3
nov
Seneste opdatering: 26/8-14 kl. 0455
32 kommentarer - Tryk for at kommentere!

Filmmuseet, nu om stunder Cinemateket, torsdag aften. Fra venstre den tysk-egyptiske politolog Hamed Abdel-Samad, Anna Libak, Weekendavisen og professor Jakob Skovgaard-Petersen. Vi ser på videomaterialet til i morgen. – Hamed Abdel-Samad er et enestående menneske, der har foretaget en længere indre rejse, end de fleste kommer ud på. Hans to bøger: Mein Abschied vom Himmel: Aus dem Leben eines Muslims in Deutschland, og Der Untergang der islamischen Welt: Eine Prognose, har vi tidligere omtalt. Sammen med journalisten Henryk M. Broder har han lavet tv serien Die Deutschland Safari, som vi har vist på denne blog. – Et udvalg af vores tidligere artikler og oversættelser: “Islamkritik er ikke problemet..”, ’Islam Is Like a Drug’, Undergang og overlegenhedsfølelse, Morgenlandets undergang. DR Deadline har optaget et interview med ham, der sendes snarest. (klik fotos f. helskærm)

Venstreavis udgiver Charlie Hebdo som tillæg

Men Jyllands Posten skriver en “sorry exuse” af en leder, udgiver det venstreorienterede dagblad Liberation, grundlagt af Jean-Paul Sartre and Serge Juli i 1973 Charlie Hebdos tidsskrift som særtillæg i protest mod den muslimske meningsterror i Frankrig. Man kan være nok så truet, man kan altid publicere, JP. Hvorfor skulle det ellers hedde publicist ? Et indhegnet fort med pressestøtte er ikke nødvendigt. Et netværk, skribenter, laptops og en internetforbindelse, det er alt hvad den frie tanke og det frie ord behøver. Den kan endda klare sig med de to sidst nævnte, ja mindre, hvis man overgår til mobilt bredbånd, hvad vi har glimrende erfaringer af. Less is more.

I går blev det satiriske tidsskrift Charlie Hebdos redaktionslokaler ødelagt af en brandbombe.I dag er Charlie Hebdo atter på gaden, denne gang som et tillæg til avisen Liberation.»Efter Grækenland må vi redde Charlie«, står der på forsiden ved en tegning af Catherine, en af Charlie Hebdos faste tegnere.Tidsskriftets medarbejdere er rykket ind i Liberations redaktionskontorer, skriver det franske nyhedsbureau AFP.Fransk avis udgiver bomberamt satiremagasin. «Charlie Hebdo»: «Il nous reste nos cerveaux, nos mains, et nos idées».

Annoncer fra Danske Partner-Ads:


Donér engangsbeløb?Kan du forpligte dig til fast betaling?

  • JensH

    OT

    Var der ikke noget om, at Tory-leader David Cameron i valgkampen i 2010 lovede Briterne, at nu skulle der nok komme kontrol over grænserne og indvandringen. Well, here one for you Dave:

    “Illegal immigrant who murdered ex-girlfriend by pushing her off a bridge had been deported from Britain THREE times

    An illegal immigrant who killed his ex-girlfriend when he shoved her off a footbridge into a busy road 30ft below had been deported from the UK three times, a court heard.
    Yonas Beraki, 33, had been sent back to his native Eritrea on each occasion but he had smuggled himself back in to Britain a fourth time by hiding in a lorry, the hearing was told.”

    http://www.dailymail.co.uk/news/article-2056818/Illegal-immigrant-Youn as-Beraki-murdered-ex-Genet-Kidane-jailed-life.html

  • Tim

    Det var jo sådan den gamle venstrefløj var. I dag er de bare ALLER HELVEDES kiksede.

  • Frank P

    JP og deres ansatte er trætte, slidte, terror-forskrækkede… en ny karikatur-krise vil for evig tid kun komme ubelejligt. Erkendelsen af, at i zombieland er zombierne i overtal, er jo skræmmende! JP kan jo heller ikke bliver mere dødsdømt end den allerede er, kun lyse mere op radaren.

    JP er fej, men jeg læser den alligevel.

    • Jeg har det ikke godt med at kræve mod af nogen der har levet under dette pres i seks år. Hvad der derimod er fuldstændigt utilgiveligt for mit vedkommende er at avisens redaktionelle linje mht. islam ikke adskiller sig det mindste fra den øvrige elendighed af mainstreammedier. Fokus på islams dogmatik, og umuligheden af at udskille en moderat mainstreamretning? Ikke i JP. Forsøg på at lave prognoser for Europas fremtid med islam inden for grænserne, i lyset af erfaringerne fra samfund over hele verden? JP har slet ikke tænkt så langt. Hvad kunne vi helt konkret gøre for at bevare vores frihed, hvilke indgreb ville være nødvendige? Alt for ømtåleligt for JP. Rutinemæssig journalistisk perspektivering af daglige nyheder i forhold til islams begrebsverden (hudna, taqiyya, taysir, kitman osv. osv.)? Det er der slet ikke tid til på JP – hellere “utilpassede unge” og manglende kritiske spørgsmål, ligesom alle andre.

