Konservative mediepersoner og konservative politikere har tilladt sig at afholde et stævne på samme sted og samme dato som Martin Luther King holdt sin berømte “I have a dream”-tale. Liberal medier reagerede Pavlov’sk. Et stærkt nedkogt sammendrag af The Daily Callers gengivelse af væsentlige udsagn i dækningen (LFPC).

“Conservative commentator Glenn Beck and tea party champion Sarah Palin appealed Saturday to a vast, predominantly white crowd on the National Mall to help restore traditional American values and honor Martin Luther King’s message.” — Associated Press

“…. the predominantly white crowd, … — AFP

“…. the predominantly white crowd” — James Hohmann, Politico

“Beck says he and his overwhelmingly white followers ….”— Ben Adler, Newsweek

“…. overwhelmingly white….,” — Brian Montopoli, CBS

“…. overwhelmingly white crowd… .’” — Philip Rucker & Carol Morello, Washington Post

“… overwhelmingly white crowd … .” — Mark Benjamin, Salon.com

“The crowd, however, was overwhelmingly white.” — Michael A. Memoli and Kim Geiger, LA Times

“Out in the overwhelmingly white audience… ” — Mitch Potter, Toronto Star

“I have a dream that my four little children will one day live in a nation where they will not be judged by the color of their skin but by the content of their character.” — Martin Luther King, Jr.

Ytringsfriheden skal ikke tages fra Morten Sabroe

Selv om man vel efterhånden har set det mest ekstreme og svinske i hadesprog og -tegninger fra Politiken og omegn, skal jeg gerne indrømme at jeg ind imellem stadig kan blive chokeret.

[…] I en passus om Trykkefrihedsselskabets formand Lars Hedegaard, der beskrives som ”den altid PMS-ramte hystade”, skriver Morten Sabroe følgende om Hedegaard og dennes adkomst til ytringsfriheden.

”Det er sateme svært at bakke op om den mands ret til at ytre sig. Mellem os (Jørgen Leth og læserne af bogen, red.) mener jeg også man burde tage den ret fra Hedegaard med en henvisning til hans evindelige blødninger.”

I samme ombæring omtales Jyllands-Postens Muhammed-tegninger som ”Flemming Roses provokation”, og tegner Kurt Westergaard får også hårde ord med på vejen:

”Og så blev manden, der er dummere end ti døre tilsammen, Kurt Westergaard, helgenkåret for en fuldstændig amatøragtig tegning, en tegning der var helt uden satirisk raffinement. Den var bare plump, ligesom manden selv.” […] Forfatter: Ytringsfriheden skal tages fra Lars Hedegaard

Siden omkring 1983-84 er en polarisering og et had vokset frem herhjemme og er bare blevet tingenes naturlige tilstand. Den Kolde Krig fandt sin afslutning, og mange kommunister og appeaseniks måtte efterfølgende gennem en modningsproces. Jfr. Dragsdahl/Jensen-sagen eksisterer der stadig modsætninger hidrørende fra denne periode, men min pointe er at verden bevægede sig, og det blev muligt at se disse årtier i perspektiv.

Kan man forestille sig noget lignende om kulturkløften med rod i Udlændingeloven fra firsernes start? Det er vanskeligt at se hvordan. Man kan derimod nok fastslå at der kun er plads til én på historiens mødding, enten Sabroe-segmentet, eller (firkantet sagt) Kjærsgaard-segmentet. Er det sidstnævnte der havner der, skal man altså forestille sig at ghettoer udviskes og opløses, stenkast mod myndighedspersoner aftager og ophører, danske forældre motiveres ikke længere til at flytte deres børn i privatskole, kritik af islam forstummer, skyderier i bandemiljøer ophører, og hegnet om ældreboligerne på Nørrebro og den jødiske skole kan pilles ned som overflødigt. Bare til en begyndelse.

Så meget tør jeg godt påstå, at følelsernes inerti vil betyde at hadet mellem de nuværende aktører vil fortsætte uden ophør. Morten Sabroe vil, ligesom Svend Auken, dø mæt af dage og med gruppeidentifikationen og illusionerne intakt. Spørgsmålet er snarere om efterfølgende generationer der ikke har kendt til freden, harmonien og stabiliteten i årtierne efter Anden Verdenskrig vil være i stand til at tænke i disse polariserede baner og opfatte sig som på vindende eller tabende hold – eller om de bare vil lide (LFPC).