5
aug
Seneste opdatering: 6/8-08 kl. 0210
2 kommentarer - Tryk for at kommentere!

få meter fra Amalienborg. Nu har Hendes Majestæt vel ikke ….? (foto © Snaphanen)

Forfængelighedens marked

All the world’s a stage

Forleden fortalte  en journalist mig et optrin han overværede i Libanon forrrige  sommer. En amerikansk TV journalist fik at vide, der var fem minutter til “han skulle på”. Han iførte  sig flux en hjelm og en skudsikker vest, selvom der ikke var en vandpistol i nærheden. Poserende og selvgratulerende  journalister hærger  særligt  TV, men ikke kun. De fleste  svenske politblogs er ikke  narcissistiske, men Svenska Dagbladet har en lederskribent, Per Gudmundsson, der ikke  kan få nok af at skrive på sin blog  om, hvor betydningsfuld og talentfuld han er. Tre  smagsprøver bare fra  første side:

Jag själv hade lite tur i början av sommaren, och nominerades av tidningen Resumé till landets tolfte “bästa och mäktigaste åsiktsmaskin”, med motiveringen att jag var “Svenskans mest intressanta röst”. Och i somras skrev Expressen att jag var sjätte viktigaste journalisten i Almedalen. Moraliskt sinnade lyssnare hörde förhoppningsvis att jag nyss “råkade” säga trosrunkare i Sveriges Radios P1, Godmorgon, världen! Ser fram emot folkstormen och bemannar telefonslussen.

Det är nästan 30 grader varmt i huvudstaden, så bloggandet är inte riktigt lika populärt som uteserveringarna. I torsdags var jag på fika med dem som styr det här landet, något som jag sedan skrev om i SvD:s ledarsida. Och jag skojar inte när jag säger att Nyamko Sabunis kjol var fantastisk. Hon är häpnadsväckande tjusig, alltid en headturner.

Häromveckan sprang jag ihop med den moderata riksdagsledamoten Anna Kinberg Batra (ja, hon är gift med komikern David Batra, men är framförallt ordförande i riksdagens EU-nämnd, vilket hon sägs sköta mycket gott). Hon berättade att hon precis varit i Paris och träffat president Nicolas Sarkozy, med anledning av att vi i Sverige ju tar över ordförandeskapet i EU efter Frankrike snart. Personligen hade jag varit helt starstruck efter ett sådant möte, men för Kinberg Batra var det uppenbarligen helt normalt att då och då sammanträda med några av Europas tyngsta maktspelare. Inget konstigt alls.

Tænk, jeg anede ikke der fandtes  så betydelige  personligheder deroppe nær midnatssolen. Idag cyklede  jeg forbi det hotel, hvor Paris Hilton pt. bor. “Verdensstjernen”, som TV Nyhederne kalder hende. Der  stod en kødrand af øresnegle og poptøser. De ventede  nok at se Gudmundsson, men må nøjes  med Paris. Hilton er  kendt for at være  kendt. 30-40 procent af de unge, vil være  kendte, men de ved ikke  for hvad. Vi har det omvendt. Vi vil gerne  være  ukendte, men vi ved så nogenlunde,  hvad vi vil være  ukendte for.

Hvad skulle de dog gøre uden Sverigedemokraterne eller Dansk Folkeparti?

Jeg har undertiden brugt udtrykket ‘godhedsfascisme’ i en lettere polemisk betydning, men den oxymoroniske sammenstilling af ordets to komponenter har givetvis mere på sig end som sådan. Egentlig ville dette være et oplagt forskningsprojekt for humanvidenskaber som antropologi eller sociologi, men problemet er jo, at disse fag er uløseligt fedtet ind i problemet, og kun modige dissidenter ville formentlig være i stand til at anskue det rituelle massehysteri i godhedens navn udefra. Jeg synes det er oplagt at der er tale om noget rituelt i den svenske manifestation herunder, en slags kollektiv eksorcisme, og ikke almen omsorg for svage og udsatte osv. Da jeg voksede op var den slags noget med bekæmpelse af segregation og (virkelig!) racisme i de amerikanske sydstater osv. Fuldt forståeligt og legitimt. I den mellemliggende tid er fænomenet så muteret langt, langt væk fra sit udgangspunkt. I den mere mentalt afbalancerede ende af spektret har vi mortenkjærummerne og offerindustrien – i den anden ende disse dæmoniske galninge, sanseløst tilbedende Den Falske Messias, selvgodhedens hornede afgud. Hvad dælen er det der foregår? Er der en humanvidenskabelig forsker til stede?

Ett hundratal motdemonstranter, hälften maskerade stör Sverigedemokraternas demonstration i Umeå. Polisen har fört bort flera av demonstranterna.
– Stämningen är hets, uppger vakthavande polisbefäl Dan Andersson.

