LĂŠg mĂŠrke til minut 8:50, listen over donorer til Clinton Foundation: “Kingdom of Norway, Government of Norway.” Det er ikke kun saudierne, der kĂžber sig lidt goodwill hos House of Cards milliardĂŠrerne Clinton. Jeg henviser til de tre film i Premiere pĂ„ nettet: Clinton Cash.
Det er Trump, der er den jÞde-afro og homovelige af de to kandidater, og republikanerne har ivÞrigt historisk vÊret ogsÄ vÊret for de sorte og borgerretsbevÊgelsen, modsat hvad mange tror. Man sÄ et af mange eksempler i Kennedy-Nixon valgkampen, hvor Kennedy mod sit parti gik ind for at fÄ Martin Luther King ud af fÊngsel, blot for at gÄ Nixon i bedene pÄ det omrÄde. Det faldt bestemt ikke JFK naturligt. SÄdan havde det vÊret lige siden Abraham Lincoln.
RACE FOR THE WHITE HOUSE: KENNEDY VS. NIXON. Se ogsĂ„ Stefan Molyneux: Why Donald Trump Is Winning – Or Is He?, der ogsĂ„ behandler, om mennesker overhovedet er rationelle. Ikke ret meget, kan jeg godt rĂžbe. Da jeg var helt ung, rejste jeg i hele verden, ikke en Tour de Hilton, og jeg kom hjem med den for mig nye viden, at den stĂžrste tro i verden, er overtro. Mennesker i hĂžje stillinger, var i al fald i 60- og 70 erne bange for mĂžrke, genfĂŠrd og spĂžgelser. PrĂŠsidentvalg er ogsĂ„, foruden at vĂŠre fulde af lĂžgn, dybt irrationelle.
An American Expatâs Journey through Post-apocalyptic Sweden
Yakov Germanov er en amerikansk fĂždt russer, der nu er flyttet tilbage til Rusland. Han beskriver USA i sĂŠrdeles uvenlige vendinger. Det tager ham nogen tid i Sverige at komme ned bag den ret nydelige overflade. Kun tid, viden og erfaring kan bringe en derned, men det er blevet meget lĂŠsevĂŠrdigt alligevel.
On the night of the Turkish coup against Erdogan, Turks drove down the streets in central Stockholm waving Turkish flags out of their cars, beeping their horns as we walked by. On this particular night, Sweden didnât even feel like Sweden â it felt, again, like East Jerusalem, where I saw Palestinians shouting âAllahu akhbarâ at Al Aqsa mosque. That being said â the only real issues I had with foreigners on my trip were with drunken English people, one of whom approached me and started yelling at me for no reason, calling me a pussy for not âdoing my job.â When I yelled back at him in a thick Russian accent, his face went white. The Ghost of Marseille seemed to jolt him back to reality. But suddenly, all around me, I wasnât in Europe anymore, but in some strange, dystopian future world with an amorphous cultural void, an abyssal lack of cohesion, and a sense of alienation that permeated all of existence.
Regardless, I couldnât shake the feeling of something I never had in the America, namely the feeling that this can be reversed, that Swedenâs course is not yet sealed. As bad as things seemed, I still got the sense that if Swedes could overcome the social prohibitions stopping them from reclaiming their culture, Sweden could shock the world. Imagine a Right-wing Sweden. Glorious, is it not? There are signs that this is happening, thankfully, but not fast enough. Being ethnically Germanic, I myself feel a strong attachment to Sweden. I feel nothing in my soul for my nation of origin, the USA, but in Sweden there is a strong attachment, an ancient, blood memory of primordial ancestry. And this blood-memory is what leads me to believe that the Swedes themselves feel it as well â that they know deep down what is happening to their homeland.
Until that fateful day when the Northmen awake from their melancholic slumber and rub the dust from their eyes, paint runes on their swords, howl the Galdr, beat the drums of war, and once and for all put the skulls of the invading Skraelingar on pikes in the name of Odin, I will dare to dream that the Swedes will one day save their homeland. Itâs something I feel in my bones, and deep in my soul. The Swedes I know all feel the same things. They canât ignore it. And someday it will come to the point where the folksoul awakens, and the wrath pours out. Yakov Germanov. An American Expatâs Journey through Post-apocalyptic Sweden
Steen
Er det ikke de fleste forteelser som sÄdan der endnu er dybt irrationelle?
Selv brug af avancerede formler er ikke nok til at vi altid, hverken for enkelttilfĂŠlde eller for stĂžrre sammenhĂŠnge, kan forklare tings eksistens eller funktion.
Positivisten i mig vil hÊvde der foregÄr en stadig tilnÊrmning, en tangering mod forklaring af tidligere gÄder, en bevÊgen mod noget ideelt.
vi er betydeligt mindre rationelle, end vi bilder os ind
Tak for Germanov-linket. Det illustrerer det paradoks at amerikanere har meget travlt med at erklaere Europa for tabt territorium og europaerne for cucks, mens realiteterne er at USA er langt taettere paa afgrunden end noget europaeisk land, Sverige inklusive. Min tese er, at hoejreorienterede medier som Fox og Breitbart elsker historier om sortsmudskede arabere der gramser paa svenske blondiner, mens det ikke er naer saa interessant naar en illegal mexicaner voldtager og myrder et barn i Californien. Saaledes synes amerikanerne ikke der er noget saerligt bekymrende ved at negrene jaevnligt gaar amok og braender hele bydele af, mens en snes… Read more »
Jeg tager det til mig. Hans beskrivelse af USA er nĂŠsten interessantere end den af Sverige, som han knapt kender. Og det er sandt – USA er ingen nation i den mening, at en nation er en kultur, et sprog, en religion inden for bestemte (og bevogtede) grĂŠnser.
Som et lille NB til Germanovs fromme oenske om at svenskerne genopdager deres oprindelige dyder og vaerdier og faar sat nogle hoveder paa nogle paele, bemaerkes det en passant at serioes konkurrence-svaerdkamp tilsyneladende er en svensk specialitet, saa mon ikke der stadig er et glimt af haab for den fortabte bror i oest?
https://www.youtube.com/watch?v=7wIK4MvuogE
Godt skrevet og fortalt; takker!
Meget gode observasjoner.
Amerikanska media Ă€r ocksĂ„ vĂ€ldigt tendentiösa. De letar aktivt efter “vit rasism” och efter brottslighet som kan lĂ€ggas i denna kategori. Samtidigt döljer de medvetet brottslighet med svarta gĂ€rningsmĂ€n och vita offer. Till och med bestialiska mord med uppenbart rasistiska motiv kan de tona ned eller inte alls rapportera.
NÀr de rapporterar sÄ vinklar och redigerar de det som visas. Ett aktuellt ex
https://www.youtube.com/watch?v=7SxHOLWiUnA
NĂ„r amerikanerne stĂ„r der og synger nationalsangen med stor patos, har jeg nogle gange tĂŠnkt: Hvad er de sĂ„ stolte over. MĂ„ske er det i virkeligheden drĂžmmen om Amerika i sig selv – drĂžmmen om det frie store nye samfund.