17
sep
Seneste opdatering: 18/9-10 kl. 1715
32 kommentarer - Tryk for at kommentere!

Weekendavisen skriver fredag: “Låget er røget af islam -og værdidebatten i Tyskland. Det er sket gennem bøger. Sarrazin-kontroversen skabt et udlændingepolitisk debatklima, som begynder at minde om Danmarks og Hollands.” (Tankevækkende at næppe nogen af disse bøger ville udkomme, blive anmeldt eller inspirere debat i Sverige. Bøger har der været, men ingen kender dem.) Et langt  interview med en af forfatterne, den højt begavede, åbenhjertige Hamed Abdel-Samad. Man kan være uenig i det mulige  i hans reformtanker for islam, – måske det er lovlig præget af hans egen utrolige transformation -i hans syn på Sarrazin, men det et værd at læse. Interviewet falder i tre dele: 1: ‘Islam Is Like a Drug’. 2: ‘The Hatred of the West Hasn’t Gone Away’. 3: ‘I Overindulged in the Fruits of the West’. Her om mødet med Vesten, der fremkalder et så håndgribeligt kulturchock, at det bringer ham på selvmordets rand. Vi kender ikke verden nok, og vi kan ikke se os selv udefra nok, til at forstå sådan et chock. Mark Steyn var inde på det i lørdags: ”Har du nogensinde haft en konversation med en multikulturalist, der demonstrerede nogen bemærkelsesværdig viden om en kultur? Nej, vel? Multikulturalismen er i en vis forstand topmålet af kulturel dovenskab og arrogance.”

Hamed Abdel-Samad with his wife Connie in Nyhavn, Copenhagen. Abdel-Samad says, “I wanted to get away from Europe, away from Islam, away from everything.” “Connie” accepted to be photographed but only with her face partly covered (for security reasons).

I wasn’t prepared for Western freedoms. It was a curse for me at first, and it made me aggressive. I began studying political science in Augsburg. There were temptations everywhere: young women in the student union and beer at the bars. I felt guilty whenever I overindulged in the fruits of the West, which my faith forbade. I felt humiliated and uprooted. For a short time, I joined a group of Islamist students, trying to escape my loneliness in the warm glow of companionship. Others have fallen into the clutches of terrorists that way. I didn’t. I did however have hallucinations and cold sweats, and I felt the fear of death.

SPIEGEL: Did you get professional help?

Abdel-Samad: Yes, I checked myself into a psychiatric clinic. I was on the verge of suicide. They transferred me to a closed ward and treated me for borderline personality disorder. It was hell, and the hell was also inside of me. I did everything I could to convince the therapists that I could manage outside again. The doctors trusted me. After I was released, I embarked on my next escape, this time to Japan, where I learned Japanese and got involved with East Asian spirituality. I met the love of my life in Kyoto, a woman who is half-Danish and half-Japanese — the woman I’m married to today. Spiegel Online.

Intersocialdemokratisk kultursammenstød

Danske ungsosser besøger deres svenske klubkammerater. Forløbet er symptomatisk:

Peter Hummelgaard Thomsen [dansk SSU] er ikke overrasket over, at Sverigedemokraterna har fyldt meget i den svenske valgkamp.Han beklager, at det svenske søsterparti ikke har lært af de danske socialdemokraters fejl på indvandringsområdet.Som han ser det, er det det samme der sker lige nu i Sverige.

»Dansk Folkeparti har i Danmark fået den centrale rolle, som de har, blandt andet fordi socialdemokraterne ikke tog spørgsmålet om indvandring alvorligt, og ikke havde en politik på området klar, da det blev relevant«, siger han.»Indvandring er et vigtigt spørgsmål for mange vælgere, og man er som parti nødt til at have en politik på området. Det har vi lært i Danmark. Men det er som om de svenske socialdemokrater ikke vil acceptere det. De vil ikke engang diskutere det« siger han

Alrik Altval fra Sveriges Socialdemokratiske Ungdom (SSU) mener ikke, der er noget at lære fra den anden side af sundet.»Vi bliver aldrig som danskerne« siger han.Han mener ikke, det er relevant at tale om indvandring som et politisk spørgsmål.»Sverigedemokraterna vil aldrig få indflydelse her. Aldrig!« Unge danske socialdemokrater går ind i svensk valgkamp

