The recent EU elections have raised eyebrows around the world including in Russia. It is now realistic to ask how long the Brussels construction can survive given its growing unpopularity. The most fundamental issue is the EU bureaucracy’s attempt to undermine national sovereignty in the member states by means of mass immigration and special rights for foreigners unwilling to integrate. The TV channel Russia Today has asked Dispatch International’s editors about conditions in Sweden and Denmark. EU in deep trouble

“Islam is to blame for attack on Jewish Museum in Brussels”

Islamic ideology rather than individual groups of religious fundamentalists is behind violent actions similar to the gun attack at the Jewish Museum in Brussels that killed four people, Czech President Miloš Zeman said Monday at the Israeli Embassy in Prague. Two Israeli tourists and a member of the museum staff were killed by an unknown shooter Saturday, and another staff member died of his injuries Sunday.

Zeman’s speech sharply condemning “the hideous attack” was posted on his official website today. Zeman took part in the celebration of the 66 years of independence of Israel.

“I will not be calmed down by statements that it is only small marginal groups. I believe, on the contrary, that this xenophobia and this racism or anti-Semitism stem from the very nature of the ideology on which these fanatical groups rely,” Zeman said. He said one of the sacred texts of Islam calls for the killing of Jews. Praguepost

Brysselterorren er ganske vist endnu ikke opklaret, men indicerne og statistikken taler sit tydelige sprog. Hvorfor ikke sige sandheden? I går sad to chikanerede lesbiske kvinder fra Skive i Aftenshowet (min 10:48) og vred sig. Til sidst pippede den ene om deres plageånder: “De er ikke indvandrere allesammen.”

Hvilken interesse har chikanerede og overfaldne jøder og homoseksuelle i at fortie sandheden, om det der sker dem? Tror de vil synes mere om dem, hvis de gør? De politikere, der som Allerslev er skyldige i de forhold, de nu lider under, har en politisk interesse i ikke at afsløre sig og sit parti som farlige storbytosser, men ofrene for dem har ingen. De lyver af selvbedrag eller angst for ‘den offentlige’ mening, og det giver ikke mange points hos nogen andre end – politikerne. Sandheden er et offensivt våben, løgnen er offerrolle og resignation. Af de jøder, der er blevet forfulgt, husker eftertiden først og fremmest dem, der gjorde oprør og modstand, ikke de millioner, der passivt lod sig slagte. Modstand og sandhed har en moralsk egenværdi, selvom de kan være farlige.

Emmanuel og Myriam Riva, to af ofrene fra det jødiske museum. De efterlader sig to mindreårige piger. Belgiske medier har forladt Mossad sporeret, men Myriam Riva har arbejdet i et israelsk ministerium. Belgiske myndigheder klassificerer nu officielt de tre mord som “terrorist-snigmord.”

A 1914 Novel’s Prescient Vision of Londonistan

Mange mennersker er bagud for deres tid. Almindelige skal være glade for, hvs de bare er ajour. Nogle er ti-tyve år forud, når det går højt. Ganske enkelte er hundrede år forud:

Exactly one century ago, the renowned British writer G.K. Chesterton (1874-1936), called by his admirers the greatest writer and thinker of the twentieth century, published a curious novel titled The Flying Inn. On the cusp of World War I, he imagined the Ottoman Empire conquering Great Britain and imposing Shari’a law.

Læs mere »

Af Britta Mogensen, antropolog

Nu da valget er overstået, kan vi konstatere, at Morten Messerscmidt oversteg de vildeste forventninger i personlige stemmer, nemlig 465.758.

Det har ellers været utroligt svært at følge med i det, der skulle forestille at være kandidaternes debatter med hinanden. Jeg opgav simpelthen, da jeg var ude af stand til at skelne den ene kandidats råb fra den anden. Magen til afbrydelser og skrigeri og mig-mig-mig erindrer jeg ikke at have overværet før i en politisk debat. Og hvis debattørerne ikke skreg i kor, hjalp TV-værterne med til hylekoret ved at afbryde og råbe endnu højere. (grafik: Gult: DF flertalsvalgkredse)

Prisen i afbrydelser og skrigen går dog ubetinget til Margrethe-Meget-Afhænger-Af-Mig-Auken (SF). Det ville være nemmere at stoppe en tsunami end hendes talestrømme. Et behjertet menneske i hendes familie eller omgangskreds kunne med fordel have vejledt hende lidt i pli.

Vi skylder dog trods alt Auken tak for den enestående valgkamp, hun har ført for Messerschmidt. Han har konstant været på hendes læber.

