18
aug
Seneste opdatering: 19/8-08 kl. 1352
22 kommentarer - Tryk for at kommentere!

En klædelig indrømmelse. Her  er  også forklaringen på, at gerningsmænd til et avanceret gennemført røveri, optræder  amatøragtigt  bagefter. Og der filosoferes lidt: “Hvorfor har vi alle de grove  forbrydere i Sverige ?” Ja, hvorfor mon ?

Gigantrøverne kan vara kriminella legosoldater. Inhyrda för en del av en större operation, men med liten eller ingen kontakt med övriga inblandade.  – Marknaden är mer mättad i Sverige. De är mer påpassade här, säger han som förklaring till att svenska rån nu ”exporteras”.Flera svenska kända kriminella åkte till exempel fast i vintras för värdetransportrån i Finland. Även i Norge har svenska rånare gripits.
– Det är egentligen märkligt att de inte har några egna kriminella att tala om i våra grannländer. Det är något jag har undrat över i alla år. Jag tror att svenska gangsters är mer företagsamma, säger Nils Ekegerd. Svenskarna som nu sitter häktade i Danmark är alla från Stockholms förorter – Farsta, Hägersten och Enskede. ”Eliten från Mälardalen”, säger en polisman. Sydsvenskan .

Nedenfor Expressens  løbeseddel, hvor Patrik Manzila ikke skal frygte  at blive  genkendt – som her på dette foto.  “Fodboldstjernen” og “den 28 årige småbarnsfaderen” ville  være en “kendt stjerne”. Det  er  han så blevet, bare ikke i Sverige.

»Jeg kan mildest talt ikke fordrage mit eget land«

Det er  befriende, når folk er ligefremme. Lav kontekstfaktor og uden intellektuelt mumleri.   Jyllands Posten har en journalist (praktikant?), der hedder Jan Lauridtsen. Han jager  nazister  i en artikelserie pt : På rejse ind i ekstremismen , og det er en samfundsnyttig gerning, vi helt kan bifalde. Det må bla. være Lauridtsens fortjeneste, at vi så sjældent møder en nazist “eye to eye”. Tak for det er kun et fattigt  ord. Samme Lauridtsen har en blog, hvor der  gås  mere intenst til vaflerne i et følelsespræget,  præpubertært tøsesprog. Jamen, verden er  altså “uretfærdig ” – øv ! :

Visitationszoner krænker mig dybt :  Helt ærligt, jeg kan sgu godt forstå, at de unge på Nørrebro går amok. Når jeg læser dagens udgave af Politiken – hvori de unge retter skarp kritik mod politiet – og når jeg tænker over visitationszoner, bliver jeg harmdirrende.  […]

Jeg kan mildest talt ikke fordrage mit eget land – jeg føler faktisk ikke, at det er mit, når det gør sådan – i situationer som denne. Sådan signalpolitisk magtmisbrug – og både DF og Socialdemokratiet mener i øvrigt, at zonerne skal gøres permanente – skal man lede længe efter. Mit indre snor sig sammen, og jeg får sommerfugle, vrede sommerfugle, i maven, der flakser aggressivt omkring over den uretfærdighed og vanvittighed, der gemmer sig i dette. [..]

Var jeg den, som blev visiteret – tvunget til at smide bukserne i offentligheden, ydmyget af magthaverne – er jeg oprigtigt i tvivl om, hvilke magtmidler jeg ville gribe til for at komme til orde. På Indre Nørrebro har de anvendt benzin. Jeg kan ikke frasige mig tanken om, at jeg ville reagere på samme måde. I skrivende stund forstår jeg til fulde deres frustration, deres arrigskab og fornemmelsen af magtesløshed. Sidstnævnte følelse er altfortærende. Fødes den på den rette måde – f.eks. gennem uretfærdig behandling – er mennesket i stand til at gøre hvad som helst. Også jeg. Hvor jeg dog hader uretfærdighed.    Jan Lauridtsen blog : Visitationszoner  krænker mig  dybt

