14
dec
Seneste opdatering: 16/12-11 kl. 1835
22 kommentarer - Tryk for at kommentere!


Dansk politi på patrulje i Sønderborg stopper bosnier uden kørekort for 44. gang. Får danske betjente et ordenligt smudstillæg af de politikere, der har gjort dette ved deres psykiske arbejdsmiljø? Man må virkelig håbe, at de to betjente er lidt venligere end normalt på grund af TV holdet. Hvad laver den infantile skrigabe i Danmark, udover at terrorisere politiet og koste formuer? English subtitled version here forsøgt oversat af undertegnede.

Hvornår er man terrorist?

En marokkansk muslim og våben-narkotika-sex og vaneforbryder, Nordine Amrani, skal møde op hos politiet, men går i stedet op på taget af en bygning hvorfra han bombarderer og beskyder civilbefolkningen og dræber indtil videre 6 og sårer 132. Han går ikke til angreb på politiet i “justistpalæet”. Aviser og belgiske politikere kalder det “en isoleret hændelse, ikke terror.”Vi kender ikke motivet, men det er ikke teror.” “Manden er våbenfanatiker,” siger politiet. Det forklarer jo alt.

Samme dag i Firenze går forfatteren Gianluca Casseri til angreb og dræber to og sårer to senegalesere i Firenze. Mordet har racistiske motiver, skriver alle tingængelige medier samstemmende. Det er da højst sandsynligt. Han var medlem af Casa (Ezra) Pound, en identitær bevægelse, dyrkede Nietzsche og udgav et tidsskrift om J.R.R Tolkien.Casa Pound tager afstand fra hans handling, mens mere rabiate italienere hylder ham som en helt. Her demonstrerer sorte og råber racister, her og er rasende sorte ved at splitte byen ad og gå til angreb på indfødte. (video).

Men facit er, at vi ikke ved mere om den enes motiver end om den andens, og begge begik de selvmord så vi kan ikke spørge dem. Hvad vi ved er, at mord på senegalesere i Firenze a priori er racistisk terror, mens massemord på civile belgiere begået af en kriminel muslim, der ikke er sindssyg, på forhånd udelukkes som terror eller racisme. “Det er en enkeltstående hændelse,” forsikrer belgiske politikere bævende stemme, som om de skulle kom det alle tænker i forkøbet. Altså: Breivik er utvivlsomt terrorist. Gianluca Casseri er en racistisk terrorist. Nordine Amrani er “en enkelstående våbenfanatiker.” Jeg tror, vi har nærmet os svaret på, hvornår man er terrorist. Borgerne i den gamle kulmineby Liège var terroriserede uanset hvad: GRAPHIC: Amateur video of Belgium grenade attack aftermath og:

En kultur der svælger i “patetisk selv-heroiserende navne”

Der er ordspil og let ironi på den ene side, og der er taget-for-givet identifikation på den anden. Det taget-for-givne kan man nok roligt fastslå som en kendsgerning, fordi det som arabisk navngivning refererer til bevogtes med et hysteri og en voldsparathed der ikke er af denne verden.

Men professor Jakob Skovgaard-Petersen kunne, som vi så det i går, vrisse hånligt af de valgte blognavne Uriasposten og Snaphanen. Det rejser selvfølgelig det interessante spørgsmål hvordan Skovgaard-Petersen bærer sig ad med at opsætte vandtætte skotter mellem sproglige koder i hans egen kultur, og så dem der eksisterer i de kulturer han ernærer sig ved at beskæftige sig med. Hvis harmløse navne som Uriasposten og Snaphanen kan afføde en aggressiv reaktion som hans ord i WA om at vi havde valgt “patetisk selv-heroiserende navne”, hvordan håndterer han så en kultur der er sovset ind i grandiositet, voldelighed, vulgaritet og selvhøjtidelighed, som den arabiske er det? Det må da udgøre en voldsom udfordring at betragte araberne med akademisk distancerede øjne, vel vidende at deres referencer er så meget værre end benævnte danske blogs’? Man undres. For det drejer sig vel ikke om noget så simpelt som reflektorisk accept af det de ædle vilde nu går rundt og foretager sig i de varme lande?

