Forår i Rosengård. Nya bränder på Rosengård. Nya upplopp: Rosengård brinner åter igen. Polis i beredskap efter kaos i Rosengård, Upplopp kan vara hämnd mot polisen, Mordbrand på Rosengårdsskolan, Rosengård spärrat – efter brandinferno, „Det är kaos. Värre än Beirut.‟ – SD tredje största parti bland Malmös gymnasieelever, er det nu „den danske syge,‟ eller fordi Malmø ser ud, som Malmø gør ? Det har selvfølgelig intet med Danmark at gøre.
Svenske aviser har som bekendt ingen frisindet læser-debatkultur. Grib et par stykker, når du kommer på biblioteket. Ligesom adelen har gartnere til at passe deres haver, har den politiske adel en skov af „kolumnister‟ til at passe opinionen. Den markante demokratiske forskel mellem vore lande, kunne Politiken for eksempel interessere sig for, næste gang de skal kloge sig på Sverige. Forleden ville en ven, der har et godt debatnavn i Danmark, skrive i svenske aviser. Da jeg havde problemer med at forklare ham forholdene, lovede jeg ham en tusindkroneseddel, hvis han så meget som fik en kvittering på sin mail. Det gjorde han ikke. Det er derfor både logisk og glædeligt, at svenske skribenter søger sig mere og mere ud i blogosfæren, til avisernes store ærgrelse, der tangerer raseri. I den retning er svenskerne ikke spor anderledes end danskerne. Velinformerede og velskrivende mennesker vil udtrykke sig frit. Havde de kunnet det før i tiden, og havde der været en tillid og respekt for den folkelige stemme, villle mange problemer have været sparet. Disse aviser har medvirket til at sikre Vesteuropas antagelig mest begivenhedsløse parlament i tre generationer (scroll lidt.) Det kørte på kuglelejer, hvad skulle folk blande sig for? Nu dukker røsterne frem fra deres påtvungne skjulesteder, for at besigtige de selvforelskede klassers ødelæggelser. De er som man ved, anseelige. Forude venter nogle smertelige år for alle parter, men hvis Reinfeldt går hen og laver en „Gordon Brown‟ til september, kan det være det går lidt hurtigere.
Solen strålar och naturen med sina späda skott och vackra vårblommor lockar och pockar på oss. Min man och jag (60+) bestämmer oss för att plocka fram våra cyklar.Färden går genom den vackra park vi bor vid,för att fortsätta in till centrum. Där skall vi parkera våra cyklar, gå på lite fönstershopping, köpa varsin mjukglass och sitta och studera folkhavet i det vackra vädret. Glömt är för en stund dom två rån jag inom en treårsperiod blivit utsatt för.Glömt är för en stund alla hemska nyheter om den grova kriminalitet som slår oss i ansiktet varje dag………Men jag skulle bryskt och snabbt väckas ur den nostalgiska dröm jag befann mig i. INSÄNDARE: Är vårt Malmö borta för alltid?
„Du gamla, du fria‟ anno 1890
Den ældste optagede version af sangen fundet i Danmark på Statsbiblioteket i Århus. Og for at gøre ondt værre for svenskerne, er sangen sunget af en dansker.Han hedder August Stitz. Vi troede oprindeligt, at han var fra Sverige, men vi har fundet ud af, at han var dansk. Og han endte som guldsmed. Indspilningen er en af de tidligste lydoptagelser i verden. Optagelsen af „Du gamla, du fria‟ stammer fra 1890’erne og en del af samlingen „Ruben-valserne‟. Gottfried Ruben var en dansk generalkonsul, der vendte hjem fra verdensudstillingen i Paris med en af verdens første lydoptagere – en såkaldt fonograf. Danmark ejer svensk nationalsang, hør den, ikke i stereo…..
Abdulaziz Khasar Jebi, Fahd Maziad Massad, Abdullah Maayuf Al-Badri og Husseni Maayus Al-Badri: Hyg jer i Irak
Dagens uden sammenligning bedste nyhed (LFPC).
