15
jun
Seneste opdatering: 15/6-14 kl. 1019
14 kommentarer - Tryk for at kommentere!

Jeg nævnte en passant nedenfor de tusindvis af svenskere, der har forladt de mest indvandringsbelastede svenske byer. Der er enkelt avis artikler om dem, men det er ikke svært at finde personlige beretninger på nettet om, hvorfor denne eller hin forlod Gøteborg eller Stockholm. For allerede 12 år siden havde Sydsvenskan artiklerne Malmöbor flyttar bort från invandrarna, Så tycker utflyttarna om invandrare, med ærlige svar på en kommunal enquete. De er nu fjernet af avisen, men man kan i en anden stadig læse Rekordstor flyttström från Malmö, 18.000 personer var det det år, hvad der er meget for en lidt større provinsby.

Da jeg så denne rapport fra Tunnelebanen i Stockholm, kom jeg til at tænke på en ven, der har en gammel veninde i på Södermalm i Stockholm, en professor, jeg selv kun kender fra pressen. Fordi hun ikke længere tør tage Tunnelbanen, er hun nu flyttet udenfor byen, så hun kan bile til arbejde. Hun er én af antagelig flere hundredetusinde svenskere, og der findes ikke noget pænere udtryk end internt fordrevne for dem. Videoen indeholder tre episoder fra Tunnelbanen.

Dette år kender jeg to, der vil forlade  Malmø, og en der har gjort det. Den ene var egentlig for ubemidlet og syg til at flygte fra sit kvarter, men det lykkedes hende tilsidst. Hun flygtede ikke af diffus angst, men fra konkret chikane og trusler fra indvandrere. Tilbage bliver de mest underprivilligerede, det er hvad den svenske, sociale solidaritet går ud på i virkeligheden: Bunden tager skraldet, truslerne, bomberne, skyderierne. At de endnu ikke har rejst sig voldsomt imod det, betyder ikke, at de aldrig vil gøre det. Så må deres Gud beskytte politikere og journalister, for andre vil ikke gøre det.

40 jihadister har kommit hem till Sverige från Syrien

Den 27 maj gav Säkerhetspolisen nya siffror på hur många man antar har rest till Syrien för att kriga med grupper inspirerade av al-Qaida. “Runt 80”, berättade Säpochefen Anders Thornberg i en stor intervju med Reuters. För första gången gav också Säpo en uppskattning av antalet döda jihadister från Sverige. “Omkring 20” hette det i samma intervju.

Idag kompletterade Säkerhetspolisen uppgifterna med en artikel skriven av analyschefen på kontraterrorismenheten Jonathan Peste, “Reflektioner om al-Qaidainspirerat resande till Syrien”. Här kommer det verkliga bombnedslaget, om uttrycket ursäktas, till nyhet:

“Minst 80 personer har rest till Syrien och anslutit sig till al-Qaidainspirerade grupper för att strida. Drygt hälften av dessa har återvänt till Sverige …”

Givet historiken från tidigare jihadistiska konfliktzoner kan vi förvänta oss att några av Syrienresenärerna kommer begå, eller försöka begå, terroristbrott på hemmaplan. Den norske forskaren Thomas Hegghammers beräkningar ger vid handen att i snitt en av nio jihadresenärer blir inblandade i terrorplotter efter hemkomsten. Frågan är inte om, utan när. Per Gudmundsson

“The End of the Humanitarian Superpower”

Den trods alt delvist anerkendte Merit Wager,der har en særlig ekspertise på området, skriver en sammenfatning af den svenske situation. Det er åbenlyst, at den hidtidige svenske såkaldte asylpolitik og andre samfundsfunktioner nærmer sig et bredspektret systemkollaps. Det spændende i dette valgår er, om svenske vælgere vil være nådige og gå ind og stoppe medier og politikere fra at foranstalte den endelige katastrofe. Selv er de uden for pædagogisk rækkevidde for enkle fakta, som en del svenskere har set komme i over tyve år.

