Ligestilling, social retfærdighed, tryghed og alt, der kendetegner og er godt ved de skandinaviske velfærdssamfund, risikerer at blive museumsgenstande. Ja, hvis man da ikke sætter en stopper for Nordens mest ekstreme parti, Miljøpartiet. Miljøpartiet i Sverige har indledt en kampagne for at fremme en indvandringspolitik, som vil reducere Sverige til en magnet for menneskesmuglerne.

Sveriges indvandringspolitik påvirker i vid udstrækning Danmark og Norge og det øvrige Norden, fordi der stort set ikke eksisterer grænser mellem landene. Stramninger i Danmark eller Norge kan overhovedet ikke have effekt, hvis det svenske parti får mulighed for at gennemføre sin politik. Her er Nordens mest ekstreme parti

1 300 nya asylsökande till Sverige Varje vecka

Ökningen av antalet asylsökande i Sverige är nästan 50 procent under årets nio första månader mot samma tid i fjol och syrier har blivit största grupp. Migrationsverket söker nu boendeplatser med ljus och lykta. I år har hittills 29 713 personer sökt asyl i Sverige. Det är en ökning med 48 procent mot de nio första månaderna i fjol. Och ökningstakten bara fortsätter att öka. Under årets första åtta månader var den ungefär 44 procent. Bostäder krävs för fler asylsökande

“Som vil reducere Sverige til en magnet for menneskesmuglerne,” skriver Mishra. Det har det været i 20 år. Jeg vil tidsfæste magneten til 1992, men det kan selvfølgelig altid blive værre end det er i øjeblikket, hvor det i forvejen er blevet værre og værre. Det eneste andet der er sket på området er, at SD kom i RD i 2010 med 5 %. Nu har de 7 %. “Folkehjem” er en anelse ironi og mismod. I praksis er hjemmet allerede murerne der står tilbage af et delvist udbombet hus. Svenskerne stemte ikke for det, de glemte at protestere. Modellen vil chrash-lande, hvis ikke af andre grunde, så når RD når bunden af Svenssons pengepung. Eller måske mere aktuelt, når der ikke er flere boliger. Sverige er en cliffhanger. – 89.210 Beviljade uppehållstillstånd och registrerade uppehållsrätter innevarande år. Der er pt. 40. 142 indskrevne i asylsystemet, som venter på afgørelse.

Antallet er elefanten i det svenske rum

I den komplet dysfuntionelle svenske samtale om asyltilvandringen, er en begrænsning af antallet det helt store tabu. Det må nedbringes, men i stedet øger det for hvert år. Ældre danskere kan huske, at det var den klamme hånd snævre interesser lagde over den danske debat mens de forærede landet væk i hovedparten af halvfemserne. De kan endda huske, at selveste Ritt Bjerrregaard i år 2000 sagde, at antallet ikke var noget problem. Det sagde hun!

Anna Dahlberg remser den fortvivlede situation op, at antallet må begrænses formulerer hun forsigtigt: “Förmodligen behöver man ompröva såväl storleken på flyktingmottagandet som hur integrationen ska fås att fungera bättre.” Hun vil gerne beholde sit job. Mens der lurepasses og kastes med aber, forsvinder det kendte Sverige for altid ned i historiens arkiver. Mens Ullenhag uafladelig taler om at tage ansvar, er tingenes tilstand i virkeligheden affødt af, at netop ingen tager noget ansvar. Det fatalistiske Sverige har ingen politik på området, fordi alle stikker hovedet i sandet.

Sverige står inför en kraftig ökning av antalet nyanlända flyktingar de kommande åren. Men det verkar inte finnas någon plan för hur dessa människor ska tas om hand.

Men lyssnar man på den politiska debatten är verkligheten en helt annan. Integrationsminister Erik Ullenhag (FP) retar sig på kommunpolitiker som enligt honom har fel attityd när de uttalar sig uppgivet om situationen. Om de bara börjar tänka mer positivt så kommer problemen alltså att lösa sig. Det är provocerande. Här har vi att göra med ett antal kommuner – Södertälje, Borlänge, Växjö med flera – som har tagit ett mycket stort ansvar för det svenska flyktingmottagandet medan rikare kommuner har duckat.