Højesteret fastslår, at fire irakere skal udvises efter en gruppevoldtægt af en 14-årig pige. Abdulaziz Khasar Jebi, 18, Fahd Maziad Massad, 19, Abdullah Maayuf Al-Badri, 21, og Husseni Maayus Al-Badri, 23 år blev dømt for voldtægten i både byret og landsret.
Men mens byretten gav dem betingede udvisninger sammen med fængselsstraffene, valgte landsretten at udvise de fire for bestandigt. Dommen blev anket til Højesteret, som altså var enig med landsretten. Men ikke nok med det. Højesteret valgte også at skærpe fængselsstraffene. […] Voldtægtsdømte irakere skal rejse. (August 2009: Voldsom tumult i retssalen i Kolding efter at dommen var afsagt. Voldtægtsdømt anmeldt for dødstrusler.)
»Vi føler ingen trang til at skrive om Muhammed«
Af Sapphos medarbejder
Når danske forfattere ikke udviser samme lyst til at skrive kritisk om islamiske dogmer som om kristne ditto, er det ikke fordi, de er bange. Slet ikke. Det handler om kunstens rolle som forløber for debatten og om kunstnerisk originalitet.
(fra venstre: Kurt Westergaards gallerist Erik Guldager, Johannes Riis, Gyldendal, Mogens Rukov, Emmet Feigenberg, Det. Kgl. Teater, Lotte Garbers, Dansk Forfatterforening og Uwe Max Jensen – klik f. helstr.)
”Vi vil ikke skrive om Muhammed, hvis vi ikke føler trang til det – og lige nu er det altså ikke det, der fylder forfatternes sind. Desuden vil det være kunstnerisk uoriginalt, nu hvor emnet er så fortærsket,” sagde Lotte Garbers, Formand for Dansk Forfatterforening.
Ordene faldt under en debat i Trykkefrihedsselskabet i Vartov mandag den 26. april, hvor danske kunstneres eventuelle selvcensur var på dagsordenen. Det store spørgsmål var, om danske kunstnere havde ”lært lektien” af Muhammed-tegner, Kurt Westergaards skæbne og derfor undlader en kunstnerisk behandling af visse emner – eller om der simpelthen findes andre gode grunde til den højlydte tavshed.
Meget delte meninger
Debatpanelet delte sig i to lejre. Litterær direktør på Gyldendal, Johannes Riis, støttede sammen med Det kongelige Teaters skuespilchef, Emmet Feigenberg, synspunktet om, at selvcensuren ikke er udbredt.
Vrøvl, lød det fra panelets øvrige deltagere, der bestod af manuskriptforfatter Mogens Rukov, galleriejer Erik Guldager, og journalist og billedkunstner Uwe Max Jensen. Ifølge de tre er spørgsmålet ikke, om der findes en udbredt selvcensur eller ej. Spørgsmålet er snarere, hvor meget censuren vil gribe om sig i fremtiden, og hvad det vil få af konsekvenser for det danske samfund.
De tre var langt fra optimistiske og henviste til en undersøgelse foretaget af Ugebrevet A4 i januar 2010. Af den fremgik det, at knap halvdelen af de adspurgte forfattere, billedkunstnere, galleriejere og museumsledere mente, at ytringsfriheden var truet i Danmark. Hver ottende havde til og med droppet projekter af frygt for konsekvenserne. Frygten for at krænke etniske og religiøse følelser fyldte mest blandt forklaringerne.
Siden da har danske kunstnere og forfatterforeninger kritiseret undersøgelsen for at være misvisende.
Mere censur, tak
I den forbindelse sagde litterær direktør på Gyldendal, Johannes Riis:
”Der har altid været selvcensur. Men summen af selvcensur har aldrig været mindre, end den er i dag. Jeg har ikke indtryk af, at der er nogen, der lægger bånd på sig selv.”
