Anne Sophie Dahl har skrevet analyser i Berlingske i mange år, og været oppe at toppes med mindre politisk korrekte danskere som Karen Jespersen. Hun vandt fejden, for hun var langt tidligere ude. Hun var en af de fire-fem danske journalister, der meget tidligt fokuserede på Sverige. Dahls  artikel i dag findes i Børsen, som svarer nogenlunde i Dagens Industri.se.

Nu er det sket en bemærkelsesværdig metamorfose. Realiteterne er en god læremester omend lidt sen for docent Dahl. Hun havde chancen for at tale om problemerne i tyve år, men kommer først rigtig ud af skabet nu. Endelig har hun valgt virkeligheden, hårdt presset, ganske vist.

Masser af artikler, kronikker og interviews blev i denne blogs barndom 2001-2005, oversat fra dansk til svensk af den legendariske Räknenissen, for at vise svenskerne, at der fandtes en anden dagsorden og en fri presse end svenske journalisters. Torben Hansen, Kai Sørlander, Lone Nørgaard, Niels Lilellund, Lars Hedegaard, Jonathan Friedman, Helle Merete Brix og Frede Vestergaard. Der skulle gå nogle år inden mit og oversætterens arbejde battede noget, men ikke så mange, for vi havde ret allerede i år 2000. Vi havde interessante journalister på vores side, som Kurt Lundgren og Jan Milld.

Det var 5-10 år inden, Julia Caesar begyndte at skrive her på bloggen, og blev kendt af 5 mio svenskere. Fordi det er så sent, er der intet i denne verden, der kan forhindre Sveriges problemer fra at blive værre. Jeg har skrevet om det i 17 år og har fået tæsk for det, som jeg troligt har arkiveret og ignoreret. Om fem år er der ikke en dansker, nordmand, finne eller europæer, som vil være uvidende om katastrofen. Nu går det sin gang, og ikke en bagatelliserende eller fortiende svensk journalist kan forhindre det.

I gjorde et effektivt censurjob i over 30 år, men jobbeskrivelsen er uigenkaldeligt ændret. Nu hedder den: “I skal forhindre krig.” Det er sværere end bare at lukke munden på folk, nu hvor skaden unægtelig er sket. Svensk ytringsfrihed ville have forhindret, at det kom så langt. Hvad der end sker fremover, har svenske journalister en dyb medskyld i. De lod hånt om deres fag, og blev politiske kommissærer i årtier. Politikerne forsætter med at køre landet i sænk, som Dahl beskriver, og folk stemmer på dem fordi de fleste er gjort inkompetente som vælgere af den samme presse.

“Danmark er ved at knække over”, sagde en bekymret Pia Kjærsgaard (DF) i et interview sidste weekend. Så burde hun tage en tur til Sverige. Det er et land, der virkelig er ved at falde sammen.

Sveriges problemer er akutte

Alligevel kunne Pia Kjærsgaards udtalelse om det knækkende land nemt dreje sig om Sverige i disse dage. De kæmpe problemer, som Sverige knokler med, er blevet akutte henover sommeren.Der er bilbrande i Malmø og Stockholm: helt op til 50 bilbrande på en enkelt dag i Malmø. Politiet aner ikke, hvem der står bag brandene, eller hvad der skal til for at stoppe dem. I dele af byen bliver ambulance- og brandfolk angrebet og tilmed mishandlet, hvis de dukker op. Så derhen kører de ikke mere.

På sygehusene er der også krise med stor mangel på læger og andet personale. Operationer bliver udskudt, og skadestuerne er fuldt proppede med syge mennesker, der venter i timevis på at blive undersøgt. De svenske skoler starter i næste uge, men i flere byer er der hverken tilstrækkelig med skoler eller lærere til alle de nye elever. Bare i Malmø er der brug for 40 nye lærere.

I Socialtjänsten er der også mange ledige stillinger, da overarbejdende socialarbejdere i massevis forlader deres job til andre steder, hvor de ikke er nødt til både at arbejde i døgndrift og bliver truede på livet.

Det svenske samfund anno 2016 er fuldt af dramatik, af vold og konflikter på kryds og tværs i landet og af noget, der minder frygteligt meget om et kommende systemkollaps.

Det er også svært at tro, at det er det samme land, der for kun fem-seks år siden med Fredrik Reinfeldt som statsminister var en international model af økonomisk fremgang; ikke mindst for Danmark, hvor finanskrisen ramte så meget hårdere.

Men nu taler i hvert fald svenskerne endelig om problemerne. Så måske er der alligevel håb. Kronik: Truende systemkollaps i Sverige