Jan Lauridtsen er i det hele taget meget kritisk overfor politiet, hvad  man kan se her, hvor den fjerde statsmagt viser borgersind og resolut griber  ind, når den den tredje ikke overholder færdselsloven:

Det er ikke kun, når sulten plager, at de lokale politibetjente smider bilen, hvor den ikke hører hjemme. Her ud for hæveautomaten ved Sct. Clemens Bro. Jeg giver mig til at filme, og betjenten vil pludselig have noget med mit navn og CPR på. Desværre kommer jeg til at vise ham mit pressekort.”  Videos på My Space

 Svenske skolelærere må kunne tale profetens sprog

Jeg tror også det er en fremtidssikret………kompetence, der var den !

Hur skulle du vilja göra om lärarutbildningen om du fick fria händer?
– En dröm jag har skulle vara att göra en variant av lärarutbildningen som förutom grundläggande behörighet också krävde kunskaper i arabiska. Det vore spännande att se vilket genomslag det skulle ha här i Malmö.   Spjutspetsar bäddar för bättre lärare via Lärarhögskolan vill göra arabiska obligatoriskt

Fjorten dage  i Sverige er for lidt – også for en Spectator journalist

 Immigration is growing issue, especially in Gothenburg and the south, but the Swedes have managed integration far better than Britain has. (I am slightly biased, in that my wife’s mother was an asylum seeker who stopped by Stockholm en route to Canada. Given shelter and language lessons by the Swedes, she stayed.) One of the most striking sights here is the Swedification of immigrants. There is certainly a Swedish style: beards are making a comeback, men with gelled-back hair, women with long hair and a strikingly similar fashion sense. You can stand in Stureplan and watch this Swedish “type” but now coming in all shapes, sizes and colours.
Swedish thoughts

Velferdsstatens død?
af  Sigurd Skirbekk, Professor emeritus, Oslo Universitet

 
Erik S. Reinert hadde en tankevekkende kronikk i Dagbladet den 19 juli, med overskrift «Velferdsstatens fødsel». Reinerts hovedpoeng var at vår form for velferdsstat har mange forutsetninger, og at det blir for enkelt å bare trekke fram økonomiske forklaringer på den og ellers snakke om politiske kompromisser mellom sentrale politikere med forskjellig farge.

Det er grunn til å se framveksten av vår type velferdsstat som del av en større kulturhistorisk utvikling, og ikke bare bestemt av politisk beslutninger i land der en økonomiske utvikling har nådd et visst nivå. Langt fra alle moderne stater har en gjennomført velferdspolitisk lovgivning; praksis kan være enda skrøpeligere. Velferdsstaten er ikke naturgitt eller en universell følge av industrialisering. En oppslutning om og en gjennomføring av velferdsstatens prinsipper bygger på flere forutsetninger enn de materielle mulighetene. Tradisjonelle samfunn, med ensidig lojalitet til familie og slekt, har ofte vært disponert for utbredt korrupsjon heller enn for statslojalitet og like rettigheter for alle innbyggere.

I en europeisk historisk sammenheng trekker Reinert fram skrifter av blant andre fjortenhundretalls-teologen Nicolaus av Kues. Han kunne også ha nevnt lutherdommen i Skandinavia. De som framhever sammenhengen mellom lutherdom og velferdspolitikk, kan vise til statistiske sammenhenger mellom lutheransk kulturutbredelse og omfattende velferdsordninger.

Spørsmålet om hvem som først formulerte prinsipper som kunne begrunne en velferdspolitikk, er et tema for idéhistorikere. Sosiologisk sett er det mer interessant å spørre hvorfor økonomiske forutsetninger har ført til en omfattende velferdspolitikk i noen land og ikke i andre. Videre kan det spørres om en etablert velferdspolitikk kan bli bygd ned når disse forutsetningen svikter. I så fall kan vi stå overfor det som er kalt velferdsstatens død.

