Avpixlad er Sveriges, måske Nordens største indvandrings- og islamkritiske blog. Den afløste for få år siden den der hed Politiskt Inkorrekt. I disse dage er der en veritabel mediestorm imod den, her nogle smagsprøver alle fra i dag, det er kun et lille udvalg:

”Sajten Avpixlat ohejdat SD-vänlig”, SD har inga problem med Ekeroths inblandning i Avpixlat, Ekeroth ska ha tätare koppling till Avpixlat, Mejlläcka avslöjar ledarroll i Avpixlat, Täta skandaler på Avpixlat, Så styr SD-toppen hatsajten Avpixlat, Avslöjad: Så styr Kent Ekeroth över Avpixlat Sveriges Radio deltager også.

Hvad er det sket, er der valg i utide (findes ikke i Sverige, hvor folket er en generende biting ved demokratiet) eller en ny skandale? Der er intet sket udover det allerede kendte. SD’s Eketroh har en vis forbindelse med siden, der svarer til at Morten Messerschmidt støttede denne med lidt penge og kritiserede indholdet. Hvad gør Avpixlad så interessant lige nu? Follow the readers.

Mens adskillige svenske aviser skærer ned på personalet og forhøjer løssalgsprisen på grund af dalende omsætning, er det interessant at se lidt på besøgsstatistikken på svenske medier. På den amerikanske rangliste Alexa ligger Avpixlad som nr. 136, dvs. den 136′ mest besøgte webside i Sverige. (Heri indregnes alle netsider, telefonbogen, Facebook, You Tube, Den Blå (Gule) Avis osv.) Man skal ned i det tætbefolkede Skåne eller i de helt store byer, for at finde netmedier, som har flere besøgende. Nogle eksempler, alle fra Alexa:

Barometern.se nr. 828, Skånska Dagbladet nr. 725, Helsingborgs Dagblad nr. 250, Smålandsposten nr. 1.083, Borås Tidning nr. 333, Upsala Nya Tidning nr. 396, Sydsvenskan.se nr. 114, TTELA.se nr. 2.044 , Dala-Demokraten nr. 3,054, Gefle Dagblad nr. 1,524, Östgöta Correspondenten nr. 575, Nerikes Allehanda nr. 378.

Und Genau da liegt des Pudels Kern, den mediepolitiske konsensus om islam og indvandringen til Sverige er truet af en alternativ ‘fortælling’, som det jo hedder, og det kan i sidste ende vælte hele det multikulturelle sandslot som den risikable illusion, det hele tiden har været, og det ville i sin tur ryste det politiske, akademiske og jornalistiske miljø med uforudseelige konsekvenser for den enkelte deltager. Jeg mener ikke det kan forhindres, men det kan forhales, og det synes svensk presse altså også.

Set fra Danmark, og set fra en abslout og i sammenligning lille nicheblog, er det interessante spørgsmål, som ingen i Sverige stiller sig: Hvorfor i alverden sker dette i Sverige, og ingen andre steder i Europa? Hvorfor er Uriasposten ikke lige så stor som Århus Stiftstidende? Hvorfor er Den Korte Avis ikke større end samtlige provinsaviser? Behovet er simpelthen mindre i Danmark, danske medier ligger trods deres mangler betydeligt tættere på en virkelighed, som folk kan genkende.

Maner det til svensk journalistselvransagelse? Overhovedet ikke, det maner til panik. Da jeg startede i 2004 undrede jeg mig i flere år over at græsrodsmedier ikke havde bedre fat i Sverige, men jeg skal da lige love at det kom igang, da det endelig gjorde.

Hvem skabte Avpixlad? Det fjorde samtlige 18.000 svenske journalister og deres herrer. Jeg glæder mig over, at svensk journalistik endelig fik en på kassen så stor, at der gik panik i dem. Til gengæld tror jeg ikke de bliver meget klogere af at blive overhalet af folkelige fribyttere. De vil gå til bunds med flaget hejst til tops. Men nu har man deres ‘kampagne’ mod SD og Avpixlad sort på hvidt: De kan også læse statistik, men de kan stadig ikke lade være med at lyve for sig selv eller befri sig for deres pædagogiske trang – det er faglig second nature.

Islamisme kommer fra islam

En irakisk politolog advarer mod udvanding af kernen i islamisme. Det er på tide at droppe sniksnakken.