I P 1 Orientering advarer danske socialdemokraters tidligere formand og udenrigsminister Mogens Lykketoft svenske politikere mod at gentage hans eget partis feljtagelse fra 90 erne, at ignorere sine egne kernevælgeres modvilje mod bortgivelsen af landet: Det kan give bagslag at afvise Sverigedemokraterne. Lykketoft kunne lige så godt tale til en dør – eller til Reinfeldt. Kursen er sat, Riksdagens vil grave sig dybere ned i problemer, de forskellige “folkegrupper” vil radikaliseres og det ender givetvis med vold i større skala end allerede på et tidspunkt..

Mogens Lykketofts advarsel til Riksdagen

Den er værd at overveje for alliancen, der efter alt at dømme står til at skrive  historie på søndag som den første borgerlige svenske regerning, der genvælges nogensinde (se her og her) Sverigedemokraterne kommer givetvis ind, for eksempel med 7.4 % af stemmerne, ligesom Dansk Folkeparti gjorde i sit første valg i 1998. Hvad var det nu der skete i Danmark? Jo, da Venstre ligge akkurat gik glip af statsministerposten i 1998 sagde Uffe Ellemann noget profetisk til SR regeringen: “Hvis I ikke gør noget ved  indvandringen, så er DF dobbelt så store  næste gang.” SR gjorde ikke rigtig noget, dels på grund af amatørerne i R og  dels på grund af indre uenighed, og det sikrede  partiet foreløbig næsten 10 år ude i mørket. Siden er DF vokset til næsten 500.000 vælgere og hvad de i høj grad kan takke moralister og politiske fumlegængere som Marianne Jelved og Svend Auken for. De Radikale næsten nået deres  ideal,  ikke at være enige  med nogen og næsten at udslette sig selv, hvad der er noget af en bedrift med 2 % spærregrænse.

Hvis de borgerlige i Sverige ville tage ved lære, og måske sikre et historisk brud med venstredominansen i Sverige, så adopterer de gradvist og ikke alt for skjult nogle af Sverigedemokraternes kardinalpunkter. De begynder med at nedbringe kædeindvandringen med 90 %, hvorved de hindrer SD i at få 14 % i 2014 og samtidigt har chancen for at  reducere den svenske venstrefløj til tilskuere i meget, meget lang tid. Det er  læren fra Lykketoft og Danmark og det er logik og sund  fornuft. Desværre er der fire “borgerlige” partier, de mener det ikke, og de er ikke kyniske nok til at gøre noget uanstændigt, “bare” for at vinde en magtkamp. “The decisive moment” for dem, ser ud til at være nær. De kan gribe det eller sove lidt endnu. Når SD først er inde, tikker klokken.Mona møder Weekendavisen

Igen idag har  Weekendavisen gode artikler om Sverige, Arne Hardis´ “En fremmed kom til folkhemmet”, der i høj grad handler om Richard Jomshof-sagen, som Karen Jespersen beskrev for fem år siden i Berlingske Tidende, og Frede Vestergaards “Naboens valgkamp” , hvor han besøger Södertälje samtidigt med Mona Sahlin, stiller et meget usvensk spørgsmål og får en bar r….at trutte i:

Mona Sahlin bliver ført ned til en fotoseance med en ung iraker. Han fortæller på svensk, at det foregår noget mere mekaniseret, end hvor han kommer fra, og så lægger man også i Sverige meget stor vægt på sikkerheden og arbejdsmiljøet. [..]
Journalisten fra den lokale avis Länstidningen Södertälje spørger til, hvad hun vil gøre ved bandekriminaliteten, der ofte forbindes med Södertälje, som han siger. Hun svarer, at man må samle indsatsen for at komme denne form for kriminalitet til livs. »Vi må lægge ansvaret hos en enkelt myndighed, et svensk FBI, i stedet for at sprede det ud over 21 läns-politimyndigheder som i dag.« Journalisten vil også vide, hvad hun vil gøre ved Södertäljes store arbejdsløshed og »trångboddhet« ( dvs. at der ofte bor flere familier i hver lejlighed).
»Den største fejl er, at vi har tilladt så mange at samle sig på et sted. I dag er der nogle få kommuner, som tager imod mange flygtninge. I fremtiden må vi lette det lokale tryk. Vi rødgrønne vil, at flygtningemodtagelsen skal være en national opgave.« Weekendavisen gør opmærksom på, at den overvældende del af indvandringen til Sverige ikke er flygtninge, men kommer via familiesammenføringsreglerne og spørger, om ikke antallet betyder noget for integrationen.
»Antallet af finner eller danskere?« replicerer hun retorisk og fortsætter: »Hvis familiemedlemmer tvinges til at leve adskilt, gør det integrationen sværere. Problemet med integrationen ligger hos politikerne, der ikke har sørget for at fordele flygtningene.« Men den borgerlige regering vil ikke tvinge kommuner eller boligområder til at tage imod et bestemt antal flygtninge.

