8
maj
Seneste opdatering: 20/4-14 kl. 2156
10 kommentarer - Tryk for at kommentere!

Kirsteligt Dagblad er den avis, der gør mest ud af jubilæet. I går Garff, i dag You Tuben Hvad vidste Kierkegaard om kærlighed?. Min egen Kierkegaardraptus faldt sammen med gymnasieårerne og det lykketræf, at jeg havde Peter P. Rohde som lærer og senere som ven. Han udgav i 1962-64 Kierkegaards samlede værker med sin egen tilføjelse, Et geni i en købstad, og da det hele tillige foregik på Kierkegaards egen skole, Borgerdydskolen, var rammen sat for en litterær kærlighedsaffære.

Sprogligt var man klædt på til den med dansk, tysk og latin, det var mere tankens flugt, det kunne knibe med i så ung en alder. Men der er mange store forfattere, man har godt af at komme til, inden man helt er moden nok til dem, så har man dem et langt liv at vokse med. Det er ikke noget krav til god undervisning, at unge skal forstå alt. De skal klappe i, slå ørerne ud.

Kierkegaard skriver et sted til sidst i forfatterskabet (cirka), “at han ikke håber, det danske sprog har haft skam af, at han har benyttet sig af det.” Det må være alletiders underdrivelse. Man kan lære det mest slebne danske af at læse Kierkegaard, eller man kan i al fald få forbedret sit eget sløvede sprog. Ingen har drevet dansk til større udtryksfuldhed end han.

Kierkegaard gik sig fra sine sorger og til sine tanker. Han gik så meget, at folk nægtede at tro, han var forfatter til de enorme mængder, han skrev på så få år. En mand der flanerede dagen bort som Sokrates, det kunne ikke være muligt.

Populær bliver Kierkegaard aldrig, han kommer ikke til at ligge på nogen kulturministers natbord, men kan folk ikke lære andet af ham, så kan de i al fald lære en sund og naturlig afsky for journalister. “Journalists are filth” for at citere….nå, ja – en journalist, der dog har et ærligt levebrød at falde tilbage på. Niels Lillelund skriver i Folkets røst, Jyllands-Posten, 05.05.2013 (ikke online)

Stueren bliver Kierkegaard aldrig, og han er derfor stadig aktuel…..Der er naturligvis noget djævelsk ironisk i, at fejringen her i avisen af Søren Kierkegaards fødselsdag indbefatter en såkaldt voxpop, kort for vox populi, folkets stemme. Lige så glad filosoffen var for at tale med jævne mennesker fra sadelmagere til barnepiger, lige så meget foragtede han det begreb om mennesker, der fylder vores dagligdag; mennesker målt i mængde, mennesker som kvantitativ størrelse, eller bare danskerne, dette bredt anvendelige begreb, der altid er afsender, og den ene dag mener ja, den anden nej, den ene dag kræver forandring og den næste frygter fremtiden, som går ind for aktiv dødshjælp i dag og køber flere sommerhuse i morgen. Vores moderne mediedemokrati, der er én lang meningsmåling, er i høj grad en opfyldelse af Kierkegaards dystreste forudsigelser om demokratiet, som jo netop er blevet et stemningsdemokrati frem for alt.

Ak. Det nytter ikke noget. Kierkegaard var anti-demokrat, så med foragt på de politiske krav, der blev stillet fra liberale kredse og undrede sig sarkastisk over, at man krævede ytringsfrihed, når man nu havde en tankefrihed, man ikke brugte til noget. Det sidste er vittigt sagt, om end man kan indvende, at man ikke kan dømme om menneskers brug eller ikke brug af deres tankefrihed, hvis de ikke samtidig har lov til at ytre sig om, hvad de tænker.

Og lad så Kierkegaard få det sidste ord, for hans had til pressen som publikums selvbestaltede talsmand er jo legendarisk og maner til ydmyghed hos nogle af os: »Der kan blandt Slagtere findes brave Mænd men en vis Raahed er uadskillelig fra det at være Slagter, det hører med til Professionen.

Værre med det at være Journalist: en vis Grad af Uredelighed er uadskillelig fra selv den redeligste Journalist. Slægtens dybeste Affald fra Gud er betegnet ved »Journalisten«. Det er det ugudelige Forsøg paa at gjøre et Abstractum til den absolute Magt; og Anonymiteten det var Fuldendelsen i Løgnens Triumph.« Touché.

Fra Kierkegaard-rummet på Københavns Bymuseum Billederne er traget for nogle år siden med et ringere kamera.

kierkegaard 1

1) Kierkegaards skrivepult

2) Et palisanderskab Kierkegaard fik lavet hos en snedker på Østergade: Han skriver :

” En palisander piedestal jeg selv har ladet gøre, medens jeg boede på Nørregade på 1. sal. Den er efter min konstruktion og med anledning i ord fra hende den elskelige (Regine Olsen). Hun sagde at hun gjerne ville takke mig hele livet igennem, om hun så skulle bo i et lille skab. Derfor er den dannet uden hylder. I denne findes alt omhyggeligt gemt, alt hvad der minder mig om hende, og ville kunne minde hende om mig”

3) Regine Olsens forlovelsesring i diamanter. Det siges at Kierkegaard fik diamanterne omdannet til et kors, da han fik den tilbage fra Regine. Han bar den til sin død.

4) Forskellige ejendele, en kandelaber, kaffe og the-kop, merskumspiber, pengepung af skind m.m.

kierkegaard 2kierkegaard 3kierkegaard 4

Annoncer fra Danske Partner-Ads:


Donér engangsbeløb?Kan du forpligte dig til fast betaling?

  • Knute

    Du skriver att

    “der er mange store forfattere, man har godt af at komme til, inden man helt er moden nok til dem, så har man dem et langt liv at vokse med”.