      Jp.dk er den site hvor jeg checker daglige MSM-nyheder på dansk, men jeg kunne brække mig i lårtykke stråler over overfladiskheden og livsstils-fyldstoffet. De sidder inde bag deres sikkerhedssluse, kampesten og hegn og har nu i seks år ikke kunnet nosse sig sammen til at stille de helt store spørgsmål om hvad det er for en ideologi de og det øvrige Vesten er oppe imod.

  • Allan Hansen

    ”Vi er en frihed, der vælger, men vi vælger ikke at være frie. Vi er dømt til friheden,,,, Jean-Paul Sartre.

    Jean-Paul Sartre (1905-80) er efterkrigstidens største´folkelige´filosofiske idol.

    Kendt som eksistentialismens moderne far og frihedens utrættelige frontkæmper. Det er Sartre, der for alvor har dømt os til frihed og sat os fri til ansvar. Og det er også ham, som kaster lys over vores dramatiske forhold til´de andre´. For Sartre skal filosofi sige noget om kærligheden og forholdet imellem mennesker. Det gør hans egen. Og det bringer den i tæt kontakt med kunsten.

    Men Sartres eksistentialisme afslørede samtidig, hvor nøgne, skrøbelige, sårbare og ensomme vi mennesker er; – i løbet af et splitsekund kan vores verden bryde fuldstændig sammen.(…).

    Den Indiske filosof Krishnamurti har med Frihed i nuet bragt nuet i centrum.
    Der findes ingen frihed af i går; ingen frihed af i morgen- friheden findes kun i nuet; underforstået – hvis mennesket lever (tænker) alt for meget i fortiden og fremtiden og dermed – mister/overser eller taber vi nu´et.

    Det er denne kvalitative frihed, som David Gress kalder det bedste guld i den af mig ovenfor nævnte bog, og det skal man forstå rigtigt; for det er den selvsamme frihed, som man hader i den islamiske verden og derfor er forbudt i den islamiske verden.
    Hvis man om hyggeligt nærlæser den tyske (jødiske) filosof Karl Marx (1818-83), så viser det sig faktisk, at mange af hans tanker og ideer slet ikke var så ringe endda. At de så senere blev mistolket, misforstået og voldtaget af det kommunistiske system er en ganske anden historie. Og den moderne socialisme, som vi kender den i dag – med fornuften som eneste domstol, står i dyb gæld til netop Karl Marx. Karl Marx blev født den 5. maj 1818 i den katolske provins by Trier. Den unge Marx så, at den franske frihedsdrøm allerede havde tabt pusten og ikke havde fået indflydelse i Tyskland, hvor politik, fagforeninger og ytringsfrihed var forbudt. Den tyske befolkning var delt i to grupper. En stor gruppe af meget fattige mennesker og en lille gruppe af rige. Den frihed, borgerklassen kæmpede for, var i første række næringsfrihed – frihed til at tjene penge. Borgerskabet lagde større vægt på frihed end på lighed. Men ligheden blev illusorisk, når man overså det sociale problem. Derimod er ligheden det centrale i den socialistiske målsætning. At der egentlig var tale om spredt fægtning og en filosofisk kortslutning er en anden sag (man kan ikke have frihed uden lighed og omvendt, det ene udelukker ikke det andet kort sagt: det ene ben kan ikke gå – uden det andet), for begge de to hovedstrømninger; liberalismen, der kræver frihed, og socialismen, der kræver lighed, har deres rødder i samme problemkompleks, og begge er udgået fra den store franske revolution. Dens motto blev” Frihed, Lighed og broderskab” et slagord, socialdemokratiet i alle lande mange år senere overtog.

