Svigersønnen kendes nu under forkortelsen M. A. og sidder fængslet i Danmark for at ville myrde et ukendt antal medarbejdere i JP/Politikens Hus i København. Samtidig er Helena Benaoudas troværdighed forsvundet omtrent lige så hurtigt som hun selv. Ingen åbner døren ind til lejligheden, når man banker på hos den 51-årig konvertit, som oprindeligt stammer fra Finland. Persiennerne er rullet ned, og på terrassen står et havebord med tre stole. »Der har ikke været nogen hjemme de seneste tre uger. Når der sker noget, forsvinder de«, forklarer en nabo i opgangen med de beigefarvede klinker i en af Stockholms forstæder.[…]

Hidtil har mange politikere og debattører villet strække sig langt for at bremse enhver diskussion om muslimsk ekstremisme. Men den tilstand overlever ikke december 2010, hvor Sverige først oplevede en selvmordsbomber og efterfølgende fire anholdelser i København og Stockholm, spår terrorforskeren Magnus Ranstorp, der er leder ved det svenske forsvarsakademi: »Vi kommer til at se en helt anderledes og mere fordomsfri debat end den, vi har været vant til i Sverige. Den bliver nok ikke så skarp som i Danmark, men det er slut med kredsen af debattører, der har stoppet ethvert tilløb til kritisk diskussion med de to ord: racisme og islamofobi.[..]

Nu står hun [Helena Benaouda] utvivlsomt med et forklaringsproblem, siger Per Gudmundson , der er blogger og lederskribent ved Svenska Dagbladet. Han tror dog alligevel ikke, at Helena Benaouda har kendt til svigersønnens nærmere aktiviteter. Der er nok snarere tale om en familietragedie: »Der er en klar skillelinje mellem Helena Benaouda og ekstremisterne. Derfor vil jeg på ingen måde bidrage til en mistænkeliggørelse af hende. Men der er opstået en uholdbar situation, hvor hun både skal håndtere sin egen familie og samtidig sin rolle som ordførende for Sveriges Muslimske Råd. Det er to roller, der ikke kan forenes«, siger Per Gudmundson. (Politiken: Når turister rimer på terrorister, ikke online)

Munir Awad: “Jeg sagde, at vi er vor tids jøder”

Interview med terroranholdt giver et indblik i, hvordan hans vrede mod og mistro til Vesten opstod. Samtidigt afsløres nye forbindelser til et britisk netværk

I forbindelse med de daglige afhøringer foretaget af, hvad M.A. beskriver som en kvindelig, sort CIA-officer, bliver han spurgt om, hvorfor han tror, at de afhørte ham.

»Jeg fortalte hende, at de gjorde det, fordi de hadede muslimer, og at det var en krig mod islam. Jeg sagde, at vi er vor tids jøder (…) Hun sagde, nej, nej. Sådan er det ikke. Hun spurgte, om jeg ville vide, hvorfor de gjorde det. Jeg sagde ja, og hun sagde: ‘Vi gør det, fordi svenskerne bad os om at gøre det. Dette er det Sverige, som er bange for dig. Du er en fare mod Sverige. Og vi skal prøve at bevise over for Sverige, med din hjælp, at du ikke er en fare for Sverige.’«
M.A. blev efter ca. tre måneder løsladt og vendte hjem til Sverige. Her fortæller han imidlertid om, at han føler sig forfulgt og chikaneret af myndighederne.»Ja, jeg følte det som om jeg blev jagtet,« fortæller han i interviewet og tilføjer, at han på et tidspunkt »havde fået nok af dette«. Information: Terrorsigtet anklager Vesten for tortur

At Awad kæder sin behandling af vestlige myndigheder sammen med “tortur” er S.O.P. – standard operating procedure – for tilfangetagne Al-Qaeda-jihadister. Det fremgår helt direkte i den såkaldte Al-Qaeda Manual, et dokument på en PC beslaglagt af britiske myndigheder under en razzia i Manchester. At Dagbladet Information slår “anklagerne” op i overskriften illustrerer hvorfor dette kneb er guld værd – sandt eller ej.

Lesson Eighteen

PRISONS AND DETENTION CENTERS: IF AN INDICTMENT IS ISSUED AND THE TRIAL, BEGINS, THE BROTHER HAS TO PAY ATTENTION TO THE FOLLOWING:

1 . At the beginning of the trial, once more the brothers must insist on proving that torture was inflicted on them by State Security [investigators ]before the judge.