Ved dette valg, burde den svenske presse fortælle læserne, at de nu er nået til det stadium, hvor det gælder om at redde det af landet, der reddes kan. Det gør den naturligvis ikke. Den opfordrer til tvang over for kommuner, der ikke tager ansvar dvs. “flygtninge” nok.  Merit Wager giver en kort opsummering af situationen på engelsk:
************

Under the above headline I will write about Sweden as one of the countries in the EU that receives the most asylum seekers.

“Sweden is a humanitarian superpower.”
Carl Bildt, Foreign Minister, Sweden

Sweden, a small country of only 9,5 million people, is the second largest receiver of asylum seekers in the EU (54.259 in 2013). Only Germany, with a population of 82 million, receives more asylum seekers than Sweden (109.580 in 2013).

Because of the vast number of asylum seekers in Sweden, with and without reasons for applying for protection, the possibilities of investigating who they really are, where they come from and why they come, are limited. Approximately 92 per cent do not show correct identification documents, or any identification documents at all… It is a great strain on a small country to support and find housing for so many people (and subsequently also their relatives).

A concerned citizen tells of a “asylum accommodation from hell”:

“At an information meeting with the Swedish Migration Board in our little village with a population of 800 people, we were told that we will have to accept to take in between 50 and 100 new asylum seekers, totalling a number of asylum seekers between 200 and 400, including those who have arrived earlier. A comparison shows that it would be as if the city of Stockholm, at short notice and with no time for preparations and no resources, would receive between 20,625 and 165,000 asylum seekers.

The accommodation for asylum seekers in our village is in deplorable condition. There are problems with mold and daily meals are not prepared on location but are being transported from a city about 60 kilometres away. There are families with children who have lived in this environment for a year. In addition there is obvious asylum fraud, a lot of ethnic conflicts and the schooling for children and young people has occasionally imploded, which is bound to happen when a small class suddenly gets seven additional children with no language skills and no knowledge of the society, including five with special needs, who then suddenly disappear because they either get permissions to stay or get negative decisions.

Emergency services is being called 3-7 days a week to this place at a cost of 5.000 kronor (approximately 520 euro) each time, for various reasons, ranging from fighting among the people who live there to false fire alarm, triggered by bored asylum seekers. We are about 13.000 inhabitants in the municipality and we have to pay.

And as if all this were not enough, there are asylum seekers who sell and/or use narcotics and who bring prostitutes to the place. Several people have made repeated reports to the police, nothing has happened. Many other bad things have happened that make us, the residents of our small village, very worried. And there are only two police officers in our municipality of 390 square kilometres…

We have asked the officials at the Migration Board many questions about what is going on in this asylum accommodation. The answers are usually completely incomprehensible and we feel like we are surrounded by madness. No one is responsible, the responsibility always lies somewhere else, on someone else.

Most people here want to help refugees. On the spot. In dialogue with both the Migration Board and the operators of these substandard accommodations. But this does not work since nobody steps forward and listens and takes any kind of responsibility for anything.

I don’t know what to do! Should I just pretend like nothing is wrong and let the crazyness continue? Surely these kinds of problems must be known among the so-called “responsible parties”? At least we have brought them to many officials’ attention. And there are probably other asylum accommodations in Sweden that are in as bad a condition as the one in our little village. But when everyone looks the other way and pretends the huge problems are not there, at all stages up to the immigration minister and even the Prime Minister, then what can I as an ordinary citizen do? How am I supposed to live with the knowledge that in this awful place people are miserable and that there are families living with children?? What should I do?”

My answer to the concerned citizens is as follows:

Your political representatives across the board, from the municipal level in your little village right up to the Prime Minister’s office, they all know about all of this but they turn a blind eye to it. They accept everything you mention and also bring yet more asylum seekers to these kinds of quickly established, privately run — at a high cost for the tax payers — accommodations for asylum seekers.

They know that if they saw to it that the Aliens Act was complied with — the law that the parliament and the government passed — things would certainly not look like this does and children would not have to stay in unhealthy houses with mold, sharing their living quarters with drug dealers, addicts and prostitutes and experiencing fights and conflicts at a daily basis. The would not need to witness ethnic conflicts and be scared and have very little to do during the days of waiting for a decision from the Migration Board.