    Det faktum, at Karl Marx i virkeligheden drømte om frihed” den frie bevidste virksomhed”, er i sig selv et lidt besynderligt paradoks, idet kommunismen som bekendt ikke førte til frihed, men snarere tværtimod førte til anti-frihed(ufrihed). Hvor mærkværdigt det end vil lyde for mange mennesker i dag, var Marx en frihedens mand. Hele sit liv igennem var Marx en humanist. Han tilhørte den åndsretning, hvis mål var at skabe en kultur på et rent menneskeligt grundlag – humant i modsætning til det religiøse. Humant betyder menneskelighed, menneskevenlighed, den indstilling over for mennesket, der lader dette være et mål i sig selv, og som ikke tåler, at det kun behandles som et middel til at fremme kapitalens interesse. Hans syn på menneskerne var, at de ikke var, hvad de burde være – eller hvad de kunne blive. Han var fast overbevist om, at menneskene ville forvandle sig til det bedre i et socialistisk samfund – blive til rigtige mennesker. For Marx var problemet ikke menneskene og nutiden, men menneskene og fremtiden, dvs. menneskene sådan som de skal blive. Det daværende kapitalistiske samfunds vigtigste karakter træk er dets mangel på kærlighed. Marx’ unge socialisme var en protest mod denne ukærlighed og udtrykte de dybeste følelser, der findes i alle religioner. Men hvordan et sådan samfund i øvrigt skulle se ud, gav Marx ikke nogen nærmer forklaring på – set i dette lys var han utopist.

    Det var Marx’ humanisme, som kommunisterne senere overså. Han største fejltagelse finder vi i det forhold, at han anerkender retten til at bruge vold for at nå sine mål.
    Her finder vi forklaringen på, hvorfor kommunismen ofte er blevet kaldt en slags islam blot uden allah. En anden fejltagelse var begrænsningen af den frie kapitals bevægelse. En fejltagelse, som begge de to kommunistiske stormagter Kina og Rusland da også har måttet sande. For, som vi har set det, har de begge lukket kapitalismen ind af bagdøren. Men desværre har de endnu ikke lukket friheden ind. Koranen og Maos den lille røde har det til fælles, at de begge tilsidesætter individualismen og kvæler rationaliteten; en psykotisk metafysik – en latent massepsykose.

    Søren Kierkegaard, Arthur Schopenhauer, Friedrich Nietzsche, Georg Brandes og Sigmund Freud er blot nogle af de få kulturpersonligheder, der levede i Karl Marx samtid, og er man blot en smule fortrolig med disse store tænkers værker, så har man en rimelig god indsigt i, hvordan det metafysiske verdensbillede(kosmos) så ud på hans tid.

    • Peter Buch

      Marx en frihedens mand. Hele sit liv igennem var Marx en humanist. Han tilhørte den åndsretning, hvis mål var at skabe en kultur på et rent menneskeligt grundlag – humant i modsætning til det religiøse. Humant betyder menneskelighed, menneskevenlighed, den indstilling over for mennesket, der lader dette være et mål i sig selv, og som ikke tåler, at det kun behandles som et middel til at fremme kapitalens interesse. Hans syn på menneskerne var, at de ikke var, hvad de burde være – eller hvad de kunne blive. Han var fast overbevist om, at menneskene ville forvandle sig til det bedre i et socialistisk samfund – blive til rigtige mennesker. For Marx var problemet ikke menneskene og nutiden, men menneskene og fremtiden, dvs. menneskene sådan som de skal blive. Det daværende kapitalistiske samfunds vigtigste karakter træk er dets mangel på kærlighed.-

      Marx levede fedt af Engels penge. Men det er da nok muligt han var humanist, begrebet har vist mange definitioner.
      Friedrich Engels helped to financially support Marx and his family. Engels gave Marx the royalties of his recently published book, Condition of the Working Class in England and arranged for other sympathizers to make donations. This enabled Marx the time to study and develop his economic and political theories. Marx spent his time trying to understand the workings of capitalist society,…With only the money that Engels could raise, the Marx family lived in extreme poverty. In March 1850 they were ejected from their two-roomed flat in Chelsea for failing to pay the rent….Marx spent most of the time in the Reading Room of the British Museum, where he read the back numbers of The Economist and other books and journals that would help him analyze capitalist society. In order to help supply Marx with an income, Friedrich Engels returned to work for his father in Germany. The two kept in constant contact and over the next twenty years they wrote to each other on average once every two days.

      Friedrich Engels sent postal orders or £1 or £5 notes, cut in half and sent in separate envelopes. In this way the Marx family was able to survive. The poverty of the Marx’s family was confirmed by a Prussian police agent who visited the Dean Street flat in 1852. In his report he pointed out that the family had sold most of their possessions and that they did not own one “solid piece of furniture”.

    • Stirner

      Du påstår om Marx: “Han tilhørte den åndsretning, hvis mål var at skabe en kultur på et rent menneskeligt grundlag – humant i modsætning til det religiøse. Humant betyder menneskelighed, menneskevenlighed, den indstilling over for mennesket, der lader dette være et mål i sig selv, og som ikke tåler, at det kun behandles som et middel til at fremme kapitalens interesse. Hans syn på menneskerne var, at de ikke var, hvad de burde være – eller hvad de kunne blive. Han var fast overbevist om, at menneskene ville forvandle sig til det bedre i et socialistisk samfund – blive til rigtige mennesker.”