2. Complain [to the court] of mistreatment while in prison. […]

4. The brother has to do his best to know the names of the state security officers, who participated in his torture and mention their names to the judge.[These names may be obtained from brothers who had to deal with those officers in previous cases.] […] UK/BM-176 TO UK/BM-180 TRANSLATION

Det bemærkes også at Awad helt rutinemæssigt hævder at Vesten fører “krig mod islam”. Jihadister bruger denne begrundelse for terrorangreb, fordi kun defensiv jihad i islamisk teologi er tilladt i fraværet af en kalif. Er islam under angreb bliver defensiv jihad “fard ayn“, dvs. en forpligtelse for den enkelte. På samme måde som Information refleksmæssigt falder for påstande om “tortur” har offerpåkaldelse i kraft af angivelig “krig mod islam” en stærk appel til vesterlændinge som reagerer ud fra egne kulturelle forudsætninger – identifikation med den svage, med offeret – og ikke ænser hvad der driver jihadisten. – NOWHERE TO GO Sweden’s complicity in the world-wide detention of Monir Awad, pdf. Kitimbwa Sabuni, Muslim Human Rights Committee er bror til Sveriges ligestillingsminister Nyamko Sabuni.Når man nu er på Information, så har avisen været i Stockholm og skrevet hele tre lange artikler om Sverigedemokraterna: ‘Nu gælder det bare om at berolige folk.’, De kan ikke ties ihjel, ‘Vi taler om en reduktion på 90 procent.’Fair reportage af venstrefløjsavisen men uden nyheder for læsere her.

Fri Debat og Informations Forlag inviterede til foredrag og paneldebat med den britiske forfatter Kenan Malik.Kenan Malik kom til Danmark i forbindelse med udgivelsen af den danske oversættelse af hans bog “Fra Fatwa til Jihad”, der er udkommet på Informations Forlag. Bogen er skarp og kritisk analyse af den britiske venstrefløjs livtag med multikulturalismens udfordringer og presset mod ytringsfriheden siden Khomeinis fatwa mod Salman Rushdie. Fri Debat

Maliks oplæg, minut 32:20 (der skiftes til en bedre mikrofon et par minutter inde)
[Audio:http://snaphanen.dk/upload/2011/01/07-Jan-2011-19-05-48.mp3]

Omtale, Deadline-indslag m.m. i en senere post.

In the 1980s, he was associated with a number of Marxist organisations, including the Socialist Workers Party (SWP) and the Revolutionary Communist Party (RCP), and Big Flame. He was also involved with anti-racist campaigns including the Anti-Nazi League and East London Workers Against Racism. He helped organise street patrols in East London to protect Asian families against racist attacks and was a leading member of a number of campaigns against deportations and police brutality including the Newham 7 campaign, the Afia Begum Campaign Against Deportations, and the Colin Roach Campaign. Malik has written that the turning point in his relationship with the left came with the Salman Rushdie affair. Much of his political campaigning over the past decade has been in defence of free speech, secularism and scientific rationalism. Malik was one of the first left-wing critics of multiculturalism, has controversially opposed restrictions on hate speech and supported open door policies on immigration. Malik.

Læs mere »

“Når problemerne kommer tæt på, skifter debatklimaet”

Jyllands Posten er også i dag eneste danske avis, der går om bag Ritzus overskrifter og oversættelser fra Aftonbladet. Køb avisen.

Erkendelse: Hidtil er enhver islam-kritik i Sverige blevet affærdiget som islamofobi, men debatklimaet er måske ved at forandre sig, efter at den islamistiske terrortrussel er rykket tæt på.

Per Gudmundson, lederskribent på Svenska Dagbladet, blogger med speciale i militant islamisme og i Mattias Gardells optik endnu en islamofob, mener, at de fleste islamologer og andre forskere i Sverige har et »vældigt udglattende og undskyldende syn«, når det gælder politisk islam og militant islam.
»Man havner altid i et “det-er-synd-for”-syndrom, hvor forklaringerne er fattigdom, marginalisering, udenforskab og tilmed undertrykkelse, mens faktum er, at de militante ofte er veluddannede, veletablerede og skolede i islamisk doktrin. Det er dybt rodfæstet i den svenske debattradition, at det er os, der gør noget forkert, selv når vi bliver angrebet af galninge,« siger Gudmundson.
Forklaringen på fænomenet er, mener Per Gudmundson, dels Sveriges historiske opfattelse af sig selv som en brobygger – tidligere mellem kommunisme og kapitalisme, nu mellem Vesten og islam – dels den udbredte konsensus-kultur i Sverige .
»En høj grad af konfliktskyhed råder i det offentlige rum i Sverige ,« konstaterer han.

