7
Nov
Seneste opdatering: 11/12-12 kl. 2044
22 kommentarer - Tryk for at kommentere!

PALME Regi: Kristina Lindström och Maud Nycander Med: Lisbet Palme, Ingvar Carlsson, Carl Bildt, Desmond Tutu m.fl. Längd: 1 tim 45 min

En høj mand går bagfra op på Olof Palmes venstre side, lægger højre arm om ham og spørger om han er Olof Palme. Et skud fra en Smith og Wesson 345 Magnum flænser hans aorta højt oppe. Morderen skyder med den frie venstre hånd. Han må have været død sekunder efter han ramte fortovet ud for Dekorima på Sveavägen. Ikke ti kirurger på stedet havde kunnet reddet hans liv.

PALME begynder med mordet og spoler baglæns. Jeg var med et blandet, internordisk selskab i Grand Teatret i går og se filmen om Olof Palme, og det er lige før, at det gode norsk-svensk selskabs kommentarer bagefter var det interessanteste. Filmen er dog seværdig for os der gjorde perioden med, først og fremmest på sin rigdom af fotos og filmklip, og på venner og families mere personlige beretninger om Palme, men det er og bliver et retoucheret, forskønnet portræt af Olof Palme, og man undrer sig over at det åbenbart ikke er muligt at lave noget skarpere her 26 år efter mordet på Sveavägen. En sådan film kunne formentlig ikke have Lisbeth Palme, de tre sønner og families nærmeste venner med som gennemgående medvirkende.

Navnlig Palmes elitære barndom og ungdom står stærkt i filmen. Der er ingen tvivl om, at han er lynende begavet, temperamentsfuld og efterhånden også veluddannet, hvilket ikke nødvendigvis skal forveksles med politisk tæft. 1960 erne er Palmes glanstid ligesom det er Sveriges. Det bare drejer sig om at fordele de formuer landet tjener. Det er denne bølge, der bærer ham oppe, og filmen kan ikke skjule, at da han dør som 59-årig, har han passeret zenith og hans idealisme fået mange ridser i lakken i mødet med virkeligheden. Han længes væk fra svensk indenrigspolitik, efter sigende til en generalsekretærpost i FN.

1970 og 80- erne viser en mindre vellykket, men stadig arrogant Palme, der giver sig ud i udenrigspolitiske fantasterier samtidigt med at Socialdemokratiet mister magten for første gang i 44 år.

Danske anmeldere er temmelig kritikløst begrejstrede. Berlingske mener den er ‘mesterlig’. Det er den ikke. Den er interessant fordi Palme er interessant, ellers er den ganske ordinær. De lægger ikke mærke til, hvor let filmen går henover de mørkere sider. Nogle omtales nænsomt i forbifarten: IB affären, Geijer affären, Cuba talen, som er Palmes hyldest til Castro og Cuba afleveret medens cubanske socialdemokrater sidder fængslet i Castros Gulag.

Palmes kritik af USA, Israel, Chile, Portugal, Grækenland, Sydafrika er frontal, mens han er – trods det at han er antikommunist – ganske tavs og lamefrom overfor DDR og Sovjet og endda hylder folke- og massemorderen Pol Pot med ordene “”en stor seger för folkens rätt att bestämma över sitt eget öde”. Om ayatollaherne i Iran sagde han, at de “”bygger upp sina demokratiska institutioner med pedantisk noggrannhet”. Om Gaddafis diktatur sagde han, at det er ”i linje med vår politik”. Den danske Schlüter-regering sammenlignede han med militærjuntaen i Argentina. Palmes fordømmelse af bombningen af Hanoi i julen 1972, var sand og rigtig i ‘sakfrågan’, men det er ikke sådan man kritiserer en allieret, der garanterer ens frihed.

Er det en stor statsmands vurderinger og sunde dømmekraft? Nej, nok var han en usædvanlig begavet, karismatisk politiker, der vakte opsigt ved sit frisprog, men hans politiske kompas var helt upålideligt, impulsivt og uden overblik. Han vil alligevel gå over i historien og mytologien alene af den grund, at han blev myrdet og måske fordi så lysende begavelser nu om stunder holder sig langt væk fra det politiske liv.