Gyldendal-direktøren efterlyste tværtimod mere selvcensur som det middel, der skal få det multikulturelle samfund til at fungere gnidningsfrit.
”Verden er blevet en landsby, og vi må lære at leve sammen i stedet for at hugge hovederne af hinanden. Vi skal lære, at der er nogle emner, vi kan diskutere med nogle og ikke med andre.”
Heller ikke Emmet Feigenberg fra Det Kongelige Teater så nogen tegn på trusler mod den kunstneriske frihed. Eventuel tilbageholdenhed i forhold til visse emner tolkede han som udtryk for takt og høflighed.
Det har sin pris
Takt og høflighed var imidlertid ikke det, der kendetegnede de mange mails og telefonopkald, som galleriejer Erik Guldager modtog efter at have udstillet Kurt Westergaards muhammedtegning. Tværtimod var der tale om dødstrusler og andet af samme skuffe.
Påstanden om, at repressalier af den kaliber ikke skulle få en og anden kunstner til at tænke sig om en ekstra gang, var ubegribelig for Erik Guldager, der nu har fået Politiets Efterretningstjeneste som fast samarbejdspartner.
”De har sat seks kameraer op i min indkørsel, og kommer forbi flere gange om dagen. Når jeg skal nogen steder, foregår det i noget, der ligner en pansret mandskabsvogn. Det har sin pris at lægge sig ud med islam, og selvfølgelig underkaster mange kunstnere sig selvcensur. De er panisk angste,” sagde galleriejeren, der desuden har oprettet en hjemmeside under overskriften ”Kunstnere mod selvcensur”.
I begyndelsen var der stor opbakning til initiativet, fortalte han. I dag har sølle fire personer ladet sig anføre med navns nævnelse.
Vanvittigt
Påstanden om, at der ikke findes selvcensur blandt danske kunstnere fik også journalist og billedkunstner Uwe Max Jensen til at undre sig højlydt.
”Det er fuldstændig vanvittigt at bestride. Det er jo helt åbenlyst,” sagde han med henvisning til den gennemførte undersøgelse. ”Men hvis man ikke bryder sig om budskabet, så er det budbringeren, man går efter.”
Uwe Max Jensen konstaterede, at det ikke længere blot er myndighederne, der sætter dagsordenen i Danmark, men at en relativt lille gruppe muslimer har formået at intimidere hele samfundet.
„Religiøs satire er på vej ud af mainstream-kulturen, fordi vi ligger under for magtens sprog. I 2008 stod aviserne skulder ved skulder. Men nu er engagementet væk. Politiken undskylder, Jyllands-Posten sender Kurt Westergaard på ufrivillig ferie, og den svenske Muhammed-tegner, Lars Vilks, får stort set ingen støtte. Problemet er, at vi har accepteret volden som middel i debatten, og det får efter min mening fremtiden til at se meget dyster ud.” Sappho.
Mogens Rukov: „Hvis løverne kunne tale, ville vi ikke kunne forstå dem‟
Uwe Max Jensen: „Vi ligger under for magtens sprog‟
Peter Andersen
Forkert stillet spørgsmål.
Næe du, det drejer sig om hvad muslimer / islam vil med OS !
Hvad fanden i helvede skal vi med de muslimer? Hvorfor er de ikke blevet tilbagevist forlængst? Vore politikere har meget at stå til ansvar for. Muslimer har INTET at gøre her.
Hvad vi skal med dem? Hmm… tænke, tænke…
Hvorfor er det legitimt for feks. en forfatter at opfoere sig som en kujon ?
Alle ved jo hvad den egentlige aarsag til den selektive tavshed er , men alligevel er det helt aceptabelt for gode borgere ,veltilpassede gruppemenesker at flygte fra ethvert personligt fareelement .
Er det ikke det man „normalt‟ vil kalde „ansvarlig opfoersel‟ ?