»Det virker, som om debatklimaet er ved at skifte. Når problemerne kommer tæt på, får folk et stærkere behov for at forsøge at forstå, hvad der foregår,« siger Aje Carlbom. (Jyllands Posten: Da islamismen kom til Sverige, ikke online.)

UK: Tre fremtidsscenarier hvor alt håb lades ude

Gates of Vienna er måske den bedste ikke-hemmeligtstemplede kilde til fremskrivninger af de tendenser man kan iagttage efterhånden som islam udfolder sig i vore lande. Ingen skal fortælle os at der ikke foregår lignende prognosticering højt oppe på regeringsniveau og i forsvarskommandoer, og at snakken her er anderledes kontant end den velkendte pludren om ‘integration’ og ‘inklusion’. Men fremtidsscenarier opfattes som bekendt i det herskende italesættelsesparadigme som opvigleri og planlægning af folkemord.

Så fremtidsprognoser er p.t. begrænset til mere eller mindre kvalificerede forsøg fra lægfolk på at sætte ord på noget der jo ellers skulle antages at have ganske stor almen interesse. Baron Bodissey forsøger her at anslå de mest ømtålelige tal for Storbritanniens vedkommende: Antallet af virkelige pestilenser her i de kommende årtier, ud fra (indrømmet) overslag og antagelser det i sagens natur er umuligt at fastslå definitivt. Og vel at mærke ikke kun antallet, men andelen af disse – nemlig yngre, kampklare mænd – set i forhold til samme gruppe blandt ikke-muslimer, over tid frem til 2050. Alt dette giver kun mening med Bodisseys tabeller og grafer ved hånden, så her bare nogle uddrag af antagelserne og konklusionerne (LFPC).

[…] To highlight some of the salient points from the above data, I calculated each Muslim population number as a percentage of the total population in each category. Within these I designated a “point of no return” and a “critical point” for three categories: population, voters, and dangerous young men.

Fifty percent is the “point of no return” for any of these categories, the point past which Islamization is guaranteed and cannot be reversed except through foreign intervention. These numbers are highlighted in red.

However, the critical point in each category will be reached long before the fifty percent mark. For the entire population, I took the example of India as a baseline: at thirteen percent, it suffers from relentless jihad attacks, with deadly terrorist incidents occurring nearly every day.

For voters, I set the critical point at ten percent. Since Muslims tend to vote in a bloc, when the number of Muslim voters reaches ten percent, they will be able to swing the result of any election, guaranteeing a dhimmi government, no matter the party. It may be that the current political establishment in Britain has already realized what lies ahead, given that all three of the major parties have abased themselves to the “Islamic community” in recent elections.

For dangerous young men, the critical point is reached at fifteen percent. Once again, Muslims tend to act cohesively as a single group when confronting non-Muslims, who are usually fragmented and prone to factional disputes — Lebanon is a case in point. Muslim youths are more likely to be violent than young white men, so fifteen percent seems a reasonable guess as to when Muslim fighters will control the streets. […]

You’ll notice that the point of no return doesn’t appear in these figures except in the pessimistic scenario: for the dangerous it arrives in 2040, and for the population as whole in 2050.

However, the critical point arrives surprising early, even in the optimistic scenario — 2025 for voters, and 2030 for dangerous youths and the population at large. In the pessimistic scenario, Britons will face the debilitating effects of Islamization in less than ten years. […]

All three scenarios demonstrate that trouble is coming to the UK quite soon, even in the most optimistic scenario. In a generation or less Britain will see the kind of fiscal deterioration, civil unrest, and sectarian violence that one normally associates with countries such as Bosnia and Lebanon.

The fact that the natives will retain their voting majority for another forty years is not enough to prevent catastrophe, unless they begin voting as a bloc, and relatively soon. […] The Numbers Game, Part One

Medieklassens fejhed og opportunisme: Thilo Sarrazin gør status

Thilo Sarrazin måtte i efteråret forlade sin post som bestyrelsesmedlem i Bundesbank pga. sin indvandrings- og islamkritiske bog. I dag fortryder han intet.

Foragten har sat sig dybt i Sarrazin: ”Efter min opfattelse findes i den politiske verden og i medieverdenen der ikke mere, men mindre civilcourage og virkelig uafhængig stillingtagen end i Weimarrepublikken og de første årtier efter 2. verdenskrig”.
“Ve os, hvis de forhold, vi nu mageligt og selvretfærdigt har fundet os til rette i, engang ændres til det værre. Så vil vi undre os over den overvældende opportunisme og krybende fejhed, der omgiver os”. Thilo Sarrazin gør status

Vi formidler normalt ikke partiproduceret stof, men at se Pia Kjærsgaard, Søren Espersen og pastorerne Langballe og Krarup som juhu-piger, det er noget ud over det sædvanlige. Steppeulvene på fjolletobak eller dette? Er vors tids Bamse fundet i trafikordfører Kim Christiansen?

