24
mar
Seneste opdatering: 24/3-17 kl. 2340
8 kommentarer - Tryk for at kommentere!

Jeg var på Kommunehospitaltet for at vise en veninde mit barndomshjem, og for at at vise hende “Finderup Lade”, enestuen hvor kong Frederik den 9. døde og som lægerne spøgende omdøbte. Der stod forresten to arabere, der aldrig havde hørt om kong Frederik, men det er en anden snak. Idag er det gamle hospital fra 1863 en del af Københavns Universitet.

Mellem hovedbygningen og det der i min barndom var Centrallaboratoriet, så jeg dette optrin af studerende i babytøj, kyser og sutter. Mobilfotoet yder dem måske ikke fuld retfærdighed, men mere blev det ikke til i skyndingen. Nogen ved måske, hvad der nærmere foregår? Den Kroniske Uskyld anno 2017? Er der en sociolog tilstede? Skal valgretsalderen sættes op til 50 år, og ville det overhovedet hjælpe, når man tænker på folk i  tresserne som Elbæk og Bonnichsen ?

Jeg burde måske have spurgt dem, hvad de foretog sig, men det kom jeg først i tanker om senere. Først tænkte jeg, det var et vækkelsesmøde for Uffe Elbæks parti, men det er dog sociologer og antropologer i tyverne. Så kom jeg til at tænke på Sørine Godtfredsens artikel om minister Støjberg. Kristian Ditlev Jensen syntes lagkagestuntet var taktløst.

Jeg er ret ligeglad med takt og tone,  det var infantilt, og jeg ønsker ikke at være regeret af mennesker, der overhovedet kan få den ide, Støjberg fik. Den hører hjemme i en skovbørnehave. “Voksne mennesker i politik kan blive en mangelvare,” skrev Sørine Godtfredsen. Mon ikke?

Personer der går direkte fra gymnasiet og politiske ungdomsorganisationer lige ind i Folketinget. Venstre er fuld af dem, nu skal sådan en dunet type være deres næste formand. Voksne akademikere ligeså? “Uden de dyder, der skabte civillisationen, kan dens overlevelse ikke sikres,” sagde Stefan Moluneyx sidste år. Kan disse kyseklædte studerende sikre den?

Inger Støjberg er ikke den første, der får én til at tænke tanken. Det er en konstant opgave at forstå konsekvensen af at eksistere i et land, hvor man i så høj grad kan blive ved med at leve som et barn, skønt man er voksen. Længe kan man her hvilke i en forestilling om, at livet mest er noget, vi leger, og at intet af det, jeg foretager mig har seriøse følger.

Integrationsminister Inger Støjberg demonstrerede en sådan umodenhed, da hun i denne uge fejrede sin indvandrerstramning nummer 50 ved at lægge et billede på Facebook af sig selv og en stor lagkage. Inger Støjberg er robust og driftssikker, som man siger, men det er ikke første gang, at hun fremstår yngre, end hun er. Jeg blev bekymret allerede, da hun engang fortalte, at hun havde indledt dagen med at fange en pokemon, og denne uges kage-event understreger, at det infantile ligger til hende. Det siger noget om ministerens personlighed, men det opfordrer også til en bredere erkendelse af, hvordan repræsentanter for årgangene fra 1960`erne og 70`erne varsler en epoke, hvor voksne mennesker i politik kan blive en mangelvare. De kroniske børn og Will they ever grow up? Millennials don’t consider themselves adults until they are 30.


Donér engangsbeløb?Kan du forpligte dig til fast betaling?