Hvem er værst: Marine Le Pen eller hendes anmelder ?

„For those who want to talk a lot about World War Two, if it’s about occupation, then we could also talk about it (Muslim prayers in the streets), because that is occupation of territory,‟

Det sagde hun ved et møde i Lyon i 2010, og husk at den franske stat er insisterende sekulær og iøvrigt har forbudt gadebønner. Flertallet i EU Parlamentet mener det er så alvorligt, at de har ophævet hendes immunitet. Nu kommer det interessante: Ham der meldte hende til politiet, Marwan Muhammed, talsmand for Collectif Contre L’Islamophobie en France, har udtalt hvad der for enhver franskmand lyder som et frontalangreb på landet, forfatningen og dens Laïcité (hun citerer også Marwan Muhamed i dette TV-interview). Ingen har meldt ham til politiet for at fornærme franskmændene og udtale håbet om en religiøst-politisk revolution i landet:

„Who has the right to say that France in thirty or forty years will not be a Muslim country? Who has the right? Nobody has the right to take that from us, nobody has the right to deny us that hope. To deny us the right to hope for a global society faithful to Islam.‟ Marine Le Pen stripped of parliamentary immunity – og på fransk:

Qui a le droit de nous dire si c’est réaliste ou pas ? Qui a le droit de dire que la France dans trente ou quarante ans ne sera pas un pays Musulman ? Qui a le droit ? Personne dans ce pays n’a le droit de nous enlever ça. Personne n’a le droit de nous nier cet espoir là. De nous nier le droit d’espérer dans une société globale fidèle à l’Islam. Personne n’a le droit dans ce pays de définir pour nous ce qu’est l’Identité Française. » Conférence de Marwan Muhammad à la Mosquée d’Orly, Marwan Muhammad polémique avec Fabrice Robert au sujet de l’identité française

Videoen med Marwan Muhammads udtalelser blev senere fjernet fra foreningens hjemmeside, “for at undgå polemik….”

Pia’s støvler og Peter Kadhammars panik

Atonbladet hører til min morskabslæsning. At kalde den en avis, ville være prætentiøst. Den er et reservat for et selvgratulerende, indavlet segment af journalister og politikere indenfor Stockhoms ‚tullar‛ – indenfor voldene, som vi ville sige i København. Ulykken er, at dens verdensbillede succesrigt er prakket almindelige svenskere på i årtier. AB mente, at Sverige skulle gives væk til lavestbydende fra de ‚underudviklede lande‛, som det hed dengang i 60 erne, og som det mentalt burde hedde beskrivende for en del endnu, og de lykkedes sgu‛ med det.

Nu hvor ideen materialiserer sig i praksis, er AB om jeg så må sige på skideren, går deres virksomhed ud på at skære virkeligheden til, så den passer til deres oprindelige ideer, thi for dem er ideer overordnet virkeligheden. De er med andre ord på skideren, om jeg så må sige, og deres artikler bliver mere og mere underholdende. De har forladt denne verden og er blevet en slags Se & Hør fiktionaliseret. Deres dagens historie er, at min gamle ven Mishra, har spist middag med partifæller på Gotland. Den evige Göran Greider, et sumpet levn fra 70’ernes røde front vil gerne smække ham en på lampen, hvor hans gevaldige overvægt nok ville have skaffet ham selv tæv. Helten Greider er helt kold, når indvandrere myrder hans landsmænd på åben gade uden grund lige udenfor hans redaktionskontors vinduer. Han er måske ikke på den forkerte side af historien, men han er på den forkerte side af Sverige, når den tid kommer og hvis han mod forventning lever. Alain Finkielkraut opererer med begrebet ‚forstadsidealister‛. Greider er en provinsidealist.

Var du medveten om att han är krönikör på ­Avpixlat? – ‟Va? Nej, det hade jag ingen aning om. På allvar? Det är nästan så att jag vill gå härifrån. Kommer han fram igen får han en rak vänster.‟

Greider vejer + 120 kg. så det er frisk udtalt. Grafikken er lige til at ramme ind og hænge op på væggen:

Över hela kontinenten får högerpopulister allt större inflytande över debatten och politiken. Språken är olika men ropen desamma: Bort med utlänningarna, stoppa invandrarna, eliten har lurat oss, eliten ljuger.[..]

I Köpenhamn är Dansk Folkeparti en viktig beståndsdel av den etablerade politiken. Dansk Folkeparti är inte nazistiskt. Men det som förenar så olikartade partier som det danska och Gyllene gryning i Grekland är utpekandet av invandraren som hot och alla problems källa. Invandraren och „eliten‟.

Den påstått skyldige är alltid en minoritet, oftast ekonomiskt och socialt svagare än majoriteten och alltid lätt att identifiera. I ett fall påstås dock den utpekade minoriteten i hemlighet äga all makt. Det är judarna. Stöveltrampen som ekar i hela Europa