Man föreslår även en byggstandard för skolor, som är anpassade för ett mångkulturellt och nytt Sverige. I Stockholm byggdes en ny förskola som ersättning för en nedbränd skola enligt denna modell. Skolan, som liknar en bunker, har metallfasader och metalltak, höga stängsel med kraschsäker grind, kameror och strålkastare runt byggnaden. Lekområdet byggdes som en liten uteplats i mitten så barn inte utsätts för skottlossning. Man beskriver den här “bunkern” som ett typexempel på hur nya förskolor bör byggas för att möta de utmaningar som följer av att Sverige blir allt rikare på mångfald. Skolor i stålplåt för att klara mångfalden
Sammenlign realiteterne med arkitektens mumbo-jumbo om Förskolan Ugglan i denne video. Når almindelige børnehaver er beklædt med aluminium, så de ædle vilde ikke kan futte dem af, og ligner højsikkerhedsfængsler, da har samfundsingeniørerne drevet det rigtig vidt i ingeniørkunsten, men de vil stadig sælge det som guld, der er en stinkende latrin blot at redde deres eget elendige skind lidt endnu. Lad mig skyde på, at svenske politikere holder ti år til, inden de kollektivt må søge asyl som forfulgte af deres egen befolkning i et “brunt , fascistisk, monokulturelt” demokrati på den anden side af jorden. Skal vi sige Japan?
Forskning: Breivik var en skoleskyder
Der er en del forskning navnlig indenfor humaniora, der fortæller én det man vidste i forvejen på en længere, mere dokumenteret måde og med flere fremmeord. At ABB mest af alt mindede om den traditionelle skoleskyder, sagde allerede to af mine venner i begyndelsen af 2012 da det endnu var svært at se klart for mediesandstormen og alle de, der skulle høste politiske points på ABB. Den ene var norske Peder (Fjordman) Jensen, der havde sine egne, personlige grunde til at lide sig igennem hele det såkaldte manifest.
Jeg er sikker på, han vil hilse denne videnskabelige rapport velkommen, nu vi nærmer os tre-års dagen for hans ufrivillige flugt fra Norge den 7 august 2011, og jeg er også sikker på at det der med tiden vil stå tilbage som det mest prægnante ved hele affæren (bortset fra for de pårørende, naturligvis), er i hvilken grad norske og sandelig også svenske politikere og medier gik amok i politiske excesser. I Danmark misbruger prof. Garbi Schmidt så sent som i dag ABB i Politiken.
Vi har ikke hørt de sidste ord om den politiske udnyttelse af 77 unge døde, men Breivik selv træder tydeligere og tydeligere frem, ingen Stoltenberg, ingen professor, ingen redaktør, intet teaterstykke kan forhindre det.
»Den historie, som en forbrydelse fortæller, er ikke altid den samme, som den gerningsmanden gerne vil have, vi hører. Og i forhold til Utøya vil Breivik have os til at se den politiske aktivisme og ikke, at angrebet på nogle punkter minder om et skoleskyderi – i det 1500 sider lange manifest er skoleskyderier ikke nævnt en eneste gang,« siger Sveinung Sandberg.
Det er meget typisk for skoleskyderier, at der er fokus på den, der udøver volden, og at man ønsker en masse medieopmærksomhed,« siger Sveinung Sandberg. Han og kollegerne er nået frem til, at Breiviks terrorangreb også minder om et skoleskyderi, fordi han valgte at gå efter unge mennesker, der var sammen i en uddannelsesmæssig kontekst – nemlig sommermødet for Arbeiderpartiets ungdomsorganisation.
De peger på, at både for skolemordere og terrorister er det afgørende at dræbe så mange som muligt, men det er bemærkelsesværdigt, at Breivik på Utøya valgte at skyde hver enkelt selv. »Der er også terrorangreb, der bliver udført på den måde – for eksempel terrorangrebene i Mumbai i 2008 – men det er mere karakteristisk for et skoleskyderi,« siger Sveinung Sandberg og fortsætter: »Samtidig minder Breiviks manifest og forberedelsen af angrebene på flere måder om det, der ligger forud for skoleskyderier.
Sveinung Sandberg, Atte Oksanen, Lars Erik Berntzen and Tomi Kiilakoski: »Stories in action: the cultural influences of school shootings on the terrorist attacks in Norway«, Critical Study on Terrorism, May 2014.Fra Columbine til Utøya, Weekendavisen,20.06.2014. (ikke online)
Trussel mod sikkerheden i resten af verden – fik visum i Sverige
Fra Fagbladet Dansk Politi:
En afghansk mand bliver taget til side under en kriminalitetskontrol af et fly fra Istanbul. I hans taske ligger papirer, der viser, at hans visumansøgning er afvist af de danske myndigheder, da andre landes myndigheder anser ham som en mulig trussel mod sikkerheden. Til gengæld har han fået svensk visum, og er nu på vej mod sin danske kone, der har en nyoprettet c/o-adresse i Sverige. Det får personalet i lufthavnens Doku-center til at stille følgende spørgsmål:
– Hvorfor har svenskerne givet manden visum, hvis de danske oplysninger viser, at han bliver vurderet til at være en trussel?
– Hvorfor er hans danske kone flyttet til Sverige på en c/o-adresse efter afslaget på dansk visum?
– Kan ægteskabet være arrangeret for at fremskaffe et visum til manden?
Læs mere »