Men i stället för tacksamhet möts de av förmaningar av integrationsministern.I alliansens idévärld är arbetslinjen svaret på alla problem. Bara flyktingarna placeras närmare arbetsmarknaden så kommer jobben automatiskt. Socialdemokraterna står ännu mer tomhänta. Partiet har trollat bort integrationsfrågorna genom att sluta prata om dem och strunta i att utse en talesperson. ANNA DAHLBERG: Gör upp om flyktingpolitiken

Anne Ramberg vill rensa ut politiskt oliktänkande

Generalsekreteraren för Sveriges advokatsamfund, Anne Ramberg, går idag ut i SVT Rapport och säger sig inte vilja ha representanter för sverigedemokraterna i Sveriges domstolsnämnder. Hon har ingenting emot systemet med politiskt tillsatta nämndemän som sådant, bara de inte är sverigedemokrater, vilka enligt Ramberg skadar tilltron till rättsväsendet.

SVT inleder sitt reportage (7 minuter in i programmet) med att nämna hur rättegången mot Södertäljenätverket måste tas om eftersom en av nämndemännen (som satt i polisnämnden i Södertälje) var jävig. Därefter säger man: ”Och det har satt fart på en debatt om det är rätt att de politiska partierna utser nämndemän till domstolarna, där till exempel representanter för sverigedemokraterna nu sitter med och dömer”. Sedan kommer intervjun med Anne Ramberg.

Resonemanget har en svag punkt. Den kritiserade nämndemannen som i de flesta medier figurerat anonymt heter Per Erik Ekman och tillhör Moderata Samlingspartiet och var alltså inte sverigedemokrat. – Av Kjell Håkonsson

Nej till muslimska böneutrop

Skriv under vår protestlista!

Allah är inte stor – varken i Botkyrka, Sverige eller Europa. Ismail Okur från moskén i Botkyrka försäkrar att de muslimska böneutropen kan jämställas med de kristna kyrkklockorna som var varit en del av svensk och europeisk kultur i tusen år.

Han vet förstås mycket väl att det inte är sant och att böneutropen är, och har alltid varit, en manifestation av muslimsk överhöghet över kristna, judar och alla andra som islam definierar som otrogna och gudsförnekare.

Han vet också att områden som accepterar denna islamiska maktdemonstration varje fredag och snart fem gånger om dagen, därmed har tillkännagivit att de har kapitulerat för islam, och att de icke-muslimska invånarna följaktligen har funnit sig i ett liv som dhimmier, det vill säga rättslösa som måste foga sig i muslimsk dominans.

Det börjar i Botkyrka, men kommer snart att sprida sig till hela Sverige och därifrån till resten av Europa och hela Västvärlden om vi inte säger nej. Allah är inte stor – inte i Botkyrka, inte i Sverige och ingen annanstans i världen.

Och vi är inte dhimmier som lägger oss platt för en ideologi som under 1400 år har ödelagt vartenda ställe på jorden, där den har fått fotfäste. Nej till muslimska böneutrop, överallt där man försöker genomtrumfa det! Om du håller med oss, så skriv under här på Dispatch International.

Se også Bat Ye’or: Allah är större i Fittja – Genombrott för islamisk överhöghet i en förort söder om Stockholm og Maria Celander: Böneutropen kan sprida sig över hela Sverige og Karin Bengtsdotter: Muslimska böneutrop är inte svensk kultur.

Af Thomas Nydahl

Nadezjda Tolokonnikovas slutplädering från rättegången i Moskva mot Pussy Riot har utgivits av Norstedts förlag. Jag skrev till förlaget när jag fick veta det, men de uppgav att skriften endast skulle gå att köpa på bokmässan i Göteborg. Tack och lov hade jag en familjemedlem där och hon köpte den till mig.

Fram till igår hade jag inga personnamn på konstnärskollektivet Pussy Riot. Länge uppfattade jag dem som ett postmodernt mediespektakel och brydde mig inte särskilt mycket. Så läste jag vad min son skrev om dem, här och förstod att jag behövde fördjupa kunskapen. Mikael Nydahl skrev bland annat:

“I fredags föll domen mot tre av deltagarna i aktionen. Det tog domaren nära två timmar att läsa upp den. Under sina tre minuter i katedralen bröt Nadezjda Tolokonnikova, Marija Aljochina och Jekaterina Samutsevitj mot strafflagens paragraf om ”huliganism grundad i religiöst hat”. För det straffas de med två års fängelse vardera. Att domen är fabricerad, och beställd av den högsta politiska makten är uppenbart. Därför drabbar den inte bara tre unga kvinnor, utan själva de konstitutionella grundvalarna för den ryska staten. Den faller över det ryska rättsväsendet, som genom att alls lagföra deltagarna svek sin konstitutionella plikt att stå fri gentemot landets politiska ledning. För säga vad man vill om Pussy Riots aktion, men religiöst hat uttrycker den inte. Opposition mot nuvarande statsledning ja. Ringaktning av den officiella ortodoxin ja. Men inte hat. Därför faller den också över det sekulära samhället som sådant, vars grundval är åtskillnaden mellan kyrka och stat. För även om ”punkbönen” vore ett helgerån är helgerån inget som faller under brottsbalken i en sekulär stat. Domen uppehåller sig med grotesk sentimentalitet vid den ”moraliska skada” som aktionen påstås ha vållat enskilda anställda i katedralen. Men också om så vore är det en fråga för kyrkan, och inte för staten.”