I Danmark vil han blive husket og dyrket af socialdemokrater og fordi Skjoldsgade på Østerbro kom til at hedde Olof Palmesgade, men i biografen var der ikke én blandt publikum, som var under 45 og som altså var yngre end tyve, da han blev myrdet. Om tyve år er han en lyd, nogen nok synes de har hørt et eller andet sted, ligesom Hjalmar Brantings Plads, der ligger et stenkast fra hans gade.

Filmen gør meget ud af “Palme-hatet” som noget helt exceptionelt, et særligt matyrskab som bare Palme skulle udholde. Det var slemt nok, men ikke værre end så mange politikere oplever. Hadet mod Mona Sahlin har været enormt. Ville Pia Kjærsgaard kunne gå uden livvagter gennem Københavns gader til en biograf med sin mand? Er smædetegningerne af hende mildere end dem af Palme?

Da jeg kommer ud i Mikkel Bryggersgade bagefter tænker jeg, hvor ærgerligt det var, at Palme ikke kom til at leve under og efter verdenskommunismens kollaps, – i det lys kom mordet i 1986 Palmes eftermæle belejligt – og at filmen ikke er den film, den kunne og burde have været. Han har ikke været død længe nok.

Trods det er den værd af se for alle interesserede, der vil mindes den svenske verden af i går, som trods det at ikke alle har opdaget det, er forsvundet for evigt. Mordet på Palme var begyndelsen til enden for et svensk selvbillede, det ikke virker helt psykisk sundt at dyrke og opretholde endnu så længe efter. Jeg var i Sverige, da det skete. Mit Sveriges-billede har ikke været det samme siden dengang. I 1992 kommer den svære økonomiske krise og masseindvandringen løber amok. I 2003 myrdes Anna Lindh af en serbisk nationalist, man ikke lykkes med at erklære utilregnelig og derefter hastigt stuver af vejen, og resten er…..hverdag på bloggen når jeg udholder at iagttage det.

(“Den selektive dikaturkritik” er et lån fra Per Ahlmark og om bordel-Geijer affæren sendte Veckans Brott på SVT i går – fra minut 28:15. Eget foto af studenten Palme er taget fra biograflærredet.)


HH

Posted: 7 November 2012 - 20:34 - Reply

Jag satt på min tidningsredaktion och tv:n var på. Erlander talade och talade – var det möjligen upptakten till ett val? jag minns inte – och bredvid honom (det här var någon gång i början på 1960-talet) satt en man som jag inte kände till, varken namn eller position. Men min första reaktion var denna: den där mannen ser mycket intelligent ut. Och han ser farlig ut! Jag hoppas han inte blir statsminister i vårt land! Jag kommer precis ihåg det jag tänkte. Mannen var, fick jag veta senare, Olof Palme.

Helt klart var han en utomordentlig begåvning. Men inte som politiker! Han förstod aldrig att den demokratiska scenen helt enkelt inte var till för sådana utspel, när det i själva verket handlade om kompromisser.

Ja, en leende Palme tillsammans med en leende Castro… Jag vämjs över den bilden, för i samma veva intervjuade jag flyktande kubaner, vanliga enkla människor som inte klarade av Castros diktatur. Där fick jag källan till det Kuba som alla tycktes älska.

En natt i september ringer en anhörig och berättar om att Palme skjutits, mördats, på en gata i Stockholm. Plötsligt rann någonting av mig och jag säger tyst för mig själv: men var han så farlig? Egentligen?

De danska raderna ovan bekräftar bara min egen bild. Tack för dem. Nej, jag ska inte se filmen…

    steen

    Posted: 7 November 2012 - 20:56 - Reply

    @HH: Det er en af filmens mere interessante dele, Erlanders og Palmes forhold, der er som et far og søn. Palme havde jo mistet sin egen far da han var syv år.

    Erlander må have været betaget af denne veltalende, begavede 25 årige, der talte flydende fransk og et engelsk, der var langt bedre end alle andres, der er årgang 1927. Det er ikke svært at se, hvorfor Palme kommer til at gøre lynkarriere. Men du har nok ret – politiker skulle han ikke have været. Hans fejlskøn deler han med så mange andre mindre begavelser.