If unfounded applications for asylum were stopped immediately (as in the neighboring countries, for example) and asylum fraud had consequences, then the number of asylum seekers would be reduced so significantly that these kinds of problems would hardly exist. But the government and the majority of the members of the Parliament obviously does not want the law to be followed and these are the consequences if their decision. So people — children! — will continue to fare badly and the society will continue to suffer.

Read much more on the catastrophic asylum situation in Sweden at my blog where employees of the Swedish Migration Board have been telling horrifying stories for more than 6,5 years! Use Google translate to get a picture of what is going on in Sweden, the country that its Foreign Minister grandiosely calls “A Humanitarian Superpower”. Merit Wager: Stories from “Sweden, a Humanitarian Superpower” # 1

Fortsættelsen kommet søndag: Stories from “Sweden, a Humanitarian Superpower” # 2 on Sweden as one of the largest receiver of asylum seekers in the EU

Annoncer fra Danske Partner-Ads:


Donér engangsbeløb?Kan du forpligte dig til fast betaling?

  • Machiavelli

    Det er derfor jeg har skrevet Humanismens elendighed som ingen gider læse. Det mest forfærdelige er, at der ingen udsigt er til, at elendigheden stopper. Det er ligesom at sidde i et tog uden bremser på vej mod afgrunden. Diskuterer man kursen, siger de fleste: Det går nok alt sammen, der er ingen grund til at bekymre sig for meget. I dag er der to artikler i JP. Den ene siger: Politikerne taler ikke med befolkningen. Den anden siger: Borgmestre er nervøse for ghetto forsamlinger. Her til er der kun at sige: Nå!

    • ML

      Jeg gider faktisk godt, men er generelt blevet alt for dårlig til bøger (jeg er simpelt hen for træt af mit liv ;-)(ikke ment på en negativ måde, men efter en arbejdsdag kan jeg ikke have energi til den slags og weekender er fyldt med almindelige familie- og praktiske ting, og desuden er det heller ikke de hygge-bøger, man bliver i humør af! – ergo: dur ikke som aftenhygge…

      Bruce Bawers “sov sødt Europa” og “derfor er jeg ikke muslim” samt en af Hirsi Alis bøger står også i min bogreol og venter (to af dem delvis læste). Jeg har det lige som denne blog og Urias- hva’ fa’an er egentlig årsagen til at jeg kigger ind på dem daglig?

      Det er ikke MIG, der trænger til mere oplysning – er det en slags psykisk masochisme? Det kan da ikke ligefrem bidrage positivt til ens sjælefred og psykiske velbefindende at læse om sten på sten der bliver revet ned af det “hus” som vore forfædre i generation efter generation har bygget op. Hvorfor går man ikke ud i solen en vidunderlig søndags sommermorgen i stedet for at spekulere på dette? Jeg ville ønske jeg kunne bidrage til at få dem, der ikke gider orientere sig det mindste (ikke mindst politikere) om dette nye Eurapas komme, hvis ikke der arbejdes ihærdigt imod det (og det er måske endda alt for sent), men det kan jeg ikke.

      Men der er et problem: at ALT for mange af den arbejdende del at den danske befolkning har det en lille smule lige som mig – de kommer trætte hjem, har mange gøremål, og nu om dage holder mange ingen avis (i øvrigt er der langt imellem guldkornene og informationerne i dem) og ser de TV-aviser er informationens ensidig.

      Jeg ville ønske, at nogen havde gode idéer til NOGET, der kunne gøres (Steen og Kim gør, hvad de kan og den allerstørste respekt for det og dem), men budskabet skal jo UD, også til dem, der synes, at de lige nu har det meget godt og det går jo nok og er slet ikke så slemt, fordi ikke ikke læser og hører om, hvad der sker mens de bor på deres fredelige villavej og måske kun bliver forstyrret af et enkelt indbrud i ny og næ…

      Jeg synes i øvrigt at Mosbjerg Folkefest er et fantastisk initiativ – tænk sig at høre meninger og indlæg, fra mennesker der kæmper for vores sag og vores børn og børnebørns fremtid og som må tåle meget, og med mulighed for at debattere, men der er OGSÅ stadigvæk ledige pladser!