      Kan du slet ikke se det; den falske modsætning mellem humanitet og religion? Iagttag hvordan han med sit materielle udgangspunkt ville destruere religionen, for derefter blot at skabe en ny, og dermed forlader det verdslige igen. Abstraktion på abstraktion på abstraktion: Humanitet, Mennesket, Menneskene, Lighed! Ak!

      “Hans syn på menneskerne var, at de ikke var, hvad de burde være – eller hvad de kunne blive. Han var fast overbevist om, at menneskene ville forvandle sig til det bedre i et socialistisk samfund – blive til rigtige mennesker. For Marx var problemet ikke menneskene og nutiden, men menneskene og fremtiden, dvs. menneskene sådan som de skal blive. ”

      Se hvordan spøgelset, hans egen skabning, har sat fluer i hovedet på manden. Han taler om menneskene, som om de var en lige mængde ler, som man blot kan forme til ensartethed ; “…menneskene sådan som de skal blive.”. Lighed uden ensartethed, ha! Den religiøse idiot havde skabt sig sin fremtidige himmel, og sit perfekte menneske. Alfader og profeten Marx. Du bøjede af sidste gang jeg smed en besked angående Darwin og Marx. Du kunne jo tilføje tanker om Darwin til din skrivelse, thi så ville det formentlig trække følgende tilbage: “Det var Marx’ humanisme, som kommunisterne senere overså. “. Et perfekt Menneske, en samfundsmæssig lovmæssighed, og en fremtidig Himmel. De overså intet, alle abstraktioner æder individet, dufter rosen bedre når du kalder den humanitet? Det var sigende, hvad abstraktionen Lighed medførte: I massegraven er alle er lig’. Dette er abstraktionens trug, og idealisten agerer fodermester. Velbekomme!

  • PK

    off topic…Hørte Ry Cooder spille Maria Elena. Er på You tube…..

    Kan huske, at en svensk gruppe havde en smuk udgave af denne milodi…
    Hvem var de? Hørte den i sverige i 60-erne, i meget smukt selskab… Lyse sommernætter og masser
    af natur plus musik, der kunne spilles uden at genere naboer. Der var ikke nogen.
    Nyd lige Ry Cooders udgave…

  • Tim

    Okay det er da diskrimination af værste klasse

    Partileder udelukket fra Nobelfest
    http://jp.dk/udland/europa/article2596935.ece

  • JensH

    OT

    Så har Robert Spencer igen været på ‘The Peter Boyle Talk Show” (KHOW – Denver Talk Radio), hvor han taler om udviklingen i det “Arabiske Forår”, Islamisk krænkelseskultur i USA samt udviklingen i den muslimske verden iøvrigt, (November 03 2011 6am):

    http://www.khow.com/cc-common/podcast/single_page.html?more_page=1&pod cast=fullshow_boyles&selected_podcast=110311pete6am_1320331746_22185.m p3

  • Muslimer vet inte vad humor är , det tycks inte ingå i deras religion.

    • Robin Shadowes

      Ayatollah Khomeini har faktiskt uttalat att det inte finns någon humor i islam.

      • Marit

        Nei, islam er dødsens alvår !

  • Tim

    Australienske muslimske stregede ikke under på at de var muslimer, så der er langt flere end forventet.

    Australian Muslims recruiting for power – Sharia 5:38 “(thiefs) cut off his or her hands”
    http://www.youtube.com/watch?v=gxn0AijPTvA

  • Ole Burde

    Grunden til at det er så svært at spå om fremtiden , er at vigtige begivenheder somregel sker som totale overraskelser !
    En af de mest overraskende begivenheder som kan ske , er hvis den franske venstreføj med Liberation i spidsen går hen og bliver til Isaamkritikkens fortrop eller spydspids . Hvis dette kan ske er alt muligt , og jeg lover til alle højere magter at læse Sartres samlede værker på fransk !