PK

Posted: 8 November 2012 - 08:17 - Reply

Nogle mente at Palme ønskede at blive Generalsekretær i FN , og derfor ville han ikke
gå hårdt mod de diktaturlande han besøgte.
Om denne teori er et forsøg på at forstå et svigt på højt plan ved jeg ikke , men det kunne være.
Dag Hammerskøld var jo næsten en mystisk skikkelse og det var jo et forbilled at have.

HH

Posted: 8 November 2012 - 11:25 - Reply

Tack till Steen och PK för raderna. Jo, jag har också hört historien om Palme som tilltänkt generalsekreterare för FN men det var kanske andra röster. Och tydligen var han, trots sin obestridliga intelligens, inte människa att matcha denna roll.
För Hammarskjöld var det en annan sak – han blev ju helgonförklarad i USA när han lyckades lösgöra ett antal amerikanska flygare som fastnat i Kina. Och boken Vägmärken som till en början sågs med misstro bland honoratiores i Sverige har alltid varit en storsäljare i USA. Amerikanska vänner till mig talar alltid om boken. Där heter den Vagmarken och står i många bokhyllor det stora landet. Men generalsekreteraren kom från en mycket kristen miljö. Modern var varmt kristen och Dag var yngste sonen.
Det har uppstått en del funderingar runt Hammarskjölds plan som “for i backen”. Spekulationerna fortsätter. Själv stod jag vid teleprintern på min dåvarande tidning och såg texten från AP komma fram. “Hammarskjölds plan borta”. Bedlam broke, som det heter på engelska. Jag talade min redaktionschef och fick uppdrag att intervjua de piloter och färdmekaniker jag kände från tidigare reportage. Av dem fick jag följande beskrivning: en pilot tittar efter horisonten. Ser han inte horisonten tittar han på sina instrument. Fungerar inte instrumenten “kör han i backen”.
Jag kan bara spekulera. Men landningsbanan i Ndola var nersläckt eftersom man fått uppgifter om att Hammarskjölds plan inte skulle komma den kvällen.
Och nästa fundering som analogi: hur kunde det norska, moderna och välutrustade planet köra rätt in i bergväggen på Kebnekajse? Var det i mars det hände? Jag har ännu inte hört något om orsaken. Men som en pilot sa till mig: “kom ihåg att även piloter är människor. Man kan göra alla möjliga fel och det spelar ingen roll hur kunnig och vältränad man än är.”

    Nils

    Posted: 8 November 2012 - 12:33 - Reply

    Det siger ikke så meget om Palme, men Kebnekaise skete fordi Kiruna gav en højde til nordmændene, som svarede til lidt under toppen på bjerget. Det kan være lidt svært at forklare, hvorfor det ikke var svenskernes skyld, at ulykken skete, og måske er det derfor, der ikke har stået så meget om det. Nordmændene opfattede det efter alt at dømme sådan, at de var clearet til at gå ned til den pågældende højde, men flyet var ikke i et område, der var kontrolleret af Kiruna. Nordmændene havde selv ansvaret for at navigere, hvilket turde være helt indlysende og selvfølgeligt både for flymandskabet og for tårnet i Kiruna, så det kan vel nærmest kaldes en tanketorsk – eller hjärnsläpp, som man siger på svensk. De har fået en højde, de kan gå ned til, når de vil og kan, men har opfattet det, som at de var clearet til den pågældende højde. De har formentlig slet ikke opfattet ulykken.

    steen

    Posted: 8 November 2012 - 14:32 - Reply

    HH: Noget tyder på, at flyet ikke bare ‘forulykkede’. Då så for kort tid siden?

    Review – Who Killed Hammarskjöld? Susan Williams’s investigation uncovers new evidence surrounding the unsolved mystery of UN Secretary-General Dag Hammarskjöld’s death.

    Der er mange kilder til det, også øjenvidner, der så flyet blive beskudt. Findes på You Tube, hvis man kan finde det.

    Iøvrigt bliver PALME anmeldt her fra minut 24. Det er med bla. DR’s daværende Stockholmskorrespondent Jørgen Poulsen, så man kan nok vente sig lidt af hvert. (Jeg har endnu ikke hørt det.)

      Nils

      Posted: 8 November 2012 - 17:02 - Reply

      Store ulykker kræver store forklaringer så FNs generalsekretær KAN ikke bare skvatte ned med en flyver. Det strider mod naturen. Billederne af flyet og af det høje lig, som begge er forholdsvis hele, tyder dog på CFIT og ikke eksplosioner eller nedskydning.