Sverige, terror og “guerilla-medierne”

Vores læsere ved, at det har været nettet og ikke MSM der var stedet, hvor man kunne informere sig om de seneste terrorsager i Sverige. Jyllands Posten interviewer Per Gudmundsson og signaturen “batuta”, der afslørede Munir Awad og Taimour Abdulwahab al-Abdaly på debatforummet Flashback. “Batuta hævder, at Flashback og PI har måttet tage ansvar for den undersøgende journalistik, fordi »alt for mange svenske journalister har haft mere travlt med at sikre, at det svenske folk tænker korrekt.« »At markedsføre det stadigt mere åbenlyst mislykkede multikulturelle samfund har været drivkraften for de etablerede medier,« siger Batuta. Ikke online. Køb avisen. Hvilken anden dansk avis skulle skrive sådan en artikel ? (Man kan se lidt mere på Dreggel, Batuta och gudmundson…)

Med to formodede attentatforsøg i december er den islamistiske terrortrussel rykket tæt på Sverige. Men for de svenskere, der søger nyt på terrorfronten, er det langtfra tilstrækkeligt at se på tv, lytte til radio eller læse aviser, hvad enten det handler om papir-eller netvarianter. I stedet gælder det om at følge udvalgte tråde på det kontroversielle svenske netforum Flashback, studere alternative nyhedskilder som den stærkt indvandrings-og islamkritiske side Politiskt Inkorrekt (PI) og læse blogs som “gudmundson”, hvor Svenska Dagbladets lederskribent Per Gudmundson skriver langt mere detaljeret og kvalificeret om islamistiske terrortrusler, end hvad man kan læse på nyhedssiderne i samme avis.

Tre Flashback-afsløringer

Modsat har de svenske guerillamedier med Flashback i spidsen stået for i hvert fald tre væsentlige afsløringer: Taimour Abdulwahab al-Abdaly blev på Flashback, ud fra nummerpladen på hans brændende bil, udpeget som den mistænkte terrorist ca. fi-re timer efter eksplosionerne i det centrale Stockholm, mens de etablerede medier først i løbet af natten publicerede oplysninger om ham og ventede yderligere et døgn med at bringe hans navn. (Jyllands Posten: Guerilla -medierne slår til- ikke online)

Mens vi venter på at det tavse pakistanske flertal rejser sig i harme

Aktuelle begivenheder i mørkets hjerte Pakistan udgør en af de mere deprimerende og frastødende illustrationer af et velkendt tema på denne blog: At man ikke kan bruge det formodede moderate flertal af muslimer til noget, hverken som retorisk modtræk i debatten, eller ude i virkeligheden. Det er ikke dem der besidder initiativet og drivkraften, slet ikke i den forstand at de kan gøre deres religions tilstedeværelse i et samfund tålelig og acceptabel. Skulle dette være tilfældet, skulle et stående beredskab af flinke grønthandlere og tæppehandlere betjene sig af mindst lige så stor brutalitet og hensynsløshed som den der kan iagttages fra advokater og andre i dette land der hylder Asia Bibis villige bødler og holder hendes sympatisører nede ved reelle trusler. Disse flinke mennesker – dem vi hører bare vil leve et liv i fred lige som os – skulle på disse kanter kunne mønstre frådende horder, syrekastere og mordbrændere i det moderates tjeneste.

Dette sker som bekendt ikke. Mehdi Mozaffari har tilsvarende ikke kendskab til demonstrationer i den muslimske verden mod Al-Qaeda. Det sker ikke, og det kan slet ikke ske. Derfor tilhører gaden og samfundet de bogstavtro og de traditionalistiske. Det er en meget umiddelbar pointe med åbenlys relevans for udviklingen her i Europa, men ligesom det gælder for mange af de forhold bl. a. vi prøver at formidle her, burde det også være umiddelbart indlysende for enhver, uden hjælp fra pædagoger og bloggere. Men læren fra bl. a. Pakistan vil erfaringsmæssigt ikke føre til noget politisk skred her i Europa (LFPC).

History lessons are often incredibly simple.

I used to know a man whose family were German aristocracy prior to World War II. They owned a number of large industries and estates. I asked him how many German people were true Nazis, and the answer he gave has stuck with me and guided my attitude toward fanaticism ever since.

