france2.fr/emissions/prodiges
Jeg kan godt så småt lægge an til juleugen og drosle ned. Hvad handler svensk ‘poltik’ om? Intet, ingenting når ikke pressen serverer mobberne i Riksdagen en SD historie, Svensk politik handler kun om Sverigedemokraterna. Nedenunder handler den om det gamle regimes angst for at blive fejet fuldstændigt af banen. Tavsheden, tanketomheden og surrogatdebatten afslører dem. Et fyrre år gammelt sandslot er ved at glide i havet. Nogen kunne risikere at drukne.
Uadadtil er alt ved det gamle, selvom det ikke i flere generationer har været det mindre. Men ingen reagerer på de opsigtsvækkende gallupper udover journalisterne. Svenske medier vidner om, at de stadig tror de kan påvirke Sveerigedemokraternas størrelse som de kunne med grove metoder inden internettet. Se den selvindbildte magt på Expressen eller Aftonbladets forside hver dag. De lever i en tidslomme, man kunne kalde “før år 2000.” De kæmper en ny krig med den gamles våben.
Det er så dumt, at jeg er lidt pinlig på mine svenske venners vegne. Om det er fordi Riksdagens selvgode snakkemaskiner ikke kan give den substans eller ikke vil, er jeg noget i tvivl om. Det er folk, der kan skabe kriser de hverken kan forstå eller løse, men de kan opføre pinagtige, moralske demonstrationer i Riksdagen, endda uden at medierne minder om, at de skal straffes hvis de ikke overholder kammerets ordensreglement.
Man kan godt berede sig på, at Sverige går ind i en meget lang krise, der ikke slutter den 22 marts. Det er en tillidskrise, der har været undervejs i så mange år, at man kun kan undervurdere dens styrke.
“Ta ansvar” er den mest fladtrådte kliché, alligevel er der ingen der tager mere ansvar, end Reinfeldt gjorde da han forlod skuden med den giftigst mulige aflevering til Kinberg Batra. Hun har ansvaret, han skabte det. Alle leder efter det billigste redningsbælte og får Sverige til at ligne et land uden ledere. hvad det i grunden også er. Både M og S lederen siger noget, men det betyder ingenting. Jeg håber, en dyb krise vil skabe nogle.
Nok er Riksdagen et teater, men nu må skuespillerne i det mindste improvisere, det forhøjer underholdningen. Komedie eller tragedie? Sluta upp med era pubertala fasoner, Tandlösa panikreaktioner. Børnene synger mens vi venter. Børn er så dårlige hyklere, se deres glæde.
”Jeg taler helst med Børn; thi om dem tør man dog haabe, at de kan blive Fornuft-Væsener; men de, der ere blevne det! Herre Jemini!” (Kierkegaard on Twitter, Enten Eller, 1843)
Henry Desmarets: Usquequo Domine, 1708
“Hvor længe endnu, min Herre.” Henry Desmarest(Desmarest, Desmaretz, Desmarais) 1661-1741
