20
maj
Seneste opdatering: 20/5-13 kl. 2211
7 kommentarer - Tryk for at kommentere!

christopher

(Jeg bruger som bekendt ikke vrøvle- og apologetordet ‘homofobi’.) Det er kun fem uger siden dette mishandlede ansigt fra Paris. Man må nok indstille sig på, at det ikke kun er jøder der kan miste livet i Neuropa. Jeg minder om de to dræbte svenske bøsser, jeg kender til. QX.SE skriver at Mer än 30 bögar har blivit mördade de senaste 20 åren, utsatta för ett grymt hatbrott.” Jeg skal ikke kunne udtale mig om de 28 andre sager, men Malmø morderne hed Kushtrim Ademi, född 1993-08-12, Abdurraham Kushtrim Nika, född 1991-04-16. Man hører mærkeligt nok aldrig om dem i regnbuelandet Sverige. I pressen hed de aldrig andet end ‘pojkar’, og de var da også kun 18 og 16 da de lokkede Daniel Nordstrøm i baghold, først myrdede ham fordi han var homoseksuel, og bagefter var så dumme at stjæle fra hans lejlighed.

Christopher Bryant, editor of gay and lesbian online magazine Polari, and his partner were viciously beaten last night in an anti-gay attack The editor of an online gay and lesbian magazine was attacked last night in South London. Christopher Bryant, editor of Polari magazine, and his partner Damon were walking home from Bryant’s birthday dinner through South London’s Betts Park when the couple was intercepted by a group of six men, who started speeding up and following the couple

Bryant said that every time he tried to look up, his attackers would kick him in the face and said ‘don’t try anything’.The attackers stole Bryant’s wallet and phone before pushing him back to his partner and telling them to stay still for five minutes or they would be killed. The attackers ran off shortly after. Polari magazine editor assaulted in South London

Japan – landet uden muslimer

En virkelig interessant artikel i Jewish Press om en helt anden verden: “The Japanese do not feel the need to apologize to Muslims for the negative way in which they relate to Islam.” Hvis Wilders sagde dette, ville han være færdig, men det er daglig politik i Japan. Japan er medlem af FN. Hvorfor kommer Informations ‘gravende journalister’ ikke efter dem?

It is interesting to know that there is a country in the world whose official and public approach to the Muslim matter is totally different. This country is Japan. This country keeps a very low profile on all levels regarding the Muslim matter: On the diplomatic level, senior political figures from Islamic countries almost never visit Japan, and Japanese leaders rarely visit Muslim countries. The relations with Muslim countries are based on concerns such as oil and gas, which Japan imports from some Muslim countries. The official policy of Japan is not to give citizenship to Muslims who come to Japan, and even permits for permanent residency are given sparingly to Muslims.

Japan forbids exhorting people to adopt the religion of Islam (Dawah), and any Muslim who actively encourages conversion to Islam is seen as proselytizing to a foreign and undesirable culture. Few academic institutions teach the Arabic language. It is very difficult to import books of the Qur’an to Japan, and Muslims who come to Japan, are usually employees of foreign companies. In Japan there are very few mosques. The official policy of the Japanese authorities is to make every effort not to allow entry to Muslims, even if they are physicians, engineers and managers sent by foreign companies that are active in the region. Japanese society expects Muslim men to pray at home.

Japanese companies seeking foreign workers specifically note that they are not interested in Muslim workers. And any Muslim who does manage to enter Japan will find it very difficult to rent an apartment. Anywhere a Muslim lives, the neighbors become uneasy. Japan forbids the establishment of Islamic organizations, so setting up Islamic institutions such as mosques and schools is almost impossible. In Tokyo there is only one imam……In contrast with what is happening in Europe, very few Japanese are drawn to Islam. If a Japanese woman marries a Muslim, she will be considered an outcast by her social and familial environment. There is no application of Shari’a law in Japan. There is some food in Japan that is halal, kosher according to Islamic law, but it is not easy to find it in the supermarket.