“Very few people were true Nazis,” he said, “but many enjoyed the return of German pride, and many more were too busy to care. I was one of those who just thought the Nazis were a bunch of fools. So, the majority just sat back and let it all happen. Then, before we knew it, they owned us, and we had lost control, and the end of the world had come. My family lost everything. I ended up in a concentration camp and the Allies destroyed my factories.

We are told again and again by experts and talking heads that Islam is the religion of peace, and that the vast majority of Muslims just want to live in peace. Although this unquantified assertion may be true, it is entirely irrelevant. It is meaningless fluff, meant to make us feel better, and meant to somehow diminish the specter of fanatics rampaging across the globe in the name of Islam.

The fact is that the fanatics rule Islam at this moment in history. It is the fanatics who march. It is the fanatics who wage any one of 50 shooting wars world wide. It is the fanatics who systematically slaughter Christian or tribal groups throughout Africa and are gradually taking over the entire continent in an Islamic wave. It is the fanatics who bomb, behead. […]

History lessons are often incredibly simple and blunt; yet, for all our powers of reason, we often miss the most basic and uncomplicated of points. Peace-loving Muslims have been made irrelevant by the fanatics. Peace-loving Muslims have been made irrelevant by their silence. Peace-loving Muslims will become our enemy if they don’t speak up, because, like my friend from Germany, they will awaken one day and find that the fanatics own them, and the end of their world will have begun. […] Paul E. Marek: Why the Peaceful Majority is Irrelevant – Kamila Shamsie, moderat pakistaner uden illusioner, interviewet på Channel 4

Den tyske Geert

Spiegel er ikke venligtsindet, men artiklen om René Stadtkewitz er så lang, at den ikke undgår at være oplysende, og så indeholder den et afsnit om konferencen på Christiansborg i november. Berlinfarere kender Stauffenbergstrasse, tidligere Bendlerstrasse og dens symbolbetydning:

The 52 men and women meeting in a conference room at the Hotel Maritim in Berlin’s Tiergarten district were determined to remain undisturbed. No one else was privy to the location and time of the meeting, in a deliberate attempt to prevent protestors and journalists from showing up at the scene. The only outsider present was Daniel Pipes, an American author, critic of Islam and advisor to former New York Mayor Rudolph Giuliani, who happened to be in the city.

The Hotel Maritim is on Stauffenbergtrasse, near the Memorial to the German Resistance. It is an historic point of reference that the 52 attendees would likely have drawn encouragement from. Like would-be Hitler assassin Claus von Stauffenberg, after whom the street is named, they too hope to protect Germany against what they perceive to be pending disaster. The group drafted a set of bylaws and discussed a 77-page party platform, which includes such statements as: “We will do everything in our power to oppose the Islamization of our country.”
They gave their party a grand name, a name worth fighting for: “Die Freiheit” (Freedom).

The 52 men and women chose as their party chairman an unprepossessing man with a short haircut and melancholy eyes, the 45-year-old manager of a company specializing in alarm systems and security technology and a member of the Berlin state parliament, René Stadtkewitz.

The German Geert.

Læs mere »

Forskningschef, professor Torben Tranæs, Rockwool Fondens Forskningsenhed på NHOs (Næringslivets Hovedorganisation) årskonference, Oslo, 5.1.2011.

Norsk innvandring fra ikke-vestlige land er ikke bærekraftig. Norge kan velge å bruke oljeformuen på ikke-vestlige innvandrere, eller bremse kraftig på den ikke-vestlige innvandringen…Det var ikke noe populært budskap. Politikerne likte det ikke, ikke journalister.

Det nye er at leder for det offentlige utvalget som skal se på velferdsstaten og innvandring, professor Grete Brochmann, har kommet til samme konklusjon som danskene: innvandringen fra ikke-vestlige land er ikke bærekraftig. Brochmann brukte til og med ordet “innvandrerregnskap”, dvs. man må se på utgifter og inntekter. Det var Fremskrittspartiets begrep, som partiet ble kjeppjaget for. Nå kommer det stille inn døren fra lederen i en offentlig komite. Slagordet om at “uten innvandring stopper Norge” er foreldet. Man må gjøre opp et regnskap..Document.no: Norsk ikke-vestlig innvandring er ikke bærekraftig og Når sannheten blir for sterk.