  • Tim

    150.000 kr. for ulovlig brug af Muhammed-tegning
    Okay Kurt Westergaard. Prøv lige at slappe af…hvad er jeres meninger?
    http://jp.dk/indland/article2596988.ece

  • Torben Snarup Hansen

    Sartre og Simone de Beauvoir var stærkt opreklamerede på universiteterne og Information Annodazumal, men er heldigvis på vej i glemselen. Schopenhauer og Nietzsche skal nok blive husket. Det samme gælder Camus, som blev karaktermyrdet af “kongen og dronningen” over caféexistentialisterne på Rive Gauche. “Helvede er de andre!” Det var Sartre, der anbefalede tavshed om de infernalske tilstande under kommunismen “for ikke at bedrøve arbejderne”.
    Læs en kommentar fra 2008 om det stakkels fjols:

    http://www.telegraph.co.uk/culture/books/3562081/A-N-Wilson-how-Sartre -came-to-be-sidelined.html

    ……….
    But funnily enough, Sartre, the greatest populariser of existentialism, has faded from view. He would surely be unreadable today. His extreme self-importance would make us laugh, and the “angst” of his heroes would strike a healthy-minded young reader as simple peevishness dressed up as a metaphysical outlook.
    His defence of Communism – though late in the day he tried to distance himself from the worst excesses of the Soviet tyranny – was worse than ridiculous, it was morally abhorrent, and did much to blind the Western intelligentsia to the perils of appeasing that “evil Empire”.

    • Allan Hansen

      Apolog:

      Rousseau blev født i Genéve i 1712 og døde i nærheden af Paris i 1778. De mellemliggende sekogtres år er en uafbrudt kæde af kaotiske hændelser ægte og indbildt ulykke, forbitrede kontroverser med venner og fjender.
      Rousseau kaster sig skiftevis ud i febrilsk foretagsomhed og synker hen i drømmerier og dorsk vegeteren, eller han undslipper den onde verden i nervøse sammenbrud.

      I sin ungdom udøver han næsten alle de professioner, der findes for en ung mand, der er stukket af fra et ærbart hjem; han bliver skriverlærling, håndværker, elev på et præsteseminar, musiklærer, kammertjener, sekretær, opdrager, omstrejfende musikant, ansat på et matrikelkontor. Senere bliver han sekretær i den diplomatiske tjeneste, nodeskriver og opfinder i den forbindelse sit eget nodesystem, dirigent og ganske succesrig operakomponist og skuespilforfatter; hans værker opføres endog ved det kongelige hof i Versailles, hvor ophavsmanden dog vækker mishag ved sin overdrevent skødeløse påklædning.

      I disse ustadig år af sit liv flakker han om mellem Genéve, Italien, Schweiz den franske provins og Paris; han skifter bolig hvert andet år, ja somme tider hver anden måned. I denne frovirrede tid tillægger han sig selv i sin ærlighedsfanatisme alle laster: tyveri, løgne, anfald af dovenskab, bagvaskelse af piger med uplettet rygte, planløs læsning af romaner, sener lige så planløs læsning af filosofiske og historiske bøger.

      I Paris får han indflydelserige venner, som Diderot og Voltaire, som han dog også under tiden raver uklar med, men får dog klinget skårene igen.

      Man kan tænke over Gud. Man kan tænke over verden. Men man kan også fæstne tankernes tråd til sin egen eksistens. Det er det, Rousseau gør. Han er nok den mest egocentriske tænker i filosofiens historie*. Han skriver selv, at hele han kendskab til mennesket , og det er hans hovedeærinde – udspringer af iagttagelser af sig selv. ” Hvor skulle maleren og den menneskelige natur apologet også hente sit forbillede, om han ikke havde fundet det i sit eget hjerte? Han skildret naturen sådan, som han følte den i sig selv.

      * ( en sandhed med modifikationer: Schopenhauger, Kant, Nietzche og Kierkegaard var også meget egocentriske – omend på hver sin måde, dog altid på den pæne måde dvs. nok kritiserende men ikke fordømmende).

      I sit hovedværk: Bekendelse (på dansk 1948) afsløre han, hvor langt han var fra selv at realisere sine idealer. Rousseau blev en banebryder, både litterært, pædagogisk og politisk.

      – Filosofisk set er Rousseau ikke nogen stor ånd, og erkendelsesteori og klassisk moralfilosofi interessrede ham overhovedet ikke.

    • Allan Hansen

      Verden som vilje og forstilling, af Arthur Schopenhauer ( 1788- 1860 ) udkom 1818 og findes nu endelig i sin fulde udstrækning på dansk. Måske den mest helstøbte filosofiske afhandling denne verden endnu har set (siden Platon). Man forstår hvorfor Schopenhauer blev så stor en inspiration for så mange – ikke blot for andre filosoffer som F. Nietzsche, J. P. Sartre, M. Heidegger, K. Marx, J. Habermas. Villly Sørensen, også S. Kierkegaard læste Schopenhauer men han ( K )forstod ikke helt hvad S talte om. Men også mange forfattere så som Franz Kafka, August Strindberg, Thomas Mann, Per Lagerkvist, Hermann Hesse, Karen Blixen og mange mange andre var stærkt inspireret af A. Schopenhauer.