Det er oplagt her at nævne Saif “Sværd” Gadaffi, den detroniserede darling hos sofistikerede politikere og intellektuelle som Tony Blair og Anthony Giddens. Man skulle mene at det ville have været oplagt med et simpelt spørgsmål om hvorfor deres ph.d-protegé dog bar et så patetisk selv-heroiserende navn, og hvem dette “sværd” monstro var rettet imod? Man kan også kigge på en alfabetisk liste over arabiske/muslimske navne og deres betydning. Her et lille udvalg af oversættelser fra listen over navne med begyndelsesbogstav A:

Retfærdig; verden; sublim/ophøjet; civiliseret; intelligent; respektabel mand; af den allerhøjeste styrke; dristig/modig; person som undgår synd; Guds gave; islamisk kriger; veltalende; den allerstørste; retfærdighed; stedet hvor jord og himmel mødes; ren/kysk/from; ærlig; knejsende som et bjerg; lysende klar/velhavende/solen; bedste/ypperste; stærk; den højst priste; den bedste af alle; vis; stjerne/god mand; tapper soldat; løve; morgenens lys.

Som et minimum må man antage at Skovgaard-Petersen må iføre sig særlige briller når han arbejder, men dette er måske det der kaldes ‘the soft bigotry of low expectations’? (LFPC)

Sfinxens udsatte fremtid i det nye Egypten

Partiet Al-Nour blev nr. to vinder efter Broderskabet ved det nylige valg (LFPC).

[…] During the campaign, leading members of the Al-Nour Party seemed as if they came from a different era; it was a sharp contrast to Egypt’s liberal tradition. For instance, when party spokesman Abdul Munaim al-Shahat appeared on a TV talk show, he insisted that a divider be set up between himself and a female guest. In his most recent demand, he calls upon Egyptians to “destroy the temples!” He wants Egypt to finally put an end to the “idolatrous worship” of its pharaonic heritage. If Shahat had his way, sculptures, statues and portraits spanning 5,000 years of Egyptian history would be covered with a layer of chalk, and pharaonic street names would be Islamicized. […] Egypt Faces a Hardline Islamic Future

Annoncer fra Danske Partner-Ads:


Donér engangsbeløb?Kan du forpligte dig til fast betaling?

  • Hans L

    Ja jeg noterede mig det samme, sært som de straks udråbte manden i Firenze til højreekstrem, hvorimod sagen i Liege bliver bliver behandlet meget forsigtigt, nå men nu skal møllen jo igang med de sædvanlige relativeringer, motivforklaringer osv.

  • Set på The Guardian;
    “it is worth casting an eye over this piece on Open Briefing.org about the risks of journalists rushing to speculate in incidents such as this. Written after the Norway shootings this summer, it comments:

    In the absence of clear evidence of who the responsible individual or group might be, prejudice and inaccurate conjecture can be allowed to fill the space left vacant by fact – particularly on the rolling news channels, which stay with a story as it develops but often with very little other than opinion to report.

    This was acutely apparent in the media coverage in Britain and elsewhere in the hours following the attacks in Norway on 22 July 2011. Almost immediately a ‘war on terror’ narrative took hold, blaming the attacks on Muslim extremists. Security experts were pressed for their early conclusions as to who might be responsible, and almost all pointed the finger at Islamic terrorism.”
    http://www.guardian.co.uk/global/blog/2011/dec/13/belgium-attack-grena des-thrown-at-bus-stop-in-liege-live-updates

  • Nemlig! Man skal ikke gætte. Hvad nyhedsreportere tror, kan ikke interessere nogen.

    Jeg er faktisk lidt stolt over, at vi den 22.7 ikke på noget tidspunkt spekulerede i en gerningsmand, i modsætning til næsten ethvert stort medie i verden, – AP, Washington Post, New York Times etc. – der i nogle timer havde islam på deres internetsites. Ikke før vi hen mod kl 12 fik navn og foto på gerningmanden, publicerede vi det i posten der fulgte efter denne

    http://snaphanen.dk/2011/07/22/terroren-ramte-oslo/

    Det var til gengæld før næsten alle andre i verden, undtagen Document.no. og norske medier.

  • Crass Børsting

    Typisk mediehåndtering af sagerne. Den går bare ikke længere. Jævne vesterlændinge er begyndt at se sandheden bag sløret.
    P.S. Pænt nyt forsidebillede.

  • Morten Dreyer

    en identitær bevægelse
    Det var dog et flot ord.

    PS Har du fået et nytkamere ? Billederne er rigtig gode og dertil er layoutet enkelt og godt.