Nå, natten till idag läste jag så Nadezjda Tolokonnikovas slutplädering (i översättning av Johan Öberg, och den gjorde starkt intryck på mig. Det finns en oerhörd begåvning i hennes argumentation och hon citerar fritt och ledigt både Montaigne och Solsjenitzyn. Men hon lutar sig inte mot tunga föregångare. Hon argumenterar utifrån dagens ryska situation.

“Det statiska och sökandet efter sanningen står alltid emot varandra. Och under den här processen kan vi urskilja både människor som söker sanningen och sådana som försöker knäcka dem som vill finna sanningen. Människan är en varelse som alltid kommer att begå misstag, hon är ofullkomlig. Hon söker visdomen men kan aldrig äga den. Just därför föddes filosofin.”

Och:
Læs mere »

Vi er den generation af dem, der dør af et blik til siden, en nægtet cigaret eller en attitude, der generer nogen. Vi er de etniske skels generation, sameksistensens totale fallit, den pålagte ‘mangfoldigheds’ generation.

Vi er den generation som er offer for maj 68, der ville frigøre os fra traditionens vægt, fra viden og autoritet i skolen, men som i stedet blev frigjort fra sit eget ansvar. Vi har lukket vores historiebøger for at finde vores hukommelse. Vi holdt op med at tro, at planeten er en landsby og hele menneskeheden er vores familie. Vi opdagede, at vi har rødder, forfædre, og derfor en fremtid. Vores eneste arv er vores land, vores blod, vores identitet.

Vi slukkede tv’et for at gå på gaden. Vi malede vores slogans på murene og råbte ungdommen til magten i vores megafoner. Vi vil ikke vil bakke, vil vi ikke give op. Vi er trætte af jeres fejghed.

Du er SOS Racisme og “mangfoldighed”, seksuel frihed, en pose af ris fra Bernard Kouchner. Vi er 25% arbejdsløshed, social gæld, det multikulturelle samfunds eksplosion af anti-hvid racisme, brudte familier, og en ung fransk soldat, der døde i Afghanistan. Du behøver ikke se nedladende på os. Vi har ikke brug for din ungdomspolitik. Ungdommen er vores politik. Misforstå os ikke: denne tekst er ikke kun et manifest, det er en krigserklæring. Vi er i morgen, du er i går. (Snaphanens oversættelse – video, fransk, utekstet. Update: Der er dukket en fuldstændig, engelsk oversættelse op her.)

Man kan forestille sig mange scenarier for fremtidens multikulturelle Europa. Dets ingeniører tænker givetvis, at når de gamle, nationalt sindede idioter dør ud, vil en harmonisk, globaliseret morgendag gro frem. Måske, men alt for meget peger i en andre retninger. Når jeg ser, at der i svenske skolevalg kan være mellem 20 og 40 procent af eleverne, der stemmer Sverigedemokratisk, – fire til otte gange flere end voksne ved riksdagsvalg – er jeg klar over at der også er andre scenarier. Måske skal Sverige prise sig lykkelig over, at eleverne overhovedet vil stemme på et parti indenfor det demokratiske spektrum.

EXPO kalder det jeg skriver for hadretorik, de ved slet ikke hvad had er. De beskæftiger sig ikke med politisk debat, ikke med virkeligheden, kun med moral og opinionsdannelse, og helst kun med deres egen. Jeg oplever unge med et had til ‘multikulturen’, så personligt og bittert at det det skræmmer mig. Det er unge, der hverken skriver eller læser kronikker, og det er de unge, som jeg frygter overhaler den såkaldte højrefløj og demokratiet højre om, og hvis det virkelig er et muligt scenarie, så vil multikulturen have lagt en bombe under selve demokratiet, og dens arkitekter vil være sikre på at gå over i historien. Ingen ved det, vi er overladt til det fromme håb. Det er derfor jeg har tilladt mig at kalde det hasardsspil med vores fremtid.

At allerede det er ‘udemokratisk og hadefuldt’ i teaterdemokratiet Sverige, taler glimrende for sig selv. Som den eksildrevne Maurijio Rojas brilliant beskriver her og her, er svensk demokrati i virkeligheden dårligt egnet til at administrere større uenigheder, derfor ser offentligheden ud som den gør. EXPO er bare et trivielt symptom på det.