  • @ ML: Jeg forstår dig så godt.

    Jeg har også af og til spurgt mig selv, hvorfor jeg gør det? Der er meget tungt og deprimerende stof, jeg allerede vælger at ignorere, også meget deja vu stof, for demokratiet bevæger sig langsomt.

    Sidst jeg hørte Uffe Ellemann sige noget vittigt, var da han svarede en Enhl. person i Folketinget: “Jeg kan ikke tænke så langsomt, som du taler.”

    Mine venner holdt for nylig en fest for mig med sang og mange taler. Når jeg tænker på, hvem der er mine venner, så finder jeg en stor del af belønningen og motivationen der. Også i de fantastiske mennesker fra hele verden, jeg har fået lov at møde på helt nært hold som fotograf. SAMT alle de venner og kontakter jeg har fået i hele Vesten. Endelig genkender jeg en del af mine historier i pressen op til tre måneder efter, det er også en belønning i sig selv.

    Det er svært at sige ‘farvel og goddbye’ til, selvom lysten kan være der.

    Jeg er faktisk heller ikke ked af mine fjender – det er de helt rigtige.

    Men det står mig også klart: Fortsætter dette ti år til, så bliver det ikke uden at jeg fylder mere lystfyldt stof på, som interesserer mig og måske ingen andre. Fotos, musik.

    Jeg har foreresten også ophobet en del bøger, jeg skal have læst. Det tager sin tid, for jeg får hele tiden nye.

  • Machiavelli

    Jeg forstår dig. Hvad kan der gøre? det var også derfor, jeg skrev denne artikel. Problemet er selve demokratiet, der er ved at gå i stå.

    Hvad er demokrati.

    Den danske teolog og kirkehistoriker Hal Koch tegner på en udmærket måde demokratiets funktion i sin bog: Hvad er demokrati.
    For det første fungerer et demokrati ikke automatisk, fordi et antal politikere får flest stemmer ved et folketingsvalg. Det radikale venstre er jo et pragteksempel på dette. For tiden er uvidenheden i befolkningen alarmerende mht. udviklingen. Dels fordi enkelte partier bruger deres politiske flertal til at føre en for Danmark katastrofal politik vedr. multikulturen og fortæller vælgerne, at alle kulturer er gode nok, verden lider og vi skal derfor være tolerante og humane overfor den fattige verden og invitere den indenfor grænserne. Her har vi Socialdemokratiet, de radikale , SF, de konservative og Enhedslisten. Men det kunne jo være, at denne fremmedpolitik er en katastrofe. Men vi får officielt bare ikke noget at vide om denne fare.

    Men det kunne jo vare, at denne indvandrerpolitik på længere sigt vil føre til en katastrofe og opløse Nationalstaten og ende i et kæmpemæssigt Europæisk kaos, der vil få Den Fransk Revolution til at ligne en spejderlejr. Det er vel et bud, der burde få en ansvarlig politiker til at have øjenbrynene. Men bortset fra DF, er der ingen politikere, der hæver øjenbrynene, selv om den sociale udvikling i Danmark og ikke mindst i de større Europiske lande som Rusland, Tyskland, Frankrig og England socialt set er ved at udvikle sig katastrofalt..

    Men hvis politikerne ikke kan se katastrofen ved den førte fremmedpolitik, så skulle det jo være de sociale mediers pligt at interesserer sig for og undersøge fremmedpolitikken og udviklingen og fortælle politikerne og befolkningen det. Det er derfor vi har en fri presse. Friheden til at undersøge hvad der er farligt for samfundet. Men fremmed-politikken beskæftiger de sociale medier i Danmark sig stort set ikke kritisk med. Og hermed er det bevist, at ordet: fri presse er en vittighed.
    Journalisterne skulle ikke kunne sove om natten af bar iver efter at undersøge den indvandrerpolitik, der med åre med stor sandsynlighed vil føre Danmark direkte ud i den Europæiske sump. Samtidig kunne de også beskæftige sig med, hvorfor sammenhængskraften i samfundet ganske tydelig er under nedbrud, og dermed danskernes evne til at identificere sig som en del af et folk i en national stat, der bygger på værdierne af en historisk kulturel udvikling.