Noget mere civiliseret gik det for sig under udsendelsen 1264 K på TV2 News lørdag formiddag med Morten Messerschmidt (DF) og Morten Helveg Petersen (R). MM måtte ganske vist et par gange ved afbrydelser høfligt sige til MHP ”må jeg lige gøre dette færdigt”, men alt i alt var der tale om to debattører, der gav hinanden plads til at fremføre synspunkter.

Jeg har altid gerne ville lade tvivlen komme de politikere til gode, der arbejder hårdt på at forære danskernes land til EU. Jeg forstår den kedsommelighed, der kan bemægtige sig en, når man skal læse tusinder af sider af traktater, forordninger, direktiver, love m.v. Det kan vel taget pippet fra den bedste. Den vildfarelse bragte Morten Helveg Petersen mig dog ud af, da han oplyste, at de skam godt vidste, hvad de skrev under på. Og de vidste, hvad der stod på alle disse mange tusinde sider. Til det er der så kun at sige: ”Tilgiv dem, thi de vide ikke, hvad de gøre.”

Befolkningerne – ikke blot i Europa, men i alle verdens lande – er meget bevidste om deres eget territorium. Det kan vi godt forstå, så vé den dansker, der ikke mener, at et folk har ret til sit eget territorium og egen suveræne stat. Hvis altså bare disse folk geografisk er placeret uden for EU. For indenfor skal vi med djævelens vold og magt være én eneste stor Nation. Derfor har EU-fanatikerne et helvedes hus med at prøve at få os alle kogt i den samme gryde, så vi kommer til at elske EU-landet og favne det som vores eget. Grænserne skal væk, vi er jo alle unionsborgere, så mit land er dit land og dit land er mit land. Så kan vi blandes i ét stort miskmask og glemme alt om, at vi engang var suveræne nationer med hver vores kultur, historie, traditioner og egenart.

EU-fanatikerne, som godt er klar over, at de ikke har ret meget medvind i befolkningen, har dels forsøgt med de evindelige trusler om, at EU-kritikerne slet ingen indflydelse får, dels har de under valgkampen lovet at ville tage danskernes modstand mod EU alvorligt. Løfter, vi nok barmhjertigt bør lade glemslens slør falde ned over. For disse løfter fik vi først, da det gik op for dem, hvor enorm stor modstanden er.

Eurokraterne har dog ikke en jordisk chance for at stoppe dette makværk, dette monster af en udemokratisk, uigennemskuelig kolos af en magtfuldkommen megastat. Det kræver andre kræfter, nemlig de parlamentsmedlemmer, som de europæiske nationalstater nu sender til EU. Måske vil der blandt eurokraterne være nogle, der vil fatte, hvad det er, befolkningerne har sat i gang. Hvis ikke, sender vi en endnu større gruppe af sted næste gang.

Intet af det, vi og de andre EU-lande bliver dikteret, er forankret i vores folks kulturer, traditioner og skikke, men er alene opfundet af nogle magtsyge EU-fanatikere, som insisterer på, at 28 EU-lande og et antal EØS-lande skal forkaste deres egenart og underkaste sig et diktatur, der gør det iranske mullahregime rangen stridig.

Diktator og maoist José Manuel Barroso skal nu afløses af en ny diktator for Kommissionen. Han var lørdag aften inviteret i studiet på TV2 News til det politiske magasin Lykketoft og Ellemann. Hans utiltalende og selvforherligende fremtoning bekræftede alle mine fordomme om magtgale personager. Plusordene flød ustoppeligt ud af munden på ham som skidt fra en spædekalv, krydret med vammel smiger af de to danske politikere. Og da udløbsdatoen for tidligere skældsord af anderledes tænkende for længst er overskredet, havde han fundet på et nyt, nemlig eurofober. Sygeliggørelsen af modstandere er helt i tråd med maoistisk (og andre totalitære ismers) tænkning. Han havde ikke set skriften på væggen, så han erklærede selvbehageligt og skråsikkert til sidst: Parlamentet får mere magt.

Vreden og modstanden mod EU er ikke blot ideologisk. Den er også helt nede på det lavpraktiske, hvor de, der kan ikke kan flytte sig væk, dagligt udsættes for og må kæmpe imod politikernes nationale selvmordsprojekt.

Vores lovgivere har uddelegeret retten til at lovgive i Danmark til andre organer, som vi aldrig har stemt på, og disse har meget store hjerter, der kan rumme alverdens overskudsbefolkning. At mene, at en ekstrem beskatning må gå til landets egne borgere i nød er småtskåret, umenneskeligt, menneskefjendsk, racistisk, fascistisk og nu også eurofobisk.