  • Nils

    Terrorist eller gal eller gal terrorist? Til terrorisme hører vel en politisk komponent som går videre end en bestemt politisk holdning eller ideologi. En terrorist er en del af en bevægelse. En ensom terrorist giver ikke mening, for der skal være nogle til at indkassere og handle med den frygt, der er skabt. Derfor er ABB lige så lidt terrorist som vores gennemsnitlige muslimske “dødsbilist”. Og Liegemarokkaneren er terrorist, hvis han indgår i en sammenhæng, der står for terror ellers ikke. Det er ikke så svært at skelne, hvad der er hvad, hvis man har en ærlig vilje.

  • Santor

    MSM passer virkelig på ikke at udnævne “borgere af mellemøstlig oprindelse” til terrorister.

    Således blev “palæstinenseren” der skød to Israelere i Odense i 2008 aldrig betegnet som terrorist, på trods af at hans motiv i den grad havde med den igangværende konflikt i gaza at gøre.

  • Bjovulf

    Menneskerettighedsdomstolen i Strassbourg:
    “Storforbrydernes bedste ven”

    Storgangsteren bruger ABSOLUT sidste udvej
    Fisfis desperate kamp – nægter at forlade Danmark

    http://www.bt.dk/krimi/fisfis-desperate-kamp-naegter-at-forlade-danmar k

    Af Jens Anton Havskov Hansen
    Onsdag den 14. december 2011, 06:33

    Bandelederen Fisfis fra Vollsmose blev udvist af Danmark efter dom for bl.a. narko. Netop nu er sagen sendt til Menneskerettighedsdomstolen i Strassbourg.

    Den odenseanske narko- og udvisningsdømte storgangster, tidligere leder for indvandrerbanden Black Ghost, Mahmoud Khalid Salem, alias Fisfis, forsøger nu få omstødt sin udvisningsdom ved Menneskerettighedsdomstolen i StrasSbourg.

    Det oplyser hans advokat Michael Juul Eriksen til B.T.

    ….

  • Det luktar terrordåd , men det vågar inte massmedia skriva.

  • Hilmar

    Her en typisk “nedtoner-artikel” om Liège: http://ekstrabladet.dk/112/article1675063.ece

    Der er flere ting at lægge mærke til:
    1. “den gale belgier” og “den belgiske galning” forekommer to gange i overskriften.
    2. Ordene “Marokko” eller “marokkaner” forekommer ikke én gang i hele artiklen.
    3. Liège fejlstaves med accent aigu i stedet for det korrekte accent grave (højst sandsynligt fordi journalisten ikke kender forskel på de to accenter, og/eller fordi hun ikke kender tastatur-koden til at skrive accent grave).
    4. Kvindelig journalist.
    5. VIGTIGT! I næsten hele artiklen bruges den stærkt eufemistiske passive grammatik kombineret med et næsten 100% konsekvent fravalg af person-orienterede handlings-beskrivelser.

    Eksempler:
    “en kugle havde boret sig ind i Gabriëls hoved”. – Det var altså KUGLEN der handlede.
    “en 23 måneder gammel pige mistede livet i går”. – Hmmm. Det var altså PIGEN der mistede sit liv. Ikke marokkaneren der TOG det.
    “da angrebet på julemarkedet fandt sted”. – ANGREBET handlede, ikke marokkaneren.
    “Pierre blev ramt af flere fragmenter – også i hovedet. Han var på det forkerte sted på det forkerte tidspunkt”. – Det var altså FRAGMENTERNE der ramte folk. Folk som desuden befandt sig hvor de ikke skulle have været, ifølge EB’s journalist.
    Den med “det forkerte sted på det forkerte tidspunkt” er en uhyggeligt arketypisk vending når vesterlandske medier i det postkulturelle parallel-univers beskriver vesterlandske ofre for kulturberigelse.
    Implikationerne er selvindlysende.
    Journalisterne der benytter sig af vendingen siger i virkeligheden (oftest ganske ubevidst) mellem linierne: vesterlændinge er fejlplacerede i deres egne lande og hvis de står i vejen for pludseligt rikochetterende geværkugler, impulsivt vævs-læderende knivblade eller selvstændigt handlende granat-fragmenter, ja så er det deres egen skyld – De var jo på et FORKERT sted, og oven i købet på et FORKERT tidspunkt.

