8
maj
Seneste opdatering: 20/4-14 kl. 2156
10 kommentarer - Tryk for at kommentere!

Kirsteligt Dagblad er den avis, der gÞr mest ud af jubilÊet. I gÄr Garff, i dag You Tuben Hvad vidste Kierkegaard om kÊrlighed?. Min egen Kierkegaardraptus faldt sammen med gymnasieÄrerne og det lykketrÊf, at jeg havde Peter P. Rohde som lÊrer og senere som ven. Han udgav i 1962-64 Kierkegaards samlede vÊrker med sin egen tilfÞjelse, Et geni i en kÞbstad, og da det hele tillige foregik pÄ Kierkegaards egen skole, Borgerdydskolen, var rammen sat for en litterÊr kÊrlighedsaffÊre.

Sprogligt var man klÊdt pÄ til den med dansk, tysk og latin, det var mere tankens flugt, det kunne knibe med i sÄ ung en alder. Men der er mange store forfattere, man har godt af at komme til, inden man helt er moden nok til dem, sÄ har man dem et langt liv at vokse med. Det er ikke noget krav til god undervisning, at unge skal forstÄ alt. De skal klappe i, slÄ Þrerne ud.

Kierkegaard skriver et sted til sidst i forfatterskabet (cirka), “at han ikke hĂ„ber, det danske sprog har haft skam af, at han har benyttet sig af det.” Det mĂ„ vĂŠre alletiders underdrivelse. Man kan lĂŠre det mest slebne danske af at lĂŠse Kierkegaard, eller man kan i al fald fĂ„ forbedret sit eget slĂžvede sprog. Ingen har drevet dansk til stĂžrre udtryksfuldhed end han.

Kierkegaard gik sig fra sine sorger og til sine tanker. Han gik sÄ meget, at folk nÊgtede at tro, han var forfatter til de enorme mÊngder, han skrev pÄ sÄ fÄ Är. En mand der flanerede dagen bort som Sokrates, det kunne ikke vÊre muligt.

PopulĂŠr bliver Kierkegaard aldrig, han kommer ikke til at ligge pĂ„ nogen kulturministers natbord, men kan folk ikke lĂŠre andet af ham, sĂ„ kan de i al fald lĂŠre en sund og naturlig afsky for journalister. “Journalists are filth” for at citere….nĂ„, ja – en journalist, der dog har et ĂŠrligt levebrĂžd at falde tilbage pĂ„. Niels Lillelund skriver i Folkets rĂžst, Jyllands-Posten, 05.05.2013 (ikke online)

Stueren bliver Kierkegaard aldrig, og han er derfor stadig aktuel…..Der er naturligvis noget djĂŠvelsk ironisk i, at fejringen her i avisen af SĂžren Kierkegaards fĂždselsdag indbefatter en sĂ„kaldt voxpop, kort for vox populi, folkets stemme. Lige sĂ„ glad filosoffen var for at tale med jĂŠvne mennesker fra sadelmagere til barnepiger, lige sĂ„ meget foragtede han det begreb om mennesker, der fylder vores dagligdag; mennesker mĂ„lt i mĂŠngde, mennesker som kvantitativ stĂžrrelse, eller bare danskerne, dette bredt anvendelige begreb, der altid er afsender, og den ene dag mener ja, den anden nej, den ene dag krĂŠver forandring og den nĂŠste frygter fremtiden, som gĂ„r ind for aktiv dĂždshjĂŠlp i dag og kĂžber flere sommerhuse i morgen. Vores moderne mediedemokrati, der er Ă©n lang meningsmĂ„ling, er i hĂžj grad en opfyldelse af Kierkegaards dystreste forudsigelser om demokratiet, som jo netop er blevet et stemningsdemokrati frem for alt.