“Sveriges statsstyring foretages af de besiddende klasser”

af Poul Vinther Jensen

For en del år siden, rejste jeg sammen med Den Danske Forenings formand Dr. phil Sune Dalgård til et møde i Foreningen.

Her drøftede vi udviklingen i de nordiske lande på bl.a. indvandringspolitikken. Jeg stillede den erfarne historiker det spørgsmål, hvorfor er der så stor forskel på den svenske forvaltning af dette område, sammenlignet med Danmark, og til en hvis grad Norge?Til dette svarede Sune Dalgård:

”Det har sin forklaring i, at det svenske aristokrati, igennem flere hundrede år, konsekvent har sendt deres sønner til tyske universiteter”. Som Dalgård uddybede, så er svensk statsforvaltning dybt præget af tysk tradition. Når først kursen på et område er sat, så følger man det helt ud i detaljen.Det kan man læse sig til i et nyt norsk forskningsprojekt under navnet ”Innvandringens velferdspolitiske konsekvenser”

Her står det klart, at Sverige adskiller sig væsentlig fra Danmark og Norge. Det gælder både debatklima og den konkrete politik. Nogle tal fortæller alt. Mellem 2005 og 2009 har Sverige givet 219.688 opholdstilladelser baseret på asyl eller familiesammenføring, hvor de tilsvarende tal for Danmark er 29.554.

Denne vanvittige kurs, kan kun forklares ved, at den svenske elite sidder tungt på hele den politiske og administrative magt. Det er her typer som Oluf Palme, Carl Bildt, og Fredrik Reinfeldt kommer fra.Der har været en enkelt undtagelse med bondesønnen Thorbjörn Fälldin, Centerpartiet i 1970erne . Men han fik heller ikke et ben til jorden.
At en kæmpe som den socialdemokratiske statsminister Tage Erlander i to årtier sad og førte forgængeren P. A.Hanssons reform og klasseudjævningspolitik, har ikke ændret ved den svenske tradition, – at statsstyringen foretages af de besiddende klasser!!
Erlanders projekt med det svenske folkhem har naturligvis sat sine spor på socialpolitikken i Sverige.
Men når det gælder magten, er der ikke flyttet ret meget.
Her godt 30 år efter Tage Erlander, er virkelighedens Sverige, at næsten en femtedel af befolkningen er af anden etnisk herkomst. Derfor ser Sverige i dag for første gang ind i en fremtid, som ingen har noget svar på. Derfor ser vi nu, at et parti som Sverigedemokraterna, som ifølge meningsmålingerne står til at komme ind i Rigsdagen.

Men det vil ikke ændre ret meget.

I en ledende artikel i Weekendavisen 3. September under overskriften ”Sveriges valg” kan man bl.a. læse følgende:

”Kunstnerne skabte en fiktion om Sveriges skønhed og tapperhed, og den dannelsesmæssige elite holdt sammen hele vejen, fordi det var nødvendigt, hvis Sverige skulle genvinde selvagtelsen, og opretholde illusionen om, at landet fortsat er en betydende nation, der i moralsk henseende er i stand til at sætte skel, og i socialt henseende er i stand til at ophæve dem.
Men dette projekt er kun lykkedes, fordi landet arkitektonisk set er bygget op som to pyramider, der formelt set ikke har noget med hinanden at gøre, men hvis autoritet er absolut.
Den ene pyramide har den politiske og kulturelle elite i toppen. Det er herfra de ideologiske og civilisatoriske retningslinjer udstikkes, æstetik formes og erkendelse nås. Og det er herfra den politiske retorik flyder i urbane vendinger med udsøgt elegance og et præg af gustaviansk fornemhed, og formidles af to store mediehuse, som netop for syns skyld, er adskilte.