Sverigedemokraternas torgmöte på Renmarkstorget inleddes klockan 10. Ett hundratal motdemonstranter är på plats, rapporterar VK:s Cecilia Göthe Norlin.
Hälften av dessa är maskerade. Polisen har fört bort vissa av demonstranterna.
Demonstranterna blåser i visselpilor och slår i burkar med sten i och överröstar Sverigedemokraternas tal.
Demonstranterna skanderar “Inga rasister på vår gata” och håller upp plakat med texten “Rasister i kostym – dra åt helvete”, rapporterar Cecilia Göthe Norlin.
Sverigedemokarernas pressekreterare Björn Söder är mycket upprörd.
– Det är grundlagsbrott det demonstranterna håller på med. Och ni begår tjänstefel, sa han till polisen på platsen. Minst fem polispatruller bevakar mötet och fler kallas just nu in. Polisen har fört bort maskerade demonstranter

“It was nearly eleven hundred, and in the Records Department, where Winston worked, they were dragging the chairs out of the cubicles and grouping them in the centre of the hall opposite the big telescreen, in preparation for the Two Minutes Hate ”  […]

Before the Hate had proceeded for thirty seconds, uncontrollable exclamations of rage were breaking out from half the people in the room. The self-satisfied sheep-like face on the screen, and the terrifying power of the Eurasian army behind it, were too much to be borne: besides, the sight or even the thought of Goldstein produced fear and anger automatically. He was an object of hatred more constant than either Eurasia or Eastasia, since when Oceania was at war with one of these Powers it was generally at peace with the other. But what was strange was that although Goldstein was hated and despised by everybody, although every day and a thousand times a day, on platforms, on the telescreen, in newspapers, in books, his theories were refuted, smashed, ridiculed, held up to the general gaze for the pitiful rubbish that they were – in spite of all this, his influence never seemed to grow less. Always there were fresh dupes waiting to be seduced by him. A day never passed when spies and saboteurs acting under his directions were not unmasked by the Thought Police. He was the commander of a vast shadowy army, an underground network of conspirators dedicated to the overthrow of the State. The Brotherhood, its name was supposed to be. There were also whispered stories of a terrible book, a compendium of all the heresies, of which Goldstein was the author and which circulated clandestinely here and there. It was a book without a title. People referred to it, if at all, simply as the book. But one knew of such things only through vague rumours. Neither the Brotherhood nor the book was a subject that any ordinary Party member would mention if there was a way of avoiding it.”         [George Orwell, Nineteen Eighty Four]

Det ironiske er jo, at der faktisk findes et “Brotherhood” – de identificerer sig selv åbent, og de legitimerer sig ud fra en gammel bog – ikke noget som SD eller DF har opdigtet. Dette afficerer overhovedet ikke de frådende masser (LFPC).

“Multiculturalism run amok” – amerikanerne kan også være med

For et par dage siden omtalte jeg den særlige genre af historier i britiske medier om “political  correctness gone mad“, som handler om det seneste groteske, selvhadende eksempel på kryben og logren for minoriteter man frygter at ‘krænke’. Genren udtrykker blot resignation over tingenes tilstand. Ingen dødelige kan ændre den kurs som Storbritannien har begivet sig ud på for længe, længe siden. Men lignende historier ses desværre også i amerikanske medier. Desværre, fordi USA også er grebet af lammelse og selvpålagt blindhed, hvor det burde være et eksempel på assertivitet for resten af verden. I det mindste må man kunne sætte sin lid til en ganske anden mentalitet, langt fra Old Europe, og frihedstraditioner som måske, måske kan vækkes engang. Via Dhimmi Watch (LFPC):

SPRINGFIELD, Va. English First today denounced as “multiculturalism run amok” a decision by a Tennessee Tyson Foods’ poultry plant to eliminate Labor Day as a paid holiday for employees and replace it with a paid observance of a Muslim holy day.

The Tyson plant which will no longer observe Labor Day is located in Shelbyville, Tennessee. Only about 700 of its 1200 employees are Muslim, reports the Shelbyville Times-Gazette. […]

“A new immigrant to America, legal or illegal, enjoys more rights than taxpaying American citizens,” Boulet said. “The notion that immigrants should adapt to America is being destroyed one bilingual education class, one ‘press one for English,’ and one ACLU-approved Muslim foot-washing bath at a time.”  ‘Multiculturalism Run Amok’ as Muslims Repeal Labor Day in Tennessee

Livsstilsbloggen jp.dk – når helbredshistorier i øjnene springer …

…. straks pengene i kassen klinger. Dette er bare et surt opstød om et emne som egentlig falder uden for vores radar, men siger jeg det forløsende ord kontekst, giver det alligevel mening: Konteksten er den tåge af proportionsforvridninger og -forskydninger, berøringsangst, journalistisk dovenskab, pseudostof (kan noget blive mere pseudo end Paris Hilton?) og mangel på nysgerrighed og perspektivering, som bl. a. jp.dk excellerer i. Tågen omfatter i høj grad de daglige helbredsnotitser og skrækhistorier om den seneste trussel mod et langt liv. At dette ikke er at regne for mere end salgbart spam, vidner dagens nyeste resultat fra de hvide kitlers verden om:

Er der meget hval eller andre store havpattedyr i din kost, så er du dobbelt så udsat for Parkinsons.[…] Spis forkert og få Parkinsons

Giv mig Motoon III, giv mig næste generalprøve på en dansk intifada, giv mig noget fra den fortrængte virkeligheds verden som jp.dk ikke kan ignorere, bare det skubber meningsløse kostråd væk så længe det varer (LFPC).

Annoncer fra Danske Partner-Ads:


Donér engangsbeløb?Kan du forpligte dig til fast betaling?

  • Bananen

    Dronning Margrethe var i en nytårstale inde på, at islam og kristendom var forskellige (husker ikke talens ordlyd), så dronningen kan meget vel have været i gang med at sætte klistermærker op i Amaliegade og omegn.

    Amaliegade er imidlertid også hjemsted for Danmarks Rederiforening. Så måske er det selveste Mærsk Mc-Kinney Møller, der har været rundt i gaderne.

  • Du tænker på samtalebogen med Annelise Bidstrup 2005 ?

    http://snaphanen.dk/2005/04/13/margrethe-d-ii-s%C3%A6t-gr%C3%A6nser-fo r-islam/