18
sep
Seneste opdatering: 19/9-12 kl. 0438
Ingen kommentar - Tryk for at kommentere!

Den franske regering er bekymret over den islamistiske demonstration der skulle være afholdt lørdag foran den amerikanske ambassade i Paris. Omkring 150 salafister blev arresteret. Spørgsmålet er, om denne ekstreme gren af islam er ved at gøre indtog i franske forstæder? Det er bekymrende at demonstrationen kunne finde sted i Frankrig, og at salafisterne har formået at mobilisere 250 mennesker. Elysée palæeet og USA-ambassaden er næsten naboer, og også ganske nær indenrigsministeriet. I dette område er man ikke vant til den slags mennesker og demonstrationer, og mange blev chokeret over tv og politi ved l’Elysée.

Denne voldelige demonstration var ikke anmeldt og lovlig, den var arrangeret over internet og sociale medier. Salafister samledes med unge fra forstæderne på Place de la Concorde. De var ude af stand til at nærme den amerikanske ambassade, der var bevogtet af en stor politistyrke. Derfor spredes små grupper, som forsøgte at nærme sig Elysée palæet, og en af dem lykkedes. Til sidst måtte politiet anholde 152 mennesker. Var Elysee-palæet truet? Debatten raser. Den tidligere premierminister Francois Fillon spurgte præsidenten for republikken, hvordan han kunne tillade disse mennesker at komme nær Elysee. Præsidenten svarede, at det var politiets arbejde.

“Vi glemmer ikke, hvad der skete i Toulouse” siger indenrigsminister Manuel Valls. Han fordømte i går på France 2 kraftigt anti-amerikanske demonstration lørdag og dens deltagere. Han advarede, at han ikke ville tolerere gadebønner og tilstedeværelsen af helt tilslørede kvinder i gadebilledet. Islamistes: une manifesation aux portes de l’Elysée, og Manifestation salafiste à Paris : la fermeté de Jean-Marc Ayrault (Snaphanens oversættelse, rubrikken er med et lån fra Theodore Dalrymples The Barbarians at the Gates of Paris, 2002 Video, fransk, utekstet.)

‘Undercover Mosque The Return’ i DR 2

DR 2 Undercover i moske i London Jeg er ikke voldsomt imponeret. Channels Four Dispatches banebrydende dokumentar om doublespeak i moskeer, blev sendt den 1 september 2008, for over fire år siden. DR sender masser af et eller to år gamle udenlanske dokumentarer, jeg ved ikke hvorfor et brændende emne skal syltes i fire år. På denne blog var den at se dagen efter. At DR 2 sender den en sen aften på en smal kanal, hvis seere alle er gået i seng, viser ikke andet, end at DR er marginelt bedre end det svenske, såkaldt public service, venstretotalitære SVT, der aldrig kommer til så meget som til at nævne dens navn. Jeg betaler radiolicens, men tvungent og med ulyst. Men det er da en udmærket anledning til et gensyn, som jeg benyttede mig af. Sovende DR 2 danskere og svenskere bør kigge med, og til svenskerne: DR 2 er en kanal under Danmarks Radio, der ikke kan ses i Sverige og ikke det samme som TV 2.

“Faktisk er det bare folket, der er problemet”

sagde salig Tøger Seidenfaden, chefredakør for Politiken i en anden sammenhæng. Han var af den opfattelse, at hans uendelig mange synspunkter bare mere vægt end de fleste andres. Når de stødte på modstand, gik han i en ordrig fornægtelse, og i et tilfælde jeg overværede, vendte han om på en tallerken og forlod lokalet, da han havde sagt sine linjer.

Man kunne ikke anfægte hans verdensbillede og være rigtig vel forvaret på samme tid. Det var en psykologisk tilstand hos ham, ikke en intellektuel, og nu er han jo Sankt Seidenfaden qua det, at han ikke opnåede pensionsalderen. Hans efterfølger en en vissenpind, man ikke rigtig kan huske navnet på. Seidenfaden var ikke bare åndelig, men også kødeligt svenske via familiebånd og ødegården ved Ørkeljunga.

Svenske medier og politikere har det samme problem, som Tøger havde. De kan bedst lide at køre butikken i fred for utidig, folkelig indblanding. Den politiske adel kan som regel kan ordne sine affærer ret diskret, men de stakkels medier er jo nødt til at komme i clinch med pøblen hver dag, ikke mindst i interaktive tider. Før dem kunne man bare lade som om deres læserbreve og kronikker var luft, men idag er det jo lidt anderledes.

De lagde alle ud med kommentarfelter på deres netaviser, da sletteriet blev for overvældende en opgave blev kommentarerne derefter ‘modereret’ centralt af Interaktiv Säkerhet, et medieejet firma (se Svensk internetcensur lagt i entreprise og kronikken Svenska massmedias moraliska bankrutt) og nu de senere måneder er bevægelsen gået mod helt at sløjfe pøblens muligheder for at kommentere fuldstændigt. For nylig var det på Newsmill, der ellers skulle bringe den fri debat til Sverige for første gang i mands minde. I dag er det så Sveriges Radios Kulturnytt, der lukker for det varme vand fordi redaktionen i virkeligheden ønsker sig et andet folk med nogle andre meninger, især om Lars Vilks. Jeg lancerede begrebet ‘teaterdemokrati’. Jeg må nok patentere det.

Sveriges Radios Kulturnytt stänger från och med nu sina kommentarsfält. – Jag ser ett problem i att kommentarerna blir väldigt ensidiga, säger Elin Claeson Hirschfeldt, tf redaktionschef på kulturredaktionen.Men det var kommentarerna om Kulturnytts rapportering om Lars Vilks medverkan vid den anti-muslimska organisationen Sions konferens i New York nyligen som blev “the tipping point” som visade att det inte längre gick att ha kommentarsfält, säger Elin Claeson Hirschfeldt.Hon pekar också på ensidigheten i lyssnarkommentarerna som ett stort problem. Kulturnytt stänger av kommentarerna, Kulturnytt stänger kommentarsfälten

0 0 votes
Article Rating


Donér engangsbeløb?Kan du forpligte dig til fast betaling?

Subscribe
Notify of
guest

0 Comments
Inline Feedbacks
View all comments
0
Would love your thoughts, please comment.x
()
x