Ak. Det nytter ikke noget. Kierkegaard var anti-demokrat, sÄ med foragt pÄ de politiske krav, der blev stillet fra liberale kredse og undrede sig sarkastisk over, at man krÊvede ytringsfrihed, nÄr man nu havde en tankefrihed, man ikke brugte til noget. Det sidste er vittigt sagt, om end man kan indvende, at man ikke kan dÞmme om menneskers brug eller ikke brug af deres tankefrihed, hvis de ikke samtidig har lov til at ytre sig om, hvad de tÊnker.

Og lad sÄ Kierkegaard fÄ det sidste ord, for hans had til pressen som publikums selvbestaltede talsmand er jo legendarisk og maner til ydmyghed hos nogle af os: »Der kan blandt Slagtere findes brave MÊnd men en vis Raahed er uadskillelig fra det at vÊre Slagter, det hÞrer med til Professionen.

VÊrre med det at vÊre Journalist: en vis Grad af Uredelighed er uadskillelig fra selv den redeligste Journalist. SlÊgtens dybeste Affald fra Gud er betegnet ved »Journalisten«. Det er det ugudelige ForsÞg paa at gjÞre et Abstractum til den absolute Magt; og Anonymiteten det var Fuldendelsen i LÞgnens Triumph.« Touché.

Fra Kierkegaard-rummet pÄ KÞbenhavns Bymuseum Billederne er traget for nogle Är siden med et ringere kamera.

kierkegaard 1

1) Kierkegaards skrivepult

2) Et palisanderskab Kierkegaard fik lavet hos en snedker pÄ Østergade: Han skriver :

” En palisander piedestal jeg selv har ladet gĂžre, medens jeg boede pĂ„ NĂžrregade pĂ„ 1. sal. Den er efter min konstruktion og med anledning i ord fra hende den elskelige (Regine Olsen). Hun sagde at hun gjerne ville takke mig hele livet igennem, om hun sĂ„ skulle bo i et lille skab. Derfor er den dannet uden hylder. I denne findes alt omhyggeligt gemt, alt hvad der minder mig om hende, og ville kunne minde hende om mig”

3) Regine Olsens forlovelsesring i diamanter. Det siges at Kierkegaard fik diamanterne omdannet til et kors, da han fik den tilbage fra Regine. Han bar den til sin dĂžd.

4) Forskellige ejendele, en kandelaber, kaffe og the-kop, merskumspiber, pengepung af skind m.m.

kierkegaard 2kierkegaard 3kierkegaard 4

0 0 votes
Article Rating


DonĂ©r engangsbeløb?Kan du forpligte dig til fast betaling?

Subscribe
Notify of
guest

10 Comments
Most Voted
Newest Oldest
Inline Feedbacks
View all comments
trackback

[…] James i KĂžbenhavn , Mark Steyn i KĂžbenhavn, Wafa Sultan i KĂžbenhavn og frihedskĂŠmperne Peter P. Rohde,  Gunnar Dyrberg og JĂžrgen Kieler –  sĂ„ […]

trackback

[…] Se ogsĂ„ “Det er en liden tid, sĂ„ har jeg vunden” og Kierkegaard: Altid spadserende, aldrig stueren […]

trackback

[…] LOVE FAITH CHOICE – Siri Hustvedt, Pascal Bruckner, RenĂ© Redzepi og Paul HoldengrĂ€ber sĂžndag 5. maj 2013 Kierkegaard i tre internationale samtaler. Se ogsĂ„ Kierkegaard: Altid spadserende, aldrig stueren. […]

HH
HH
10 years ago

Till Allan Hansen: tack för raderna! Din paradoxbeskrivelse kom jag plötsligt ihĂ„g nĂ€r du skriver den. Just det, vad Ă€r vĂ€rlden? Vi uppfattar ingenting nĂ€r det Ă€r mörkt med vĂ„ra ögon. Bara katten gör det genom sin spegelfunktion. Nog Ă€r det underligt alltid… Ja, det försvinner sprĂ„k – och vad blir det istĂ€llet. Och det senaste jag hörde var att ungdomar som mest ÂŽsamtalarÂŽ via bloggar och sms:ar, mister den kroppsliga samhörigheten, ord som Ă„tföljs av gester. SjĂ€lv kom jag pĂ„ en frĂ„ga som jag stĂ€llde en gĂ„ng i en essĂ€: nĂ€r kom mĂ€nniskan pĂ„ negationen? Jag gĂ„r, Ă€r fullt… Read more »