Schengen med de grænseløse grænser

Læs mere »

Interessant dokumentar og Tysklands unge, første euroskeptiske parti i 40 år. Det fik 7 af Tysklands 91 pladser stemmernei EU parlamentet. Om UKIP kunne danske journalister sige, at det “er meget, meget ekstremt,” hvilket tyder på, de ikke engang har læst en Wikipedia om UKIP. I Sverige hedder de naturligvis de “Högerextrema, EU- och främlingsfientliga Ukip.”

Jeg har kendt UKIP længe inden Nigel Farage blev formand, og jeg har taget mig til hovedet over dansk og svensk journalistik. Det er, bortset fra at det vil en udmelding af EU, det mest moderate af alle de “højreekstreme” partier, der blev indvalgt forleden. (Farage vil helst ikke ind på den varme kartoffel, den øgende trussel fra politisk islam. Andre begavede UKIP folk som Gerard Batten vil. For et par dage siden havde islamiske besættere fysisk overtaget en skole i Birmingham, bare et eksempel på den trojanske hest, islam er, og som englænderne kalder deres forsøg på omvæltning af skoler i Bradford og Birmingham.)

Alternative für Deutschland er Euro-mostandere, men vil blive i EU. Begge dele rammer ned i den store diskussion, om EU kan slankes og rulles tilbage, eller om det må opløses. Jeg hælder til det sidste. Ritt Bjerregaard har lignet Unionen med en cykel: Hvis man ikke tramper i pedalerne, vælter den. Andre imperier og bureaukratier har haft den samme indbyggede inerti. Udvide eller gå under.

På en svensk avisredaktion

Nogle gange skal billeder have lov at tale for sig selv. “Transseksualitet, transkønnethed eller kønsidentitetsforstyrrelse er en psykoseksuel identitet, hvor der er uoverensstemmelse mellem det kropslige og subjektivt oplevede køn.” Der er uenighed om forekomsten, men 1:100.000 er det almindelige skøn. Vi er altså ude i yderkanten af promillerne, hvad man også roligt kan sige om svenske journalisters særlige interessesfære: Minoritetsdyrkelse som karneval frem for virkelighedsbeskrivelse. Corren utklädda till transor för en dag.

Læs mere »

Jeg havde historien om Aneth Amundssons datter, der blev gruppevoldtaget af indvandrere i weekenden. Da jeg ikke har Facebook, kunne jeg ikke se hendes temmelig makabre opdatering fra mandag, der må være kommet efter en vis diskussion på Facebook af voldtægten. Større cadeau til den statslige indoktrineringsmaskine kan man dårligt forestille sig. Det er et komplet mentalt afrustet folk, der siger til sine ledere: “I kan gøre alt ved os og vores land, vi agter ikke at forsvare nogen af delene. Vi lader os voldtage og overfalde af  tilvandrede racister, bare vi slipper for selv at blive  kaldt racist.”

Deres sønner og døtre har ikke en chance i den strid, deres forældre har sendt dem ud i. Den kloge Fay Weldon har været inde på det samme, det feminiserede samfund mod skrupelløs islam.  BT har en noget lignende historie i dag skrevet af en naiv akademiker med en raceren , hvid adresse.

Hvis man læser om forløbet, indeholder voldtægten som så ofte elementer af racistisk fornedring og mishandling af  den anstændige Aneth’s datter, altså – en magtdemonstration.  Jeg har skrevet det før: Sverige er landet der hellere vil dø af  pænhed og høflighed, end overleve. Forrest med det hvis flag, går den elite der stemte 67 % på røde utopistpartier på Södermalm forleden. Lige bag ved går de såkaldt borgerlige, der  hellere vil af med magten end have noget at gøre med SD. Moderater som kan tænke, er sevet fra M længe, og deres krise i dag er for intet at regne imod, hvad den bliver til.

Svensk debat foregår i mange etager, udlændinge ser kun den øverste fint polerede facade. Ser man efter længere nede, opdager man en meget udbredt daglig ‘racisme’ overfor svenskerne, som er total tabu i den øverste etage. Ikke så mærkeligt, da det meste af verden er mere ‘racistisk’ en europæerne. At bilde folk ind, de ikke oplever det de gør, er propagandaens ultimative triumf. Man begynder  i børnehaven, så går det smertefrit når poderne er 20. De stoler ikke længere på deres egne erfaringer og øjne, de er ler i magtens hænder.

