15
maj
Seneste opdatering: 16/5-13 kl. 0706
26 kommentarer - Tryk for at kommentere!

Indspilning i fuld skærm 15-05-2013 233515

Se her, 58 minutter (kan ikke indlejres). Det kan journalistpartiet ikke lide, særligt ikke de førende i afskaffelsen af Sverige, Aftonbladet, men dette er kun starten på deres fald. De kommer til at falde meget dybere. Janne Josefsson vil overleve alle de politiske eftersnakkere og landsbyfilosoffer, der har kaldt sig journalister. Josefsson derimod må leve med, at det bliver brugt mod ham, at systemkritiske blogs hædrer ham. Men, You Ain’t Seen Nothing Yet, Sverige.

Ta inn hele skjermen 16.05.2013 070737

Det korte perspektiv er skam over Janne, det lange er at han bliver husket længe efter at alle andre er glemt. Ingen er så død, som en journalist, der døde igår, særligt ikke en svensk. De er kanonføde i historiens møllehjul – undertegnede også, selvfølgelig, men jeg er ikke betalt af nogen for at moderere mig. Jeg er kun bundet af mine egne naturlige begrænsninger og min samvittighed. Janne Josefsson derimod, han satser hele puljen hver gang. Han har evnerne til at være ikke så lidt skarpere, som f.eks. SUN.TV i Canada, men ikke i Sverige. Dér går en skarp grænse, og public service er en af grundene.

Indspilning i fuld skærm 15-05-2013 234408

Landssvigerne på Aftonbladet er naturligvis gået til voldsomt modangreb efter udsendelsen anført af Åsa Linderborg og Oisín Cantwell. Sverige er på vej ud i et krigsligenede skænderi – ‘dem og os – pressen og befolkningen: Uppdrag granskning mynnade ut i – ingenting, Vilka värderingar har ni kring mångkultur och invandring, Uppdrag Granskning?, Fikabordet på Sveriges Television.
Islam og det pæne selskab

af Tim Pallis

:

Tim Pallis knytter an til Torben S Hansens kommentar Retorik fra et sidespor her på bloggen 2 maj.

Jacob Feldt misbruger et kendt H.C. Andersen citat i sin kronik “Han har jo ikke noget tøj på” i Information den 27. marts 2013. Han vil gerne gøre indtryk af sin store videnskabelighed, men ender som apologet for Martin Krasniks politiske revolverjournalistik. Det var et karaktermord af format, en duel der skulle vindes med en værdipolitisk tilsvining af Lars Hedegaard, som skulle fremstilles som uvederhæftig historiker.

Jacob Feldt overdriver, når han igen og igen hævder, at “den såkaldte “islamkritik”…har haft uhindret og relativt ukritisk adgang til medierne i mere end 10 år”. Hvorfor tror han egentlig, at de fleste islamkritikere blogger anonymt i stedet for at skrive i medierne? Fordi de ikke kan komme igennem i pressen og selvfølgelig ikke bryder sig om at blive beskyldt for racisme og eventuelt udsat vold fra anti-fascister og muslimer.

Islamkritik er ikke “såkaldt “islamkritik””. Det er kritik af islam – ikke kritik af muslimer. Denne kritik bygger ikke på tro, men på solid historisk viden. Det lader ikke til at historikeren Jacob Feldt har gjort sit historisk videnskabelige hjemmearbejde godt nok. Det har historikeren Lars Hedegaard derimod. Men Jacob Feldt har dog forstået noget om islamkritik, selv om han sætter “islamkritik” i anførseltegn. Det gør han nok, for at vi skal tro, at islamkritikken ikke er en reel kritik, men en religiøs tro.

JF har ganske ret i, at islamkritik betegner kritik af islam som religion, filosofi, politik og livsform. Der er også rigtigt, at disse kritikere ser islam som en fascisme, der truer demokratiet, friheden og nationen. Og endnu en rigtig iagttagelse er, at islamkritik også er et fællesskab, som udfolder sig på blogs, i Trykkefrihedsselskabet, i nationalkonservative kredse og i Dansk Folkeparti.

Jeg er også ganske enig med JF, når han tilføjer, at islamkritik er et værktøj og et våben, og at det virker som spydspids for kritik af medierne, politikerne, universiteterne, multikulturalismen, eliten og de røde. Ja, med i bagagen tænker en islamkritiker på nationen, kristendommen, kulturen og demokratiet – ikke som et kontraktligt fællesskab (et mærkeligt udtryk), men som et historisk-kulturelt fællesskab. For at meddele læserne sin holdning til et sådan fællesskab, kalder JF det for sentimentalt. Så kan vi skimte hans politiske position.

Det er ikke rigtigt, at multikultur er en del af pakken for det yderste venstre og islamkritik for det yderste højre. Multikulturalismens tilhængere rækker nemlig langt ind hos de borgerlige og i erhvervslivet, og Lars Hedegaard er stadig tilhænger af marxismens historiske materialisme. Der findes adskillelige gamle trotskister og marxister blandt islamkritikere, og Dansk Folkepartis økonomiske politik ligger til venstre for Socialdemokratiet. Hvem er det yderste højre i dagens politik? Værdipolitikken er ikke venstre- eller højre orienteret.