Den anden pyramide har svensk industri i toppen. Herfra tjenes der penge, mange penge og udstikkes retningslinjer for svensk økonomi, således at der ingen hindringer er for kapitalens frie bevægelighed. Og herfra siges der så lidt som overhovedet muligt.”

Det er dette Sverige, der skal til valg på søndag.

Poul Vinther Jensen
Kilde: Weekendavisen nr. 35 Den 3. September 2010.

Annoncer fra Danske Partner-Ads:


Donér engangsbeløb?Kan du forpligte dig til fast betaling?

  • peerpedersen

    Jag lyssnade till SVTs avslutande partiledardebatt och det var tamejfan den mest avslagna kopp öl jag ännu har inmundigat.
    Herregud för en hopen medelmåtter och inte fan berörde de invandringen annat än periferisk med de vanliga glosor.
    Med detta galleri i front siar jag att SD lär hamna på +10% av rösterna på söndag och valets höjdpunkt låär bli när de kvarvarande partiledare slås om platsen i TV-soffan längst bort från Jimmie Åkesson när eftervalsnacket går i SVT.

  • Mette

    Forkellene på de skandinaviske lande interesserer mig, og det er i det hele taget et emne, som mange har beskæftiget sig med, uden at vi kan sige, at vi til bunds har forstået de forskellige mønstre, der gør sig gældende – samtidigt med al det, der binder os sammen.

    Historikeren Lars Hovbakke Sørensen forsøger sig med nogle bud i sin ganske interessante bog “Slagsbrødre eller broderfolk : Nordens historie gennem 1300 år” (2004), hvor han omtaler en af teorierne vedr. vor forskellighed. Lidt overraskende i hvert fald for mig, bygger den på de geografiske grænser for agerbrug, og disse indflydelse på, hvor stor magt socialdemokratierne har haft i de tre lande. For det er en kendsgerning, at i det tidligere så udprægede landbrugsland Danmark har der fx i det 20-årh. været langt større balance mellem de blå og de røde kræfter end i Norge og Sverige. De danske bønder har været liberale og jævnligt kunnet vælte socialdemokraterne af pinden, og det har sat en grænse for landets socialisering.

    Jeg synes, at tesen om tysk indflydelse på svensk forvaltning er meget interessant. Men igen, den forklarer ikke helle forskellen fra den danske. For det er også en kendsgerning, at Tyskland har været det land, som danskere allerede i middelalderen først og fremmest rejste til for at blive udannet, dog med mange og lange afstikkere til Frankrig, Holland og fra det 17. årh. også England, hvor England blev anset for at være frihedens land. I mange år var universitetet i Kiel i øvrigt det bedste indenfor det danske rige.

    Tre mænd, der drev det vidt i Danmark, og som alle havde brugt lang tid på studier i England var Peder Griffenfeld, Ludvig Holberg og N.F.S. Grundtvig, og man kan sige, at deres ånd stadig svæver over vandene.

    Griffenfeld, som dengang hed Peder Schumacher, begyndte at studere ved The Queen’s College, Oxford, da England var en republik under Oliver Cromwell, han blev der i tre år og oplevede den turbulens, der fulgte efter Cromwells død. Griffenfeld er efter min mening den største statsmand, Danmark nogensinde har haft, og han nåede delvis at gennemføre en meget omfattende reformation af statsadministration, der gav borgerstanden bedre muligheder for at stige i de sociale grader. Den gamle danske adel havde fået et knæk sidst under Svenskekrigene og nåede aldrig at genvinde sin tidligere magt.

    Enevælden blev indført med Kongeloven som grundpille, og sidstnævnte var borgersønnen Griffenfelds værk, han gav borgerstanden t godt skub opad. For yderligere at stække den gamle danske adel, kom der nu en periode hvor de danske konger opelskede en ny adel, der dels bestod af danskere, som adledes og dels af mange tyskere, besad gode evner. De indvandrede tyskere fik stor indflydelse under enevælden og gjorde det godt indenfor statsadministrationen, omend det var en tårn i øjet på mange, at tyskere fik så meget at sige i Danmark.

