Inför valet nämns ofta skolan som en av de viktigaste frågorna och debatten om elevernas kunskapsnivå är ständigt pågående. På fordonsprogrammet på ett gymnasium i Stockholm berättar läraren att flera av eleverna i årskurs ett på gymnasiet inte kan klockan. Han tycker också att det har blivit svårare att upptäcka vad eleverna kan och inte kan eftersom de sällan frågar när de inte vet, säger han. Hör Randi Mossige Norheims reportage från gymnasiet i Stockholm. Hør Gymnasieelever kan inte klockan. (4:44 min)
Det svenske gymnasium er et enhedgymnasium, det gamle elitegymnasium afskaffedes allerede i 1971. Det er meningen, at enhver nok så alternativ alternativ begavelse skal kunne frekventere det, for at ingen unge skal føle sig finere og klogere end andre. Fordonsprogrammet er således kommende automekanikere m.m., der som man kan høre er godt befolket med “ny-svenskere.” Allegevel er der rigtig mange kommuner i Sverige, hvor de unge er så alternativt begavede, at de ikke engang kan optages på dette lighedsgymnasium, hvor man altså ikke behøver kunne klokken heller. Kuren mod elendigheden, skal være at pynte på tallene. En gymnasilærer er blevet anmeldt til skolekommisionen, fordi han har givet for mange dårlige karakterer. Svensk offentlighed er et selvindbildningens teater.
Man ser på Karta över obehöriga elever till gymnasiet at det netop er de kommuner, hvor ‘nysvenskere’ inden for ret få årtier, kommer i flertal. Det er denne intelligensreserve, der er Sveriges umiddelbare fremtid, om hvilken Mogens Camre for nylig sagde:”Dette mærkelige Sverige, som enten går til grunde som moderne, oplyst samfund eller ender i en borgerkrig.” Camre kan meget vel få ret i begge dele, hvis jeg skal gætte også.
Tidligere har man om det svenske kundskabsstyrt kunnet læse bla. prof Dick Harrisons “Kränkta av fakta” og “Svenske universitetsstudenter er på tretten-års niveau.” For få dage kunne man se, at Svenska elever står för den största nedgången i PISA i flera dominerande kunskapsområden. Det er naturligvis den store tilførelse af lavtmotiverede og elever fra lav-IQ lande, men det vil ingen svensk politiker adressere. De besegler dermed Sveriges skæbne som en moderne – tør man sige ‘vidensnation’?
Man kan benytte lejligheden til at genopfriske, i hvilken takt svenskerne vil blive indvandret ud af deres land. At det der foregår, i virkeligheden falder under de fleste, vedtagne definitioner af “folkemord”, nemlig erstatning af en befolkning med en anden, synes ikke at have slået særlig mange endnu. Det vil det komme til.
Til Sveriges særlige tilfælde, burde man måske opfinde den juridiske term “folkeselvmord.” Hvis nogen vil indvende, at de da ikke bliver fordrevet, kender de intet til de hundredetusinder af svenskere, som er internt fordrevet fra Stockholm, Malmø, Gøteborg, Sødertälje, eller de 50.000 der forlader landet om året. Det har pågået i årtier, og det er formentlig kun den spæde begyndelse, vi har set. Utländsk bakgrund i alla kommuner 2050
Tyskland: Hver femte tyrker får ingen afsluttende skoleeksamen
Den nye uddannelsesberetning fremlægger foruroligende tal for gruppen tyske tyrkere. Forandring sker meget langsomt. At nå dem, bliver svært – men det er helt afgørende for fremtiden.
Således skiller tyrkere i Tyskland skiller sig særligt ud blandt alle indvandrere. Ikke kun når det kommer til erhvervskompetence, men også det gælder afsluttende skoleresultater, ser det ikke godt ud. Mere end 20 procent af de unge kvinder har ikke engang en bestået eksamen. Mændenes resultater ligger lidt derunder.(…)
Marcus Hasselhorf fra Deutsches Institut für Internationale Pädagogische Forschung, finder det yderst problematisk, at tyrkiske børn normalt kommer ind i det tidlige uddannelsessystem for børn to år senere end tyske børn “. Nøglen ligger i den tidlige barndom.” Ofte er forsinket sproglig udvikling grunden til, at børnene får det sværere i skolen. (…)
Halvdelen af udlændinge havner i overgangssystemet
Dette system er en serie af tilbud, der er beregnet til at forberede sig bedre til en erhvervsuddannelse. I virkeligheden er det ikke frivilligt, men obligatorisk for dem, der får nogen læreplads. Hvert år går der stadig en kvart million unge i dette system. 2003 omkring gik der 500.000 – Selv om det er mindsket i årevis, er antallet dog stadig højere end dem, der hvert år begynder i skolen.
Af de nytilkomne i overgangssystemet udgjorde udlændinge i 2012 46.5 procent, mens tyskere udgjorde 24.4 procent. Særligt vanskeligt er det for dem, der slet ingen afsluttende skoleeksamen har. Jeder fünfte junge Deutschtürke ohne Schulabschluss (Snaphanens oversættelse)