Det lader til, at JF har en rigtig god forståelse af islamkritikken. Den “indbefatter alternative medier, uddannelsesinstitutioner og alternative netværk. Denne moduddannelse varetages i dag af blogs, bøger, interviews og netværk som f.eks. Trykkefrihedsselskabet. Det skyldes, at de store medier, uddannelsesinstitutioner og netværk er “dhimmificerede” (ikke-muslimer, der underkaster sig Islams overherredømme, red.), “islamificerede” eller underlagt en relativistisk multikulti-holdningstvang….Derfor kan institutionerne ikke stoles på, og islamkritikerne må derfor stole på den viden, som fremlægges i egne cirkler”. Det er nemlig helt rigtigt.

Men så tilføjer JF den uhyrlige værdipolitiske påstand, at denne viden ikke kan verificeres eller gives epistemologisk effekt af anerkendte institutioner eller forskere. Professor Jørgen Bæk Simonsen ved Københavns Universitets Institut for Tværkulturelle og Regionale Studier vil sikkert give ham ret. Og det vil John L. Esposito sikkert også. Han er professor i religion og internationale anliggender og islamiske studier ved Georgetown University. Han er også grundlæggende direktør af den saudiske prins Al-Waleed Bin Talal Center for Muslim-Christian Understanding i Walsh School of Foreign Service. De saudiske oliepenge skal sikkert anvendes politisk korrekt og ikke- islamofobisk.

Jacob Feldts viden om moderne islamforskning og nyere koranforskning må være minimal og helt igennem politisk korrekt. Her er et citat fra Torben Mark Pedersen og Lone Nørgaards artikel: Svar til Krasnik: Islamkritikkens substantielle sammenbrud i Ræson 04.05.2013

“For en sådan udlægning af jihad-doktrinen henvises til Rudolph Peters autoritative Jihad i klassisk og moderne islam (2004), til Bernard Lewis’ The Crisis of Islam (2003) og til Majid Khadduris War and Peace in the Law of Islam (1955). Det hævdes ofte, at islams tekster ikke er mere krigeriske end kristendommens. Det er forkert. Tina Magaard, ph.d. i tekstanalyse og interkulturel kommunikation, har sammenlignet 10 religioners grundtekster, og hendes konklusion er, at “Islams tekster opfordrer i langt højere grad end andre religioners grundtekster til terror og kamp”. Og: ”Teksterne i islam adskiller sig klart fra de øvrige religioners tekster ved i højere grad at opfordre til vold og aggression over for anderledes troende. Der findes også direkte opfordringer til terror.” Det samme dokumenterer Raymond Ibrahim i Are Judaism and Christianity as Violent as Islam?.”

Der er mange andre kendte historikere og islamforskere, som var og er islamkritiske f.eks. Frants Buhl, Johannes Pedersen, Jes Asmussen, Mehdi Mozaffari, Farhad Khoshokhavar, Kim Møller, Bat Ye’or, Robert Spencer, Patricia Crone, Ignaz Goldzifer, Ibn Warraq, Hans Jansen, Günter Lüling, Christoph Luxenberg, Ali Sina, Sam Solomon, Andrew Bostom, Daniel Pipes, Wafa Sultan, Mark Steyn, Robert Redeker, Patrick Sookhdeo, Melanie Phillips, Douglas Murray, Bruce Bawer, Amir Taheri, Henryk Broder, Hege Storhaug, Hans Rustad, Thilo Sarazzin og mange andre, som alle både kan verificere og give epistemologisk dokumentation for islams indbyggede aggression mod anderledes tænkende samt en mission om at dominere verden religiøst og politisk.

Islam er netop en aggressiv politisk-religiøs ideologi, som forsøger at overtage ikke kun Vesten, men resten af verden. Hvorfor kender Jacob Feldt og Martin Krasnik ikke disse forskeres arbejder, når de udtrykker sig i medierne? Fordi de blot vil promovere sig selv i et værdipolitiske opgør.

Det er jo ikke rigtigt, at disse historikere, islamforskere og islamkritiske forskere ikke har en “officiel akademisk anerkendelse”. Men en sådan officiel akademisk anerkendelse fra et universitetsinstitut, som enten får penge fra Saudiarabien eller huser forskere, som i den grad er forsumpede i postmarxistisk eller poststrukturalistisk eller kulturradikal historieskrivning med blandt andet Columbia University professoren Edward Said som vismand og guru, giver jeg ikke meget for.

På den anden side er det med en “officiel akademisk anerkendelse” en speget sag. Den mest betydelige anerkendelse, man kan få, er vel at blive medlem af Videnskabernes Selskab. Jeg kender flere professorer, som aldrig i deres liv blev medlemmer af dette gode selskab og var meget skuffede over det. Men det krævede, at man også var gode venner med formanden og hans kreds. Det her går tilbage i forrige århundrede – jeg ved ikke om det stadig holder. Men sig mig lige, Jacob Feldt, betyder det ikke noget, hvem der sidder og anerkender hvem. Der er jo altid nogen, som bliver holdt ude af personlige eller politiske årsager. Det er naivt at tro anderledes.

