Deutsche Welle audio fra min. 16:48 – 28 : 47 in english.

“There can be no islamism without islam. It´s the same thing  with a different brand. There is no such thing as multi-culturalism. The left and islam share the  same  hate for the West and freedom”. (Bruce Bawer tv. og Henryk Broder th. Klik foto og gå ikke glip af Broders slips: “My TV-tie”. )

Et politisk ubekvemt mord

Visse forbrydelser kræver mere  presse cover-up end andre. Mordet på den homoseksuelle Daniel Nordström i Malmø, synes at være et sådant top  tys-tys mord.

Islamistiska rosengårdselever mördade homosexuell,  Misstänkt hatbrott från muslim mot homosexuell,Två ungdomar häktade för mord i Malmö

Voldtægtsrekord i Sverige igen – hvad skriver medierne ?

Sörmland toppar brottsstatistiken, Våldet ökar kraftigt i Ängelholm. Ingenting, med andre ord. Vi har scannet svenske medier for en sandfærdig omtale af den nye BRÅ statistik for 2008. Hvis nogen kan finde  et mere hæderligt referat af 2008´s 5.379  anmeldte voldtægter, så er de velkomne til at maile os det.

Sieg “Allahu Akhbar”

Er der to parter der står sammen … De har dog udeladt hagekorset på det israelske flag af oplagte grunde (LFPC). Hamas and Hizballah in Calgary’s Jewish neighborhood

Den journalistiske elendighed

Af: LARS HEDEGAARD, historiker og forfatter

Lørdag den 10. januar deltog jeg sammen med ca. 500 andre i en demonstration foran Københavns Rådhus til støtte for Israels ret til at forsvare sig mod de konstante raketangreb fra Hamas i Gaza. Forsamlingen optrådte værdigt og afdæmpet. Ingen råbte slagord eller truede nogen. Talerne beklagede alle, at der havde været civile tab, men så det som en uundgåelig konsekvens af Hamas’ taktik med at bruge civile palæstinensere som levende skjolde og affyre raketter fra tæt beboede områder. Den dag, de holder op med det og i det hele taget opgiver fra deres forsøg på at slette Israel af landkortet, vil Israels offensiv stoppe.

Hvor anderledes optrådte ikke de ca. 60 larmende arabere og enkelte autonome typer, der havde taget opstilling uden for Industriens Hus omringet at talstærkt politi, efter at de havde forsøgt at komme i karambolage med de fredelige demonstranter? De smed med kanonslag, råbte og skreg, hævede højre arm, råbte Heil Hitler og forlangte udryddelse af alle jøder. »Down down demokrati, Down down Danmark, allahu akbar, takbir (erobring, ekspansion)« brølede de uafladeligt, mens de viftede med plakater med fotos af døde børn, som Hamas havde taget som gidsler i sin langvarige terrorkampagne. Midt i den fanatisk skrigende hob fik jeg øje på en muslimsk munderet kvinde, som jeg mente at have set før. Hun viste sig at være lærer ved en københavnsk kommuneskole. Gud ved, at hvad hun lærer børnene om demokratiet, jøderne, USA, Danmark osv.

Jeg gik over for at tage dette kulturberigende sceneri i øjesyn og stødte på en tv-journalist, som jeg kendte. Hun stod der sammen med en kameramand, og jeg bad hende sørge for, at også dette udslag af den postdanske virkelighed kom med i hendes reportage. Det skulle hun nok sørge for, sagde hun, men det gjorde hun ikke.

Til gengæld blev optrinnet dokumenteret af rigtige journalister ved hjælp af mobiltelefoner, der havde kostet et par kroner. De havde ikke gået på Journalisthøjskolen og så det derfor som deres opgave at videreformidle den ubesmykkede virkelighed. En video, der viser, hvad der virkelig skete, er lagt ud på nettet. (1) Jeg har neden for givet nogle links – både til denne begivenhed og til andre facetter af Gaza-konflikten, som danske og vestlige journalister ikke mener, at du, kære læser, har godt af at få besked om.

I det hele taget er der meget, vi ikke får at vide. Begivenheder, der sjældent omtales i de etablerede medier; spørgsmål, der ikke bliver stillet.

Hvor mange danske avislæsere eller tv-kikkere har f.eks. hørt om, hvordan Hamas i fuld åbenhed overfaldt og slagtede et helt bryllupsselskab i Gaza? En video, der viser denne omhyggeligt planlagte massakre, ligger ellers frit for på nettet. (2). For ikke at tale om, hvordan samme Hamas oplærer småbørn til at blive selvmordsbombere? Små søde, opfanatiserede piger med kalashnikov, knive og sprængstoffer spændt om livet på vej mod Allahs paradis. (3) Man skulle tro, at sådanne og talrige lignende videoer ville være guf i fjernsynets bedste sendetid, når kanalerne alligevel dagligt diverterer os med flere timers hændervriden over de forfærdelige tab blandt palæstinensiske civilister. Men sådan ser danske journalister ikke på det. Hverken journalisterne eller de politikere, som 90 pct. af dem stemmer på – Frank Aaen, Mogens Lykketoft, Villy Søvndal m.fl. – mener, at danskerne har godt af at få sådan noget at vide. Det kunne jo få deres omhyggeligt opbyggede billede af jøderne – undskyld: zionisterne – og deres forbryderiske bagmænd i USA til at krakelere.

Ulykkeligvis for den journalistiske korrekthed er danskerne et oplyst folk. De har efterhånden fået computer, forstår engelsk og kan så let som at klø sig i nakken overtyde sig om den virkelighed, som pressen prøver at skjule.