    Så sandt. Jeg köbte “Afsluttende uvidenskabelig Efterskrift” for mange år siden og blev forelsket i sproget og ironien.

    Nu har jeg begyndt at läse bogen igen, og indser at jeg ikke havde fattet noget förste gang. Forskellen er ikke at jag forstår mer nu, men at jeg forstår at jeg ikke forstår. Det forstod jeg ikke förste gang.

    Jeg har nu läst de förste 350 sider, altså lidt mere end halvdelen. Det tog et par måneder. Efter en pause har jeg gået i gang igen.
    Den underfundige ironi hos HC Andersen og Sören Kierkegaard er noget som präget danskerne. I hvert fald findes i der ikke mange folk som har noget lignende.

    • Knute: Det er jo så satans godt skrevet, at selvom man kun forstår halvdelen – som jeg gjorde med Begrebet Angest dengang – kan man ikke lade være med at læse det. Vel ? Og hvis noget skulle være vrøvl, er det tilgivet.

      Jeg er nu ikke blevet Kierkegardianer på den måde, som medlemmerne af hans selskab. Jeg forestiller mig, de både spiser og drikker bedre i Gustav Wied-selskabet 🙂

  • Knute

    Gustav Wied, ja, bogen har jeg ikke læst, men “Livsens Ondskab” på TV, både når den kom første gang, og reprisen. Et fantastisk persongalleri. Dialekten man taler i Gammelkøbing er hvidunderlig, “jeg” udtales ikke jaj, men jej. Den rødskæggede Carl Ernst Ottosen, som spillede Knagsted, gjorde et stærkt indtryk. Jeg må få fat i bogen.

  • HH

    Knute, du skriver precis det jag själv upptäckt – Kierkegaard blir man aldrig klar med! Och helst ska man läsa honom på ´dansk´, för det finns någonting i danska språket som försvinner när en sådan storhet som Kierkegaard översätts. Det kan jämföras med filosofen Kant – som en bekant till mig berättade – att denne kan man bara läsa på tyska. Hon hade försökt med engelska men fann att inte ens detta smidiga språk kunde synliggöra Kants tankar på riktigt.

    Jag har läst Kierkegaard sedan tjugoårsåldern och precis som du Knute har jag fått gå tillbaka. Med stigande ålder börjar jag verkligen förstå och kan ta till mig vad denne tänkandets gigant har att förtälja. Bitvis, får jag tillägga. En fin redogörelse för K-d fann jag i Svenska Dagbladet. En person som förstått Kierkegaard.

    Stort och varmt grattis till Danmark och alla danskar för vad ni förmedlat till världen! Och Kierkegaard går helt enkelt inte att komma förbi. Man får växa i tanken för att förstå allt det som glänser och fördjupas i tankarna. Men det tar tid. Vi är ju bara vanliga människor…

    Länge har jag också brottats med den svenske Vilhelm Ekelund. Åter en författare med klassisk attribut som man får läsa om och om igen

  • Allan Hansen

    @ HH.
    Ja, hver gang vi oversætter noget – går noget tabt!

    Jeg mødte engang en filolog (sprogforsker), han forklarede, at der findes ca. 300 sprog og hver gang et sprog uddør, mister vi en verden; nemlig sprogets beskrivelse af verden, med andre ord findes der 300 sproglige beskrivelser af hvordan verden ser ud, set i denne sammenhæng er verden blot en sprog konstruktion. Vi har jo kun sproget til at beskrive verden med; en verden, der jo ikke i sig selv er sproglig. Dette besynderlige paradoks har optaget mennesket lige siden Platons tid – for er det mennesket, der er i verden? Eller er verden i mennesket?

  • Peter Buch

    OT
    Der ønskes en verbal præsentation, eller indput til en skildring af hvordan folkekirken kunne se ud med ændringer i struktur og finansiel henseende.
    Såfremt nogle trænger til lidt intellektuel udfordring og vil se mit yderst korte oplæg under kommentarene på link nævnt, er bidrag velkommne:

    http://www.folkekirken.dk/fast-indhold/nyhed/article/debatoplaeg-om-fo lkekirkens-fremtid-offentliggjort/

  • HH

    Till Allan Hansen: tack för raderna! Din paradoxbeskrivelse kom jag plötsligt ihåg när du skriver den. Just det, vad är världen? Vi uppfattar ingenting när det är mörkt med våra ögon. Bara katten gör det genom sin spegelfunktion. Nog är det underligt alltid…

    Ja, det försvinner språk – och vad blir det istället. Och det senaste jag hörde var att ungdomar som mest ´samtalar´ via bloggar och sms:ar, mister den kroppsliga samhörigheten, ord som åtföljs av gester. Själv kom jag på en fråga som jag ställde en gång i en essä: när kom människan på negationen? Jag går, är fullt förståelig. Men jag går inte/ikke upphäver ju satsen. Kanske man sa ´Jag stannar´ vilket ju också är len upphävelse av den första satsen.

    När det gäller språk så räcker det med mina grannländers språk för att ibland nästan se omöjligheten av en korrekt översättning. Inger Christensen var i mina ögon och öron en fantastisk dansk poet. Hon var faktiskt tilltänkt Nobel-priset! Jag har naturligtvis läst henne på danska. Men så kom en god vän ut med en svensk utgåva och här kommer problemen. Poeten talar i två satser om en sak och bägge meningarna slutar med ´luft´ och ´duft´. På svenska blir det senare ´doft´ och ni ser, redan där har man förlorat poetens vision.

  • Pingback: Kierkegaard: Bruckner and Hustvedt in Copenhagen « Snaphanen()

  • Pingback: Ud på de 70.000 favne « Snaphanen()

  • Pingback: Ti år med Snaphanen i dag « Snaphanen()