Edward Said er som Torben Snarup Hansen så rigtigt siger en svindler. Edward Said (1935-2003) var palæstinensinsk-amerikansk litteratur teoretiker og professor i engelsk og sammenlignende litteratur ved Columbia University. Hans kendskab til islam var ikke stor. Han var også en populær intellektuel og grundlægger af den kritiske teori på det post-kolonialistiske område. Det vil sige han stod på skuldrene af Frankfurterskolens politisk korrekte kulturmarxisme.

Edward Saids popularitet i alle humanistiske universitetsmiljøer i Verden er et godt eksempel på den politisk korrekte kulturmarxisme lange march gennem institutionerne. Det har nu været sådan i mange år og er det stadig, at man slipper ikke igennem sit studium på Københavns Universitet og andre universiteter i verden uden at tage Saids hovedværk “Orientalism” fra 1978 meget alvorligt. Jacob Feldt er netop en af de universitetsuddannede, som har høstet gavn af Edward Saids besættelse af alle orientalske studier – selv det tibetanske studie om jeg må be´.

Jacob Feldt tror i sin politiske naivitet, at islamkritikken på grund af Martin Krasniks interview og “mordet” på Lars Hedegaard nu blot viser sig at være en flirt, som er slut. Han ironiserer over, at der overhovedet har været mulighed for, “at der er noget råddenskab i det autoriserede, velmenende, venstreorienterede videnssystem”.

JF har ingen “fantasi til at forestille sig, at de journalistiske superstars tror, at islam har planlagt en overtagelse af verdensherredømmet gennem indvandring el lign.” JF formulerer sig polemisk – men det drejer sig ikke om en planlagt sammensværgelse, men om indholdet af islams hijra eller emigration og naturlige udbredelse overalt i verden. Ulama eller de lærde muslimer ved godt hvad al-hijra betyder, men det ved JF  ikke.

Der er selvfølgelig ingen islamkritikere, der påstår, at der findes en muslimsk masterplan for magtovertagelse. Islamkritikerne gengiver blot, hvad muslimer lærde, sheiker, muftier og imamer har sagt og stadig siger. De tager dem blot på ordet – andet ville nemlig være konspirativt, og så ville Krasnik først have noget at komme efter.

Morani ya Simba skrev den femte maj 2013 følgende på Snaphanen:

”I 1980 publicerede ”The Islamic Council of Europe” en bog med titlen Muslim Communities in Non-Muslim States, som netop giver anvisninger på, hvordan muslimer skal leve i Vesten. De detaljerede og faseinddelte instruktioner til minoritetsmuslimer kan koges ned til følgende: I skal samle jer og organisere jer med det formål at etablere et levedygtigt muslimsk fællesskab baseret på islam (læs: sharia). Det er pligten for hver eneste muslim. I skal oprette moskeer, kulturcentre og islamiske skoler. Naturligvis skal piger og kvinder være iført hijab. I skal for enhver pris undgå at blive assimileret i majoritetsbefolkningen. For at undgå assimilation skal I gruppere jer geografisk og danne områder med så høj en muslimsk koncentration som muligt, og I skal stille religiøse (læs: politiske) særkrav.”

Jeg henviser til: M. Ali Kettani “The Problems of Muslim Minorities and their Solutions” in Muslim Communities in Non-Muslim States, London: Islamic Council of Europe, 1980, pp.96-105. Der kan også henvises til Patrick Sookhdeos artikel: The Islamization of Europe  11. august 2005.

Thomas More har for 5 år siden skrevet en artikel på Kristlig Dagblads Religion.dk med titlen Tørklædet betyder noget. Den omhandler blandt andet den famøse Mekka-erklæring, som Krasnik søgte kilden til. Den er så glimrende formuleret, at jeg her tillader mig at gengive den i sin helhed:

“Traditionen i islam var helt op til anden verdenskrigs afslutning den, at de retslærde engang i Middelalderen havde udstedt en fatwa, der generelt frarådede muslimer som enkeltpersoner, at besøge eller bosætte sig i barbarenes (de vantros) lande med mindre der var tale om et ærinde af særlig vigtighed for islam.

Den afgørende ændring i holdningen til muslimers bosættelse i især Europa kom i kølvandet på OPECs olie-jihad (olieboycot) i 1973.

EF etablerede det år på initiativ af Frankrig den Euro-Arabiske dialog – EAD – for at fremme samarbejdet med de arabiske stater i Nordafrika og Mellemøsten. EF accepterede krav om, at anerkende og arbejde for at fremme det palæstinensiske folks legitime rettigheder og i udenrigspolitikken lægge afstand til Israel og USA.

Europas begyndende islamisering fandt sted som led i de aftaler der blev indgået mellem EF/EU i de følgende år, hvor muslimer blev givet en fortrinsstilling frem for alle andre emigrant grupper. Dermed blev grunden lagt til de voldsomme demografiske og politiske forandringer Unionen nu står til halsen i med den eskalerende og accelererende islamisering af Europa.

Allerede i løbet af 1970-erne synes den opfattelse at have bredt sig blandt islamiske tænkere og beslutningstagere, at man gennem ændringer i de vestlige landes befolkningssammensætning kunne opnå det, som man ikke længe kunne opnå gennem traditionel jihad. I stedet baserede man islamiseringen på udvandring og opbygning af uintegrerede muslimske parallelsamfund i Vesten – den nye form for tilsløret jihad.