Dvs. at gemme sig bag ansvaret for familjen.
Muslimerne har muhammad som rolemodel.,brutal , barbarisk og udspekuleret.
Hvad eller hvem er VORES rollemodel……?
Maaske en kvindelig udgave af Julemanden ?
Du har ganske ret. Det kan dog være svært at fremføre sine synspunkter i en fjendtlig flok.
Får väl gratulera till utvisningsdomarna av dom fyra arab-kräken. Fast nu gissar jag på att det blir mer Danmarks-bask i svensk fulmedia…
Jeg er spændt på om de fire irakiske voldtægtsmænd fra Vorbasse marked virkelig bliver udvist !!
Jeg vil se det før jeg tror det, og at det ikke bare er tom snak med udvisning for grove forbrydelser i Danmark.
Jeg har set så mange gange før, at de udvisningsdømte kan anke og få opholdstilladelse af humanitære grunde.
De udvisningsdømte fortjener at få tatoveret et Kains-mærke på sig, som f.eks. R.U. (Rückkehr Unerwünscht)
på arabisk. Og så forekommer det som om at det er bagateliseret at det var en 14-årig pige som blev udsat
for en grov gruppevoldtægt.
Vi så jo med den parallelle sag omkring drabet på italieneren at der blev gjort forsøg på at skabe sympati om de to tyrkere – var det ikke Bjørn Elmquist i sin egenskab af forsvarer? Husker ikke om der var flere. Der var også demonstrationen udenfor retten hvor en iraker havde voldtaget en 15-årig blev dømt til udvisning. Der er givetvis folk der også vil sympatisere med de fire fra Vorbassesagen.
Ja lad os håbe vi er ved at være ovre de afskyelige start-vanskeligheder, så hjemsendelserne kan begynde at køre glat igennem!
”Verden er blevet en landsby, og vi må lære at leve sammen i stedet for at hugge hovederne af hinanden. Vi skal lære, at der er nogle emner, vi kan diskutere med nogle og ikke med andre.”
Netop fordi vi skal kunne lære at leve sammen, skal vi kunne tegne hvad vi vil og tale om alt – debattere ALT.
Når jeg ser og læser om de raske gutter og gutinder i Trykkefrihedsselskabet der sørger for nødvendig fødselshjælp til alle de mange mennesker i Vesten – og de endnu flere i ikke-vestlige lande, der ikke kan klare at der tegnes profeter, så må jeg trække lidt på smilebåndet. Tænk at tegne fødselshjælp nu er nødvendigt i Vesten. Men det er det tilsyneladende. I et større perspektiv, så siger det da noget om multikultur og globaliserings ideologiens fallit – at engang gjorde Vesten det muligt at rejse til månen – nu kan Vesten ikke finde ud af sin egen kultur mere.… Read more »
Danmark har heldigvis gjort det før – og det er tilsyneladende nødvendigt at gøre det igen. Engang var det nødvendigt at en nøgen kvinde gik en tur med et kors i Børsens lokaler. http://www.ulk.dk/dynamic/knowledgebank/image_10_1532.jpg Nu ser det ud til at det er meget nødvendigt at en nøgen kvinde med et halvmåne symbol eller et profet foto går en tur på den store scene på Det Kongelige Teater og på Gyldendal. Det kongelige Teater og Gyldendal er vor tids Børsen, når det gælder manglende ytringsfrihed – er de ikke? Det er helt rigtigt det bl.a. Uwe Max gør – går i… Read more »
Engang røg kunstnere – bl.a. den engang progressive Rifbjerg – hash på kulturministeriets trappe – i dag ville det være lige så stødende for de (skin)hellige og småborgerlige teater- og litteraturfolk, hvis en flok kunstnere – eller det tør eller vil kunstnere ikke i dag – satte sig og drak en øl eller spiste bacon og røg en cigaret på Gyldendal og på Det Kongelige Teater.
