24
sep
Seneste opdatering: 25/9-15 kl. 0931
42 kommentarer - Tryk for at kommentere!

“EU-migranter” er svensk newspeak for dem vi i Danmark kalder zigøjnere. Jeg krydsede for nogle år siden grænsen fra Belgien og Tyskland ved Maastricht. Min meget erfarne rejsefælle udbrød: “Endelig i et land hvor alting fungerer.”

Enhver der kender det latinske Europa ved, at det skal man ikke lige regne med der. Sådan havde man det også i snart ældre tider, når man tog færgen til Malmø eller Helsingborg. Alt var skinnende rent, man kunne kysse lokummerne, folk lugtede af sæbe og de fleste var enige om at overholde lovene. Dette er ved en ihædig politisk indsats nu kun en fjern drøm.

Den uskyld og tabte sociale kapital er borte for altid. Dagens svenske engighed skal erstattes af et andet socialt klister, magt, og den er der bare ikke. “Politiet kommer ikke når man ringer,” har det heddet i Sverige et par årtier. Idag noterer man sig, hvis en forbryder bliver fanget og får en nogenlunde fornuftig dom. Når en skole faktisk lærer børnene noget og læreren ikke bliver overfaldet eller ryger på psykiatrisk afdeling.

I Janne Josephsons dokumentar ser man til hvilke yderligheder ansvarsforflygtigelsen er kommet i Sverige. Myndigheder der ikke vil være myndige, voksne vil ikke være voksne. 40 sigøjnere er flyttet ind i en lille by i Bergslagen og har vendt alt  på hovedet.

Nogle er endda flyttet ind i i et sommerhus, fra hvilket  hverken politiet eller Kronofogden har vist nogen vilje til at fjerne dem. De 80 årige ejere skal selv rejse hjem fra udlandet og konfrontere sigøjnerne. Kronofogden vil gerne vide, hvad de hedder, og det kan de ikke finde ud af at spørge om selv. De lokale henviser til deres deres jagtvåben som den sidste udvej, fordi der ikke er anden myndighed, end den de selv kan etablere. Hvad kan det ende med?

I adskillige år okkuperer 400 sigøjnere en privat grund i Malmø. Ingen myndighed ville rydde grunden for ejeren. Det hele flyder kort sagt, og problemet kommer selvfølgelig fra vege rigspolitikere, der kun vil have de behagelige sider af magten, men svigter folket.

Vi ser det i større skala i forbindelse med “flygtningekrisen”, men det er både tydeligere og værre i Sverige. Et viljesløst Vesteuropa, men et beslutsomt Østeuropa. De har ikke oplevet 68, kun “den virkeliggjorte socialisme.” Vesteuropæerne er lallende hippier af mangel på den oplevelse. De er modne til en Lord of the Flies oplevelse, ingen mere end svenskerne.

Det kan føres tilbage til 1968, der vandt mere knusende i Sverige end nogen andre steder, og til en almen feminisering af politikken. Der er alt for mange bløde, humane drøs i svensk politik, og de går rigtig dårligt med de nye okkupanter. Som altid når man ser magttomrum, kan det blive fyldt ved hjælp af blodsudgydelse. Amatørernes pseudogodhed, alle disse gode viljer, ender med ondskab.

Læs Marcus Birros En fruktansvärd, helvetisk och ordlös sorg. Den dækker mine følelser, ved det jeg ser. Dog ikke for dem, der er skyldige i disse tilstand. Hvad dem angår, er ordet “hajtsajt” om denne blog, nok det mest dækkende. (Men kan også se programmet på SVT her.)

I dag: Migranterna måste kunna vräkas


Donér engangsbeløb?Kan du forpligte dig til fast betaling?