    Lad mig understrege: jeg påstår ikke, at EB-journalisten nødvendigvis BEVIDST benytter sig af disse sproglige nedtonings-redskaber, men, at det er en metode som forekommer i vesterlandsk MSM med større og større regelmæssighed.
    En slags journalistisk stedfortræder-harakiri på auto-pilot.

    • Gud, Hilmar, jeg måtte lige checke, jeg havde stavet Liège rigtigt, jeg laver masser af fejl bla. fordi jeg ikke skriver kladde. Jeg kan ikke skyde med løst krudt :-), hvis ikke metaforen er upassende lige nu.

      Tak for den interessante analyse. Så behøver jeg heller ikke læse DEN artikel. (Når der sker sådan noget, bruger jeg kun Google News (udlandet) og blogs alligevel.

      • Hilmar

        MSM nyhedsdækning er, som du ved, ganske interessant læsning – ofte p.g.a. det der IKKE står skrevet.
        Desuden er det en åben ladeport igennem hvilken det postkulturelle Vestens kollektive neuroser kan beskues frit, analyseres og forhåbentlig diagnosticeres og kureres.

        Ellers tak for den jævnt sarkastiske jantelovs-bemærkning om stavning.
        Du mener altså, at tilstræbt korrekt stavning er uvæsentligt?
        Lidt snobbet? – Krakilsk? – Fluekneppende?

        Ved du hvad jeg betragter sjuskede stavefejl på sit eget modersmål som?
        Du får tre millioner gæt.

        Her er en anbefalelsesværdig side til konsultation i mellemtiden: http://ordnet.dk/

    • Casper | Borgerlig bums

      Hilmar, du har nok ret i at artiklen overvejende bruger forskellige passive konstruktioner. Men det skyldes ikke nødvendigvis et ønske om at nedtone forbrydelsen. Det kan være en vinkel hvor læseren skal identificere sig med ofrene, og man derfor fokuserer på ofrenes synsvinkel og oplevelser. Jf. f.eks. den sentimentale og banale sætning om det 17-årige offer Pierre:

      “Livet smilede til Pierre. Han gik i skole på St. Bartholomew College og havde et år tilbage. Han havde lige overstået en engelskeksamen, som eftersigende var gået godt. Som sædvanlig gik han til Place Saint-Lambert for at vente på bussen hjem.”

      I amerikansk (og delvis britisk) journalistik er det måske almindeligt at fokusere på gerningsmandens ondskab. Noget i retning af: “Han sendte med koldt blod en kugle gennem ofrets hoved”. Den slags sprog er ganske enkelt ikke gængs i Europa/Danmark. Det ville virke som smagløs wild west-stil på de fleste læsere. Det forekommer dog på TV2. Jeg ved nu ikke om det fremmer forståelsen.

      At de kalder gerningsmanden for belgier er vel helt naturligt, jeg tror ikke de er inde i de nærmere detaljer om ham. Og han var i øvrigt født og opvokset i Belgien. (Ifølge forsvareren kunne han ikke tale arabisk og var ikke muslim).

      Hvad angår forskellen på mandlige og kvindelige journalister er den vel efterhånden udvisket, alle er lige ringe. Jeg er ret sikker på at hun ikke har skrevet ret meget selv, men oversat fra en engelsksproget kilde, da hun bruger navnene “St. Joseph Hospital” og “St. Bartholomew College”. Vi kan kun være glade for at Liège ikke har et engelsk navn, ellers havde man brugt det.

      Medierne er ganske rigtigt ofte selvudslettende når det gælder kriminelles fremmede baggrund, eller mønstre baseret på religion og etnicitet, men man skal heller ikke se spøgelser. Denne artikel er ikke et særlig godt eksempel.

      • Hilmar

        Hej Casper.
        Fint at få sine teorier kritiseret og gennemset med andres skeptiske øjne.
        Så tak for det. Netop det en kommentarsektion skal bruges til.

        Mht. dine indvendinger:
        Du skriver at de passive formuleringer ikke nødvendigvis skyldes et ønske om at nedtone.
        Det har vi allerede gennemgået og analyseret lidt på i kommentarerne omkring hvorvidt der er tale om bevidste manipulationer fra journalistens side, eller mere grundlæggende “miljøskader” og ubevidst inter-kollegialt gruppepres.
        Men, ok. Jeg vil gerne uddybe det en smule for dig.