    PK

    Posted: 9 November 2012 - 18:26 - Reply

    Tak for baggrund stof om Dag Hammerskøld.
    Den bog du omtaler , mon den er i boghandlen i helsingborg?
    Een bor i Helsingør, så det er bare over en tur.

    Jeg må have læst mere om denne “Figur” udi i politik.

Stefan Borg

Posted: 8 November 2012 - 14:58 - Reply

Apropå piloter: mellan 1973 och 1983 var jag själv fältflygare i flygvapnet, drakenpilot. 1982 tror jag att det var var jag utlånad från F16 till F13 i Norrköping. Sent om eftermiddagen får jag och de andra piloterna veta att vi ska flyga hederseskort nästa dag med fyra flygplan. För vem, undrar vi. För Ceaucescu svarar divisionschefen. Order uppifrån… Bara en kort tid tidigare hade jag läst Paul Gomas bok om tiden han tillbringade i ett rumänskt fängelse, och torterades, som oliktänkande. Efter en sömnlös natt går jag in till divisionschefen och berättar att jag inte tänker flyga om jag skulle bli uttagen till eskorten. Divisionschefen lyssnar till allt jag kan säga och säger till sist: OK, jag tar väl någon annan då. När jag frågar varifrån ordern har kommit säger han: Från högsta ort. Från ÖB, undrar jag? Nej, från Palme, blir svaret. Ceaucescu fick sin hederseskort senare när han kom hitflygande, men utan mig.
Ingen stor grej för världen, kanske, men för mig bidrog händelsen starkt till att jag insåg att det var dags att lämna flygvapnet. Under Palme ville jag inte tjäna.
Om Palmes förhållande till svenska folket. Det var ett trosförhållande. Vad Palme gjorde var inte alltid det etiskt bästa, men vad Palme gjorde var alltid det rätta, det mest rationella — och kunde man inte förstå det, så måste man tro det. För så bör man förhålla sig till en landsfader.
Som son till en troende socialdemokrat har jag sett detta på nära håll.

Le Chiffre

Posted: 8 November 2012 - 20:55 - Reply

I pedanthjørnet, måske, men der er altså rod i beskrivelsen af mordet. (Hvor kommer den i øvrigt fra, det vises/rekonstrueres jo ikke i filmen, der er i øvrigt er aldeles fortrinlig.)

1) Morderen lagde med god sandsynlighed en hånd på Palmes skulder; men i fald var det, iflg. vidnebeskrivelsen, den venstre og ikke den højre.

2) Det eneste vidne, der kan besvare spørgsmålet om morderen tiltalte Olof Palme var hustruen Lisbet. Hun har aldrig sagt noget desangående – man ved ikke, om morderen tiltalte Palme. Slet ikke hvad han eventuelt skulle have sagt.

3) Hvis det var en Smith & Wesson-revoler, hvilket der er rimeligt, men bestemt ikke stensikkert belæg for, var det formentlig en kaliber 357.

4) Skuddet var øjeblikkeligt dræbende. Palme afbødede ikke engang sit fald mod fortovet (liget havde et stort mærke i panden fra faldet).

Resten af beskrivelsen er fin nok. Biografisk er filmen interessant – Palme hører hjemme, præcis i det korte, begivenhedsrige/traumatiske tyvende århundrede, mellem 1914 og 1989. Balancen er nogenlunde – dog er der tydelige forbindelser til vore dages indvandrerdebat i Sverige. Palmes påståede stærke antiracisme males meget tydeligt ud – hustruen Lisbet sagde jo også i et SR-interview i 2011, at Olof Palme skulle have bekæmpet vore dages “florerende” racisme i Sverige stærkt, hvis han altså levede endnu. Fortællerstemmen i filmen maner, på officiel svensk vis, levende om dette – med mere eller mindre tydelig adresse….

    steen

    Posted: 8 November 2012 - 21:05 - Reply

    jeg skal ikke kunne sige, om denne rekonstruktion passer, men:

    http://www.youtube.com/watch?v=96t2gCkn3i8

    den kommer herfra: http://www.itdemokrati.nu/page16.html

    ifølge Leif GW Persson er der fire vidner til mordet foruden Lisbeth Palme

    Anders Delsborn, de to finske kvinder og Ivan Von Birchan.

