Jo, Kurt Westergaard er en slem, slem dreng. Når man ser The British Cartoon Archive, University of Kent igennem, indser man hurtigt hvor halsløs en gerning det er, overhovedet at ville kontrollere hvad tegnere tegner. Gad vidst om Sisyfosmyten er kendt  i arabverdenen ? Eller på Rådshuspladsen 37 ? Hvad nytter det at Roald Als tegner som en gud, når han tænker som en betonklods ? For så vidt som han ikke overlader tænkningen  til  andre, hvad man jo kunne  høre i P 1 for nylig, at han foretrækker. Tegningen er tydeligt nok  fra før,  nogen havde tænkt på FN.  Må man sammenligne muslimer med nazister? FN skal se på, om DF’ere som PIa Kjærsgaard, Mogens Camre og Morten Messerschmidt er gået for vidt

Det er Kurt Westergaards skyld !

Danmark är det enda land i Europa som tappar turister. Turismen ökar överallt utom här, där den har minskat med drygt 2 procent de senaste åren. Skälet sägs vara den danska utrikes- och invandringspolitiken, många menar att den har påverkat Danmarks image negativt. Muhammedteckningarna påstås också ha bidragit till Danmarks dåliga rykte i världen.  Till råga på allt rullade finanskrisen och lågkonjunkturen in under hösten och gjorde läget än värre.  Danmark har fått en stämpel av att inte vara så öppet som de andra länderna i Norden. Muhammedkrisen och invandrings- och flyktingpolitiken ska ha gett danskarna en dålig image. Sydsvenskan, journalist Katarina Ström Melvinger, der som man ser, intet mener  selv, men blot henviser til -ja, hvem ?

Project bodycount 2008

I Danmarks   indtraf der 50 mord hidtil  det  forgangne år. Nogle flere end de normale  cirka 40. Mange  skød, men næsten ingen ramte. Opklaringsprocenten er stadig høj, mellem 98 og 100 %. Man skal ikke  slå ihjel i Danmark, det er  altid en trøst.

Vi vil gerne sammenligne Danmark  med Sverige, men møder  visse problemer. På Danmarks Statistik hedder det altsammen  “manddrab”. I svensk statistik hedder der Fullbordat mord och dråp samt misshandel med dödlig utgång, og fornemmelsen er, at statistikerne smider  nogle overlagte  mord ind under drab og mishandling med dødelig udgang.  Der har i de tre  første kvartaler 2008 været 171 tilfælde. (i 2007  sammenlagt 217). Opklaringsprocenten er 87. Små 30 mordere om året går altså frit omkring i Sverige. På debatforummet  Exilen * , har de ikke tillid  til myndighederne, så de satte  sig  for at tælle da 2008 begyndte: Projekt Bodycount 2008. Hvordan de “kun” er nået til 110 mord, ved jeg ikke. Tilbage står, at Sverige  har over fire gange så mange drab/mord som Danmark.

Diskussionen rörde tilltron till den statistik som BRÅ för och deras ständiga bortförklaringar av statistikens ökning. T ex påstod man att av 238 anmälda fall av dödligt våld året innan, var bara 120 stycken “verkliga” fall. Jämfört med hur många fall av rena mord som rapporterades i media, så verkade det påståendet orimligt. Just mord är så pass få till antalet att det inte ter sig omöjligt att bevaka alla fall som dyker upp i landets tidningar och TV. Det skulle alltså gå att föra denna statistiken i en tråd här på Exilen och i slutet av året jämföra med BRÅ:s siffror. Vi kan då svart på vitt se hur väl statistiken överensstämmer med sanningen.I slutet av 2008 skriver vi Sarnecki på näsan eller konstaterar att inget fuffens förekommer. Kom igen så kör vi!    (Sarnecki – svensk kriminolog, også kaldet Baghdad Bob)

(* Når vi bruger kvalificerede svenske  debatfora som kilde, er det fordi svensk presse er, som den er. Når ikke enhver kan skrive frit  i den, er den ikke en tilstrækkelig god og dækkende   kilde.)

»Det er ikke etniciteten, der er  årsagen«

siger Khalid Alsubeihi. Hvad  det så er  for “problematikker”, der er de samme i hele Europa, skylder Alsubeihi at gøre rede for.  Det lagde en midlertidig dæmper på “problematikkerne” med 905 årlige personrøverier årligt i Malmø (2006), at bure dem massivt inde. Bringer man Mamløs røverital i forhold til Storkøbenhavns befolkning, ser man at vi har et potentiale til pænt over 4000 årlige  gaderøverier, så det er  alt, alt for tidligt at pive, Per Larsen. Fremtiden er ikke ankommet, den er kun lige  taget afsted hjemmefra:

Hver gang der varetægtsfængsles tre 15-17-årige, er de to af udenlandsk herkomst. Der er i 2008 sket en dramatisk stigning i grov kriminalitet blandt helt unge i hovedstaden. Det viser nye tal fra Københavns Politi, der har opgjort antallet af varetægtsfængs-linger blandt de 15-17-årige.