      Også folk som Bohr, Einstein og Freud, Picasso og Dali var store beundre af Schopenhauer og i en vis forstand foregriber Schopenhauer både Darwins evolutionsteori og Einstein relativitetsteori og anden forstand også S. Freud psykoanalyse. Man kan måske sige den er lidt langhåret 644 sider vægt et kilo og 60 gram. Kompleksiteten dvs. dybden og bredden er støre end noget andet værk som jeg kender til mao. rig på dybe velformulerede tanker.

      Arthur Schopenhauer er ikke nogen menneskeven.
      Tværtimod: han afskyer menneskene ,, Menneskeforagter” kalder han sig selv.
      Moderen, den engang så berømte forfatterinde Johanna Schopenhauer, klager bittert over sønnens mismod; hans evindelige ,,lamenteren over den dumme verden og den menneskelige elendighed” går hende på nerverne. Han lurer mistroisk på, hvad omverdenen kunne gøre ham.
      Han har altid et våben parat i sit soveværelse, og han skjuler sine ejendele i lejlighedens mest afsondrede kroge.
      Han lader sig aldrig rage hos en barber af frygt for, at denne kunne skære halsen over på ham med rage-kniven.

      Arthur Schopenhauer, 22.2.1788-21.9.1860, tysk filosof, født i Danzig (nuv. Gdańsk) som søn af en storkøbmand. Efter faderens død i 1805 flyttede han med sin mor, forfatteren Johanna Schopenhauer, til Weimar og kom dermed i kontakt med Johann Wolfgang Goethe, og brødrene Schlegel mfl.
      Han studerede i Göttingen, Berlin og Jena, hvor han 1813 blev doktor på afhandlingen Über die vierfache Wurzel des Satzes vom zureichenden Grunde. I 1816 udgav han Über das Sehen und die Farben, der var ment som et forsvar for Goethes farvelære, men som Goethe afviste. Arthur Schopenhauer virkede en tid som universitetslærer i Berlin, men uden succes, bl.a. fordi han var erklæret modstander af G.W.F. Hegels filosofi og den tyske idealisme i almindelighed.

      Fra 1833 til sin død levede han som ensom særling i Frankfurt am Main. Med essaysamlingen Parerga und Paralipomena (1851) blev hans berømmelse grundlagt, og han nåede selv at se bøger om sin tankeverden udkomme.
      I sit hovedværk, Die Welt als Wille und Vorstellung (1819; udvidet til 2 bd. 1844), fremlægger Schopenhauer en delvis Kantinspireret teori, ifølge hvilken verden blot er subjektets “forestilling”, dvs. kun består af fænomener. Disse må dog have en dybere årsag, som Schopenhauer udpeger til at være viljen. Det forhold, at mennesket har en krop, som det i sit handlingsliv formår at kontrollere umiddelbart, lader ane, at viljen udgør menneskets inderste væsen og dermed også ligger til grund for fænomenerne. Arthur Schopenhauer beskriver viljen som en blind “livsvilje” eller “trang til eksistens”, der imidlertid aldrig kan tilfredsstilles, men er årsag til lidelse hos alle bevidste væsener.
      Det gælder derfor ifølge Arthur Schopenhauer om at bekæmpe livsviljen. De bedste midler hertil er den æstetiske betragtning, der udmærker sig ved at være “interesseløs” (Schopenhauer er her tydeligt påvirket af Immanuel Kants æstetik), eller askesen, ligegyldigheden over for verden, sådan som den kendes fra buddhismen. På denne måde er det muligt at opnå en tilstand af “ikke-væren”, svarende til buddhismens begreb om nirvana. Selvmord er derimod ikke nogen løsning; det er ikke et radikalt brud med livsviljen som sådan, men blot en reaktion på de særlige omstændigheder ved ens eget liv.
      I 1840 indsendte Arthur Schopenhauer sin besvarelse af en prisopgave, Über die Grundlage der Moral, til Det Kgl. Danske Videnskabernes Selskab, men den blev ikke prisbelønnet. Den indgik i Die beiden Grundprobleme der Ethik (1841) s.m. en norsk udskrevet og belønnet prisopgave om viljens frihed. I sin etik fremhæver Schopenhauer medlidenhed som det primære moralske fænomen. Jeget er en illusion; viljen er den samme i alle individer, og dette kan indses gennem medlidenheden, hvorimod egoismen er en lidelsesskabende illusion. Han afviser til gengæld alle forsøg på at forbedre verden, fx i form af konkret godgørenhed eller politisk handling.