    Men det er med dette mord, som med Kennedymordet, man føler sig hurtigt fanget i en kviksand uden ende. TV har lige vist en udsendelse om det – denne gang tænkte jeg: Hvordan i alverden kan Ruby slå Oswald ihjel (og så han næsten er øjeblikkeligt bevidstløs) med ét revolverskud i den øvre venstre tarmregion under ribbenene, et ret godartet sted at blive ramt? Og så videre, du kender rumlen. Jeg undersøgte det lidt og gav op:

    Photographer Who Snapped Infamous Oswald Photo Said ‘No Blood At Crime Scene’

    “I sure did think it was strange not to see any blood whatsoever,” said Jackson, whose award-winning photo was later published first on the Times Herald front page and then in the Saturday Evening Post.

    “I stayed on the scene well after Oswald was taken away in the ambulance and I never did see any blood, not one drop.”

      Le Chiffre

      Posted: 8 November 2012 - 21:20 - Reply

      Det gør den ikke. Renstam må, venligt sagt, siges at have udviklet sin helt egen teori om mordet og hvordan det skete.

      I dette klip – http://www.youtube.com/watch?v=uZdU3L8CPnM – fra 12 minutter og frem, er der en meget nøje rekonstruktion af selve mordet. Forud går i øvrigt en tilsvarende nøje rekonstruktion af Palmes dag, den 28/2 1986. Der er en, alvorlig fejl ved rekonstruktionen; men den er irrelevant for selve mordets forløb. Den kan vi eventuelt vende tilbage til.

      Ja, detaljerne kan hurtigt blive omfattende; men for en ordens skyld: Vidneoptællingen er ikke helt nøjagtig. von Birchan var ikke vidne; men blev – angiveligt – tilbudt penge for at myrde Palme, nogen tid før mordet. De to finske kvinder hævdede nogle år senere – i 1991 eller 1992 – at de var meget nære vidner til mordet.

      Delsborn er god nok, han var der med sikkerhed, den 28. februar 1986 (han er i øvrigt med i rekonstruktionen). Der var dog yderligere, omtrent 25 vidner, hvoraf en tre-fire-fem stykker må siges at have været de allerbedste vidner.

        steen

        Posted: 8 November 2012 - 21:28 -

        Jeg vender tilbage til mordet med store mellemrum, men jeg er ikke specialist. Jeg havde tænkt mig at se denne, men den er på to en halv time, så jeg skal lige tage tilløb. Her medvirker blandt andet de to politibetjente, der senere er blevet beskyldt for at have været med i en politi konspiration

        Palmemordet. Polisspåren del 1 av 3.wmv

        Hvis der var en sådan, kan den ikke have været ret stor, når den har kunnet hemmeligholdes i 26 år og trods den store dusør.

Le Chiffre

Posted: 8 November 2012 - 21:46 - Reply

Alt i orden. Som sagt var det også i pedantafdelingen.

Jeg har – som antydet – beskæftiget mig ret intensivt med mordet. Hvis du vil afsætte 2½ time, vil jeg klart anbefale denne her udsendelse, “Mannen, mordet, mysteriet”, i stedet: http://www.youtube.com/watch?v=0Y2PVXybp6Y&feature=plcp

Programmet om politisporet er en alt for rodet omgang.

    steen

    Posted: 8 November 2012 - 23:01 - Reply

    Jeg har set den nu. Det er anden del af første program, der er den interessanteste.

    I første del lykkes det Hans Holmér at sige én ting, der lyder trolig: Morderen er professionel (med tanke på den kopparmantlade ammunition og selve udførslen). En lejemorder falder lige for.

    Man forstår så godt udrederen Alf Anderssons frustration, og man får let den mistanke, at dette var et mord der ikke skulle opklares. Det var bedst for alles sindsro, hvis det nu havde været Christer Petterson og i mangel af ham: den “ro” et uopklaret mord nu giver.

