Choudhary glat som en ål. Læg mærke til, hvordan han undgår at svare ‘ja’ til spørgsmålet, om ISIS er udtryk for koranens lære. Han er dog kommet i menneskehænder, for Levant kan en hel del om islam i modsætning til f.eks. Martin Kranik, der interviewede ham for nogle måneder siden. Choudhary er ind imellem befriende ærlig om koranens barbari, men han er også en skamløs løgnhals, når det passer ham, og han er en terrorsympatisør. Han lever af engelske skatteydere i det han kalder financial jihad, dvs. svæk de vantro ved at udytte dem. Se også Tarek Fatah’s analyse.

Den selektive solidaritet

Om det er synd for et offer, afhænger af hvem gerningsmanden er. Daniel Nordstrøm, der blev myrdet i Malmø af muslimer for sin homoseksualitet, havde de forkerte gerningsmænd. Muslimske kvinder, der bliver banket gule og blå af deres mænd og ikke sjældent myrdet, har de forkerte gerningsmænd. Anne Knudsen anmelder i Weekendavisen Lars Åberg (tekst) og Åsa Sjöström (foto): Sommarens skiraste ljus. Om det dolda våldet mot kvinnor och barn. 255 sider.

Skjult vold. Krisecentrene i Sverige er fulde af kvinder, der er blevet tævet af deres mænd. De allerfleste af disse mænd kommer fra Mellemøsten eller Afrika. Det er politisk ubekvemt, så kvindernes problemer er dobbelt fortrængte.

Ved det svenske Riksdagsvalg på søndag er det meget muligt, at der kommer et feministisk parti i parlamentet. Men det er ikke sandsynligt, at nogen af kvinderne i Sommarens skiraste ljus har stemt på Feministisk initiativ; det er svært at komme til at stemme, når man lever skjult og i rædsel for sit liv. Det er svært at interessere sig for de store linjer, når man hele tiden må se sig over skulderen af frygt for at blive fundet af sin ægtemand eller hans familie. Og i Sverige er det svært at få politisk ørenlyd for et systematisk problem, der er knyttet til indvandring fra den muslimske verden. Heller ikke det feministiske parti har givet udtryk for særlig interesse for de mange kvinder fra indvandrerfamilierne, der er ramt af ganske konkret vold.

I Sverige forholder det sig som i Danmark; de allerfleste af de kvinder, der søger tilflugt i krisecentrene for voldsramte kvinder, flygter fra mellemøstlige ægtemænd. Krisecentrene beskytter dem og deres børn en tid og hjælper dem med kontakter til myndighederne, som efterhånden kan skaffe dem bolig, beskyttet identitet, penge og måske uddannelse og arbejde.