Moderne stater bygger på en differensiering mellom en integrerende kultur og en instrumentell politikk. Den tidligere differensieringen mellom Kirke og Konge er i løpet av de siste to hundre år blitt gradvis avløst av en differensiering mellom Nasjonalstaten, som det felles forpliktende, og en Demokratisk politikk der mål og midler har vært diskutert i partier, presse og parlament.

Ulike nasjonalstater kan bygge på litt forskjellige lojalitetsprinsipper. Den norske nasjonalstaten, som i perioden etter 1814 har framstått som en av de mest vellykte i Europa, har ifølge historikeren Arne Bergsgård hatt fem dimensjoner som sentrale for nasjonal lojalitet: •Språket. •Tilknytning til landets religiøse tradisjon. • Ætt og lojalitet med foregående og kommende generasjoner. •Identifikasjon med landet /fedrelandet. •Samkjensle med et visst politisk system.

Det kan diskuteres hvor mye og hvordan hver enkelt borger må identifisere seg med alt dette. Men en nasjonalstat forutsetter felles kulturelle referanser. Et avgjørende argument for nasjonalitetsprinsippet bygger på den oppfatning at de stater fungerer best der kulturelle og politiske grenser faller sammen. På et visst nivå kan nasjonalstaten gi grunnlag for allmenn oppslutning om en velferdspolitikk som går ut over en kalkulert lønnsomhet for den enkelte.

Forsøk som har vært gjort på å opprettholde velferdsstater bare med appeller til lønnsomhet, har ikke vært vellykte. Et eksempel er den velferdspolitikken som Lyndon B. Johnson i sin tid lanserte under slagordet «The Great Society». President Johnson fikk på 1960-tallet velgernes oppslutning om betydelige skatteøkninger for, som han sa, å få bukt med kriminalitet og annen uønsket atferd. Men da midlene ikke førte til målet, reagerte velgerne på hele velferdspolitikken. US News and World Report kunne 16 januar 1995 skrive at nå ønsket så mye som åtti prosent av alle amerikanere å kutte ned på overføringene. Siden 1965 hadde de amerikanske skattebetalerne da punget ut med mer enn fem tusen milliarder dollar til velferdssystemene. USA har siden vært basert på et sikkerhetsnett med visse minimumsstandarder, kombinert med mange private forsikringsordninger.

I flere land gis det i dag ut bøker om velferdsstatens død. Dels forklares dette med at velferdsutleggene til mindre grupper er blitt tyngende. Dessuten har den nasjonale «sammenhengskraften» endret seg.

I England har forholdet mellom velferdspolitikk og nasjonal orientering vært diskutert i flere fora, blant annet i tidsskriftet The Prospect. I februarnummeret 2004 spurte redaktører David Goodhart om det forente kongeriket var blitt for mangfoldig til å kunne opprettholde den gjensidige moralske forpliktelsen som er nødvendig for et godt samfunn og for velferdsstaten. Etter tre århundrer med nasjonsbygging gjennom industrialisering, urbanisering, og kriger, hadde landet i et halvt århundre med fred, velstand og migrasjon dyrket variasjon i verdier og livsstiler. Idealiseringen av kulturvariasjon har tendert mot parallellsamfunn. Goodhart kunne billedlig tale om at England var på vei til å gli nærmere Amerika og fjernere fra Skandinavia.

Men også i Skandinavia opplever vi kulturendinger som på sikt kan undergrave viktige forutsetninger for velferdsstaten, slik vi kjenner den. Det er mulig å identifisere i alle fall tre typer av forandringer som kan svekke en tidligere sterk oppslutning om et høyt skattenivå og mange allmenne sosiale rettigheter. Mens det tidligere var slik at flertallet nokså sikkert kunne regne med å få mer igjen enn det de betalte for, oppfattes ikke dette lenger som like sikkert. Mens det tidligere ble tatt for gitt at det gikk an for et samfunn å kjøpe seg sunnhet og trygghet ved større sosiale bevilgninger – jf. president Johnsons program –finnes det i dag atskillig begrunnet skepsis mot forstillingen om at sosial klienttenkning kan løse kriser som henger sammen med kultur og livsstil. Endelig er den moralske dimensjonen ved det nasjonale fellesskapet blitt svekket.