    Journalisterne kender kun ordet Nationalstat af navn og kan dårligt stave til sammenhængskraft, for jeg har ikke set en eneste avis kritisk beskæftige sig med samfundets helt tydelig faldende sociale orden, de stigende drab i familierne, den stigende indlæggelse af psykisk syge, ( ikke mindst børn). Selv udviklingen i trafikken hvor det er blevet farligt at gå over for grønt, fordi folk har spiritus i blodet eller problemer i hovedet og tordner overfor rødt er ikke af interesse. Samtidig interesserer pressen sig heller ikke for, hvorfor det helbredsmæssigt er blevet farligere at gå en tur i nattelivet, hvor der snart ikke går en dag, hvor der ikke er en eller anden, der mister livet. Der er vigtig ting, som fx Lars Løkke Rasmussens bukse-indkøb. Udviklingen er ikke af interesse.

    Det demokratiske problem viser sig ved, at det ikke er nok bare at give folk en stemmeseddel i hånden, fordi politikerne rider deres egne ideologiske kæpheste ikke mindst i samarbejde med embedsmændene. Der mangler et element som vi kan kalde sandheden. Sandheden om samfundets måde at fungere på, sandheden om politikernes måde at lukke øjnene for multikulturen og ikke mindst hvad den kan føre til. Som Hal Koch peger på i sin bog, er det centrale element samtalen. Samtalen mellem befolkning og politikere i fællesskab for at finde sandheden.

    Men det er ikke en søgen efter sandheden, når en politiker som Zenia Stampe fx skriver en artikel i Politiken og fortæller folk, at de tænker med stenalder hjernen, fordi de ikke falder i svime over indvandrerpolitikken. Hvorfor er dele af befolkningen urolig? Ved den noget om multikulturen, som politikerne har overset? Det er ikke befordrende for den demokratiske samtale at fortælle befolkningen ,at de har jord i hovedet.
    Men samtalen i Danmark er gået i stå eller snarere ,den har aldrig været der. Og derfor interesserer en stor del af befolkningen sig ikke for udviklingen, skønt det er katastrofalt. Ved sidste Folketingsvalg var fremmedpolitikken på sidste valgaften end ikke til diskussion. Det var et for urent et emne at diskutere.

    De sociale mediers må ansætte nogle journalister som ikke er tynget af deres ideologier og som fx forsker i tidens største problem, som hedder multikultur. Hvad og ikke mindst fører multikulturen til for samfundet og dets sammen- hænge?
    Er samfundsudviklingen tilfældighed eller er der skjulte sandheder. Vi kender ikke sandheden som Hal Koch siger, og derfor må befolkningen, de sociale medier og politikerne tale sig frem til sandheden i fællesskab. Hvor ligger sandheden om den måde samfundet fungerer på? Hvor ligger problemerne? Og ikke mindst hvor ligger faren med med multikulturen? Og det sidste spørgsmål er tidens mest afgørende i relation til udviklingen på længere sigt, for Danmarks kulturelle værdier er under sammenbrud.

    Når den slags forhold endelig kommer til diskussion, viser al erfaring, at i langt overvejende grad henter medierne en eller anden professor ind, som forklarer i indviklede vendinger, at der intet er at blive urolig over. Dagen efter udtaler en minister fra regeringen, at verden lider, og at der derfor ikke bliver rørt et komma i indvandrerpolitikken. En anden måde at fortælle folk på, at de har jord i hovedet, hvis de ikke er enige i denne humanisme.

    • nobody

      När skall vi lära oss av det förgågna? Och vad för lärdommar skall man dra av nedanstående bok?

