Det kalder jeg af og til svensk journalistik. Der er, og navnlig var, stram kontrol på, hvad der blev langet over disken eller udstillet i vinduerne. Topstyringen er mærkbar sammenlignet med et hvilket som helst andet land i EU. Når jeg ser Sveriges 10. plads på World Press Freedom Index, trækker jeg lidt på skuldrene.

Når der foregår historiske ting i svensk politik som i øjeblikket, er der naturligvis mange tolkninger og ikke alle lige gode, men jeg vil fortælle om min egen, der bygger på årtiers nært perspektiv i detaljen: Hvad der foregår i Sverige er en demokratisering, en Fløjlsrevolution.

Jeg opdagede først i 2001, at det var umuligt at komme offentligt til orde i Sverige, hvis man mente eller ville formidle ‘kontroversielle’ fakta. Jeg kendte svenske skribenter, der var meget bedre end jeg selv, som aldrig havde fået et ord trykt. Nu i 2014 har de stadig ikke.

En Gunnar Sandelin har i praksis skriveforbud, selvom han kan blive sluppet igennem hvert andet år som et alibi for, at der er ytringsfrihed i Sverige. Marika Formgren, et af de skarpeste hoveder i landet, forlod journalistikken helt, fordi hun ikke havde ytringsfrihed på det ‘kontroversielle område.’ Marcus Birro blev fyret for at mene det forkerte og der er skribenter i svensk presse, der må skrive noget andet end det, de mener, for at beholde jobbet. Det er uværdigt.

Mens internettet etablerede sig, havde svenske aviser online-debatfora. På Svenska Dagbladets var censuren nidkær i 2002. Hvis én bragte citater fra udenlandske aviser om Sverige – fra Weekendavisen, Die Zeit, The Telegraph, Frankfurter Allgemeine, main stream europæisk oplysning – der ikke flugtede med regeringens ‘fortælling’, var disse indlæg strøget i løbet af 15 minutter. Alternativ info om det danske valg 2001, var bandlyst. At pressen så sig nødt til det, blev set som en sejr af os, der ville have normal europæisk ytringsfrihed i Sverige.

Snart var alle avisernes debatfora nedlagt. Etablissementets kamp for kontrollen over informationerne var begyndt. Jeg har set  alle stadierne i den på nært hold. Hvem der nu kunne komme i TV eller skrive i avisen, hvem der var oppe imod tre meningsmodstandere i radioen. Gradvist blev medierne presset tilbage fra skanse til skanse, ikke særlig meget og aldrig frivilligt.

Hvilken rolle spiller censuren i dag? (Jeg insisterer på at kalde det censur) Den beskytter selvtægtsmændene og kvinderne i Riksdagen mod folkets indsigt og dom, og den beskytter journalisterne mod anklager om, at have fortiet og løjet. At hævde andet, er at sminke sandheden.

Selvom situationen i Sverige nu er multifaktoriel, mener jeg ikke den kan have en anden overgribende overskrift end: Sverige demokratiseres af internettet. Den politiske adel i Sverige, som Anders Isaksson skønnede til cirka 20.000 personer, er trods alt ikke den første i historien, der tages på sengen af et teknologisk fremskridt.

Min afsky for denne adel er større end min sympati for Sverigedemokraterna, det er et simpel regnestykke. Frie ytringer og informationer ligger så centralt demokratiet, at valget ikke er svært. De gjorde det ‘i det godes tjeneste’ (og lidt i deres egen), men ondskab er høstet af det.

Som demokrat er det naturligvis yderst tilfredsstillende at overvære, at ydre faktorer tvinger en magtelite på hælene, selvom jeg også mener, at denne klasse har ødelagt Sverige for altid. Det er ikke så synligt endnu, som det bliver i løbet af få årtier.

At se svindlere og løgnhalse konfronteret med sandheden, er en elementær fryd der aldrig mister sin attraktion. Selvom jeg er led og ked af politik og navnlig politikere, og drømmer mig tilbage til fotografiet, holder jeg øjnene pivåbne de næste par måneder, selvom jeg kun blogger en brøkdel af det. Jeg har lidt nemmere ved svenske politikere, fordi det udspiller sig i en anden verden. På alle måder.

Om et par årtier, vil det være synd, hvis svenske mediers opførsel går i glemmebogen. Det ville også være synd, hvis man glemte den lille klike, der er ansvarlig for ufattelige milliardudgifter, hundrevis af døde svenske og hundredetusindvis af voldsofre. Det ville ikke være “rättvist.”

Se også En av historiens mest statstrogna journalistkårer av Kurt Wickman, fil dr och författare og Merit Wager Ni är genomskådade, varenda politiker som nu börjar komma med ”förslag” på integrationsområdet!

Se også professor Skirbekks kronik i dag Svenske Tabuer.