I stedet for å tilpasse oss en global verden som nye solidaritetssirkler utenpå den familiære, lokale, nasjonale og sivilisatoriske, har mange villet se det globale som et alternativ til lojalitet med de mindre enhetene. I praksis har dette ofte ført til en idealisering av konsumenten på et verdensmarked. Solidariteten med framtidige generasjoner kan vise seg nokså begrenset, enten det gjelder de alderskull som skal betale våre pensjonistregninger eller de som skal leve i en verden der oljeressursene er tømt. Det er lite som tyder på at balansen mellom en kulturbasert nasjonalstat og et diskuterende demokrati kan avløses av kombinasjonen multikulturalisme og markedspopularitet.

Det er ikke mulig i dag å opprettholde alle sosiale holdninger som Gerhardsen-generasjonen kunne ta for gitt. Men det er heller ikke nødvendig å gi etter for all nedbygging av de kulturelle forutsetninger for nasjonalstaten og den nasjonale velferdsstaten. Mye antinasjonalisme bygger på et intellektuelt sviktende grunnlag.

•Sigurd Skirbekk er professor emeritus i sosiologi ved Universitetet i Oslo. Hans bok av året er «Nasjonalstaten. Velferdsstatens grunnlag».     Dagbladet.no

 

 

Annoncer fra Danske Partner-Ads:


Donér engangsbeløb?Kan du forpligte dig til fast betaling?

  • Superman

    Hold da helt fast.

    Manden har vist nogle følelsesmæssige problemer – eller han er da ihvertfald mere end ophidset, hvilket sjældent fordrer fornuft og nuancer.

    Men jeg værdsætter ærlighed, og synes derfor det er befriende at han ærlig erkender sympati for neo-facisterne der hærger byen.
    Omend, jeg naturligvis ikke er enig med ham.

  • EH

    Ja, gud ved hvad han egentlig fejler det fjols. Visitationszoner er jo ikke opstået ud af den blå luft. Faktisk var aktiviteten vist stort set droslet ned efter ordre fra vor dybsindige ledelse af ordensmagten. Årsagen til at disse undersøgelser er genoptaget er den voldsomme eskalering af bandekriminaliteten, som vist nok er blevet bemærket af de fleste fornuftige personer. En detalje som åbenbart helt er gået hen over hovedet (eller igennem) på vor forargede sludrehoved. Manden har sikkert en studenterhue, men den har sgu ikke trykket ret hårdt omkring hovedet. Og et rigtigt gæt på hvilken fløj af det politiske spektrum han tilhører giver altså ikke point. Der må være grænser for galskaben.

  • Han er eksponent for det samme fænomen i tiden der får visse folk til at sidde og råbe lange selvudkrængende samtaler i deres mobiltelefon i bussen og andre offentlige steder. Man er centrum – man er ‘på’ – ens følelser er ufatteligt interessante – for ham så interessante at verden skal indrettes efter dem. Om få år er han måske ansvarlig for nyhedsformidlingen på tv af et samfund i fragmentering: “Og hvad følte du så da du løb der med 50 nazister i hælene?”

  • Santor

    Som Superman siger, har praktikanten meldt klart ud hvor hans sympati ligger og hvilke tanker han har gjort sig i den forbindelse ! benzin, Tsk Tsk.

    Og det er ham der skal formidle nyheder og begivenheder i dagens Danmark.

    Som Mark Twain vist nok sagde :

    “Hvis du ikke læser aviser så er bliver ikke informeret og hvis du læser aviser bliver du misinformeret.”

    Praktikantens fremtid i branchen tegner ikke godt for informations niveauet i fremtiden.