        Det mest sandsynlige er, efter min mening, at der pågår en massiv og konstant, men sjældent eksplicit formuleret, gensidig holdningsbearbejdning internt blandt de journalist-studerende, som herefter fortsætter med uformindsket styrke blandt de udklækkede af slagsen.
        Som LFPC hentyder til i sin kommentar om de journalistiske guidelines, er der imidlertid også visse vertikalt fungerende mekanismer på spil.
        Som jeg ser det, den krampagtigt hyper-objektive og kultur-negligerende fortællemåde, som du også selv indrømmer er hyppigt forekommende i nyere dansk og anden vestlig mediepraksis, således have sin oprindelse andre steder end udelukkende i journalisternes indbyrdes sociale angst for at afvige og blive udstødt af deres ind-gruppe.
        Autoriteter spiller ganske givet en rolle i, at definere normer som sætter en, igen, ofte uudtalt, standard for hvad der er socialt acceptabelt at fokusere på i en MSM-artikel.
        Sådanne autoriteter kan for en ung journalist f.eks. være: vejlederen eller underviseren på journalisthøjskolen. Det kan være chefredaktøren for det dagblad den journalist-studerende gennemfører et praktikforløb ved. Det kan være generalsekretæren i DanMARX Radio. Det kan være folkeligt berømte ældre journalister. Det kan være politikere. Det kan være fallerede kulturpersonligheder.

        Det interessante er så, at disse “autoriteter” nødvendigvis også, hvad enten de er bevidste om det eller ej, videre vil indgå i en større “fødekæde” af meta-autoriteter som hurtigt kommer til at række ud over Danmarks grænser.
        Men her vil du sikkert snart blive bange for spøgelser.
        Jeg anbefaler dog, at du bibeholder og skærper din tilsyneladende sunde skeptiske tilgang til information, og fortsætter med at stille spørgsmål.

        Som LFPC indikerer i sin kommentar, så findes der altså guidelines og eksplicitte formuleringer, grænsende til tankekontrol derude. Det kan nok så mange spøgelses-besværgelser ikke ændre på.

        Men som i så mange andre kulturelle sammenhænge, findes der desværre en udpræget dansk åndelig dovenskab der, kombineret med en generel mangel på nysgerrighed og kritisk tænkning, gør at også disse journalistiske tendenser (sammen med en masse andre vulgær- og populær-kulturelle trends) oftest kan skylle lunkent og upåagtet ind over det danske intellektuelle lavland.
        Bølgeskvulp efter lunkent bølgeskvulp af allerede uddateret mode og andre junk-kulturelle efterladenskaber fra hovedsageligt USA nedsvælges kontinuerligt og tankeløst af de postkulturelle lalle-danskere.
        Derfor kan det være svært for mange, at se sammenhængene i de forskellige tendensers oprindelse.
        –Fordi næsten enhver tendens absorberes kritikløst og uden nogen form for nævneværdig kulturel modstandsdygtighed.

        Men lad mig gentage: tak for din kritiske tilgang til min kommentar.
        Du har tvunget mig til at genoverveje problemstillingerne og skærpe mine iagttagelser.

        De politiske, kulturelle og mediemæssige forhold anno 2012 er imidlertid overordenlig komplekse.
        Derfor får du ikke et sort/hvidt svar.

        • Casper | Borgerlig bums

          Hilmar, vi er ikke så uenige. Det er, som du nævner, typisk ikke et bevidst ønske om at forplumre eller nedtone, men synsvinklen ligger simpelt hen implicit i journalisternes holdninger skabt af uddannelse, kollegaer m.v. Samt de mange milde autoriteter – chefredaktion, kulturpersoner, akademikereog i sidste instans diverse offentlige og internationale myndigheder – som ikke står hver dag og fortæller journalisten hvordan en historie må og ikke må vinkles – men hvis den formastelige journalist afveg fra god tone, så ville der falde brænde ned. Selvjustits er jo den mest udbredte form for undertrykkelse i vort civiliserede samfund, folk bliver sjældent pryglet eller udskældt på deres arbejdsplads, men man ved godt at man skal rette sig ind.

          Lige i dette tilfælde, med denne artikel, syntes jeg dog at du overfortolkede den. Man skal bruge sit krudt på de rigtige mål, da man ellers ikke er troværdig. Se fx Uriasposten, som ofte sætter fingeren lige på det ømme punkt – men desværre også ser nogle spøgelser ind imellem.

