Jeg ville have forsvoret, at jeg nogensinde skulle få noget at gøre med Stieg Larssons krimier på første hånd, jeg husker ham fra hans Expo tid, det var rigelig svensk kommunisme til mig. Men da jeg nu befinder mig i Sverige og det magede sig sådan at der også var et TV apparat der i går aftes sendte Luftkastellet der blev sprængt tænkte jeg, at jeg måske ville overleve at føje mine svenske venner. Jeg indvilligede af høflighed.

Millenium filmene er ikke billigproduktioner. Filmen var flot lavet og spækket med gode skuespillere, og jeg var trukket ind i den fra starten. Problemet var mere, hvad det hele egentlig handlede om. Larssons heltinde Lisbeth Salander er en figur, der stritter ud i alle retninger, selvom Noomi Rapace spiller hende i én eneste toneart og uden at fortrække en mine. Hun er politisk korrekt skikkelse ( “karakter”, det er derfor jeg ikke skriver det), så derfor er hun i enhver henseende et offer for overgreb og uretfærdighed, sindbilledet på den moderne, politisk skolede svenske kvinde.

Hun er voldsoffer, offer for statsligt overgreb og seksuelt misbrugt. Dertil har hun lesbiske, anorektiske og autistiske tilbøjeligheder og træk. Ikke så underligt at hun ikke trak på smilebåndet i hele to timer. Ikke én gang lignede hun en nogenlunde almindelig ung kvinde, hun er dybfrossen som en poulard.

I filmens første halvdel er hendes hoved bandageret efter et skud, i den anden halvdel er hun udklædt som en overvintret punker med hanekam og næseringe. Larsson skulle have forestillet sig hende som Pippi Langstrømpe som voksen. Det har krævet en vældig god fantasi at gøre Pippe så hypervoldelig.

Da det hele var overstået, måtte jeg Google plottet. Jeg har stadig ikke forstået det, men jeg må vel se fortsættelsen på søndag. Disse tre Larsson krimier har indtjent en milliard kroner til Kommunistisk Arbejderforbunds Umeåafdeling, eller hvem der nu ender med at få dem. Den gennemsnitlige krimilæser må være kvikkere i opfattelsen end jeg selv er. Måske man skulle holde sig til kommisær Maigret spillet af Jean Gabin, en gubbe Salander og Larsson ville elske at hade: Et ganske normal, a- eller heteroseksuel sur mand. Om det var Larsson eller kun hans Salander, der er voldspervers, ved jeg ikke, men dette er nok den dårligste, mest ucharmerende reklame, Sverige kan få i udlandet.

Diversity leads to a drop in trust

An article in the most recent edition of social science magazine Mens & Maatschappij (Man and Society) claims that the greater the ethnic diversity in Amsterdam neighborhoods, the lower the sense of well being of its residents. The article claims that “a higher number of non-Western immigrants leads to a reduced sense of security and well-being among residents. A larger number of Western immigrants leads to an increased trust in the quality of life and future of the neighborhood”. The article is written by three researchers basing their conclusions on existing data bases.
The provided summary of the abstract reads, “This research investigates whether Robert Putnam’s (2007) well-known findings on the negative influence of ethnic diversity on social cohesion hold in Amsterdam. In the present study neighbourhood trust is the measure of social cohesion. Using data from the ‘Living in Amsterdam’ monitor ( Wonen in Amsterdam, 2007 ), multilevel analysis shows that neighbourhood trust is lower in ethnically diverse neighbourhoods. Furthermore, the percentage of first generation non-Western immigrants and second generation non-Western immigrants is also negatively related to neighbourhood trust. The percentage of second generation non-Western immigrants affects neighbourhood trust more strongly than the presence of first generation non-Western immigrants. In addition, the effect on neighbourhood trust differs for various non-Western ethnic groups. Neighbourhood trust is higher in neighbourhoods with a large percentage of immigrants from the Dutch Antilles and trust is lower in neighbourhoods with a higher presence of Moroccans.” Study Claims Non-Western Immigrants Reduce Trust in Amsterdam Neighborhoods. (Robert Putnam: E Pluribus Unum: Diversity and Community in the Twenty-first Century The 2006 Johan Skytte Prize Lecture, pdf.)