      They Thought They Were Free

      The Germans, 1933-45

      Excerpt from pages 166-73 of “They Thought They Were Free” First published in 1955 [1]

      By Milton Mayer

      “But the one great shocking occasion, when tens or hundreds or thousands will join with you, never comes. That’s the difficulty. If the last and worst act of the whole regime had come immediately after the first and smallest, thousands, yes, millions would have been sufficiently shocked—if, let us say, the gassing of the Jews in ’43 had come immediately after the ‘German Firm’ stickers on the windows of non-Jewish shops in ’33. But of course this isn’t the way it happens. In between come all the hundreds of little steps, some of them imperceptible, each of them preparing you not to be shocked by the next. Step C is not so much worse than Step B, and, if you did not make a stand at Step B, why should you at Step C? And so on to Step D.”

      “And one day, too late, your principles, if you were ever sensible of them, all rush in upon you. The burden of self-deception has grown too heavy, and some minor incident, in my case my little boy, hardly more than a baby, saying ‘Jewish swine,’ collapses it all at once, and you see that everything, everything, has changed and changed completely under your nose. The world you live in—your nation, your people—is not the world you were born in at all. The forms are all there, all untouched, all reassuring, the houses, the shops, the jobs, the mealtimes, the visits, the concerts, the cinema, the holidays. But the spirit, which you never noticed because you made the lifelong mistake of identifying it with the forms, is changed. Now you live in a world of hate and fear, and the people who hate and fear do not even know it themselves; when everyone is transformed, no one is transformed. Now you live in a system which rules without responsibility even to God. The system itself could not have intended this in the beginning, but in order to sustain itself it was compelled to go all the way.”

      “You have gone almost all the way yourself. Life is a continuing process, a flow, not a succession of acts and events at all. It has flowed to a new level, carrying you with it, without any effort on your part. On this new level you live, you have been living more comfortably every day, with new morals, new principles. You have accepted things you would not have accepted five years ago, a year ago, things that your father, even in Germany, could not have imagined.”

      “Suddenly it all comes down, all at once. You see what you are, what you have done, or, more accurately, what you haven’t done (for that was all that was required of most of us: that we do nothing). You remember those early meetings of your department in the university when, if one had stood, others would have stood, perhaps, but no one stood. A small matter, a matter of hiring this man or that, and you hired this one rather than that. You remember everything now, and your heart breaks. Too late. You are compromised beyond repair.”

      “What then? You must then shoot yourself. A few did. Or ‘adjust’ your principles. Many tried, and some, I suppose, succeeded; not I, however. Or learn to live the rest of your life with your shame. This last is the nearest there is, under the circumstances, to heroism: shame. Many Germans became this poor kind of hero, many more, I think, than the world knows or cares to know.”

      [1] http://www.informationclearinghouse.info/article11845.htm

      Och här kan du läsa hela boken!!!

      https://ia600200.us.archive.org/5/items/theythoughttheyw027497mbp/they thoughttheyw027497mbp.pdf

      • Skåning

        “The supreme function of statesmanship is to provide against preventable evils.”

        – Enoch Powell

        Och jag vidhåller att om den typen av självrannsakan som Milton Mayer här berättar om, även hade gällt de som naivt beundrade Stalin (och i stor utsträckning fortfarande gör), så hade vi haft ett mycket bättre samhälle idag. Det fanns ett fåtal ärliga journalister som redan 1933 berättade om det som hände i (mestadels) Ukraina, exempelvis Gareth Jones. Men inte ens det han såg med egna ögon kunde beskriva den omfattning och de grymheter som följde. Men eftersom Stalin stod som vinnare och en slags hjälte efter WWII, så har detta aldrig skett. Även dåtidens naiva liberaler avfärdade allt som överdrifter, i sin fascination över det “goda avsikternas” klasslösa samhälle. Ingen Stalin, ingen Hitler.

  • Ossian

    Anbefaler sider som Wayback Machine https://archive.org/web/for å finne artikler som er slettet. Der kan man fort finne artikkelen det skrives om:

    https://web.archive.org/web/20090417152021/http://sydsvenskan.se/malmo  /article11967/Malmobor-flyttar-bort-fran-invandrarna.html

  • Ossian

    Et ord hektet seg på og adressen ble feil, https://archive.org/web/ skal det være.