    Holberg var også flere år i Oxford, og Grundtvig var tre gange i England og studerede ved flere kollegier i Oxford. Samme Grundtvig, der fik så stor indflydelse på dansk åndsliv helt op til vore dage, og Holberg har vi jo også altid med os. Så alt i alt har danskere måske hentet mere indflydelse i England end Sverige har, men tysk indflydelse har begge lande fået i store doser, og det samme gælder Norge.

    • Peter Buch

      Agerbrug, vækstsæsoners varighed, de karakteristika forskellige territorier er underlagt spiller givet ind på samfund og strukturer deri, men er alene navnlig for fortiden men vel heller ikke for nutiden, ej heller sammen med inddragelse af påvirkningsfaktorer fra eksempelvis Tyskland eller England ikke nok til at forklare forskelle i mentalitet og metode.
      http://www.skanskfrihet.org/historia/dk_christian1.html

      • Peter Buch

        Der er vist et- ikke- for meget.

      • Anonym

        🙂 Peter Buch.

        Jeg havde mindst en forfar, der gik med Skipper Klement og kæmpede for Chr. II og deres katolske tro. Da de tabte, stod min forfar til at miste hovedet, og det var der mange, der gjorde. Men de var jo også gode skatteobjekt – nogle af dem – så min forfar slap med at afgive et stykke af sin jord proforma til Chr. III, hvorefter han blot dyrkede videre på det. Pragmatisk måtte man være, og det har danskerne gennemgående være. Det er man nødt til med den geopolitiske placering, vi har.

    • Pk

      Kære Mette. Den gamle historielærer siger mange tak for et interessant indlæg…
      Takker. Poul.

      • Anonym

        Kære Poul

        Jeg har af og til tænkt på, at jeg gerne ville vide mere om den engelske indflydelse, der også anes i en del jyske
        middelalderkirker, for det er jo næsten altid den tyske, vi har hørt om. Historie er mit con amore studium, interessen er sikkert en arv fra grundtvigianere med “det levende ord” osv. Jeg har ikke undervist.

        Med venlig hilsen

    • Bjovulf

      Jeg mener at kunne huske, at Grundtvig faktisk var i England hele fire gange, Mette 😉

      Bla. fik han for alvor sat gang i studiet af old-engelsk ( Anglo-Saxon )- noget man ikke tidligere
      selv havde taget rigtigt seriøst derovre – , og han var ovenud begejstret over dets mange tydelige
      og dybe forbindelser til Oldnordisk / “dansk”, som for ham bekræftede mange af myterne og de
      allertidligste historiefortællinger om angel-saksernes oprindelse ( fx. hos Saxo ).

      • Anonym

        Beowulf

        Det kan godt være, at Grundtvig var i England fire gange, jeg slog op i C.F. Brickas “Dansk Biografisk Lexikon” fra 1892, som jeg har i reolen, men som vist også ligger på nettet. Og der står der, at han foretog tre englandsrejer med kongelig understøttelse i somrene 1829-31. Du har ret i, at Grundtvig virkede inspirerende på andre derovre, i Brickas bd. VI, side 239 står der: “hans iver tilskyndede englænderne til at udgive deres nationale skatte”.

        Jeg har skam stadig “Beowulf” i den af C.L. Wren redigerede udgave stående her på hylden ved siden af mig.

        • Bjovulf

          Tak, det glæder mig – også at du fangede sammenhængen 😉

          Jeg mener, at han var der sidste gang i starten af 40’erne –
          måske financieret af “himself”? 😉

          Ja, han var, så vidt jeg ved, den første, der gjorde et seriøst forsøg på
          at oversætte dette spændende og mystiske værk, efter at en islænding –
          som jo har haft helt naturlige fordele 🙂 – tidligere havde gjort noget af det
          forarbejde, som NFSG baserede sin forskning på.

  • Mette

    Undskyld de mange fejl. Min stavekontrol har svigtet mere end sædvanligt.