En glohed fejde: ‘Ørkenen vokser – Frankrig bøjer sig for islam’

After Hitler and Stalin, France bows to Islam. A new literary case easily explains what’s going on in Paris. What eminent, now villified author Richard Millet has to say about it, talking to Giulio Meotti.

The new French leftist government approved the mega project of the Islamic Emirate of Qatar to finance the disadvantaged suburbs, which are home to a significant number of France’s estimated 4-6 million Muslims.

Is Paris on sale to the Gulf monarchies, which support – anywhere in the world – radical Islam and jihad? Qatar’s $ 65 million objective is to peddle religious hatred and separation among Muslims in France and other parts of Europe.

The intellectual polemicist of Jewish origin, Eric Zemmour, rightly said that Qatar’s plan is like the Spanish and British nations financing Catholic and Protestants in France during the XVI century religious wars. Zemmour declares: “For Qatar, France is undoubtedly the land of Islam”.[…]

A new literary case easily explains what’s going on in Paris.

Læs mere »

Antifascistisk demonstration i München den 3 oktober: “Deutschland ist Scheiße, wir sind die Beweise” (Tyskland er lort, vi er beviset) Det er ikke nemt at være ung, derfor er det synd, at så mange er det i så lang tid. Men ærlighed er et godt sted at begynde en lindring. På bannerne står der: “Vi elsker folkedød/mord for noget bedre end nationen,” og “Vi elsker landsforrædderi.”

Vilks i TV gav svenske medier røvkatar

‘Røvkatar’ er ikke en diagnose i Medicinsk Kompendium, det er et meget brugt af en ven af mig, der dækkker en psykologisk tilstand, et mere malerisk ord for ‘frustration/forargelse’, kunne man sige. Var det ikke nemmere bare at ignorere ham så? No can do ! Sådan fungerer journalist-psykologien ikke. Den har brug for jævnlige, moralske pirringer, for at føle sig i form, dvs. en uforholdsmæssig grundig og hyppig dækning af fænomener, den egentlig afskyr men også føler sig skamfuldt tiltrukket af.

Man kunne også kalde det ‘dens negative kæpheste’. Blandt danske eksempler er f.eks. gengangererne: Christiania, narkotia- og prostitutionspolitik, Pia Kjærsgaard, alkoholpolitik, værtshusliv, syndige røde pølser, Ekstra Bladets side 9 pige, den genus-u-modificerede offentlighed, og nu er Vilks altså medlem af denne u-svenske klub. Altsammen noget der vækker en uforholdsmæssig stor interesse i svenske medier og tjener til at vedlige holde røvkataren på et passende niveau.

Nu har journalistikken det så godt med sig selv igen i en uges tid. Her den katarfremmende katharsis, ni artikler på et døgn og jeg ved ikke hvor mange tusinde ord: Plötsligt viker sig Vilks ryggrad, Uppdrag Granskning: Vilks glider undan, Exakt så här mjuk är Lars Vilks ryggrad, Nu är jag med i Lars Vilks konstverk, Svenska muslimer aldrig synliga i Vilks medieteater, Lars Vilks hyckleri, Ridå, Vilks Packat & klart på Manhattan, “Vilks är beviset på att islam måste bekrigas”. Kunstværket er selvkørende. Skal jeg være helt ærlig, så har jeg kun læst én af artiklerne. – I mellemtiden har SVT midlerttidigt fjernet dokumentaren for at klippe noget ud, den er oppe igen, så vidt jeg kan se halvandet minut kortere. Det er svært at se, hvad der er ændret.
Kasper Støvring: En tur i ghettoen

Af og til bliver jeg inviteret ud i alle mulige afkroge af Danmark for at holde foredrag om sammenhængskraft……… Men det hænder også, at jeg holder foredrag i virkelig belastede områder. I denne uge var jeg således i Tingbjerg for at holde foredrag i den lokale kirke. Bydelen efterlod mig nedtrykt. Tingbjerg-ghettoen giver et uhyggeligt indtryk i al sin trøstesløshed og nærmest bundløse morads. Grå betonboliger, vandaliserede facader, butikker uden liv, støjende biler der kører vildt omkring, børn der driver omkring sent om aftenen, tilråb på gaderne osv.

Netop kirken i Tingbjerg måtte for få år siden have politibeskyttelse, fordi den var genstand for massivt hærværk. Også præsten måtte gå under jorden efter længere tids chikane. Der kunne altså i en periode ikke drives kristent missionsarbejde i denne bydel i det engang kernedanske kristne samfund. Opholder man sig i dag i Tingbjerg, er man på mange måder i Mellemøsten.