I øvrigt var en sådan strategi udtryk for en begavet udnyttelse af det faktum, at muslimske lande ikke kunne brødføde deres egne eksplosivt voksende befolkninger. Ved nu at opmuntre til udvandring, og gennem aftalerne med EF/EU sikre positiv særbehandling, kunne den islamsiske verdens generelt uduelige magthavere bortlede en del af den hjemlige utilfredshed og i stedet kanalisere den ind i en opposition mod de vantro i Europa.

Tanken om Dar al-Islams og udflyttersamfundenes fælles mission fik en autoritativ udformning under det tredje islamiske topmøde i Mekka i januar 1981. Den mundede ud i den såkaldte Mekka-erklæring – en forsigtigt formuleret understregning af sammenhængen mellem Dar al-Islam og udflytterkolonierne og deres fælles mission.

Det er interessant, at mens deltagerne i den danske og vestlige islamdebat til stadighed anmodes om at huske på, at muslimer er meget forskellige og derfor ikke må slås over een kam, så foretager de op imod 40 statschefer, der har underskrevet erkklæringen ingen sådanne sondringer:

“Alle muslimer, selv om de taler forskellige sprog, har forskellig hudfarve, bor forskellige steder og adskiller sig fra hinanden på andre måder, udgør een eneste nation, knyttet sammen af en fælles tro … idet de påtager sig een (fælles) opgave over hele verden.”

De fleste af erklæringernes udfald er rettet imod Israel – mod hvem underskriverne lover “jihad med alle de midler der står til vor rådighed, for at befri vore besatte territorier …, forsvare vore rettigheder og eliminere den uretfærdighed, der er udøvet mod vores nation.”

Men efter islamisk opfattelse er også f.eks. Spanien, Portugal, Sicilien og det meste af Balkan besat territorium – fordi disse områder engang har været en del af Dar al-Islam og således efter islamisk opfattelse ikke må overgå til vantro styre.

Den deklaration om “Hellig Jihad”, som blev vedtaget på det islamiske topmøde i Mekka 25-28. januar 1981, omtales sjældent i vestlig presse. Den henviser til islams glorværdige traditioner og handler ikke blot om at redde “Al-Quds al-Sharif”, (Jerusalem) men om at sikre tilbagetrækning fra alle besatte arabiske territorier. En pligt som også omfatter de muslimer der lever i de vantros lande. I denne formulering ligger selvfølgelig også det afgrænsningsproblem jeg har omtalt ovenfor, samt at efter traditionel muslimsk opfattelse tilhører hele verden islam som ejendom skænket dem af Allah, hvorfor alle de områder som bebos af vantro opfattes som midlertidigt besatte områder, som det er en pligt for muslimer at erobre og bringe under islamisk myndighedsområde.

Jeg citerer nedenfor hele erklæringen om hellig krig i den engelske version af teksten:

“Decided: To declare holy jihad, as the duty of every Muslim, man or woman, ordained by the Shariah and glorious traditions of Islam.

To call upon all Muslims, living inside or outside Islamic countries, to discharge this duty contributing each according to his capacity in the cause of Allah Almighty, Islamic brotherhood, and righteousness.

To specify that Islamic states, in declaring holy jihad to save Al-Quds al-Sharif, in support of the Palestinian people, and to secure withdrawal from the occupied Arab territories, wish to explain to the world that Holy Jihad is an islamic concept which may nnot be misinterpreted orr misconstrued, and that the practical measures to put it into effect would be in accordance with that concept and by incessant consultations among Islamic states.”

Den Islamiske Deklaration (bosnisk: Islamska deklaracija) blev skrevet af den bostniske president Alija Izetbegović. Den blev oprindelig publiseret i 1969–70, og genudgivet i 1990 i Sarajevo. Den omhandler Izetbegovics syn på Islam og modernisering. Her siges det:

”Der kan ikke blive tale om nogen fred eller sameksistens mellem Islam og ikke-islamiske sociale og politiske institutioner. Den islamiske bevægelse skal og kan tage magten, så snart den er moralsk og antalsmæssigt stærk nok til det, ikke blot for at ødelægge den ikke-islamiske magt, men også for at bygge en ny islamisk magt op i stedet.”

Den tyrkiske præsident Erdogan har sagt noget lignende:

“Moskéerne er vores kaserner, minareterne er vores spyd/harpun, kuplerne er vores skjold, troende muslimer er vores soldater… koranen er vore grundlov, tørklæde er vores fane…”

“For os er demokrati ikke et mål, men et hjælpemiddel. Vi er tilknyttet til demokrati, indtil vi når målet. Det er for os ligesom et S-tog, når vi kommer frem til vores station, så hopper vi af.”

“Man kan ikke både være muslim og verdslig, det er to modsætninger ligesom magneters modpoler, der aldrig kan være sammen.”

“Vores reference er islam, vores eneste mål er islamisk stat.”

