En karikatur er en billedmæssig fremstilling af personer, hvor særlige karakteristiske træk overdrives på komisk og ikke særligt smigrende måde. Karikaturtegnernes ofre er især almindeligt kendte personer såsom politikere, skuespillere og forfattere. Ordet “karikatur” stammer fra det italienske caricare (fransk charger), som betyder “at belæsse” eller “at overdrive”, hvilket henviser til at personer eller genstandes karakteristiske træk på karikaturtegninger ofte er overdrevet eller fremhævet. Ofte har magthavere været ofre for tegnernes pen blandt andet Hitler og Anders Fogh Rasmussen. I Den danske Guldalder lavede blandt andet Fritz Jürgensen og Wilhelm Marstrand karikaturtegninger. Med deres vittige penne spiddede de respektløst næsten alle tidens notabiliteter, eksempelvis H.C. Andersen, Oehlenschläger og Søren Kierkegaard.

Karikaturer er i Danmark lige så gamle som trykkekunsten, almindelige siden den første avis i 1749. Historikerne kan sikkert føre genren længere tilbage. Ingen levende eller afdøde er på forhånd fritaget for at blive motiv. Det bliver der ikke lavet om på, det kan tilrejsende lige så godt indstille sig på først som sidst. Få det overstået! Ellers forestår der en lang, sejg kamp, som alligevel er tabt på forhånd. Der er intet at vinde på at føre den, tværtimod. Kun en øget modstand, uvilje, had og kampvilje i befolkningen. Derimod er der en del at tabe: Alle burde prise sig lykkelige over, at Kurt Westergaard stadig er i live. Konsekvenserne af et terrormord på ham er uforudsigelige. Først og fremmest PET og regeringen burde forstå, at Westergaard er blevet symbolsk, og der er grund til at tro at befolkningen vil tage det endog meget ilde op, hvis der skulle tilstøde ham noget. De folk som befinder sig her i landet, og som vil spille terninger med den sociale ro og orden, er livsfarlige for Danmarks sikkerhed og bør neutraliseres med ethvert middel, for her er mere på spil end Kurt Westergaards liv. Holland undgik med nød og næppe at blive kastet ud i omfattende selvtægt og anarki i 2004. Vi har ingen garanti for at Danmark vil have samme held. Det er derfor minoriteterne i Danmark, der mere end nogen andre bør frygte og modarbejde en galning, som den nu anholdte somalier. Han er ikke bare en trussel imod Westergaard og staten, han gambler i høj grad med minoriteternes sikkerhed. Enhver med hans indstilling, er en meget alvorlig sikerhedsrisiko og hele Folketinget bør skrive sig bag øret, at forleden aften meget vel kan have været “a very close shave” for Danmark. Dét er læren af den advarsel, vi var så heldige at slippe med, og derfor er tiden ikke til smålig, politisk kævl. Vi fik endnu  en chance for at forebygge ulykker af uvist omfang. Grib den!  (se også JP: Pittelkow: Terror mod ytringsfriheden, Kulturkamp.)

Islamisk Trossamfund griber chancen

Bilal Assaad,of the Islamic Faith Society, believes that the latest episode of the cartoons controversy is not going to be the last in the Scandinavian country as long as Muslims are being wrongly treated. “This did not come out of nowhere,” he said. “The government is still unable of having a fair policy in treating the Muslim minority.“We have always affirmed that we reject violence with all its kinds,” said Assaad.“But as long as some are trying hard to marginalize the Muslim community and link it to ignorance, violence and backwardness, the cartoons crisis will remain an unfinished business for years to come.” Danish Muslims Question Cartoonist Attack

Rutinemæssigt “chokeret”

Goddag mand økseskaft. Vi bliver for vores part først chokerede den dag pårørende og naboer til anholdte erklærer at de havde været bekymrede over dennes voksende had mod det vantro samfund, og at de er kede af at de ikke havde varskoet myndighederne først. Verden over følger historier om anholdte muslimer denne til ulidelighed fastlagte skabelon, hvortil også hører at medierne bevidstløst kolporterer ansvarsfralæggelsen, som her hvor ordet “chokeret” er uden anførselstegn på Ekstra Bladets forside, og familien benægter slægtningens skyld, til trods for at han blev taget in flagrante delicto med en økse i hånden (LFPC).