  • Janne

    Han er meget vred kan man forstå. Men hvad har denne Jan Lauridtsen tænkt sig at gøre ved de mange skyderier i København, de mange overfald på bøsser, på kvinder, på teenagere som får frarøvet tøj og mobiler og penge, overfald på hjemløse og på politi og brandmænd? Hvad har Jan Lauridtsen tænkt sig at gøre ved de mange ildspåsættelser, hjemmetyverier og trusler mod politikere og kunstnere, der hærger Danmark?

    Nu har vi læst om Jan Lauridtsens følelser og så kunne det være interessant at høre om hvilke tanker han har gjort sig vedrørende den øgede vold og ‘hverdagsterror’ mod uskyldige mennesker, både unge og gamle, i Danmark. Hvad vil han gøre ved problemerne? De problemer der desværre har gjort visitationszoner nødvendige.

  • Pingback: Jeg fatter ingenting… « Anna Lyttiger()

  • Jag tycker att Dansk Folkeparti borde göra en grej av detta. Det man pratat om tidigare, att även Danmark får lida för sönderfallet i Sverige, börjar ju nu besannas. Ett sånt utspel skulle också hjälpa de förnuftiga krafterna i Sverige.

  • Martin

    Off topic AFSLØRING!

    Man kan i dag i JP-Århus læse at malingkaster Rune Eltard via sin stilling ved Danmarks journalistforbund (altså journalisternes fagforbund) har forsøgt forhindre to journalisters arbejde med at afdække den yderste venstrefløj!

    Afsløringen kan læses i artikleserien “på rejse ind i ekstremismen”.

  • Tidigare – ja to gange i 2007 . Men jeg tror han er 5-10 år for tidligt ude. Ingen ville diskutere med ham.

    “Sverige är problemet i Norden”

    http://sydsvenskan.se/opinion/aktuellafragor/article216890.ece

    Søren Espersen: Hvad skal vi stille op med Sverige ?

    Danmark må ændre sin nordiske politik
    Søren Espersen:- Sverige er en lige så stor trussel som Tyrkiet for Danmark.

    http://dansk-svensk.blogspot.com/2005/10/espersen-hvad-skal-vi-stille- op-med.html

  • Selvfølgelig var dette i petitesseafdelingen (Jan Lauridtsens video). Men jeg kan ikke se grund til at forsvare politiets misbrug af privelegier (ulovlig parkering) og uforskammet optræden.

    Vores straffelov er stærkt præget af det luthersk-ortodokse samfundssyn, hvorfor politi og “øvrighed” har særlige beskyttelse – der er strenge straffe for at angribe dem. Men det går ikke den modsatte vej. Der er ikke ret mange regler om at staten skal forvalte sit magtmonopol på en rimelig måde. Og endnu sjældnere bliver de straffet når de går over stregen. Vi har et stærkt stigende antal sager om politivold som bare er toppen af isbjerget.

    Hvis ikke politiet optrådte som bonderøve, ville man måske få en del mere respekt for dem. En enkelt dårlig oplevelse kan få borgeren til at miste respekten for politiet. Så lidt mere omtanke ville være godt.

    Jeg har selv prøvet at henvende mig til politiet med diverse hjælpsomme tips, men da man altid får et koldt og nedladende svar, gider jeg ikke rigtig mere.

    Drengene på Nørrrebro bliver ganske givet udsat for nedladende behandling når de skal trække bukserne af i fuld offentlighed og hvad ved jeg. Og politiet optræder somme tider småracistisk. Ja, naturligvis har de grund til at holde øje med bestemte grupper (fx 2.g-indvandrere) men man kan da udvise pli. Selvfølgelig mener jeg ikke små ydmygelser berettiger hævn i form af ildspåsættelse osv. Men man kan da ikke overse, at teenagere på randen af samfundet IKKE har gavn af at politiet – repræsentanterne for det officielle Danmark – optræder på den måde. Man kan godt optræde med fasthed på en korrekt måde – se f.eks. det engelske politi (her taler jeg ikke om alle de nye “mangfoldighedstiltag”, men om det engelske politis traditionelle facon).