    Jeg ser den fortsætter – den tager jeg i morgen

    http://www.youtube.com/watch?v=GycdGb92hfs&feature=relmfu

      Le Chiffre

      Posted: 8 November 2012 - 23:20 - Reply

      Ja, den er i tre dele. Anden del er en skarp analyse og en falsifikation af mistankerne mod Pettersson. Tredje del udfolder et ret velunderbygget, alternativt motivbillede. Det er særdeles interessante og velgjorte programmer.

        steen

        Posted: 9 November 2012 - 01:50 -

        Set. Afsnit tre er en gyser, her vælter de politiske motiver til mordet over hinanden sammen med halvparanoide nationalister og slibrige halvmilitære og poliser. Jeg kendte en del af det i forvejen, men det er en fremragende dokumentar.

        Mellem 20 , 30, 40 vigtige tips om disse kredse strander og ‘forsvinder’ konsekvent i SÄPO, den helt store obstruktion for en opklaring.

        Det jeg ikke forstår er: hvad har afholdt efterfølgende svenske statsministre og regeringer fra at kræve disse spor og SÄPO kulegravet? Ville de ikke eksponere, at statsledelsen ikke kunne stole på dele af officers – og politikorpset? Ville et opklaret mord være værre end et uopklaret og hvorfor ?

        Nu er det ved at være for sent, men dette er jo 1999. Det går over min forstand.

Le Chiffre

Posted: 9 November 2012 - 11:17 - Reply

Ja, det er en aldeles fremragende dokumentar. Der er en hel del mere om mordet på samme YouTube-kanal, men pas på med at blive hvirvlet ind. Det kan ryge megen tid på den konto.

For at hæfte en ende på: Programredaktøren, Lars Borgnäs, skrev i sin bog ‘Nationens intresse’ fra 2011 (den blev vist også omtalt på nærværende blog), at incitamentet for det politiske system til at tage sagen op skulle være, at der var politisk gevinst at hente på en eventuel opklaring, eller på blot at hvirvle sagen op igen. Sådan opererer det politiske system.

Det er der åbenbart ikke. Enten fordi man slår sig til tåls med Christer Pettersson, til tåls med glemslen og tiden-læger-alle-sår, eller med nogle få private ildsjæles private efterforskning.

HH

Posted: 9 November 2012 - 12:25 - Reply

Jag tackar Nils för de resoluta raderna. Men nog skulle man väl kunnat konstatera om planet var nerskjutet. Eller? Om kulhålen av vapnen från livvakten Ranallo och soldaterna kom INIFRÅN måste de ju haft en annan storlek UITFRÅN. Om man tänker sig att planet börjat brinna och ammunitionen exploderat vill säga. Jag har bara under min värnpliktstid skjutit med Mauser, Luger och K-pist och är inte expert. Det kanske fanns andra vapen ombord.
Och precis som sagts tidigare – härvan av motsägelser, motståndet mot generalsekreteraren som säkert fanns, antyder en konspiration. Men vad var det för andra flygplan? Någonstans läser jag att det var vanliga, enkla sportplan. Kan sådana bära raketer? Det tror ju inte jag.
Hur som helst – över till Palme och Kennedy. Läs gärna amerikanen DeLillos bok “Vågen” som är en mästerlig sammanställning av mördarens och presidentens omständigheter. Själv minns jag attentats- morgonen. Vår egen radio var inte på men grannens! Det var en lyhörd lägenhet vi hade och en smattrande Thorén-röst förmedlade någonting upprört som jag inte uppfattade…
Palme-mordet verkar aldrig bli uppklarat. Men under hans livstid minns jag besökare som alltid blev mycket upprörda och förb-de bara Palmes namn nämndes. Den där motsägelsen mot Palme låg som ett mörkt stråk över nationen. Och den kanske bäddade för slutscenariot. Vem nu än som höll i vapnet. Men Lisbeth Palmes ord om att mördaren hade en “rullande gång” fick mig att haja till när en film visades på den först åtalade Christer Pettersson. Herregud, mannen HADE ju en rullande gång!
Kanske dråpet var ett misstag. Det finns sådana åsikter också.

Sugel

Posted: 10 November 2012 - 20:32 - Reply

Øjenvidnernes beretninger har haft en central plads i efterforskningen og de er blevet diskuteret igen og igen i de mange bøger og andre skildringer om mordet. Det har været diskuteret med hvilken vægt man skal tro de til tider modsætningsfyldte forklaringer, og der er stillet spørgsmål ved politiets og anklagemyndighedens brug af øjenvidnerne.

Leave a Comment