The most interesting thing in Japan’s approach to Islam is the fact that the Japanese do not feel the need to apologize to Muslims for the negative way in which they relate to Islam. They make a clear distinction between their economic interest in resources of oil and gas from Muslim countries, which behooves Japan to maintain good relations with these countries on the one hand, and on the other hand, the Japanese nationalist viewpoints, which see Islam as something that is suitable for others, not for Japan, and therefore the Muslims must remain outside. Because the Japanese have a gentle temperament, and project serenity and tranquility toward foreigners, foreigners tend to relate to the Japanese with politeness and respect.

Japan is teaching the whole world an interesting lesson: there is a direct correlation between national heritage and permission to immigrate: a people that has a solid and clear national heritage and identity will not allow the unemployed of the world to enter its country; and a people whose cultural heritage and national identity is weak and fragile, has no defense mechanisms to prevent a foreign culture from penetrating into its country and its land. Jewish Press: The Land without Muslims

Kontrasten: I Sverige lader svenskerne sig folkefordrive af deres egne politikere. Stemmer de på nogle andre ? Næh, de flytter høfligt til et andet sted:

De sista svenskarna på Sörvägen

Ingen har kontroll på dom, ropar en man inne i samlingslokalen. Det är en kväll i maj, och Stråssa byförening har kallat till möte för att gemensamt prata om dom nyinflyttade grannarna – asylsökarna. Byn Stråssa i Bergslagen sprakade av liv så länge gruvan var igång. Idag, 30 år efter att järn- malmsbrytningen lades ner bor det bara 300 stråssabor kvar. Skolan, biblioteket, affärerna och allt sådant som ger liv till ett samhälle är stängt. Det som däremot har fått nytt liv den senaste tiden är hyreshusen. Där har nu 100 asylsökare fått tak över huvudet i väntan på besked. Men detta väcker bara större och större irritation bland flera av de fasta boende som nu börjar flytta därifrån. I takt med att asylsökarna flyttar in, flyttar dom sista svenskarna ut. Det var i alla fall vad som hände på Sörvägen, sommaren 2012.De sista svenskarna på Sörvägen

Annoncer fra Danske Partner-Ads:


Donér engangsbeløb?Kan du forpligte dig til fast betaling?

  • Pingback: »Here is the face of homohatred – again« « Snaphanen | dkbeep : Indvandringens Pris()

  • Bjovulf

    Frankrig i oprør: Engelsk vil ødelægge vores kultur

    Den franske regering vil indføre mere engelsk på franske universiteter. Fagforeninger truer med strejker for at beskytte den kulturelle arv.

    [ I har da langt større problemer end engelsk i Frankrig, men dem må man “sjovt” nok ikke debattere for alvor … af mystiske årsager ]

    http://www.dr.dk/Nyheder/Udland/2013/05/20/0520161700.htm

    Universiteterne er derimod glade for forslaget, som både vil styrke de franske studerende og tiltrække udenlandske [!!!], mener vicepræsidenten på en konference for universitetsrektorer.

    – Vi har været tilhængere af dette i mange år.

    – Udenlandske studerende, som normalt undlader at komme til vores universiteter, vil nu komme. Og for vore egne studerende er det vigtigt, at de mestrer engelsk, siger Khaled Bouabdallah. [ Aha! Mon han og hans “kolleger”i virkeligheden har en skjult dagsorden? Så som at nedbryde det fransk samfund og dets kultur
    endnu mere, end det allerede er lykkedes dem på bare få årtier? ]

  • mb

    Jeg ved ikke nok om japan, men måske er artiklen (desværre) lige lovligt meget ønsketænkning.?

    http://en.wikipedia.org/wiki/Islam_in_Japan

    Men wiki er jo ikke nødvendigvis særligt beskrivende. 100.000 muslimer er ca 1/3 af det antal der bor her i DK, og I japan bor der vist tilgengæld 135 mill japanere.
    Hvilken lovgivning har de, eller er der bare alm. konsensus om at de ikke vil have stadset inden for grænserne?