Det er blevet hipt at skelne mellem islam og islamisme.Nogle gør det af taktiske grunde – for ikke evig og altid at blive kaldt racist eller vantro. Andre, som f. eks. den danske semiotiker, professor og kritiker ved Weekendavisen Frederik Stjernfelt, fordi han mener at kunne argumentere for det. Kahttan Jasim er hverken overbevist eller imponeret. Han finder distinktionen letkøbt. Kahttan Jasim er uddannet politolog med særligt kendskab til shiitisk islam, demokrati og islamisme i Mellemøsten.

»Hvorvidt der er forskel mellem islamisme og islam, kan der svares både ja og nej til. Så længe islam af de fleste islamister og de fleste troende muslimer betragtes som et totalt system, der omfatter det verdslige og livet efter døden, og hvor der ingen adskillelse er mellem religion og politik, vil islam udgøre en kilde til islamisternes tænkning og praksis. Vi kan således ikke undgå, at vores kritik mod islamisterne samtidig bliver en kritik rettet mod islams kerneværdier og principper.

Mit ærinde er at forstå, hvad islamismens kerne er, og her er det slående, at forskellene mellem de mange og forskellige islamistiske teoretikere er helt minimale. Fælles er de om en række begreber, ideer og normer med rod i Koranen og de hellige skrifter. Det er disse dogmer, som giver islamismen næring. Islamisme er ikke vanartet islam. Islamisme er islam i den forstand, at islamismens politiske indhold udspringer fra de hellige skrifters kommandosystem og det forhold, at islam historisk set er blevet til med sværdets hjælp.« Her vil nogle sige, at du generaliserer »Det er ikke troen, jeg angriber, men islams politiske ambitioner. Islams principper og ideer er politiske og kan ikke adskilles fra religionen. – Fra Mikael Jalving: FREDAGSFORHØR: Islamisme kommer fra islam, Jyllands-Posten. 28.06.2013, ikke online

Karen Jespersen: ‘Eliten beskytter forbryderne, ikke ofrene’

BEHANDLINGEN AF OFRET Desirée Klein og hendes gerningsmand giver mindelser om Malene Duus, som blev brutalt overfaldet og smidt ud fra 3. sal, så hun nu er førtidspensionist og skadet for livet. Marlene Duus oplevede, at hun ikke fik hjælp. Hendes overfaldsmand derimod kom med i stjernekokken Claus Meyers TV-program for at blive hjulpet videre.

Den politiske korrekthed betyder, at man er præget af en slags skyldfølelse over, at vores velfærdssamfund ikke har været i stand til at redde alle fra at blive kriminelle. Det medfører, at der ikke bliver ikke stillet krav, at handlinger knap nok har konsekvenser. Man er opsat på at hjælpe de kriminelle, mens man ikke rigtigt kan engagere sig i ofrene for volden.

Helt galt går det med denne politiske korrekthed, når der er tale om mennesker med indvandrerbaggrund. Der er i særlig høj grad brug for klare regler, krav om konsekvens over for mennesker, der er præget af autoritære klan-kulturer, hvor der ikke er tradition for et velfærdssamfund som vores. Den politiske korrekthed med offergørelse og »Hvad-synes-du-selv?« betragtes jævnligt af indvandrere som svaghed, der ikke respekteres.

DE POLITISK KORREKTE kender slet ikke til den kultur, som den unge somalier kommer fra. Deres børn færdes næppe i hans miljø og er ikke i fare for at blive overfaldet eller på anden vis forulempet. Hvis den fare findes, flytter de og sætter deres børn i privatskole eller andre skoler med få indvandrerbørn. Sådan er det også med politikere som Mette Frederiksen (S), Helle Thorning-Schmidt (S) og Margrethe Vestager (R). De, der gennemtvinger et multikulturelt samfund, vil ikke selv leve i det.

Det er samme mønster i de fleste europæiske lande. Den politisk korrekte »elite« skubber på for at øge indvandringen. Den lader hånt om sit eget samfunds værdier og sammenhængskraft. De stiller ikke de store krav til indvandrernes integration. Og de sørger for, at de ikke selv mærker konsekvenserne. Men heldigvis har befolkningens flertal stadig ikke resigneret.Karen Jespersen: En somalisk voldtægtsmand og hans politisk korrekte beskyttere