Hege Storhaug: »Terroristene er få. Islamistene er ikke få«

2010 ble et verdimessig merkeår for Norge. Uskylden brast. Islamistene sto åpent frem med sitt formørkende budskap, fra nord til sør i landet. Man skal nå være virkelighetsfornekter av høyeste rang for å insistere på at frihetsverdiene våre ikke er under press. Likeledes skal man være svært så troskyldig hvis man ikke forstår at en verdimessig stormbyge er under oppseiling.
Det startet på samme sted som der quislingene på 30-tallet samlet massene: Rundt 3000 menn mønstret Universitetsplassen i Oslo 12. februar, mange ikledd samme kodeks som islamstifteren Muhammed: Lang kjortel, posebukser til ankelhøyde, hodeplagg, pluss fullskjegg. Med tyngde viste de forakt for det samfunnet som har gitt dem alt av goder.Trusselen om et nytt 11. september på norsk jord fra shariastudenten i Medina, Mohyeldeen Mohammad, markerte et historisk tidsskille. En stigende uro HEGE STORHAUG, informasjonsleder, Human Rights Service

“Luk religiøse skoler omgående”

Tre svenske terrorsager på tre uger tvinger svensk debat op i et andet gear. Herfra er det damagecontrol for så vidt kontrol er en mulighed på dette tidspunkt. Uret tikker. Om få måneder står en ny saudisk financieret moské færdigbygget i Gøteborg. En ambassade for wahabistoisk undergravning og destabilisering i Sverige. Selv troende betonsosser som Aftonbladets Kadhammer har nu betænkeligheder. Det var vel på allerhøjeste tid ? :

När makthavarna blir rädda vill de förhandla och undvika konflikter. Ett exempel på det är när socialdemokratiska Broderskapsrörelsen ska inkludera muslimer, och därmed upphör att vara en organisation för kristna socialdemokrater. Då känner man sig nödsakad att i sitt styrdokument ta bort formuleringarna om alla människors rätt till sin sexualitet oavsett läggning.

Samhället borde omedelbart stänga alla religiösa skolor, kriminalisera tvångsäktenskap, skärpa straffen för olika hedersbrott och samtidigt strypa allt ekonomisk stöd till alla religiösa organisationer, oavsett om det kommer från utlandet eller från myndighetshåll i Sverige.EDUARDO GRUTZKY OM TERRORISM I SKANDINAVIEN Jag var självmordsbombarens fritidsledare

Danmarks kulturminister om det totalitära

Af Thomas Nydahl

Per Stig Møller är dansk kulturminister. Vid sidan av sitt politiska arbete har han ett omfattande författarskap bakom sig. Bland hans senare verk har kanske de två titlarna om Kaj Munk blivit mest omtalade. I en större tidningsintervju (Kristeligt Dagblad den 29 december 2010) gör han det som väl aldrig skulle göras i Sverige, han uppmanar sitt lands intellektuella att ta islamismen på allvar:

“I dag kan vi ikke komme uden om, at religionen har fået den politiske hovedrolle i store dele af verden i stedet for at have en førpolitisk rolle – og det sker på sin vis også nu i Europa. Dette kan blive den store fare i det 21. århundrede, for det er farligt, når det religiøse overtager det politiske, sådan som det for eksempel sker i kampen om, for og imod ytringsfriheden og retten til at kritisere religion.”

Vi lever alltså i en tid då religionen åter blir den stora frågan. Politikens roll minskar i samma takt som religionerna, och framför allt islam, blir värdenorm för stora folkgrupper i både de västerländska samhällena och i ett globalt perspektiv. Just därför är det så viktigt att omfatta en principiell syn på yttrande- och tryckfriheten. Rätten att häda har väl betraktats som en självklarhet under andra halvan av 1900-talet. Om vi förlorar den rätten är vi illa ute.

Læs mere »

En ikke helt uventet indrømmelse ovenpå de stærke indicier, der har været helt fra dag ét. Det umiddelbare indtryk af dette interview er, at Taimour Abdulwahabs sørgende men ikke synligt sønderknuste enke Mona Thwany, er på et strategisk tilbagetog. De løse ender flagrer i mange retninger. Hun var f.eks. en flittig gæst på mandens stærkt radikale, nu lukkede Facebookside, hvordan kan hun da påstå sig uvidende om hans radikalisme ? Det ene afgørende spørgsmål, som muligvis bliver besvaret af politiets undersøgelser, er hvad hun vidste om attentatet inden det skete. Var de to kluntede nok, og det kan man da tiltænke dem, ligger svaret på en harddisk, en server, en mobilsamtale et sted. Vi hører mere til Thwany inden længe. Yvonne Ridley er en yderst skånsom interviewer og Thwany er ikke sminkøse for ingenting.