Helt ind i familien kommer det som en overraskelse, at den 28-årige somalier skulle være manden, der angreb Muhammed-tegneren Kurt Westergaard fredag aften. Søsteren til den 28-årige, som Ekstra Bladet talte med i går, er rystet over meldingen og fatter ikke, at hendes bror skulle være terrorist.

– Jeg tror ikke, det er ham, der er anholdt. Han er ikke terrorist. Det kan ikke være ham, siger søsteren, der er bosiddende i Aalborg. […] Tror ikke, det er ham [Ekstra Bladet 3.1.2010, ikke online, Yxmannen samlade in pengar i Sverige.]

Et land hvor ransagning af en lejlighed skaber “utryghed”

Et sådant land er selvfølgelig først og fremmest et rigtigt godt land at bo i. Vi taler ikke om natlige rambukke mod hoveddøre, antiterrorbetjente med elefanthuer, rutinemæssig gennembankning af beboere, eller burka-mama i håndjern på asfalten. Vi taler om en ganske almindelig ransagning. Livsstilbloggen JPs reportagejournalister slår til igen. Men pyha, godt at der ikke var “sket noget farligt” (LFPC).

[…] På Blåkildevej har utrygheden spredt sig. ”Det er kommet for tæt på,” siger en ca. 60-årig mand, der ikke vil oplyse sit navn.

”Her er utrygt nu,” tilføjer han ifølge avisen, der også har snakket med en 12-årig beboer, som betegner situationen som frygtelig. ”Det har været frygteligt. Man ser al det politi, og så tror man, der er sket noget farligt,” lyder det fra 12-årige Kuvan Bosali, der bor tæt ved lejligheden. […] Ransagning skaber utryghed i Aalborg-kvarter

Instant karma’s gonna get you
“Et utslag av en sorgreaksjon”. Vi kender det jo alle sammen. Vreden rettes øjeblikkeligt mod redningspersonalet (LFPC).

[…] I 12-tiden i dag mottok AMK-sentralen en nødmelding om at en 63 år gammel kvinne hadde fått et illebefinnende, men samtidig med ambulansen ankom også en bil med flere av kvinnens slektninger stedet. Kvinnens familie nektet å slippe ambulansepersonellet inn til pasienten og oppførte seg så truende at politiet måtte tilkalles:

Politiet ble tilkalt, men det skal ha vært en svært tilspisset tone med flere personer innvolvert utenfor bygården selv etter at politiet kom til stedet.

– Det starter med at AMK sendte en ambulanse til stedet for å behandle en dame. Da de kom fram var det mange pårørende som hadde samlet seg utenfor. De oppførte seg så hissig og aggressivt, at ambulansefolkene ikke turte gå inn og ba om politiassistanse, sier operasjonsleder Vidar Hjulstad til Dagbladet.”Vi sendte først en og to biler, men måtte be om flere. Det oppsto basketak mellom politi og pårørende.” Politiet sier stemningen ble så amper at enkelte ropte «vi skal drepe dere» til politi- og ambulansepersonell.

To personer ble anholdt, men da en av personene var slektning av den nå avdøde kvinnen valgte politiet å løslate dem. Operasjonsleder Vidar Hjulstad i Oslo politidistrikt stiller seg uforstående til det som skjedde, og vurderer en anmeldelse for vold mot offentlig tjenestemann:

– Vi har tatt hånd om to personer, men det er for tidlig å si hva vi gjør med dem. Vi skjønner foreløpig lite av situasjonen og må ta høyde for at dette kan ha vært et utslag av en sorgreaksjon.[…] Pasient døde mens slektninger truet ambulansepersonell og politi, “Vi skal drepe dere”, Familiemedlemmene blir nå anmeldt for truende oppførsel.