Det muslimske Broderskabs leder Mohamed Akram har 1991 sagt følgende:

“The Muslim Brotherhood must understand that their work in America is a kind of grand Jihad in eliminating and destroying the Western civilization from within and ‘sabotaging’ its miserable house by their hands and the hands of the believers so that it is eliminated and Allah’s religion is made victorious over all other religions.” — Mohamed Akram, “An Explanatory Memorandum on the General Strategic Goal for the Group in North America,” May 22, 1991, Government Exhibit 003-0085, U.S. vs. HLF, et al. P. 7 (21).

Jacob Feldt og Martin Krasnik har ikke gjort umage for at sætte sig lidt ind i disse deklarationer før de kastede sig over islamkritikerne. Det er rigtig dårlig journalistarbejde og også pinligt for Information. JF hævder derimod, at Hedegaard og co. “har fået oceaner af spalteplads til ’anmeldelser’ af forskeres bøger, trods det, at det i princippet er imod oplysnings- og fornuftstanken og intet har med kritik at gøre”, fordi “Lars Hedegaard selv er langt ude af et fornufts- og oplysningsstridigt spor”.

Det lader til at Jacob Feldt er af den politiske overbevisning, at Lars Hedegaards historiske kildekritik er for ekstrem i forhold til den ytringsfrihed som moderne oplysning og fornuft tillader. Har de kulturradikale og venstreorienterede patent herpå? Det var dog et arrogant synspunkt.

Dernæst falder JF over islamforskeren og bloggeren Kim Møller, som han kalder en alternativ ekspert, og han har minsandten så stor en indsigt i Kim Møllers arbejde, at han kalder det et dilletantisk historiespeciale, som blev omformet til en martyrpublikation, Vejen til Damaskus, udgivet i Trykkefrihedsselskabets bibliotek. Det var ikke pænt sagt og ganske urimeligt. Det er kedeligt at JF ikke begrunder sin nedgøring, men han er måske blot et ekko af andre og har slet ikke læst Vejen til Damaskus, som vi andre jo har læst med glæde.

Det er godt at vi har Torben Snarup Hansen til at sætte tingene lidt på plads. Han skriver følgende i Retorik fra et sidespor på Snaphanen:

“Bedømmelsen skyldtes, at Møller fastholdt forskningstraditionen i stedet for at foretage en indfølende antropologisk undersøgelse af individuelle muslimer og dermed levere bagatellisering af islamiseringens voldelige konsekvenser… Den slags skaber nemlig “falske modsætninger” mellem “os og dem. Dette nye paradigme prøver Feldt at skjule med snak om “kilder” og henvisninger til universitetsansattes “autorisering” og “anerkendelse”.

Det Kim Møller kritiserer er, at den moderne islamforskning ikke benytter historisk kildekritiske, lingvistiske og etymologiske metoder længere. De politisk korrekte Frankfurterskole forskere bruger et nyt paradigme hentet fra den kritiske teori og antropologiens kulturrelativisme. Det går ud på, at man ikke længere går til kildeskrifterne, men er mikrofonholder for alle mulige muslimers begrænsede forståelse af, hvad islam er. Der er ikke længere noget der hedder islam – kun gadens tolkninger.

Sandheden er, at der faktisk findes en meget éntydig religion ved navn islam, som hviler på trilogien Koranen, Siraen og haditherne. Det, der kommer ud af det, er shariaens religiøse og politiske regler for menneskelivet. Enhver muslim, som ikke selv kan gennemskue hele denne codex, må, selvom han er nok så meget muslimsk liberalisk, på et eller andet tidspunkt spørge de lærde, ulama, om hvordan han skal forholde sig, og så får han besked efter bogen.

Jacob Feldt mener fejlagtigt, at islamkritikken er blevet behandlet ukritisk i medierne, og jubler over at Krasnik endelig gjorde det til dum og doven journalistik at give islamkritikerne fri spalteplads – altså ned med ytringsfriheden. Der er heldigvis en lille flok islamkritiske debatører, som stadig kan komme igennem til pressen. Denne flok er Tordenskjolds soldater, og de vil blive ved med at få lidt spalteplads en tid endnu indtil FN eller EU lukker ned for ytringsfriheden på grund af et pres fra de, som i islamkritik kun ser racisme og islamafobi.

Jacob Feldt er meget glad for de akademiske autoriteter, hvem de så end er, og han beskylder medierne for at sætte islamkritikerne op mod disse autoriteter. Det kalder han for en relativisme baseret på en sandheds- og autoritetskritik eller en mærkelig form for demokratisering.

Han sammenligner nu islamkritikken med forskellige konspirationsteorier som f.eks., at det var Mossad, som sprængte World Trade Center i luften. Det er åbenbart derfor JF kalder sin artikel Han har jo ikke noget tøj på. At gøre islamkritik til en konspirationsteori er en frygtelig misforståelse og underkendelse af seriøse islamforskeres solide historiske analyser. Et sådant argument plejer man kun høre fra de aller mest bigotte og ortodokse imamer og sheiker.

Han kritiserer nu medierne for at ligestille disse konspirationsteorier med den etablerede videnskab. Det mener han er en eliminering af vort vidensyn og en underminering af universitetet. Tænk at det skulle komme fra en forsker på RUC – et forsvar for autoriteter og de etablerede. Var det ikke en del af ungdomsoprøret og skabelsen af RUC at bekæmpe autoriteterne og de etablerede og erstatte dem med egne politisk korrekte forskere?