  • Santor

    Hov vent ….. vil det sige at Mogens lykketoft ligefrem indrømmer at venstrefløjen har begået fejl med hensyn til indvandringen i Danmark ??

    • Liva

      Det må altså være bare lidt surt show for en politiker – på sine ældre dage – at nå der til at skulle bruge egen mangel på politisk tæft og egne politiske nederlag som advarsel til andre..

  • Ja, det gør han da. Han beklager den, men vistnok mest at den har kostet 10 år ude i kulden. Det ville være synd at sige, han blæser den op, men han indrømmer, hør programmet.

  • Notarien

    Mitt förslag är att när partiledarna samlats på valnatten för kommentarer i SVT så lämnar Jimmy Åkesson studion och går ut på trappan utanför. Där ger han intervjuer och kommentarer till dansk TV och media!

  • LarsS

    Sverige? Sverige er en løgn. Sverige er et mareridt. Idiotiske svenske politikere og mikrofonholdende journalister, forstå det dog for helvede; der er intet alternativ til demokrati. Intet, intet, intet! Hvad fanden skulle det dog være? Er I blevet fuldkommen sindsyge hele banden, hele parnasset, hele eliten af hinandens spejlbilleder. I propper jeres vanvittige forestillinger om et lykkeligt multi-kulti- rundkreds-holde i hånd-samfund ned i halsen på alle og alt omkring jer. I foragter dem der ikke er enige i jeres sindsyge illusion om et lykkeligt utopia og udråber dem der ikke nikker, bukker og skraber for jer som værende idioter, bagstræbere, nazister, fascister og det der er værre. De må ikke være med på jeres hold, ikke være en del af jeres samfund, ikke være en del af jeres Svea. Ja, jeres! For det er jo jeres og ingen andres, vel? I himlen, hvor jeg ønsker SD et godt valg!

    • Victor

      Mit indtryk er nu et andet – jeg har bevæget mig en hel del blandt svenskere. For mig er det mest slående forskellen mellem offentlig og privat diskurs og mellem danske og svenske måder at tackle konflikter på.

      Der hvor jeg kommer fra i Danmark siger man, “snak til hovedet – ikke til røven”. Men svensker har en helt anden – mere hæmmet – måde at omgås med konflikter på. Hvis de er uenige i noget, vil de snakke om det i krogene – aldrig sige det åbent. I starten. Og når de så tager det op, bliver det på en ret forblommet måde, hvor du ikke rigtigt forstår, hvor de egentlige konflikter ligger.

      Jeg sad en gang til et møde, hvor der blev rettet et angreb på min gruppe – det var noget jeg havde diskuteret med damen før. Jeg rejste mig op, sagde at det her ville jeg ikke finde mig i, jeg havde forklaret hende, hvorfor vi havde gjort sådan – vi kunne ikke andet – og at jeg ikke gad den her uærlige omgang med fakta. Jeg sagde det åbent og klart, så der ikke opstod rygtedannelser.

      Damen sagde aldrig mere godmorgen til mig…..

      Og så til indvandringen – hvis jeg have en hund for hver gang, en svensker, på tomandshånd, havde sagt at de tamegfan havde enorme problemer med indvandringen, så havde jeg kunnet købe et sommerhus på Växholm. Det ville de aldrig sige åbent.

      Der er lidt asiatisk over den måde, de forsøger at bevare ansigtet på.

  • Mette

    I betragtning af hvor meget vold og ballade der har været i forbindelse med det svenske valg 2010, tør jeg knap tænke på, hvad det kan udvikle sig til ved de kommende valg i Sverige, hvor det nuværende establishment givetvis bliver langt mere udfordret.

  • Pk

    Politikken i Sverige og Danmark er et catch 22 mønster.
    De onde siger:”Muslimernes vold er forfærdelig.”
    De gode svarer:” Sådan kan man ikke sige.Det er ikke
    alle muslimer, som overfalder.”

    De onde siger:”Det er ikke alle indvandrere, som er engle.”
    De gode svarer: Sådan kan man ikke sige. Det er racisme:”

    Så den politiske debat lukker ned før den kommer i gang, og de gode
    vinder hver gang.
    Men nationen taber.
    Nationen er mine børn og børnebørns fremtid.