    Vi så i tv for nogle måneder siden en doku-serie om bl.a. politiets arbejde i lufthaven. En hyggelig politimand erklærede at det er vigtigt at behandle folk høfligt og korrekt, også selv om de mistænkes for alverdens ulovligheder. To minutter senere så man den samme politimand tale nedladende og sarkastisk til en udlænding der ville indrejse ulovligt. Givetvis vidste manden godt at han gjorde noget ulovligt, men der var ikke optræk til vold, flugt osv. så politiet havde overhovedet intet formål med at skrue bissen på.

    Dansk politi har brug for bedre verbale evner og mere selvtillid. Lidt mere intelligens ville ikke skade. Og flere københavnske politifolk, da man naturligvis bedst kan udvise kutyme i den kultur man selv kommer fra.

    Jeg er selv nordjyde og jeg tror visse politifolks bitchede adfærd kan skyldes den jyske forlegenhed, ubehaget ved at skælde andre ud. Men så må de jo bare lære at have mere selvtillid. Man kan ikke bare opføre sig som en degn anno 1950.

  • Der er i øvrigt eksempler på at politiet tager med fløjshandsker på rigtige krimineller – rockere og 2.g-indvandrerbander – fordi de er bange for at provokere dem.

    F.eks. denne video – politiet gjorde ingenting:
    “Politichikane ?”
    http://snaphanen.dk/2008/03/25/mordet-pa-sonay/

    Mens samme politi afreagerer på almindelige danske borgere, der ikke tør svare igen.

    De ledende – med Hanne Bech Hansen i særklasse – er altid parat til udenomssnak.

    Journalistspirens indlæg er meget følelsesladet, men Snaphanens overskrift tager faktisk hans udsagn ud af sammenhæng. Han skrev:

    “Jeg kan mildest talt ikke fordrage mit eget land – jeg føler faktisk ikke, at det er mit, NÅR det gør sådan – i situationer som denne.”

    “Når” – sætningen er betinget. Det tyder ikke på mangel på patriotisme, snarere det modsatte. Han føler sig jo forbundet med sit land og dets handlinger. Som de fleste danske venstreorienterede faktisk gør. Han har en anden politisk farve, og han er temmelig umoden, men han har ikke givet udtryk for at Danmark skal bekæmpes.

  • Janne

    Casper Borerlig bums

    “Hvis ikke politiet optrådte som bonderøve, ville man måske få en del mere respekt for dem.”

    Den må du godt uddybe.

  • Janne

    mente borgerlig

  • Jeg kommer med flere eksempler ovenfor.

    Læs også disse eksempler på politiets manglende duelighed når det gælder:

    http://www.berlingske.dk/article/20080701/forbrydelsen/80701109/

    Og nogle ord om efterforskningen i millionkuppet:

    http://kastrup.blogs.berlingske.dk/2008/08/12/politiskolen-8/

    “Det ser nemlig ud til, at det er Axel Strøbye iført ternet jakke, hat samt en modfalden og hovedrystende holdning, der skal opklare røveriet. Man ser i hvert fald sidstnævnte, kendt fra Olsenbanden, for sig, når man hører politiet udtale sig om det spektakulære røveri.”

    Politiets manglende høflighed, konduite, verbale evner samt manglende evner udi efterforskning er to sider af samme sag. Det er simpelt hen ikke et korps der lever op til tidens krav. Politireformen har bestemt ikke gjort det bedre. Men det bliver heller ikke bedre af at ingen taler om problemerne. Flere magtmidler er ikke løsningen på alt.

  • Janne

    Casper Borgerlig Bums

    Hvis der ikke var så meget ballade med bander, overfald, vold og hærværk er jeg sikker på politiet ville give længere snor og vise mere pli. Jeg forstår godt hvis politiet ikke har det store overskud til at være venlig politimand der følger andemor med ællinger over gaden. Det kapitel er slut. Som man råber i skoven får man svar. Et hårdere og større gangmiljø i Danmark giver selvsagt et mere trængt og kort-for-hovedet-politi. Hvis de ikke altid fremstår lige perfekte i kunstnerisk udtryk, så er de lovligt undskyldte.