Alligevel er det kommet bag på avisredaktører og andre, der er afhængige af, at nogen vil købe deres produkter, at den ene vestlige avis efter den anden befinder sig i dyb krise. Og det i en tid, hvor man ganske gratis kan få sin daglige dosis journalistisk korrekthed ved at samle en trafikavis op.

Én ting er de alle enige om – journalisterne, eksperterne og de humanistiske politikere: Der skal være fred i Mellemøsten. I det mindste skal der være en “fredsproces”, for i vore dage slutter man ikke fred, man indleder en evigtvarende fredsproces. Det er ikke som i gamle dage, da bedstefar var knægt. Da sluttede man fred, når en af de krigsførende var tilstrækkeligt mør. Men efter at vi har fået FN, EU og “det internationale samfund”, skynder man sig at komme den betrængte part til undsætning med penge, humanitær hjælp og diplomati. Især hvis taberen er den største bandit, der kan gå på to ben – som i tilfældet Hamas. Så begynder de alle sammen – fra udenrigsminister Per Stig Møller og til den Hitler-begejstrede skolelærer fra Rådhuspladsen – at jamre over “overreaktion” og civile ofre – eller rettere nogle af dem.

Tænk, hvis vi havde haft den samme presse og de samme politikere og eksperter under Anden Verdenskrig. Så havde vi hørt meget lidt om krigens årsag eller gang. Til gengæld var vi dag og nat blevet stopfodret med hændervridende beretninger om de stakkels tyskere, der var udsat for angelsaksernes bombeterror, ledsaget af tysk-censurerede billeder af døde tyske børn, der blev hentet ud af de sammenstyrtede huse.

Så var Folkekirkens Nødhjælp, engagerede skuespillere, socialdemokratiske politikere og indoktrinerede gymnasieelever gået i demonstration sammen med Danmarks Nationalsocialistiske Arbejderparti med krav om boykot af England og USA, mens de kraftigt havde fordømt jødernes ubesindige opstand i Warszawas ghetto.

I dag skal vi altså have en fredsproces. Er der mon en eneste dansk journalist, der har opdaget, at man ikke kan slutte fred med islam?

Det er ganske enkelt ikke tilladt rettroende muslimer at slutte fred med vantro. Det er det mest fundamentale bud i Muhammeds religion. Når det er taktisk fordelagtigt, kan muslimer indgå en slags våbenhvile, kaldet en hudna, så Allahs krigere kan få et pusterum til at omgruppere og opruste til fornyede kampe.

Som vore universitetseksperter kunne fortælle, hvis de ellers talte sandt, kan de troendes ledere til enhver tid opsige hudnaen og genoptage krigen. Det kan ske, når de vantro har fornærmet profeten og hans blodtørstige gud med anstødelige tegninger eller er kommet for skade at sige sgu til Abdul Wahid Pedersen. I så fald har muslimerne ikke bare ret, men pligt til at genoptage den hellige krig, der ikke ender, før hvert eneste menneske på kloden har bøjet knæ for Allah.

Metoderne til at føre den hellige krig kan være mangeartede, men et gennemgående træk er terror: »Allah gjorde mig sejrrig ved hjælp af terror«, citeres Muhammed for at have sagt i en af de fire mest anerkendte hadithsamlinger (hadith: troværdigt overleverede beretninger om profetens og hans nærmeste følgesvendes udtalelser og gerninger, som er religiøst bindende for de rettroende. Her er det Hadith Bukhari, bind 4, bog 52, nummer 220; udtalelsen bringes også i Muslims hadithsamling).

Om Muhammed faktisk har sagt det, eller om det er digtet flere hundrede år efter hans død – ja, om Muhammed overhovedet har levet (hvilket bestrides af adskillige kyndige forskere), er i denne sammenhæng aldeles ligegyldigt. Det afgørende er, at Koranen, hadith og beretningerne om Muhammeds liv (de såkaldte sira’er) i den muhammedanske religion har status som bindende forskrifter, hvis muslimen vil nyde de 72 jomfruer i paradiset.

Lykkeligvis er der kulturmuslimer, der ikke rigtigt efterlever det religiøse påbud om jihad, hellig krig. Men det er altså ifølge islams kanoniske skrifter dårlige muslimer, som bør frygte at ende i helvede. De gode muslimer er Osama bin Laden, al-Qaeda, Taleban, Hizb ut-Tahrir, de iranske galninge og – Hamas. Så længe de rettroende kan optræde hånd i hånd med Mogens Lykketoft og påregne øm forståelse og nænsom tavshed fra medlemmerne af Dansk Journalistforbund, kan de fortrøstningsfuldt se fremtiden i møde. Den hellige krig går videre, og paradiset venter. I sandhed ugens tilbud.

Vi andre gør klogt i selv at indhente vore informationer om den virkelige verden. Her rager Jyllands-Posten himmelhøjt over den journalistiske jammerdal, selv om der også mangler en del i Viby.

Ellers er der internettet. Tast ind på hjemmesider som Uriasposten, Snaphanen eller sappho.dk. Her sidder der ubetalte journalister, der prøver at skildre virkeligheden. Og spar pengene til de medier, der har sat sig for at opdrage voksne danskere. Dine forældre gjorde et meget bedre job.

1) http://www.youtube.com/watch?v=fkxF7tOoceA

2) http://www.youtube.com/watch?v=cwTgNvNcwxc

3) http://www.youtube.com/watch?v=JhVDwrfoTOg

Jyllands Postens kronik