  • Liva

    “Vi rødgrønne vil, at flygtningemodtagelsen skal være en national opgave.” Siger socialdemokraten.

    Hvorfor nu køre på det nationale? Det troede jeg ikke fandtes i en svensk sosse politikers verdensbillede. Hvor bliver det globale af i den sammenhæng? Det globale ansvar – u-landes eget ansvar? Når der skal betales til familiesammenføringer så findes der noget hos sossere der hedder Sverige og svenskere – noget nationalt – men ellers ikke?

  • Liva

    OT – men Guillou skal altså lige have et venligt ord med på vejen.

    “Dansk svenskerhad er galskab ” Står der i artiklen af forfatteren i Politiken i dag.

    h t t p://politiken.dk/debat/1062342/jan-guillou-dansk-svenskerhad-er-galska b?track=lokalavisen

    Jam, det er da ikke rigtigt. Rigtig mange af vi danskere elsker Sverige og svenskere. 🙂 Og har været i det dejlige land mange gange.

    Så skriver samme forfatter at danskere har fået islam på hjernen. Men det er da forfatteren der har skrevet flere bøger hvor islam indgår. Ikke danskere. Mange af os vil da helst være helt fri for islam i vestlige lande. Men ikke forfatteren.. : )

  • Victor

    Sydsvenskan har en pudsig arikel i dag. “Många tror att Skånepartiet är ett muslimskt parti”.

    Den beretter også om perler, der ikke kan læse forskel på sverigedemokraterne og socialdemokraterne…

    http://www.sydsvenskan.se/val2010/article1241721/Manga-tror-att-Sd-ar- ett-muslimskt-parti.html

    Den egentlige historie ligger ellers lige til højrebenet:

    Hvordan helvede kan du blive svensk statsborger – og de er vel de eneste, som er stemmeberettigede – hvis du ikke kan LÆSE den smule svensk?

  • Utlandssvensk

    Steen,

    HAR DU SETT DETTA:

    “Sverigedemokraten David von Arnold Antoni skar själv in ett hakkors i sin panna. Det anser rättsläkaren. Hela det brutala överfallet misstänks vara påhitt och von Arnold granskas för brottet falsklarm”

    http://www.sydsvenskan.se/malmo/article1242135/Lakare-von-Arnold-skar- sig-sjalv.html

    Jag blir faktiskt helt mållös. Vad ska man säga? Mina tankar går till valet i Zimbabwe 2008:

    ” President Robert Mugabe accused the Zimbabwe opposition of lying about political violence to justify claims that next week’s presidential runoff vote will not be free and fair, the official media reported Saturday.

    Mugabe said the Movement for Democratic Change was compiling names of alleged victims and falsely claiming that their supporters were being beaten up.”

    http://www.msnbc.msn.com/id/25298672

    Kan man få någon dansk tidning att titta på detta? Kan von Arnold bli undersökt av en rättsläkare i Danmark?

    • Ja, hvad skal man tro ? Jeg aner det ikke. Jeg havde dog en ven, der straks syntes det lugtede lidt mærkeligt med det overfald. Alt er muligt.

      • Victor

        Beklager…..det var det, jeg skrev.

        Det sker en gang imellem – der var en lignende sag under valget i USA, hvor sorte Obama-tilhængere havde angrebet en republikansk kvinde og ridset et hagekors ind i hendes pande. …eller var det et Obama?

        Hvorom alting er, det var hende selv der gjorde det.

        Den her slags historier skal man altid tage med et ret stort gran salt. Lidt ligesom historierne om piger, der bliver voldtaget på åbne pladser en fredag aften med masser af mennesker i byen. Som regel af en neger.

  • Fritz

    -Hamed Abdel-Samad:’Islam Is Like a Drug’-
    Ja men det må fandme være et dårligt syretrip.

  • Pingback: Den islamske verdens undergang « Snaphanen()

  • Pingback: Hamed Abdel-Samad i København « Snaphanen()

  • Pingback: Hamed Abdel-Samad: Wanted dead « Snaphanen()

  • Pingback: Hamed Abdel-Samad – et portræt « Snaphanen()

  • Pingback: 60 % mod moske i nabolaget « Snaphanen()

  • Pingback: “Endeløs tomhed, alt er tomhed” « Snaphanen()