  • Charles Nielsen

    Sikke da et par skøre feltmadrasser. 🙂 🙂

  • Lenn

    Hahaha! Jeg må simpelthen grine ad de svenskere, for er de ikke 8-10 pansere om at ordne 3 stk. idioter? Det ser skidt ud for Sverige, for når de er så hjernevaskede, at de ikke tør gennemtæve sådanne lømler – sikkert fordi disse er indvandrere, og så kunne der komme racismesag – så er der ikke mere håb. Al fremtidig opstand er kvalt, længe inden det ville kunne være begyndt. Havde samme scene udspillet sig i New York, da havde for det første passagererne banket spaden, eller også havde politiet! En skandale, Sverige!

  • HH

    Hal Kochs “Kirkens historie fra apostletid til atomtid” (svensk översättning “Från apostlatid till rymdålder.Kort kyrkohistoria av Hal Koch”) kom i mina händer och jag har läst den på kvällarna och glatt mig åt en utomordentligt kunnig historier. Framförallt gladdes jag åt Kochs genomgång av den tyske teologen Schleiermacher som jag själv sätter högt. S var en 1800-talsteolog. Så här skriver Koch med utgångspunkt från den tyske teologen:

    “Religionen är varken metafysiska lärosatser eller moraliska föreskrifter; den är till sitt väsen varken tänkande eller handling, utan åskådning och känsla, sinne för det eviga; den har sin egen provins i människosinnet, själva livskänslan; med utgångspunkt härifrån fortsätter han att bestämma religionens väsen som den absoluta beroendekänslan, det obetingade beroendet av Gud. Synden består inte i enskilda handlingar på det moraliska planet, utan i allt som bryter detta beroende, allt som skiljer oss från Gud. – – – I hela sitt tänkande strävade han efter att förena kristendomen med kultur och vetenskap.”

    I en annan bok har jag läst mer om Schleiermacher som framförallt betonar skillnaden mellan den vetenskapliga världen och tro – att bägge är två delar som hör till det vi behöver för att vara människor.

    Det som skrivits ovan om Hal Koch väcker mitt intresse. Vad har han skrivit mer? I den bok jag har och har läst ser jag en person med en djup kunskap som jag sällan ser idag.

    Ge mig gärna mer uppgifter, tack!

  • norje

    Reinfeldt har virkelig kjørt landet åt skogen, uten politisk og folkelig reell motstand. Folk virker granatsjokket over at en borgerlig politiker har bestemt seg for å føre en mer liberal innvandringspolitikk en sossarne noen gang kunne drømt om, det er jo litt av et svik.

    • Morten – – –

      Reinfeldt? Jamen, det er jo Sveriges demokratisk valgte statsminister! Han er da ikke kørt i skoven med nogen! Han har et massivt flertal bag sin politik. Hvad er det dog for en måde at tale om en folkevalgt statsleder på! Reinfeldt fører den politik, han har mandat til at føre.

      Både Sverige og Danmark er demokratier, hvor vælgerne er højeste autoritet. Der sker intet i disse lande, uden de stemmeberettigedes udtrykkelige billigelse, senest udtrykt på valgdagen. Kritik af den ad flere omgange vælgersanktionerede politik er naturligvis helt´malplaceret i bundsolide demokratiske stater som hhv. den svenske og den danske. En sådan mistillid til almindelige svenskeres dømmekraft og oplysningsgrad er både uvidende og arrogant. Selvklart er indvandringspolitikken udtryk for folkeviljen i Sverige. Er man fortsat i tvivl, har man mulighed for at konstatere det på ny, når der atter er valg til Riksdagen.

      – – –

  • Peter

    Opprørende å se.

    I de landene disse menneskene komme fra er de redd politiet, men i Sverige har de absolutt ingen respekt for politiet.

    Dette er fruktene av det feminiserte dialogsamfunnet. Jeg synes virkelig synd på det svenske politiet. Men hvorfor sier de ikke fra?