Demokratiseringen er altså gået for vidt, hvis man giver islamkritikerne lidt spalteplads. Det, at der er en smule ytringsfrihed i medierne, bliver i JF optik til, at viden reduceres til retorik og politik, videnskab til “en position” og kildekritikkens død. Det er jo den omvendte verden, fordi autoriteten Bæk Simonsen netop har reduceret islamforskningen til en antropologisk position og til retorik og politik på bekostning af kildekritikkens død.

Dernæst kommer Jacob Feldt til Krasniks judashandling. Krasnik stiller Lars Hedegaard forskellige, som han siger “reelt kritiske spørgsmål”. Jeg kalder det ikke kritisk journalistik, men revolverjournalistik, for LH fik ikke tid til at svare før der kom et nyt angreb. Desuden var spørgsmålene formuleret på en sådan måde, at de næsten var umulige at svare på:

Hvad er kilderne kilder til? Er der overhovedet en sammenhæng mellem dine påstande og dit belæg? Hvilken sammenhæng blev kilden til i, hvad vil den, og hvad er den repræsentant for?

Jeg kan godt forstå, at Lars Hedegaard tøvede. Hvorefter der kom en nyt umuligt spørgsmål. Tilsidst kom Martin Krasnik så med sit eget svar på spørgsmålene, som blandt andet var baseret på løgnen om Serge Trifkovic som krigsforbryder og den uhyrlige påstand, at bogen I krigens hus var en konspirationsteori i stil med Sions vises protokoller. Er det videnskab Jacob Feldt?

Tilsidst fyrer Jacob Feldt en ordentlig beskidt mundfuld af:

“Faktum er, at på klassiske universitære, historievidenskabelige præmisser er Hedegaard, Helle Merete Brix, Torben Hansen og Kim Møller (for at nævne et par hovedpersoner) tvivlsomme historikere. Et vigtigt aspekt af den perverterede parallelitet mellem islamkritik og videnskab er etableringen af falske modsætninger… islamkritikken er bare ikke kritik. Hedegaard er ikke kritisk; han er troende.”

Det er kedeligt at Jacob Feldt ligesom har opbrugt kvoten “troende”, fordi jeg godt kunne tænke mig, at bruge den mod ham selv. Grunden er, at jeg betragter de tre omtalte islamkritikerne som de reelle historikere, som holder vor historievidenskab i ære. Islamkritikken er først lige på vej – det er pionerarbejde, og jeg håber på, at de nuværende etablerede historikere og religionshistorikere en dag vil få røde øre af skam.

Tidligere artikler af Tim Pallis: Det politisk korrekte har rod i Frankfurterskolen, Islam og den rationelle fornuft

* Tim Pallis har uddannet sig selv med lidt hjælp af japanske zen mestre. Han har skrevet et par bøger om zen buddhisme og mange artikler i ind og udenlandske tidsskrifter. I mere end 30 år var han ansat på Det kgl. Bibliotek og var medstifter af Zen Buddhistisk Forening. Han var i bestyrelsen af Dansk Japansk Selskab og medlem af Buddhistisk Forums tidsskriftudvalg. I 1970 traf han sin japanske kone på verdensudstillingen i Osaka. Siden har han jævnligt haft sin gang i Japan og har boet i Kyoto det meste af tiden. Tim Pallis har praktiseret zen i flere forskellige templer og gør det stadig. Han er ikke en zen lærer i traditionel forstand, men forsøger gennem sit forfatterskab og som foredragsholder at formidle en introduktion til zen, zen æstetik og sammenlignende mystik.

0 0 votes
Article Rating


Donér engangsbeløb?Kan du forpligte dig til fast betaling?

Subscribe
Notify of
guest

26 Comments
Most Voted
Newest Oldest
Inline Feedbacks
View all comments
trackback

[…] forfatter: Islam og den rationelle fornuft, Det politisk korrekte har rod i Frankfurterskolen, Islam og det pæne selskab, Krasnik er en […]

Bergfast
10 years ago

Det är intressant med buddismen, men där saknas just en – person- i gudsdyrkandet, (förutom då Buddha själv),…..vilket gör buddismen lite – tom – , (samtidigt som den just verkar vilja göra just – tomheten – till ideal?). Men när man betänker att människan är en varelse med just ett – jag – , alltså ett – psykiskt självmedvetande – , och som gärna identifierar sig själv som – jag – , samt gärna också tilltalar andra människor som – personer – , som ett – du – , (och som inte är – tomma –, eller medvetslösa – ting… Read more »

Allan Hansen
Allan Hansen
10 years ago

Stude snak nu også med Hubbard hvad bliver det næste. Du er til grin. Newton og Einstein var begge natur filosoffer idet de begge filosofrede over hvordan naturen hang sammen! “Det, der er uforståeligt” sagde Einstein,”er, at verden er forstålig” hvilket er et bevis på, at mysteriet ikke er fremmed for den ægte videnskabelige ånd. Den kosmiske religion. I det kosmiske monosekund er mennesket kun et lille og ubetydelige dyr. ”Det evigt ubegribelig ved verden er dens begribelighed” skrev Einstein i 1936. En undren over, at sådanne fjolser som os kan begribe det store under og tumle verden i sin… Read more »