Nu säger Taimour Abdulwahabs fru till TV4:s Nyheterna att det var hon som publicerade inspelningen. Orsaken var att hon ville slippa svara på det stora antal frågor hon fick om varför han begick dådet. Det gjorde ont att berätta om och om igen och naivt trodde jag att folk ville veta vad som hänt så jag la ut det på hans Youtube-kanal, säger hon till TV 4. Hustrun säger i intervjun att hon känner sig dömd av människor som inte känner henne och att hon inte längre vågar gå ut utan slöja. Jag har förlorat min man och mina barns pappa. Jag är också ett offer, säger hon i intervjun. Abdulwahabs fru lade ut inspelning

Intervjun är, precis som den häromdagen i News of the world, gjord av den kontroversiella journalisten och konvertiten Yvonne Ridley, vilket tycks innebära att inga kritiska följdfrågor ställs. Tittarna får inte veta varför ljudklippen bildsattes med martyrromantik (en hustru torde ha svårt att smälta konceptet med de 72 jungfrurna), varför hon lade ut alla tre filerna när “sanningen” rimligen enbart krävde en, eller hur det kom sig att hon att döma av aktiviteten på hans Facebooksida bejakade hans radikalisering (och inte tog avstånd som hon säger att hon gör nu). Man får heller ingen förklaring till varför hon ytterligare någon dag senare, efter att ha publicerat ljudfilerna, ändrade bakgrundsbilderna så att YouTubekontot närmast fick karaktären av hyllningssajt. Och så vidare. Gudmundsson: Självmordsbombarhustrun: Jag lade ut ljudfilerna

Sjældent har man set main-stream medier så langt agterudsejlet af net og blogs i så højprofileret en sag. Den 11 december kl. 17.02 indtræffer det mislykkede selvmordsattentat i Stockholm. Allerede 17 timer efter på et svensk debatforum: You Tube Hittas av “dreggel” og sættes kort efter i forbindelse med attentatmanden og hans kone: 12:53 Kopplas ihop med Mona Thwany av “batuta”, skriver att kanalen lade upp klippen från Taimour ca 8 timmar tidigare. Den helt nybagte enke har ikke søgt krisehjælp i de tidlige morgentimer den 12 december, hun arbejder ved computeren. Dette er flere døgn inden nogen bortset fra de særligt interesserede overhovedet kender deres navne.
18 december skriver Internet-Haganah (U.S. and Israeli counterterrorism and internet experts who track terrorist websites and online activity) om bla. bomberens You Tube og Facebook konti, som Gudmundsson refererer på sin blog den 19 december. Først den 3 januar, – efter næsten tre uger – skriver Aftonbladet sin artikel, der tvinger Thwany til at forsvare sig offentligt. Sidder svensk journalistik på hænderne og venter på at politiet ringer og fortæller dem en god historie ?
Aftonbladet nævner naturligvis ikke, at andre har gjort det arbejde de langt om længe refererer. Jeg skal gerne give svensk presse endnu et par arbejdstip: Skaf et langt uddybende interview med Helena Benouda, hun skylder er grundigere forklaring på sit bekendtskab med en terroranholdt, end den hun har givet. Kulegrav i det hele taget hendes forhold til Munir Awad. Gør det samme med Mona Thwany, hendes familie og hendes omgangskreds, indtil det kan udelukkes hun er sin mands medskyldige.
Svenske politikere er gået i flyverskjul. Ingen har hørt fra dem siden Reinfeldts intetsigende pressekonference den 12 december. Hvad foregår der i det åbne samfunds eventuelle ledelse? Faste læsere kender svaret på dette retoriske spørgsmål. I mellemtiden er foruden JP sagen endnu en sag landet på deres bord. Sveriges 3. hjemmedyrkede terrorist på lige så mange uger, noget af en “rivstart” på det nye år: 18-åringen från Sundsvall fick sitt svenska pass i slutet av november. Sex veckor senare greps han i Uganda misstänkt för att ha planerat att utföra ett terrordåd åt al-Shabab. (Expert skeptisk till Thwanys förklaring.)