Bryssel-terroristen bar videokamera

Det belgiske politi frygter at en Mohammed Merah copycat er på spil. Morderen fra det jødiske museum filmede sine drab, ligesom Mohammed Merah gjorde for to år siden i Toulouse.  Morderen fra  rue des Minimes havde et Go Pro-kamera fastgjort til brystet. ” Vi frygter en ny Merah, ” siger en kilde tæt på sagen, der ønskede anonymitet. Mohamed Merah myrdede imarts 2012 to soldater og tre jøder i Toulouse, og sårede fem.

Blodbadet i Bryssel varede kun 35 sekunder. Morderen havde to våben, det ene var et kort Kalashnikov stormgevær. Attentatet var grundigt forberedt. Målet var et maksimalt antal ofre. Videoerne viser en helt rolig fanatiker, blottet for empati forlade lokalerne uden at kigge ned på det israelske ægtepar Emmanuel og Myriam Riva, han lige havde skudt.

“Vore øjne mødtes. Der var intet udtryk i dem, ” siger vidnet. Skudsalverne havde givet genlyd i hele det gamle kvarter. Vidnet passerede attentatmanden på trapperne op til rue des Chandeliers

Han havde planlagt alt – herunder handsker og en kasket. Han var klar over museets CCTV overvågning og han havde udvalgt sig sit mål, som det fremgår af hans mangel på tøven efter at han opdagede det israelske par ved indgangen til bygningen. Han vidste også at museet i modsætning til synagogen i Rue Royale i nabolaget ikke var beskyttet af politiet.

En kilde tæt på efterforskningen, der vil være anonym, fortæller at angrebet passer på en islamistisk terrorhandling med et antisemitisk motiv. Den offentlige anklager nægter at bekræfte oplysningerne, men ifølge vores kilde er det det antisemitiske motiv der ligger bag anklagerens tavshed. Efterforskningen interesserer sig særligt for salafister, shiiter, der har været i kamp i Syrien. Belgien har flere dusin borgere, som har været i Syrien. Le tueur du Musée juif a filmé ses crimes. (Snaphanens oversættelse)

Kilder: Det dræbte par har arbejdet for Mossad

Ifølge kilder i går, det er svært at verificere, kan det dræbte par i det jødiske museum kilder måske ikke blevet valgt tilfældigt. Emmanuel Riva Myriam har faktisk arbejdet for Mossad, den israelske efterretningstjeneste, kvinden aktivt, hendes mand i en mere administrativ funktion.

Mossad har sendt eksperter til Bruxelles for at deltage i undersøgelsen. Statsanklageren ville ikke bekræfte det i går.

Parret blev skuddræbt lørdag i museets lobby. En ældre dame som befandt sig der, blev skånet. Det kan være, at skytten simpelthen ikke havde set hende. Hun blev blevet grundigt afhørt sammen med andre vidner. Museet udlagde igår en kondolencebog, man kan skrive til på: condoléances@mjb-jmb.org. Tuerie du Musée juif: le couple aurait travaillé pour le Mossad (Snaphanens oversættelse)

Den belgiske blog Rechts Actueel skriver bla.:

Vidnesbyrd er til tider vage, men vores kilde fortæller os, at politiet officielt søger efter en “franskmand af algerisk oprindelse” os. Om han er medlem af Hizbollah, er stadig uklart.

Tirsdag aften: Usikkerhed om anholdt mistænkt

Minister Annemie Turtleboom bekræfter anholdelsen en person der betragtes som “mistænkt nummer et” for de tre mord på Place du Sablon. Ministeriets talsmand siger: “Vi bekræfter en anholdelse, men det er slet ikke sikker på han er relateret til mordene.

Ifølge en kilde tæt på sagen, har undersøgelsen fokuseret på en analyse af overvågningskameraer og profilering af personer mennesker, der kunne begå en sådan handling.En mand er blevet anholdt i dag, men man er “næsten sikker på, at det ikke er morderen.” “Le ministère de la Justice dément l’arrestation d’un “suspect n°1”

så skal du se afro….hvad det nu hedder lige for tiden. Reklame for Den Kongelige  Opera i Stockholm på den amerikanske business side Bloomberg med et slagsargument, der næppe specielt lokker amerikanere en tur over Atlanten. Eliten er underligt provinsiel, eller som Jørgen Leth skrev på valgaftenen: “Der er noget elementært fjollet over Bendt Bendtsen.”

Fortsatt ökning av utanförskap 2006-2012

“Utanförskap” er sådan et neutrum-ord, vi ikke har i Danmark. Det er som smør på tungen. Det betegner en tilstand, der bare har indfundet sig ligesom en tordenbyge i august, halvvejs i stil med at kalde en forbryder for “kriminalitetsbelastet.”  Det er også noget, der bare overgår én. Vil man forsigtigt antyde en årsagssammenhæng, kunne det hedde Segregeringes Kort Over Sverige.