          Jeg synes dog det er en stor mangel at artiklen ikke nævner manden er marokkaner, belgisk-marokkaner eller “af marokkansk afstamning” (journalisten har mange ord til rådighed). Eller også burde man i det mindste have undladt “belgier”, som på den måde bliver misvisende.

          Jeg er ikke tilhænger af at etnicitet/religion/baggrund skal nævnes hver eneste gang, men hvis man først fortæller om gerningsmænds baggrund, skal alt relevant naturligvis frem – og ikke være selektivt.

  • Hilmar

    JP nævner i det mindste hans marokkanske baggrund:
    http://jp.dk/udland/europa/article2637331.ece
    Ellers er deres vattede dækning, som artiklens FØRSTE LINJE så rammende skriger til himmels, ÉT STORT SPØRGSMÅLSTEGN – akkurat som al anden MSM.

  • Hilmar

    DanMARX Radio’s hjemmeside lige nu: http://www.dr.dk/
    Ikke én henvisning til Liège-hændelsen på HELE forsiden!

    Husk: du kan framelde basis-licensen ved at henvende dig skriftligt til DR og bede om, at blive overført til RADIO-LICENS når som helst.

    Bevidstheden om, at det marxistiske folkeselvmords-organ løbende mister inddrivelses-midler er mildt sagt tilfredsstillende.

  • Forklaringen på det homogeniserede og agensforskydende journalistsprog findes givetvis i høj grad i journalistens psyke: Man harmoniserer og synkroniserer med ens ligemænd, dem der er ens bagland i forhold til hvilket man ikke vil stikke ud eller risikere shaming. Det er sikkert i høj grad ubevidst.

    Men det er på den anden side heller ikke udtryk for gakket konspirationsteori at påstå at der også er helt bevidst skoling inde som en faktor, som i disse amerikanske guidelines for journalister:

    Diversity Guidelines for Countering Racial, Ethnic and Religious Profiling

    Der er også

    The Euro-Med Journalist Prize for Cultural Diversity

    Det propagandiske mål forsøges ikke engang skjult. Journalister skal opdrage.

    Bemærk også hvor hurtigt det altid meldes ud at dette eller hint ikke er ‘banderelateret’ eller ‘terrorrelateret’. Jeg har ikke noget belæg her, men ensartetheden i såvel amerikansk som europæisk propaganda/journalistik gør at jeg ikke er i tvivl om at medierne spiller med på en strategi der går ud på at fratage bandemedlemmer og terrorister legitimitet ved at benægte at de eksisterer som sådan. Der er utallige sager med allahuakbarskrigende terrorister som vi har fået at vide intet havde med terror at gøre. Nidal Malik Hasans massakre på Fort Hood var “arbejdsrelateret vold”.

    • Hilmar

      Interessante links.

      For danske journalisters vedkommende tror jeg dog stadig mest på, at holdningsbearbejdningen og ensretningen af den enkelte journalist-spire foregår ved løbende internalisering, social-harmoniseringen som du henviser til, af implicitte budskaber der “lissom bare ligger” i miljøet, frem for eksplicitte manualer og guidelines.

      Journalister har jo som oftest en selvopfattelse af, at de netop er objektive og fordomsfri, mens de rutinemæssigt fortier og “perspektiverer” væk fra ubekvemme fakta.

      Har lige set et par aktuelle videoer fra journalisthøjskolen.
      http://dmjx.23video.com/video/1393602/journalistuddannelsen-p
      http://dmjx.23video.com/video/1393510/optagelsesprven-p
      http://dmjx.23video.com/video/1349463/journalist
      http://dmjx.23video.com/video/3500964/vejledning

      Hold kæft en gang forældet marxistisk indoktrinering!
      Utroligt, at de unge mennesker finder sig i at blive tiltalt på den måde. “Vejledning” og group-think til den helt store Stalin-medalje.
      Efter internettets nyere udvikling med citizen journalism og blogs, er institutionaliseret stats-journalisme godt nok noget af en dinosaur.

  • Robin Shadowes

    Nu har det hänt igen. ännu en sverigedemokrat har blivit avskedad för att vara just sverigedemokrat.

    http://www.facebook.com/victoriawarmler/posts/305880006112710?notif_t= like

    Hon har inte hunnit skriva om det på sin blogg än så ni får följa det på FB så länge men jag länkar gärna till bloggen ändå.

    http://www.skrivkonst.net/

  • Pingback: Anonym()

  • Pingback: Booomerang for nytteidioter | DF-Nyt()