Neutrality will not shield Sweden from terrorism

Sweden was the poster child for isolationism in the war on terror. While Abdulwahab’s bomb failed to achieve his desired result, it did obliterate the myth that nations can remain neutral to global terrorism. Abdulwahab’s failed attack typifies the jihadis’ all-out war against “infidels.” He was a doctrinaire jihadist with ties to a local militant Islamist organization, and his attack didn’t spring up out of nowhere. […]

European authorities have a lot of catching up to do. Whether or not they wish to admit it, they are at war. Even when jihadists act as “lone wolves,” they always have ties to some kind of radicalizing environment. The internet is always a vehicle for radicalization, but small cadres of global jihadists create the habitat that cultivates terrorists like Abdulwahab. Luton had been a known hotbed of radicalization since July 7, 2005…..The Swedes have now joined the community of nations besieged by Salafi terrorists. They may entertain notions of neutrality, but the jihadists who attack them don’t care. Walid Phares

Holland: Koptisk kirke tilbudt mafiøs islamisk ‘beskyttelse’

Et tilbud man ikke kan sige nej til? Man får i det mindste et indblik i hvor lang vej der er igen når den slags ikke bliver gennemskuet umiddelbart, og når ikke engang et kirkesamfund under bekrigelse selv kan se parløbet mellem ‘good Muslim’ og ‘bad Muslim’, og at heller ikke nok så mange af førstnævnte kan garantere dem  et liv i fred og frihed i deres eget hjemland Egypten (LFPC).

Muslim organizations are offering to protect Coptic churches in the Netherlands against possible attacks. The spokesmen of the Dutch Muslim Council (NMR), the Council of Moroccan Mosques in the Netherlands and the Federation of Islamic Organizations (FION) said so this Tuesday.

It concerns three Coptic Orthodox churches in the Netherlands that feature on an al-Qaeda list as possible targets for a bomb attack. The churches are located in Eindhoven, Utrecht and Amsterdam. In all, there are seven Coptic churches in the Netherlands.

The priest of the Coptic church in Amsterdam said in a response Tuesday that he received the offer by email. The church board replied with a thankful email, saying that they are “seriously considering” the proposal. […] Muslims offer to protect Coptic churches (engelsk oversættelse på Gates of Vienna fra De Telegraaf)

“Nigger” bortredigeret i ny udgave af Huckleberry Finn

Én ting er historisk ….. farvet sprogbrug i et litterært mesterværk. En anden er vulgær/populærkultur. Det vil ikke ændre sig, never the Twain shall meet (LFPC).

Mark Twain’s classic novel Adventures of Huckleberry Finn is to be censored to remove racially insensitive terms from the text.

The 1884 book has been removed from the curricula of dozens of U.S. schools due to 217 uses of the word ‘n****r’ and two Twain scholars plan to release an expurgated version.

A new edition replaces the ‘N word’ with ‘slave’ and also expels all uses of ‘injun’, a derogatory reference to Native Americans.

The scholars say the new version is a bid to make the book’s treatment of race more in line with 21st century values but critics say the censorship is taking political correctness too far.

Publishers Weekly magazine notes the novel has been ‘relegated to optional reading lists’ at U.S. schools or banned entirely, thanks to the repeated use of a ‘single, singularly offensive word’. […] Political correctness takes on a great American novel: Huckleberry Finn removes N-word

Strange niggers would stand with their mouths open and look him all over, same as if he was a wonder. Niggers is always talking about witches in the dark by the kitchen fire; but whenever one was talking and letting on to know all about such things, Jim would happen in and say, “Hm! What you know ’bout witches?” and that nigger was corked up and had to take a back seat. Jim always kept that five-center piece round his neck with a string, and said it was a charm the devil give to him with his own hands, and told him he could cure anybody with it and fetch witches whenever he wanted to just by saying something to it; but he never told what it was he said to it. Niggers would come from all around there and give Jim anything they had, just for a sight of that five-center piece; but they wouldn’t touch it, because the devil had had his hands on it. Mark Twain: Adventures of Huckleberry Finn, kap. II

UK: Mænd fra kulturelt/religiøse bander udnytter indfødte piger

Her på Snaphanen synes vi også der er ord der ikke bør benyttes, så hvis verdenslitteraturen kan retoucheres kan en avisartikel vel også. I det følgende har vi derfor nænsomt bortredigeret omtale af r*ce og h*df*rv*, da det efter vores overbevisning ikke hører hjemme i moderne debat, når det nu ikke er det det handler om (LFPC).

Top detective says [Pakistani] sex gangs are pimping [native British] girls… but police and social services keep quiet for fear of being branded [bigoted].

Police and social services were today accused of fuelling a culture of silence which has allowed hundreds of young [native British] girls to be exploited by [mainly Pakistani] men for sex.

New figures suggest that an alarmingly high proportion of prosecutions for on-street grooming of girls aged between 11 and 16 have involved men of Pakistani heritage. […]

A senior officer at West Mercia police has called for an end to the ‘damaging taboo’ connecting on-street grooming with [religion and culture]. Chief Inspector Alan Edwards said: ‘These girls are being passed around and used as meat. […]Top detective says Asian sex gangs are pimping white girls… but police and social services keep quiet for fear of being branded racist