      Filosofihistorisk står Arthur Schopenhauer mellem på den ene side romantikken og den tyske idealisme (som han polemiserede voldsomt imod, men forblev stærkt påvirket af), på den anden side den egentlig moderne filosofi. Han var kritisk over for både den bestående verdensorden og de politiske ideologier, og han gik bag om det bevidste subjekt, idet han så menneskets tanker og handlinger som udtryk for en irrationel drift. Samtidig fastholdt han idealet om forløsning, om en udfrielse fra denne verden, ligesom hans kunstsyn forblev romantisk.
      I 1870’erne blev Friedrich Nietzsche hans beundrer og hans kritiker, og han inspirerede Richard Wagner. Via Eduard von Hartmann fik han siden indflydelse på Sigmund Freuds teorier om det ubevidste. Schopenhauer skændes uafladeligt med sine forlægger, som han bebrejder, at de ikke gør nok for at udbrede hans bøger. Han tilbringer da også sine sidste leveår i trodsig tilbagetrukkenhed i Frankfurt, han omtaler sig selv som ,,misantrop” og har kun den elskede og tro puddelhund som husfælle.

      Hans (had) gælder først og fremmest filosofiprofessorerne. Schopenhauger prøvede selv at få ansættelse ved universitetet. Da han var overbevist om, at studenterne tørstede efter at høre netop ham, henlægger han sin forlæsninger i Berlin til det tidspunkt, hvor den berømte Hegel forlæser, og han undrer sig over, at der er så ringe tilslutning, ja at tilhørerne til slut helt udebliver.Han opgiver da omsider lærergerningen og trækker sig tilbage til rollen som privat-docent. Sin manglende succes tilskriver han imidlertid ikke sig selv, men de andre filosofiprofessorers formodede had og misundelse, da han er af den formening, at han viser sig for dem om natten som en varulv. Han får luft for sin skuffelser ved at slynge om sig med skældsord, men han er dog forsigtig nok til at få juridisk vejledning med hensyn til ordvalget. Skældsorden er især rettet mod Hegel. Dennes lære er for ham ,,det absolutte vrøvles filosofi”,galimatias” falsk visdom ,,dåresnak”. Hegel selv er en ,,nonsenssmører” et ,,åndeligt uhyre. Og det går ikke bedre Fichte. Hvad denne frembringer, er ifølge Schopenhauer ,,sofisme” , ,,hokuspokus og sniksnak.
      Schopenhauer undtager naturligvis sig selv fra denne fordømmelse af den samtidige filosofi. Hvad tidliger filosoffer har tænkt – med undtagelse af Platon, Aristoteles, Kant og nogle engelske filosoffer – synes han er ,,fladt” i forhold til sin egen tænkning. Han kalder sig ,,filosofiens” hemmelige kejser”. Schopenhauers menneskeforagt udspringer af den dybe og omfattende pessimisme, der er så karakteristisk for ham. Den gennemsyrer hele hans tænkning; han taler om det ,,melankolske og trøstesløse” i sin filosofi. Menneskets liv er således betragtet komedie og tragedie i ét. Hertil kommer, at mennesker også gør livet til lidelse for hinanden. For ,,uretfærdighed, yderste urimelighed, hårdhed, ja grusomhed” kendetegner menneskenes handlemåde over for hinanden. De vilde æder hinanden, de tamme bedrager hinanden:det kalder man verdens gang. Da succesen og dermed også berømmelsen langt om længe indfinder sig, triumferer han: ,,Jeg er, på trods af samtlige filosofiprofessorers mangeårige fornede modstand, omsider trængt igennem”.

      VERDEN SOM FORESTILLING.

      Schopenhauer var, hvad vi kalder “livsfilosof” ; og det vil sige, at selv døden fornægtes og betragtes som en del af livet. Livsfilosofien er vendt tilbage. Menneskets væsen er viljen og ikke fornuften. Verden er altså noget, vi forestiller os. Den er en forestilling ligesom et teaterstykke, men er der noget bagved forestillingen? Ja, der er viljen, og den er inden i os. Når vi kan erkende verden som andet end en forestilling, er det, fordi vi med vores krop er med i forestillingen, og kroppen kender vi. Den er viljen, og vi erkender verden gennem den. Sådan lyder i meget korte træk og helt ufuldstændigt Schopenhauers filosofi. “mennesket vil aldrig kunne opfatte/forstå verden – men kun dele af verden: foran os er kun intet”. For at kunne forstå Schopenhauer, skriver han selv, skal man have studeret Kant grundigt og ikke kun læst om ham. Der er ikke langt fra Schopenhauer til hans to vigtigste elever, Nietzsche og Freud. Schopenhauer minder også lidt om Kierkegaard, og Johannes Sløk har faktisk skrevet om ham i en af sine sidste bøger, der meget betegnende hedder “Livets elendighed.