Seksuell kulturkollisjon

Før jul skapte danske Lars Hedegard i Trykkefrihedsselskabet (TFS) bruduljer i media etter hans usagn om seksuelle overgrep innad i muslimske familier. Utspillet fikk blant annet Naser Khader til å trekke seg som rådsmedlem i TFS. Det gjør ikke jeg, for Hedegaard har satt fingeren på et svært ømtålig tema som fortjener en nyansert og dyptpløyende debatt. Det ville nemlig lette manges hjerter om seksuelle overgrep mot særlig jentebarn og kvinner innad i muslimske storfamilier og i muslimske samfunn blir satt på dagsordenen. Derfor er det bakstrebersk at Naser Khader velger å melde seg ut av TFS istedenfor å formilde kunnskap han måtte ha om dette sensitive temaet. [..]

Danmark (og Europa) vil tjene på å ta Lars Hedegards utspill så alvorlig som det er. Det handler om menneskeverdet til vergeløse barn og unge og marginaliserte kvinner. Et produktivt tilsvar på Hedegaards utspill er en åpen og bred debatt og at den danske regjeringen initierer forskning og kartlegging av utbredelsen av seksuelle overgrep innad i muslimske miljø. Slik kan vi bevege samfunnet i riktig retning, i humanismens navn. Hege Storhaug, HRS. NO.

Vi forlanger at regeringen beskytter ytringsfriheden

PRESSEMEDDELELSE, Trykkefrihedsselskabet, den 3. januar 2010

Få timer efter, at en somalisk mand med al-Qaeda-forbindelser var trængt ind i Kurt Westergaards hjem for at slå ham ihjel, kunne PET meddele, at de vidste alt om ham. Han har kendte terrorforbindelser. PET har tydeligvis overvåget ham i længere tid. Blot havde PETs ledelse ikke forestillet sig, at han skulle have noget udestående med Kurt Westergaard.

I øvrigt udtaler PETs chef, hvor glad han er for, at sikkerheden i Westergaards hus synes at være i top.

Trykkefrihedsselskabet er langt fra beroliget.

Mordtrusler mod danske tilhængere af ytringsfriheden går år tilbage. Hvordan kan regeringen, hvis ministre har aflagt ed på grundloven, tillade folk som Kurt Westergaards uheldige banemand at opholde sig her i landet? Hvad er hans adkomst til at være her? Hvem plejer han omgang med? Hvilken moske har han frekventeret?

Og endnu vigtigere: Hvor mange andre mordere har vi åbnet landets grænser for?

Vi har tidligere i landets historie oplevet ekstremister, der ikke lagde skjul på deres ønske om at omstyrte friheden og den grundlovssikrede orden. Men vi har aldrig tidligere i fredstid været ude for, at de prøvede at omsætte deres tanker i mord.

Siden Jyske lov af 1241 har der i Danmark været en underforstået overenskomst mellem undersåtterne og statsmagten: Borgerne fraskriver sig retten til at tage sig selv til rette på betingelse af, at kongen øver ret i landet.

Er det, hvad vi oplever i disse dage?

Vil regeringen, der står med ansvaret, forklare, hvad den har tænkt sig at gøre for at sikre vores frihed – og specielt ytringsfriheden, uden hvilken ingen anden frihed kan findes?

Vi venter på svar.

Og så vil vi endnu engang udtrykke vores solidaritet med Kurt Westergaard, som Trykkefrihedsselskabet hele tiden har stået bi i ord og handling.

Islamisk Trossamfunds doublespeak:

Kurt Westergaard betyder ikke noget for os. Vi ligger ikke søvnløse om natten fordi vi tænker på ham. Vi tænker ikke engang på ham. Han er en mand som andre mennesker. Skulle han leve eller dø naturligt ville det ikke berøre os det mindste og end ikke få os til at løfte vore øjenbryn. Vi ville ikke spilde tårer over ham, men vore øjne er konstant vædede af tårer over alle de tusinder som dræbes uskyldigt i Palæstina, Irak, Afghanistan, Tjetjenien og andre lande. KW forsøgte øjensynligt at krænke profeten Muhammed (må Guds fred og velsignelser være med ham), men hvem er han til at krænke det bedste og mest barmhjertige menneske denne verden har kendt? wakf.

Det er nok nytteslyst at indvende, at det er Westergaards eventuelle unaturlige død, der er tale om i øjeblikket.