  • Ja ja… Det er udenomssnak om et alvorligt problem. Selv i Nordvestjylland, hvor der ikke er så mange borgerkrige, skyder de borgerne ned for et godt ord. Og slipper for straf.

    “Endnu en betjent dømt: 49-årig politimand dømt for skud mod en 19-årig, ubevæbnet mand i Hanstholm – Betjenten slipper for straf”
    http://ekstrabladet.dk/112/article979760.ece

    Se hvordan dommen argumenterer for skyld i mange detaljer – hvorefter straffastsættelsen vender det hele på hovedet:
    http://www.domstol.dk/Holstebro/nyheder/pressemeddelelser/Pages/Domved rskudiHanstholmcentret.aspx

    Jeg går ind for lov og orden. Jeg mener at politiets manglende kompetencer på længere sigt udhuler lovlydigheden, fordi alt for mange folk mister respekten for politiet. Jeg tror ikke det bliver bedre af at de får større kaliber våben og vandkanoner.

    PS: Det er selvfølgelig en anden sag når vi taler om bekæmpelse af organiseret kriminalitet, hvor de bør have alle ressourcer, men det var ikke emnet her.

  • Pølsen

    Fra “På rejse i ekstremismen”:

    “Vi (journalisterne) spørger Lukas, hvem hans kontaktperson i ARN-Århus er. Svaret får os til at spærre øjnene op.

    »Han hedder Rune inde på Anarcho-foraet (Anarkistisk Debatforum, red.), og det nummer, han ringede fra, var 33428000, Danmarks Journalistforbund,« skriver Lukas.
    Rune er altså ansat af vores fagforbund og får løn for at varetage vores interesser, men kvitterer ved at bruge forbundets telefon til at ringe til vores kilder og fortælle dem, at de ikke kan stole på journalister.”

    http://jp.dk/indland/aar/article1413880.ece?

  • Pølsen
  • Per

    Men artiklen (af Jan og pige) er fremragende. Det kan man ikke løbe fra, selvom manden fremstår lidt bøvet på sin afslørende video… Hvis manden er så “rød” eller dum – som bloggen ellers antyder – skjuler han det godt. For artiklerne skåner sku ikke venstrefløjen…..

    At jeg så også sagtens kan følge hans utilfredshed med politimanden i den situation er noget helt andet. Jeg går selv ind for knippelsuppe til autonome båtnakker, men jeg bliver også krænket og irriteret, når jeg ser politiet bryde selvsamme regler, som de ville slå hårdt ned på over for selv, normalvis, lovlovdige borgere. Havde jeg parkeret min bil foran banken, havde jeg da straks fået en bøde på 500 dask. Og self. skal jeg da også have det. Men politiet skal kraftedme respektere de samme regler…
    Præcis som jeg bliver umådelig krænket over ham p-vagten, der altid parkerer snotulovligt nær min lejlighed, mens han er på værtshus.

  • Pølsen

    “Men artiklen (af Jan og pige) er fremragende. Det kan man ikke løbe fra, selvom manden fremstår lidt bøvet på sin afslørende video… Hvis manden er så “rød” eller dum – som bloggen ellers antyder – skjuler han det godt. For artiklerne skåner sku ikke venstrefløjen…..”

    Ja, det er et stykke reelt afslørende journalistik. Fremragende og sobert.

  • Pølsen

    180grader har taget sagen op, og avisen har to artikler om Rune Eltard-Sørensen (han har sagt undskyld, og så er alt i sin skønneste orden):

    http://www.180grader.dk/nyheder/Ansat_i_Journalistforbundet_r_dgiver_a utonome_til_ikke_at_tale_med_pressen.php

    http://www.180grader.dk/nyheder/Journalistforbundets_formand_Ansat_aut onomr_dgiver_har_undskyldt.php

  • Pingback: Snaphanen » Tyve procent af Sveriges befolkning()