Det er kendetegner oplyste, “frigjorte” samfund er blandt andet, at tabuerne er få. Optagetheden af sex næres af modstand og tabuer. Enhver der har boet i tabu-lande, Mellemøsten, Fjernøsten, ikke mindst Kina og Japan, har mærket at den erotiske ladning i luften er langt stærkere end  herhjemme. Helt modsat af hvad  muslimske indvandrere og prædikanter tror om vores hedonistiske samfund, er besatheden af  sex helt på deres side. Vi er kun overfladisk optagede af sex. Erotikken er pseudo fordi næsten alt er  tilladt og accepteret, statsinduceret og garanteret lidenskabsløs. Derfor er Sverige sindbilledet på et usexet samfund. Når Gudrun Schyman, tidligere Marxist-Leninistiska Kampförbundet, for nylig siger at ” feminister har bedre sex,” så er det måske en god tabloidrubrik, men det er en svær misforståelse og et slemt selvbedrag. Nogen der har set fimen hendes daværende mand Lars Westberg tog af hende i barselssengen ? De forstår, hvad jeg mener.  Der springer ingen gnister. Schymans spredte ben i technicolor under fødslen, de er ideologi, som alt andet ved  hende. Hun er en levende død, ligesom det der kommer ud af hendes mund er dødt.

Vi har også en endnu fungerende retsstat, hvad der er de færreste forundt. Vi behøver altså ikke lægge vores normer i entreprise til selvudnævnte lommefilosoffer som Shakir. Han er professor Tribini, men med modsat fortegn. Tribini var frigørende, Shakirs tanker er åndelige håndjern. Staten ordner det hos os, og Shakir er ingen konkurrende røst, han er en frynse på yderkanten, som ubegavede politikere  har skaffet os på halsen, fordi de troede den kendte verden. Hvorfor ikke nævne  iraneren Tavakolis eget parti, Enhedslisten, som er helt direkte medvirkende til at hun blev truet og måtte søge statens bistand for at komme helskindet ud af Nørrebro ? Jeg har hørt hende tale flere gange. Hun er fornuftig, men hun er politisk invalideret af sin iranske baggrund. Partiet har glædeligt nok selvinvalideret sig, helt velfortjent.

Altså, der hvor polerne er fjernest, springer gnisten stærkest. Og det er mildt sagt ikke i lande, hvor kønforskellen udviskes mest muligt og hvor lærde, phd forlæste  kvinder og mandslinge prædiker, at kønnet er en social konstruktion, dvs. at det i virkeligheden ikke findes, undtagen hvis man kigger sydover når man er i brusebad. Det er erotikkens og det liberales paradoks og rekyl, at vi i virkeligheden bare har opfundet en anderledes, mere avanceret form for seksualforskrækkelse, som vi kalder frisind. Og da vi er køn, er det os selv vi er forskrækkede for.  Den har sine gode sider: Vi er ikke voldelige overfor homoseksuelle og transvestitter – HBT-personer, som det hedder og vi blir ikke gravide i tide og utide. Vi forstår dem måske ikke, men vi er ikke så forskrækkede, at vi blir´voldelige. Vi lever og lader leve, fordi andres eksistens ikke skal være afhængig af vores mangel på indlevelsesevne. Dét er frisind. Den snerpede imam her ovenfor er altså ude  i et reaktionært erotiseringsærinde, selvom han ikke selv er klar over det. Og så minder han mig i øvrigt stadig om Guru Maharaji, bare i en slankere version. Hø, hø, til publikum, Allah kender  alle jeres liderlige tanker: Fem koner, hva´behar´? Hø, hø, hø. I  kan tildække jer, men I kan ikke skjule jer. Guds øje ser jer, fordi i er liderlige, og i er liderlige fordi Guds øje ser jer. I er fanger.Jeg gør jeg til fanger af jer selv ved hjælp af Gud. Længe leve tabuerne, lad os være lumre, agressive, truende og fængslede sammen. Og truende, det var Allahs slaver i Korsgadehallen. Jesus taler ofte om kærligheden, Muhammed stort set aldrig. Dér har jeg allerede min foretrukne profet.  Supplér eventuelt her med Roland Huntford om hvordan man aferotiserede Sverige (og til dels Danmark) Der er ingen mønter uden en bagside. : Sex as the Opiate of the People: Give me an orgasm or give  me death. Helle Merete Brix:  Ugens radikale imam. (se også: Universitet censurerer samlejebevægelser, her nærmer de to snerpe-poler sig hinanden.)

I den lille bog “Sex og Menneske” viser Henry Miller måske tydeligst, at han i sin optagethed af sex er ude i et alt andet end pornografisk ærinde, nemlig i den tabte kærligheds i et goldt, snerpet, åndløst Brooklyn, der var hans barndom. Hele hans liv handler om at vride den denne ringbrynje af sig, for at se, hvad der er indenunder. Hvad er eros, når den er befriet af én selv, ikke af ideologer, der vil befri én? Først i Paris og på Kreta bliver han et menneske, og han ender som forløst buddhist i Big Sur tilsidst, med en selvtilkæmpet viden om kærlighed, han eller aldrig ville have fået. jvf. de videos vi have for nylig.I Danmark gjorde Peter P. Rohde, Godfred Hartmann og Hans Reitzel, 1955 det også, profetisk, men på en helt anden profetfacon end de ovennævnte, Schyman og Muhammed. Georg Orwell så hans kvaliteter mange år, inden han kunne udkomme i USA i 1961 nitten år før sin død. Essay:  Inside the Whale, 1940:

Here in my opinion is the only imaginative prose-writer of the slightest value who has appeared among the English-speaking races for some years past. Even if that is objected to as an overstatement, it will probably be admitted that Miller is a writer out of the ordinary, worth more than a single glance; and after all, he is a completely negative, unconstructive, amoral writer, a mere Jonah, a passive acceptor of evil, a sort of Whitman among the corpses.