27
feb
Seneste opdatering: 28/2-16 kl. 0027
19 kommentarer - Tryk for at kommentere!

Det var i forgårs, det gik op for mig, at det var 30 år siden i dag, at Olof Palme blev myrdet. Jeg lod tankerne gå tilbage, til der hvor jeg befandt mig dengang, i en hytte i skovene mellem Osby og Hästveda i Nordskåne. Til dem jeg var sammen med, da beskeden kom. En dansk-svensk læge, en finsk veninde og nogle andre, som står står temmelig tåget i dag.

Det var et fuldstændigt chock i 1986, at en nordisk statsminister var blevet myrdet, og ikke mindre af at det senere kendte “Palmehatet” var omhyggeligt underspillet af svenske medier. Han var virkelig ualmindeligt forhadt de senere år, og vi levede i komplet uvidenhed om det. Han burde have fået lov at leve videre, siger mine venner, og se effekterne af sin egen multikultur og kommunismens fald. Det kunne være interessant, hvordan den højt begavede Palme ville have reageret. Pludselig snævrede disse tredive lange år ind til få minutter, og jeg blev  mindet om, hvor kort livet er. Det kunne have været i går, Palme blev myrdet, og jeg gøs.

Mediepropaganda virker, det kan ikke bortforklares. Folk i al almindelighed tror, Christer Petterson gjorde det, og det er kommet op igen på det seneste. Se overalt, Petterson gjorde det, ‘case closed’. Ikke mange ved mere om Palmemordet end kriminologprofessoren Leif GW Persson, som har siddet med alle akterne. Han udelukker Christer Petterson, se selv, hvad han siger om det. “Sporene fører direkte ind i statsapparatet,” siger Leif GW, og “derfor bliver det aldrig opklaret.” Siger jeg. Christer Petterson, glem det!

Der bliver ikke talt frit om mordet i Sverige før Lisbeth Palme er død. I videoen ovenfor tales der frit overfor Mårten Palme, og han knalder røret på. Naturligvis, familien har altid håbet på Christer Petterson. Selv nu fra hans grav. Han døde iøvrigt af en dårligt belyst kraniefraktur, slog nogen ham ihjel? Det er en sag som myter og onde drømme gøres af, og Palmemordet er selv en ond drøm, Sverige ikke lader til at vågne af nogensinde. Sverige går fra det ene mareridt til det næste.

I 2012 omtalte jeg filmen om Palme, der havde biografpremiere det år, og tager behørigt hensyn til Lisbeth. Den har så mange kvaliteter den kan have, uden at fornærme familien Palme, Læs hvad jeg skrev: Sankt Olofs selektive diktaturkritik. Det er stadig mærkeligt, at det kun var i forgårs, og at ingen i grunden er blevet klogere på tredive år.

Mens tiden går, forsøger jeg at forlige mig med dens gang. Der er et mørke, som få vil se ned i, og derfor bliver det bare mørkere.


Donér engangsbeløb?Kan du forpligte dig til fast betaling?