sondring” mellem “rabiate” og “normale” muslimer, og tillid til politikernes benægtelse af islams rolle:
På trods af at gerningsmændene handlede i Guds navn, mener Carsten Bagge Laustsen, lektor ved institut for Statskundskab på Aarhus Universitet og forsker i terror, ikke, at terrorhandlingen får betydning for de danske muslimer.
– Angrebet er ikke radikalt nyt, på samme måde som angrebet på World Trade Center i 2001, så jeg er sikker på, at danskerne kan sondre mellem de rabiate grupper og normale, fredelige muslimer. Du kan allerede se, at politikere og andre fordømmer angrebet som et terrorangreb og ikke som et angreb der repræsenterer islam, siger han. (“Danskere fordømmer ikke muslimer efter angreb”, 7.1.2015)
Fraværet af hærgende horder af indfødte europæere post-Hebdo afholder dog ikke medierne fra at promovere den muslimske “frygt” for noget under optræk. Helt aktuelt drejer det sig om en gammel traver, nemlig tonen. Berlingske Nyhedsbureaus Søren Ploug Lilmoes kan se lige ind i sindet på Imran Shah, Islamisk Trossamfund, og han står inde for at dennes frygt er oprigtig, og ikke stereotypt offerrollespil:
Hvis grøfterne graves dybere i den danske udlændingedebat, kan det ende med, at ord erstattes af vold, frygter Islamisk Trossamfund. […] Det fortæller organisationens talsperson, Imran Shah.