Bergfast
10 years ago
Reply to  Allan Hansen

Det är intressant med buddismen, men där saknas just en – person- i gudsdyrkandet, (förutom då Buddha själv),…..vilket gör buddismen lite – tom – , (samtidigt som den just verkar vilja göra just – tomheten – till ideal?). Men när man betänker att människan är en varelse med just ett – jag – , alltså ett – psykiskt självmedvetande – , och som gärna identifierar sig själv som – jag – , samt gärna också tilltalar andra människor som – personer – , som ett – du – , (och som inte är – tomma –, eller medvetslösa – ting… Read more »

Morani ya Simba
Morani ya Simba
10 years ago

Tim, ved ikke om du er bekendt med den her artikel. Den virker til at bekræfte dine positioner så ville lige nævne den. Godt arbejde (som sædvanligt 🙂 )
http://www.meforum.org/2159/are-judaism-and-christianity-as-violent-as-islam

Allan Hansen
Allan Hansen
10 years ago

Tak for linket.

Lev Vel.

Morani ya Simba
Morani ya Simba
10 years ago
Reply to  Allan Hansen

Jo tak og i lige måde. Jeg er lidt nedtrykt på Danmarks og Europas vegne pt.. 🙂

Morani ya Simba
Morani ya Simba
10 years ago

P.S. tak for referencen. Jeg citerede kun artiklen i Ræson så æren for at have udgravet information om den bog tilkommer bestemt ikke mig. Den ville iøvrigt være spændende læsning. De seneste dages historier (om sex slaver i et tilsyneladende magtesløst britisk samfund, at spise indvolde, trusler mod debattører og andre) giver mig en deprimerende fornemmelse af at civilisationens fjender er ved at stå stærkere, midt i Danmark og Europa, end jeg kunne have forestillet mig for bare et år siden. Historien er bestemt kommet tilbage til Europa. Og vi er dens legetøj…

Tim Pallis
Tim Pallis
10 years ago

Tak for linket til Raymond Ibrahim. Jeg skulle have taget ham med på listen. Han er en af de store kendere af både islam og kristendommen. Han er selv kopter mener jeg. Jeg har ikke læst den artikel endnu. Glæder mig!

Allan Hansen
Allan Hansen
10 years ago

Islam er en modbydelig sygdom! Buddha er natur og kærlighed. Naturligkærlighed til naturen Albert Einstein har udtrykt sig således. ” Et menneske er en del af et hele, som vi kalder ´universet, en del som er begrænset af tid og rum. Det oplever sig selv, sine tanker og følelser, som noget der er adskilt fra resten – en slags optisk bedrag i bevidstheden. Denne vildfarelse er en slags fængsel for os, der begrænser os til personlige følelser og hengivenhed over for nogle få personer, der står os nær. Vores opgave må være at befri os fra dette fængsel ved at… Read more »

Axel
Axel
10 years ago
Reply to  Allan Hansen

Hvad angår religion, taler hverken Buddha eller Einstein med større autoritet end Maren i Kæret.

Allan Hansen
Allan Hansen
10 years ago
Reply to  Axel

Tåbe!!
Buddha og Einstein er ikke religiøse.
Tillykke med din nye “dug,, Maren i kæret (…).

E = mc2
dvs. Alt er relativt.

Lev Vel.

Axel
Axel
10 years ago
Reply to  Allan Hansen

Tåben i denne tråd kan du finde med et spejl.

Einstein brugte sit halve liv på at gentage, at han hverken var relativist eller ateist.

Masse/energi-relationen handler om masse og energi, hverken mere eller mindre. “Alt er relativt” er indlysende nonsens, en logisk selvmodsigelse.

Og for min skyld kan vi godt kalde Buddha for lommefilosof. Det var L. Ron Hubbard også. Når buddhisme, ateisme og scientology i disse år udgør vejen til Hollywoods jobmarked, er det netop fordi de – med rette – anses for vatposer, der ikke kan udfordre magthavernes dominans.

Varmt Konservativ (kr)
Varmt Konservativ (kr)
10 years ago

Uppdrag Granskning: “Sverige er på vej ud i et krigsligenede skænderi – ‘dem og os – pressen og befolkningen” Ja, det är som sommaren 1939 igen, men det är inte pressen (eller politikerna) och befolkningen. Det är Baader-Meinhof-ligan mot befolkningen. Oavsett om det handlar om journalister, forskare eller politiker, så känns de igen på att de inte låter sig påverkas av några som helst nya fakta. Att MB och Al Qaida är på väg att ta över hela Nordafrika rör dem inte i ryggen. Det får inga som helst effekter på “flykting”-politiken, “integrations”-politiken eller svensk säkerhetspolitik. Att syrierna bokstavligen börjar… Read more »