  • Bjovulf

    Flyv SAS – nu også med spændende multikulti-arrangementer.

    Hvad de flinke folk i SAS dog ikke gør for at rette op på de svigtende passagertal … 😀

    Muslimsk foredragsholder smidt af SAS-fly

    http://politiken.dk/udland/ECE1439864/muslimsk-foredragsholder-smidt-a f-sas-fly/
    En egyptisk foredragsholder, Fadil Suleiman, fik ikke lov at komme med, da et SAS-fly skulle lette fra Oslo.

    Årsagen er, at mandens opførsel ifølge medpassagererne var ganske påfaldende.

    Han forekom uhyre nervøs og blev ved med at arbejde med sin bærbare computer, selv om kabinepersonalet beordrede den slukket.

    Fra 2010 & 2005 😉

    http://politiken.dk/udland/ECE873179/usa-kraever-saertjek-af-muslimer- inden-flyrejser/
    http://politiken.dk/udland/ECE202469/seks-imamer-smidt-ud-af-amerikans k-fly/

    Måske burde man bare overveje at lave flyselskaber for CIVILISEREDE mennesker,
    der intet har imod at overholde reglerne, som opfører sig pænt, og som ikke kunne
    drømme om at genere de øvrige passagerer – fx ved at ligge og bede i gangen?

  • Victor

    PÅ mine gamle dage er der een ting, som virkelig hidser mig op:

    Det er når eksperter kommer med en politisk forklaring, som de ved intet har med noget at gøre og som ikke kan tåle et fem minutters realitetscheck.

    Sådan et eks er der i dagens BT.

    “den svenske voldsforsker Peter Gill fra Højskolen i Gävle” citeres for at mene, at det er den norske massemorder – hvis navn jeg ikke mere vil sige eller skrive – der er skyld i voldtægtsepidemien i Oslo….

    Øøøh. Hvor længe har de norske aviser skrevet om problemer med voldtægter i Oslo…?

    http://www.bt.dk/udland/kan-breivik-vaere-skyld-i-norsk-voldtaegts-boe lge

    • Marit

      Nivåsenkningen i skolen har også nådd “professorstanden”. Tydeligvis kan hvilken idiot som helst, kalle seg “professor”.

  • JensH

    @Victor

    “Øøøh. Hvor længe har de norske aviser skrevet om problemer med voldtægter i Oslo…?”

    Præcis. Mig bekendt startede denne voldtægtsbølge i Oslo lang tid før Breivik begik sin massakre i juli 2011.

  • Frank P

    “Muslimer kan ikke leve i fred med ikke-muslimer.” Det kan vi nok blive enige om herinde.

    Se her hvordan man fuldstændig forvansker og fordummer debatten til: “Jamen, mænd kan ikke leve i fred med kvinder.”

    http://www.dagbladet.no/2011/11/04/kultur/debatt/debattinnlegg/multiku lturalisme/fjordman/18885589/

    Det er rystende, virkeligheden SKAL prelle af!

    Og, altid sjovt, lidt ligesom herhjemme, debatterne i aviserne er gennemsyrede af venstreorienterede holdninger, men går man lidt længere nede og læser hvad skriver læserne, så bliver det straks lidt mere – skal vi sige – højreorienteret:

    http://www.vg.no/nyheter/innenriks/artikkel.php?artid=10031190

    SV frygter højreorienteret facist-bølge i Europa.
    Læser: “Jamen, det kan lige så godt være socialister og kommunister, der går amok i gaden. For hvad er det ellers vi lige ser i gaden for tiden?”

    • Marit

      Å nei ! SV er totalt både blind og døv for terroren som skjer mot norske kvinner ! Bedre da å advare mot “fascisme”.
      Som om ikke islam og muslimske voldtektsmenn i Norge nettopp er fascister. Kjønnsfascister av verste sort ! Enda et latterlig utspill fra minipartiet SV.

  • Pingback: Hamed Abdel-Samad in Copenhagen « Snaphanen()

  • Pingback: Hamed Abdel-Samad in Deadline « Snaphanen()

  • Pingback: Kareem Amer, en bloggers ukuelighed « Snaphanen()

  • Pingback: Elleve påsatte brande i Albertslund/Brøndby i nat « Snaphanen()

  • Pingback: Hamed Abdel-Samad – et portræt « Snaphanen()

  • Pingback: Hamed Abdel-Samad: Hvilket demokrati i Egypten? « Snaphanen()

  • Pingback: Hamed Abdel Samad vil forlade Tyskland « Snaphanen()