Med udgangen af november var 149 blevet fremstillet i dommervagten, og når tallet for december er opgjort, skønner politiet, at antallet er 160. Hele sidste år blev 129 unge fremstillet i dommervagten.

»Vi står med et kæmpemæssigt problem,« siger chefpolitiinspektør Per Larsen, Københavns Politi. Blandt de 149, der var fremstillet pr. 1. december, var 101 af udenlandsk herkomst. De er anholdt for bl.a. røverier, vold, våbenbesiddelse og brandstiftelse.Tidligere formand for Fædregruppen på Nørrebro, Khalid Alsubeihi, siger:

»Det er ikke etniciteten, der er årsagen. Men der er en række problematikker, som danske børn ikke kæmper med i samme grad som indvandrerbørn.« JP

»Hvad skal man sige? Det er Gellerup!«

Af   UWE MAX JENSEN

Julefreden i Gellerup Kirke blev tirsdag aften i sidste uge alvorligt forstyrret, da ukendte gerningsmænd tæt på midnat skaffede sig adgang til kirkens menighedslokale ved at smadre et vindue på kirkens bagside. Hvis motivet bag indtrængningen i den århusianske kirke var berigelseskriminalitet, var missionen en fiasko, da gerningsmændene ikke fik noget udbytte med sig. Indbrudstyve har tidligere lettet kirken for adskillelige bærbare computere, men denne gang måtte gerningsmændene går tomhændet hjem. Men inden de forlod Gellerup Kirke, satte de ild på en juledug i menighedslokalet.

Ilden fik imidlertid ikke for alvor fat i den rød-og-grønternede juledug, og ilden var gået ud af sig selv, inden politiet nåede frem.

Også i 2002 blev der forsøgt sat ild til kirken i Gellerup, da ukendte gerningsmænd en juliaften satte ild til en opslagstavle. Falck fik imidlertid hurtigt slukket den påsatte brand.

“Det er Gellerup!”

Dagen efter ildspåsættelsen er Niels Hviid, der er sognepræst ved Gellerup Kirke fattet, men “skideirriteret” over ildspåsættelsen, da han tager imod i kirkens menighedslokale, der ikke bærer præg af nattens begivenheder bortset fra en smadret rude og tilstedeværelsen af en enkelt dug i lokalet, der ikke matcher de andre.

»Jeg ser det ikke som et angreb på den danske jul, men som et led i den sørgelige række af hændelser, der har været i Gellerup i dette efterår, hvor der er blevet sat ild på flere institutioner i området. Men tanken om, hvad der kunne være sket, er selvfølgelig bekymrende,« siger Niels Hviid og slår ud med armene.

»Hvad skal man sige? Det er Gellerup!«

Løn fra kommunen

Ildspåsættelsen er kulminationen på endnu et varmt efterår i Århus-forstaden, hvor en enkelt daginstitution er blevet brændt ned til grunden, og andre er blevet brandskadet i forskellig grad efter ildspåsættelser.

Gellerup Kirke var indtil tirsdag aften i sidste uge gået ram forbi, men tirsdagens indbrud var alene det femte i kirken i år.

Gellerup Kirke har i det hele taget været plaget af en lang række problemer igennem årene, og kirken har de seneste år haft et vagtkorps tilknyttet for at dæmme op for problemer med hærværk og chikane af kirkegængerne.

Udgifterne til vagtkorpset afholdes delvist af Gellerup Kirke, der betaler de to vagter 40 kr. i timen. Resten af vagternes løn betales af Århus Kommune. Hvor meget vagterne igennem årene har fået udbetalt af Århus Kommune for at beskytte en dansk folkekirke vides ikke.

Julebudskabet er højaktuelt

Den fornyede ballade omkring kirken får ikke sognepræst Niels Hviid til at overveje sin stilling i Gellerup.

»Jeg end ikke overvejer at søge væk. De sociale udfordringer er en del af grunden til, at jeg søgte hertil,« fortæller Niels Hviid.

Om Niels Hviid vil berøre ildspåsættelsen i sin kommende juleprædiken, ved han endnu ikke.

»Men kirkens julebudskab om julefred er da højaktuelt, og det bliver det ved med at være. Ikke mindst efter sådan en oplevelse,« siger Niels Hviid, der holder julegudstjeneste i Gellerup Kirke i dag kl. 14.30 og 15.30.

Minoritetskirke

Gellerup Kirke er på mange områder en meget speciel dansk folkekirke. Kirken ligger i et område, hvor kun ca. 3.000 af sognets 12.000 beboere er medlemmer af folkekirken. Gellerup sogn er Danmarks fattigste, og beboerne i sognet har en af landets ringeste tilknytninger til det danske arbejdsmarked. Desuden er Gellerup sogn det eneste sogn, hvor præsten ikke bor i sognet, da det i sin tid ikke var muligt at finde en egnet bolig. Præsten har derfor sin bolig i nabosognet.