Denne aften i Tingbjerg kunne jeg lytte til beboernes rædselsesfulde erfaringer. De få etniske danskere, der endnu var tilbage, levede i frygt, udsat for trusler, overfald og røverier. En af de ældre beboere var således blevet antastet hele to gange den forgangne uge. Og politiet synes ikke at hjælpe. De lader bare bydelen forfalde, som en af kirkens folk betroede mig. Vi andre hører ikke meget om problemerne. Kun når der er skyderi på åben gade, som for et par uger siden.

Jeg anser de sidste 30 års masseindvandring af mennesker fra især Mellemøsten og Afrika som den største katastrofe i nyere dansk politik. Økonomiske kriser, som den vi oplever nu, er umiddelbart presserende, men også forbigående. De kan løses. Det er straks meget vanskeligere at løse længerevarende kriser som dem, der er knyttet til demografi og indvandring. Altså med befolkningsudskiftning i hele områder.

Det er problemer, der vil forandre vores land, som vi hidtil har kendt det. Det vil sige som et land med høj tillid mellem borgere, med national samhørighed og kulturel homogenitet – kort sagt som præget af sammenhængskraft….Berlingske.

Jeg har levet under 12 amerikanske præsidenter, så mit blodtryk stiger ikke voldsomt over en amerikansk valgkamp, cirka det samme som et langstrakt forkvindevalg i SF, nemlig: Får vi et nyt VS som i 1966-67 eller ej? Jeg så ikke debatten i går og jeg har ikke læst om den før jeg blev interesseret efter her korte sammendrag ovenfor og her. Selv CNN og svenske medier dømmer hans indsats ude. Uden 50 mio indvandrede latinoer, der for så vidt de stemmer, stemmer demokratisk, ville han ikke have en Kenya-mands chance for genvalg, og at dømme efter dette, ville USA heller ikke være tjent med ‘four more years’ til ham. 67.2 million people watched first Obama-Romney debate, Obama fans are shocked by Mitt Romney’s dominance in debate. Obama fans beyond unimpressed – game turner like Kennedy-Nixon, og det siger demokrater. DR’s radioavis havde ikke opdaget nogle af dem, og citerede Time Mag. for, ‘ at begge kandidater løj lige meget.’

‘Respekt for profeter’, glem det, I skal selv bruge den

I Vesten er det intet andet en kongevej for muslimer til at gøre sig forhadte at insistere på, og langsigtet endda farlig for en minoritet. Islam insisterer på at udfordre, og det er uklogt, når man er henvist til at majoritets velvilje i al fremtid. Det er uklogt at forveksle konfliktsky europæiske politikeres udtalelser med de europæiske befolkningers tanker. Det er uklogt at forveksle tålmodighed og tolerance med mangel på vilje og principper. Desværre er europæiske muslimer ikke repræsenteret af klogskab. Det ender i konflikt, og islam har alt at tabe, intet at vinde.

I New York blev det for meget for senator i New York, Tony Avella, han rejste sig op og forlod tribunen da en jihadi krævede en international lov “der kriminaliserer blasfemi og beskytter vores elskede profet” og en engelsk-muslimsk kvinde rappede mod USA og “de zionistiske nazister” og glorificerede selvmorsbombere. Exil Avella. I USA bliver det svært for muslimsk dominansadfærd, i EU glider det mere i smør. Her elsker vi fred mere end frihed, som Kim Møller sagde forleden, idet vi helt overser, at vi ikke kan have fred uden frihed, samt at bevarelse af frihed kan kræve en perioder af ufred. (NY State Senator walks off stage at Muslim Day Parade after Muslim speakers call for free speech restrictions, make antisemitic remarks. – Scottish Politicians Love the Prophet. )

I det nederste indslag kan man høre den professionelle indvandrer, Bashy Quraishy komme med forblommede trusler om ‘fare for verdensfreden’, hvis profetfornærmelserne ikke hører op. Jeg er ikke bekendt med, at ‘integrationskonsulenten’ Bashy Quraishy gennem årtier her i landet nogensinde har udført én dags nyttigt arbejde, selvom han sikkert selv tror, at fornærmelse gavner Danmarks BNP. Man hører ikke meget til ham mere efter hans forliste POEM, senest var i 2008 da “Bashy Quraishy opfordrerer muslimske lande til at lave boykot af Danmark for at presse DF fra magten”. men det er klart Muhammedkriser er hans egentlige element, så vågner han lidt op igen. SE mere på : OSCE Warsaw: Bashing Islamophobia.

Læs mere »