Postdamer Platz var en pløjemark

Jeg har ikke været her siden sommeren 1994, og der er sket ufattelig meget, ingen hovedstad har udviklet sig så rivende. Postdamer Platz var en pløjemark på Murens ingenmandsland for tyve år siden. Nu er det det centrum, Alexanderplatz skulle have været under DDR. NU er Berlins slot under genopførelse der. Beton i dag men snart ikke til at skelne fra det oprindelige. Berlin skal have sit slot, for at mindes hvad de var, og ikke længere vil være ifølge DDR soldaten Merkel, der ikke kender sin besøgelsestid i 2015.

På Gedenkstätte Berliner Mauer i Bernauer Strasse tog jeg et billede af Fjordman

I dag var vi på Gedenkstätte Berliner Mauer i Bernauer Strasse, og ingen af de besøgende var født da Muren faldt. Selv de 245 der døde under “Republikflugt” og hvis fotos er udstillet, virkede yngre end jeg selv. “Født 1966 – død 1986.” For friheden. Måske jeg blot synes, 1994 er så længe siden. Ak, hvorandret. Mit eget liv også.

Jeg fortsætter måske denne post med noget andet end turistfotos i morgen og i overmorgen. Hvad det bliver, er ikke godt at vide. Vi er tre, der lader tingene ske med os. Fire med vores svenske ven, som også bor her i Moabit lige op af, hvor Muren stod. Klik for helskærm/click for full screen.

Læs mere »

Læs mere »

For at vise JP’s Muhammedtegninger på TV: DR-vært skal stå skoleret på grund af tegninger. En meget vigtig samtale med Flemming Rose, hvori han taler om de senere års sammensmeltning af ord og handling, der er karateristisk for diktaturer. I klippet inden da, har kunstneren von Hornsleth solgt hele butikken ud, og står tilbage som en defaitist og et sludrechatol. Han er  kunstner, det er forventeligt, det er helt normalt. Det kan man også godt se. DR Deadline 11 januar.

I Deadline 12 januar skal man se Tina Maagaard og Jørgen Bæk Simonsen. Hør på Bæk Simonsens måde at tale: Han lægger et umotiveret tryk på hvert fjerde ord, muligvis fordi han har så lidt konkret på lager. “Automatik” siger han. Tina Magaard taler klart, fordi hun tænker  klart. Begge forskere glemmer dog at nævne, at et flertal af europæerne aldrig har bedt om at blive fedtet ind i islams konflikter. Ansvaret er alene den mediepolitiske kastes, og de bør være nervøse, når dette med al sikkerhed forværres. Man ville jo gerne være inde i deres hoveder i øjeblikket, ikke mindst i de svenskes, hvis land mest effektivt er blevet bragt i fare. De har været dygtige. Leo McKinstry: The Political Class That Doesn’t Dare Admit How Wrong It Has Been.

Filip Dewinter viser Westergaard i parlamentet

Svenske medier viser forsigtigt Charlie Hebdo, SVT dog ikke. Jeg husker dem i 2006, springet er også langt. Eliten er bagtroppen, den tog fejl, den havde uret, den svigtede grundlæggende principper, indrøm det! : Svenska vänstern är ingen Charlie Hebdo, Charlie Hebdo Puts Muhammad on Cover of Post-Attack Issue, New Charlie Hebdo Cover to Feature Mohammed, Charlie Hebdo kommer til Danmark.

Vi har skabt en femtekolonne

»Vi rækker selv terroristerne de våben, de vil slå os ihjel med«

Vi rækker selv terroristerne de våben, de vil slå os ihjel med. Det gør vi, når vi accepterer islamiske friskoler, der ikke kontrolleres nøje. Vi gør det, når vi stadig støtter en moské som den på Grimshøjvej i Aarhus, hvis formand, Oussama El-Saadi, hylder dem som helte, der melder sig til morderbanderne i Islamisk Stat. Af 27 fra Østjylland, som er rejst ned til krigen i Syrien-Irak, har de 22 haft deres gang i moskéen på Grimshøjvej. Og vi gør det i meget høj grad, når vi tillader folk, der i IS på landsforræderisk vis har kæmpet mod os eller vore allierede, at vende tilbage til Danmark igen. Mindst 50 af de mindst 100 med dansk statsborgerskab, der har meldt sig til morderbanderne, er vendt hjem igen. Hvad skal de her? Claes Kastholm»Vi rækker selv terroristerne de våben, de vil slå os ihjel med«

Henrik Jensen skriver i Post-Charlie, som jeg i al beskedenhed også har skrevet: Flygtningepresset af ikke-flygtninge på Europa vil i løbet af kort tid vokse kollosalt, og ingen politiker lader til at kalkulere med det. Hvilken verden lever de i?

Læs mere »

Talerne begynder min. 30

Læs mere »

Iflg medier deltog 30 000 og 40 000.Jeg skal ikke kunne sige det, men når man står i mængden ved man én ting: Der er virkelig mange. Medierne gør en del ud af en moddemonstration. Det var næppe i Dresden. Den bestod i, hver gang Die Spaziergang rundede et hjørne,  stod der 20 unge og råbte. De gjorde, hvad poltiet sagde, så det var en rolig aften.”Antifascisme” er ikke noget stort nummer her i det gamle DDR. Deltagerne virker som et bredt udsnit af befolkningen i alle aldre, med en mindre overvægt af mænd. Børn bliver ikke slæbt med. Fotografierne er den første råsortering, der er tusinder, men nu har det været en lang nok dag.  Jeg polerer  på det i Berlin i morgen. Kort: Pegida-grupper i Europa.

Læs mere »