  • Tim Pallis

    Jeg sidder her ude i Kyotos sommervarme og skriver dette. Jeg kender mest Japans gamle kultur og japanernes forhold til religion. Jeg er fuldstændig enig med forfatteren til denne glimrende artikel. Stor tak til Steen, som har opdaget den og sat den i Snaphanen. Jeg behøver ikke at kommentere dens indhold, som er en bedre analyse af japanernes mentalitet end jeg selv kunne lave. Man får ikke japanerne til at sige tingene så klart, som det fremgår her, fordi de er meget politisk korrekte og janteloven hersker herude i langt højere grad end i Danmark. Men sådan er det i Japan. Hvis en udlænding opfører sig som et dumt svin i Japan, får han det ikke direkte at vide af japanerne. Men vær sikker på at de ved alt om det og har taget stilling. De ved godt, hvad risikoen er for at indføre den religion, som er diamentralt modsat deres egen livs og samfundsopfattelse. Japaner er udadtil enormt tolerante, men indadtil er der nul tolerance overfor intolerante eksistenser. Der bliver ikke givet ved dørene. Udadtil virker de svage, men indadtil er de stærke. Man må forstå, at deres livsforståelse og samfundsforståelse lige siden 600-tallet har været harmoni. Det skal forstås som en ligevægt mellem shinto religionens varianter fra nationalisme til økosofi, buddhismen i alle dens mangfoldige udtryk og til sidst konfucianismen med alle dens forskellige sociale relationer. Det er enormt komplekst at være japaner. Men det er rigtig, at der ikke er plads til islam.

    • Morani ya Simba

      Spændende beskrivelse af Japan (“janteloven er langt stærkere end i Danmark.” og at de ikke vil sige tingene direkte). Jeg har aldrig været i Japan men har kendt en del japanere i USA og hvis jeg skulle sammenligne fire store asiatiske kulturer, Japan, Sydkorea, Kina og Indien, jeg aldrig har besøgt, ud fra mine erfaringer i USA ville jeg sige at jeg havde mange gode og venlige forbindelse med japanere men ikke hvad jeg ville kalde egenlige venner derfra i den forstand at vi var gensidigt fortrolige og kom bag det høflige facade-lag. Koreanere var lidt mere direkte men mindede for mig en del om japanere. Kinesere derimod var en hel anden oplevelse og her fik jeg faktisk hvad jeg opfatter som reelle venner hvor man kan tale ærligt og lave lidt sjov med hinanden. De var særdeles ligefremme i deres måde at udtale sig på og mange af dem åbenhjertigt ærlige. En der var medlem af det kommunistiske system fortalte mig engang at Kina hellere ville udkæmpe en atomkrig mod USA end tillade et formelt selvstændigt Taiwan(!!!!). Men mange af de andre var arbejdsomme, ærlige og ofte spændende at være sammen med og en del af dem har jeg stadig tæt kontakt til. Indere var generelt dem der slog mig som tættest på vesterlændinge i mentalitet og, særligt, i humor som ofte var subtil i modsætning til den kinesiske der mere var af en “latterbrølsversion” der mindede mig lidt om tysk humor. Blandt indere fandt jeg flest venner fra de tre lande (dog skal det siges at indere og kineresere var der langt flest af af de fire nationaliteter).

      Jeg ville iøvrigt spørge dig, med din baggrund i budhismen og kendskab til Asien, om du kendte Peter Hedegaard? Hans arbejde indenfor asiatisk kampsport interesserer mig meget men han døde jo desværre sidste år og jeg nåede aldrig at møde ham.

  • mb

    Det ser desværre ud til at være en slags vandrehistorie, at Japan bevidst skulle holde muslimer ude, o.s.v..
    Det ærgrer man sig også over i artiklen her:

    http://www.barenakedislam.com/2012/09/21/bni-response-to-the-viral-ema il-re-islam-and-japan/

  • Morani ya Simba

    Japans tilgang til islam kan være en model på hvordan et rationelt, demokratisk samfund der ikke er ramt af den “politisk korrekte” censur, ville være. Det minder om udtalelsen fra en højtstående embedsmand fra Singapore, endnu et asiatisk land der ikke har tid til islams aggressive infantilisme og nihilisme og som udtalte (løst fra hukommelsen) at “uanset hvilke sociale tiltag vi har forsøgt for at hjælpe muslimerne, er de altid i den dårligste sociale klasse.” Da islam ikke er en etnicitet må man spørge om ikke den kausale forbindelse går direkte tilbage til islam selv.