Vil man ligefrem give konkrete personer og partier en skyld for “utanförskapet” samfundsopløsningen, kunne man for min skyld gerne kalde det “Kort Over Atomiseringen/Pulveriseringen af et Land.” Det er nu blevet opdateret af økonomen Tino Sanandaji, og tilstanden, – hvad man end vælger at kalde den -, har nået et skræmmende omfang, men det er tegn på et ‘brunt, facistisk’ sindelag at ville forhindre, det bliver dobbelt så slemt, så det bliver det naturligvis.

År 2004 gav Folkpartiet ut ett uppmärksammade rapport med titeln Utanförskapets Karta. Rapporten använde SCBs geografiska mått för att dela in landet i ca fem tusen bostadsområden och undersökte hur många av dessa som var drabbade av djupa sociala problem. Kriterierna för att definieras som utanförskapsområde var att färre än 60 procent av de boende i arbetsför ålder förvärvsarbetade samt att färre än 70 procent går ut grundskolan med fullständiga betyg eller att färre än 70 procent röstande i senaste kommunalvalet.

Folkpartiets rapport visade att antalet utanförskapsområden ökade från 3 stycken år 1990 till 128 stycken år 2002. Folkpartiet uppdaterade rapportserien flera gånger. Folkpartiets sista rapport visade att antal utanförskapsområden fortsatte öka till 156 år 2006, och fick undertiteln Arvet efter Mona Sahlin. Eftersom utanförskapets karta inte har uppdaterats sedan har det inte gått att utvärdera huruvida alliansregeringen lyckades vända utvecklingen.

På uppdrag av tankesmedjan Den Nya Välfärden har jag nu uppdaterat utanförskapets karta fram till år 2012. Min rapport om utanförskapets karta år 2006 till 2012 finns nu att laddas ned……Mauricio Rojas var vänlig nog att skriva förorden till min rapport om utanförskap.

Utanförskapsområdena fortsatte att växa mellan 2006 och 2012, då det fanns 186 utanförskapsområden spridda runt om i Sverige. Samma år bodde 566 000 personer i dessa områden, en ökning med 16 procent i jämförelse med siffran för 2006! Nyhet: Jag uppdaterar “Utanförskapets Karta” och hittar fortsatt ökning av utanförskap 2006-2012

Feministisk Initiativ fik sigøjneren Soray Post valg ind i parlamentet. Hun kan blive tung kost at fordøje selv for en Margrethe Auken, som man kan høre. Det ikke just er reflektionen, der tynger hendes retorik, hun har færre strenge at pille på end en guitar har. For så vidt hun overhovedet siger noget konkret, skal hun til Bryssel for at “”Bryta den patriarkaliska dominansen i EU-parlamentet.” Måske hun hellere skulle gøre det på byens gader: Sexchikane på Bryssels gader: “Femme de la rue”.

Nogle gange ville man ønske, at ettiketteklæberne ville anbringe ordet ‘populist’ der, hvor det for alvor giver mening. Den overståede valgkamp har flere sammenlignet med et Melodi Grand Prix, meget af det er kun grader mere lødigt end Soraya Post, hvad der  også er grunden til at jeg sprang alt over, bortset fra valgaftenen i går og de nationale og konservative skribenter, jeg alligevel læser. Jeg var ikke engang sikker på jeg ville stemme.

I Sverige er der lige så mange kommunister, som der altid har været, det er prisen for uskyld. Der er Vänsterpartiet – VP uden K – der er de grønne kommunister og endelig de feministiske kommunister. Dertil alle de mindre organisationer som AFA, Allt åt alla, alle krimiforfatterne og så videre. Når man ser Expressens forside  i dag, er det lige før man tror det er salig Land og Folk eller Dagbladet Arbejderen, men den er bare svensk og  ‘liberal.’ Voksne kvinder kan være infantile og hjernedøde, der er ingen vej udenom. Her et lidt fra FI’s lille røde sangbog fremført af nogle statsligt hjernevaskede ungmøer:  ‘All you need is….hate’ :

Feministiskt Initiativs omtalade & klassiska kampsång “Jävla gubbe”, FI kongress 2005

Svenske kvinders fortængte virkelighed

Aneth blev gruppevoldtaget denne weekend af to udlændinge/indvandrere. “Detta är inte okej!”, skriver hun. Jo, det er helt OK for Gudrun Schyman og alle de andre, der har løjet om virkeligheden siden før Aneth blev født. Hun er overladt til det private initiativ, hendes skæbne er politisk upassende, så  hun har henvendt sig til sin Facebook:

Læs mere »