HH
HH
10 years ago

Det är min bestämda uppfattning att Sverige verkligen skiljer sig från andra länder – t ex Danmark, Norge och Finland. Svensken tycks född in i ett konsensusskap som jag själv hade mycket stora svårigheter med under uppväxt, studier och arbete. Vi har fått lära oss att det fria ordet är en av demokratiens grundstenar. Ja, vi var faktiskt först i Europa med tryckfriheten i vår grundlag. Tack vare Hiertas kamp – och som han fick kämpa! – blev tryckfriheten ett faktum. Men räcker det? Den höga svansföringen till trots hos Aagård och andra vill jag komma med en påminnelse, om… Read more »

Bergfast
10 years ago

Angående …Islam og det pæne selskab af Tim Pallis Det är ändå ganska märkligt, att efter alla de citat och uttalanden som hänsvisas till i texten av kritik mot islam, och uppräkningen av alla kända kritiker, professor eller liknande, som uttalar kritik mot islam, att det samtidigt verkar anses som att – västvärlden – , och kanske framför allt de europeiska nationerna, inte själva är ansvariga, eller skyldiga det allra minsta, för att över huvud taget bedriva en invandringspolitik, med hjälp främst kanske av just en – hjälpsam – massmediekår, ändå faktiskt alldeles själva , genom att rösta som de… Read more »

Nils
Nils
10 years ago

En elendig og latterlig figur som den talentløse Martin Aagård kan man kaste sig over på statsfjantsyn og ofre, men den problematik, der behandles findes jo i hvert eneste journalisthjerte og sidder i væggene i ethvert medieetablissement. Alle elsker Janne Josefsson, men hvor dybt går kritikken egentlig. Gnuflokken bisser for at udskille et par svage individer til rovdyrene, så de kan have lidt fred mens der ædes.

Poul Højlund
Poul Højlund
10 years ago

Et spændende og uhyggeligt indblik i det, som jeg kan forstå, er den svenske virkelighed.

Egentlig og ved nærmere eftertanke virker det sært bekendt. Jeg fornemmer en lige linje tilbage til afholdsbevægelserne og den undertrykkende moralske fordømmelse i de landsbysamfund, som Sverige bærer i sin genmasse.

Måske er Sverige blot en forstørret og forstyrret landsby, hvor journalisterne har påtaget sig rollen som de fordømmende sladderkællinger og den rette morals vogtere.

Stakkels Sverige.

Eyvind Dk
Eyvind Dk
10 years ago

At det blev en somalisk indvandrerjournalist, der trak bukserne ned på SR-journalisterne var ikke så lidt overraskende!

Bjovulf
Bjovulf
10 years ago
Reply to  Eyvind Dk

Somme vil jo mene, at de slet ikke har noget tøj på overhovedet 😉

Elefanten
Elefanten
10 years ago

Vil man øge sin viden om islam, kan man gå til de grundlæggende skrifter. Koranen, hadidt og de islamiske lovskoler. Man kan også studere nutidens islamiske magthavere og standspersoner. Diktaturet i Iran, det muslimske broderskab i Ægypten og i Gaza, Erdogan i Tyrkiet, Hizbollah og herskerne i Saudi som eksempler. Alternativt kunne man studere det herboende muslimers religiøse fejringer, som de sammenligner med den danske jul. Koranens tilblivelse. Erobringen af Mekka; et røvertogt, der i vore dage ville blive klassificeret som terror. Desuden fejrer muslimerne en mand, der ville slå sin egen søn ihjel for at tækkes Allah. Man kunne… Read more »

Anonymous
Anonymous
10 years ago

Herlig udsendelse, nød den og specielt udstillingen af tåben Martin Aagaard: http://www.aftonbladet.se/kultur/article16769704.ab

Tiden nærmer sig, hvor selv svenske journalister må erkende at DDR´s model omkring social engineering af mennesker til robotter, snart ikke længere virker i Sverige.

Som Steen ganske rigtig konstaterer: http://www.youtube.com/watch?v=7miRCLeFSJo

LarsS
LarsS
10 years ago
Reply to  steen

(Jeg glemte at sætte pseudonym på ovenfor!) Du har helt ret, Steen, det er et spørgsmål om at tyde kodesproget. Selv var jeg adm. direktør for et datterselskab af et stort svensk børsnoteret selskab i mere end 10 år. Mine skønne kolleger fra Norge, Finland, Tyskland og England m.v. og jeg sad ofte om aftenen i baren efter konferencer og vred os i frustration og G&T over vores egen uformåen overfor den ulidelige, svenske, politiske korrekthed. En dag fik jeg nok, gad ikke mere idiotien (der sker noget når man passerer de 50 🙂 og skred fra millionlønnen og den… Read more »

HH
HH
10 years ago

Jag har precis sett Uppdrag granskning och det är bara att konstatera att Janne Josefsson satt strålkastarljuset på mörklagd information, halvlögner och halvsanningar och den höga svansföring som kännetecknar svenska journalister i allmänhet. Jag har ju varit journalist själv och sett och vet, men det är längesen och jag lämnade någonting jag så småningom uppfattade som rädsla och masstyckeri. Ingenting i min smak. Och när 1968-vänstern började orera var jag redan ute i kulisserna och fick lugna mig för att inte få blodstörtning. Det är de här ja-sägarna som tycker och tänker. De vill bara se i en riktning och… Read more »

26
0
Would love your thoughts, please comment.x
()
x