Ja, det kunne jo være interssant at se hvad der ville ske, hvis et par bikinibabes dukkede op i åbningstiden reserveret til kvinder – læs muslimske kvinder – i den kommunale svømmehal. Det vil være svært at anfægte at de er kvinder, og det vil udstille hykleriet for åbent tæppe.
En ting skal man kreditere venstrefløjen for: De er suveræne til at arrangere den slags, og de kan på rekordtid klistre hele landet til med plakater og møder i den lokale bypark.
Apropos at nogle kunstnere/forfattere ikke føler trang til at skrive om den såkaldte profet muhammed, så har en del kunstnere da netop skrevet en del om de mennesker, der har tilladt sig at kritisere – sågar at tegne – den såkaldte profet muhammed. Så indirekte har flere kunstnere haft temmelig travlt med at skrive om den såkaldte profet. Kunstnere tager del i muhammed-debatten. Det er også at skrive om kalorius.
Godt sagt, Peter Andersen.
Rigtig godt og fuldstændig fortjent at de fire voldtægtsforbrydere bliver udvist af Danmark!
Ja, men hvorfor hulen skal vi forsørge dem i fængsel i årevis først? Domsafsigelse, og et sdalatfad til lufthavnen hvor et af forsvarets fly står klar med startede motorer og derefter take-off. Landsrettens afgørelse i Kolding foregik som sædvanligt. Efter domsafsigelsen smed de tiltaltes familier rundt med møblerne, og en af mændene smed resolut jakken og var på vej op mod dommerne som lige skulle have et par slående argumenter. Der blev naturligvis råbt luder og lorteland i det sædvanlige blomstrende, men lidt indskrænkede, sprogbrug. Problemet er at mange af gerningsmændende er dybt uforstående overfor at de har begået en… Read more »
„Dagens uden sammenligning bedste nyhed‟
Jeg kunne ikke være mere enig. Jeg kender overhovedet pigen eller hendes familie, men denne sag er for mig nærmest blevet ‚symbolet‛ på muslimske mænds hærgen i Europa, og hvad voldtægter angår må man vel efterhånden betegne det som ren krigsførelse mod de Europæiske kvinder.
Danskerne bliver bare mere og mere fremmedfjendske: Nu er det gået ud over fire, næste, sagesløse irakere. De skal udvises – bare fordi de tog til et rkæmmermarked i Vorbasse:
http://jp.dk/indland/krimi/article2053104.ece
Heldigvis har vi nogle rigtig barmhjertige dommere, der øjensynligt ikke har syntes, at de tre hallalslagtere fra Bygmeservej, KBH skal sendes hjem til noget, der er dem fuldkomment fremmed : den visse død, forfølgelse, tortur og ingen familie.
Vi er bare skeptiske. Er der noget galt i det?
Selvom Lotte Garbers‛ ord klinger noget hult i mine ører, og langt fra fortæller hele sandheden, så synes jeg slet ikke det er dumt at øve selvkritik før man kritiserer andre…
Ja Peter Andersen, det er så sandt som det er sagt.
[…] http://snaphanen.dk/2010/04/28/%c2%bbvi-f%c3%b8ler-ingen-trang-til-at-skrive-om-muhammed%c2%ab/ […]
Med hensyn til muslimernes krænkede følelser, ifb. Muhammed-tegningerne, er det da utroligt, at ingen endnu har ulejliget sig med, at sætte spørgsmål ved om det overhovedet drejer sig om krænkelser. Det viser sig jo, at muslimerne efterhånden bliver mere og mere krænkede over mindre og mindre ting efterhånden som årene går. Derimod handler det om, at sætte sig i respekt overfor de vantro. Og til det formål har man altså brug for, at få spillet nogle kort i hænderne. Et sådant kort var Muhammed-tegningerne. Havde de ikke været der ville man have brugt noget andet. Alligevel drejer diskussionen hele tiden… Read more »