Bombetrussel mod kirken

Ud over årets fem indbrud og tirsdagens ildspåsættelse i menighedslokalet har Gellerup Kirke historisk set været omgærdet af mange problemer.

I juni 2001 blev der indtelefoneret en bombetrussel mod Gellerup Kirke forud for dronning Margrethes deltagelse i kirkens 25 års jubilæum.

Truslen medførte et stort opbud af politi og bombehunde, og samtlige 500 deltagere i jubilæumsgudstjenesten blev kropsvisiteret, inden de fik adgang til kirken.

»Vi modtog en konkret bombetrussel og optrappede derfor sikkerheden væsentligt. Nu efterforsker vi sagen, men den slags anonyme trusler er ofte svære at komme til bunds i,« udtalte kriminalkommissær i Østjyllands Politi, Mogens Brøndum, dengang.

I juli 2002 blev der sat ild til en opslagstavle i kirken, og i løbet af 2003 forsøgte Gellerup Kirke sig for første gang med muslimske vagter efter en række episoder og chikanerier af ældre kirkegængere. I april 2004 gik det for alvor galt, da en præst blev overfaldet.
Præst fik tæv

Tidlig palmesøndag blev en kvindelig præst overfaldet i Gellerup Kirke. Præsten havde overnattet i kirken sammen med en skoleklasse, som skulle være med i forberedelserne af palmesøndags gudstjeneste.

Ved syvtiden bankede det på kirkens dør, og præsten åbnede. En ung mand af udenlandsk herkomst spurgte om vej, men prøvede samtidig at trænge ind i kirken.

Da den kvindelig præst forsøgte at forhindre den unge mand i at komme ind i kirken, blev han voldelig og slog hende flere gange med knytnæveslag.

Præsten blev efterfølgende behandlet på skadestuen og var herefter sygemeldt i en periode.

De kirkelige handlinger i Gellerup Kirke blev i perioden op til overfaldet ofte forstyrret af unge indvandrere, og i perioder var den daværende Fædregruppen til stede for at beskytte kirkegængerne. Overfaldet på præsten var det første på en ansat ved kirken.

»Det er første gang, så vi skal heller ikke begynde at skærpe sikkerheden unødvendigt. Vi vil nøjes med at opfordre præsterne til at passe godt på sig selv,« sagde den tidligere provst Steen Skovsgaard (nu biskop i Lolland-Falsters Stift, red.) fra Gellerup Kirke dengang i en kommentar til overfaldet.
“Et guds under”

Juleaften samme år var den gal igen, da fem store vinduer i Gellerup Kirkes indgangsparti blev sprængt i stykker med fyrværkeri, mens en kristen-assyrisk menighed holdt gudstjeneste i kirken.

Steen Skovsgaard udtalte efterfølgende, at det var “et guds under”, at ingen mennesker kom til skade i forbindelse med rudeknusningen.

Sagen blev en af de mere omtalte, da Østjyllands Politi nægtede at rykke ud til Gellerup Kirke, selvom kirkegængerne i forlængelse af hærværket mod kirkens ruder pågreb en ung mand.

I februar 2006, mens Muhammed-krisen rasede i Mellemøsten, var der indkaldt til fakkeldemonstration for fred i Gellerupparken. Blandt talerne ved demonstrationen var sognepræst ved Gellerup Kirke, Annette Bennedsgaard. Da demonstrationen skulle til at begynde, blev en fyrværkeribombe bragt til sprængning. Resultatet var et raseret legehus og opskræmte demonstrationsdeltagere. Men politiet nedtonede alvoren.

»Vores umiddelbare opfattelse er, at det intet har at gøre med demonstrationen. Det er nogle drengestreger med kraftigt knaldfyrværkeri. Det ser ikke ud til at være nogen specialbygget bombe. Der ude sker det jævnligt,« sagde vagthavende hos Østjyllands Politi til Ekstra Bladet.

I 2008 har der været fem indbrud og en ildspåsættelse i Gellerup Kirke.

Kirken overvejer nu at deltage i og støtte en natteravnsordning i området omkring Gellerup Kirke i julen, og på sin hjemmeside søger kirken i øjeblikket frivillige, der ønsker at støtte dette initiativ.

* Gellerup Kirke har været plaget af en lang række problemer igennem årene, og kirken har de seneste år haft et vagtkorps tilknyttet for at dæmme op for problemer med hærværk og chikane af kirkegængerne.

* Kirken overvejer nu at deltage i og støtte en natteravnsordning i området omkring Gellerup Kirke i julen, og på sin hjemmeside søger kirken i øjeblikket frivillige, der ønsker at støtte dette initiativ.

JP Århus | 24.12.2008