Peter Buch
Peter Buch
10 years ago

OT
Der Ăžnskes en verbal prĂŠsentation, eller indput til en skildring af hvordan folkekirken kunne se ud med ĂŠndringer i struktur og finansiel henseende.
SÄfremt nogle trÊnger til lidt intellektuel udfordring og vil se mit yderst korte oplÊg under kommentarene pÄ link nÊvnt, er bidrag velkommne:

http://www.folkekirken.dk/fast-indhold/nyhed/article/debatoplaeg-om-folkekirkens-fremtid-offentliggjort/

Allan Hansen
Allan Hansen
10 years ago

@ HH. Ja, hver gang vi oversĂŠtter noget – gĂ„r noget tabt! Jeg mĂždte engang en filolog (sprogforsker), han forklarede, at der findes ca. 300 sprog og hver gang et sprog uddĂžr, mister vi en verden; nemlig sprogets beskrivelse af verden, med andre ord findes der 300 sproglige beskrivelser af hvordan verden ser ud, set i denne sammenhĂŠng er verden blot en sprog konstruktion. Vi har jo kun sproget til at beskrive verden med; en verden, der jo ikke i sig selv er sproglig. Dette besynderlige paradoks har optaget mennesket lige siden Platons tid – for er det mennesket, der… Read more »

HH
HH
10 years ago

Knute, du skriver precis det jag sjĂ€lv upptĂ€ckt – Kierkegaard blir man aldrig klar med! Och helst ska man lĂ€sa honom pĂ„ ÂŽdanskÂŽ, för det finns nĂ„gonting i danska sprĂ„ket som försvinner nĂ€r en sĂ„dan storhet som Kierkegaard översĂ€tts. Det kan jĂ€mföras med filosofen Kant – som en bekant till mig berĂ€ttade – att denne kan man bara lĂ€sa pĂ„ tyska. Hon hade försökt med engelska men fann att inte ens detta smidiga sprĂ„k kunde synliggöra Kants tankar pĂ„ riktigt. Jag har lĂ€st Kierkegaard sedan tjugoĂ„rsĂ„ldern och precis som du Knute har jag fĂ„tt gĂ„ tillbaka. Med stigande Ă„lder börjar… Read more »

Knute
10 years ago

Gustav Wied, ja, bogen har jeg ikke lĂŠst, men “Livsens Ondskab” pĂ„ TV, bĂ„de nĂ„r den kom fĂžrste gang, og reprisen. Et fantastisk persongalleri. Dialekten man taler i GammelkĂžbing er hvidunderlig, “jeg” udtales ikke jaj, men jej. Den rĂždskĂŠggede Carl Ernst Ottosen, som spillede Knagsted, gjorde et stĂŠrkt indtryk. Jeg mĂ„ fĂ„ fat i bogen.

Knute
10 years ago

Du skriver att “der er mange store forfattere, man har godt af at komme til, inden man helt er moden nok til dem, sĂ„ har man dem et langt liv at vokse med”. SĂ„ sandt. Jeg köbte “Afsluttende uvidenskabelig Efterskrift” for mange Ă„r siden og blev forelsket i sproget og ironien. Nu har jeg begyndt at lĂ€se bogen igen, og indser at jeg ikke havde fattet noget förste gang. Forskellen er ikke at jag forstĂ„r mer nu, men at jeg forstĂ„r at jeg ikke forstĂ„r. Det forstod jeg ikke förste gang. Jeg har nu lĂ€st de förste 350 sider, altsĂ„… Read more »

10
0
Would love your thoughts, please comment.x
()
x