15
sep
Seneste opdatering: 4/11-11 kl. 0237
5 kommentarer - Tryk for at kommentere!

Det schweiziske tv (SF) interviewede den 8 September i det juridiske bibliotek på München rådhus den politologen Hamed Abdel-Samad, som har forudsagt islam undergang. Abdel-Samad begrunder det med, at islam ikke tilbyder svar og løsninger på problemer i den moderne verden og ikke kan forenes med denne. Følelsen af moralsk overlegenhed blokerer det islamiske verdensbillede, hvor den ide dominerer, at de vantro er af mindre værdi.

Abdel-Samad går endnu videre, og modsiger islams tanke om, at have spredt kultur i tilflytterlandene. Tværtimod var det fra hans perspektiv snarere islam åbenhed mellem det 7. og 11 århundrede, der muliggjorde en kulturel dominans, end islam i sig selv. Det bidrag, som de underlagte folk som persere og jøder gav, var afgørende. De første vigtige vidensbyer i den islamiske verden lå alle uden for den arabiske verden. En tese som også Ibn Warraq repræsenterer, der påstår at den muslimske højkulturfase indtraf på trods af islam, ikke på grund af den.

Adspurgt om Thilo Sarrazin siger politologen, at han har 90 % ret, men at hans modstandere fokuserer på de sidste 10 %. Hos indvandrerne betragter Abdel Samad deres grundholdning som problemet. De har brug for værtslandet, men de foragter det. Når de ikke klarer at uddanne sig, giver de værtslandet skylden for det, som intet samfund kan give dem. Hamed Abdel-Samad mener at islam står i vejen og at alle behøver at træde ind i en post-koranisk tid. “At bryde tabuer er i Vesten blevet en luksus, i den muslimske verden er det blevet en nødvendighed, derfor deltager jeg i denne samtale.” – Abdel-Samad har modtaget en døds-fatwa.(Snaphanens oversættelse fra PI og SF, video tysk utekstet.)

For præcis et år siden, da hans forrige bog “Min Afsked Med Himlen” udkom, kunne man læse lidt om Abdel-Samads baggrund:

Hamed Abdel-Samad blev voldtaget som barn. Nu har han skrevet en bog – om livsløgnen i troen. Et indblik i en skizofren verden. Hans dilemma har gode grunde: hans egen livshistorie. Hamed Abdel-Samad, født i 1972, den tredje af fem børn i nærheden af Giza, var søn af en sunni imam, blev voldtaget fire år gammel af en 15-årig, “lammet af skræk af at læse Koranen var han.” Som elleve-årig han blev misbrugt igen, denne gang af fem unge på en kirkegård. Der er en scene fra hans barndom, hans tanker stadig vender tilnage til: hans mor knælede foran faderen, beskyttede kun sit ansigt og lod ham slå sig. Hun kvalte sine skrig, for ikke at provokere, efter at faderen havde fået nok, rejste hun sig uden at sige et ord. Han giver et intenst indblik ind i en schizofren verden i et uoplyst samfund.
For ikke at blive beskyldt for at være redepisser, har han først udgivet sin bog i Egypten, og den blev diskuteret i tv-programmer og i alle større aviser. En muslimsk mand, som skriver om seksuelt misbrug, der kritiserer islam og regimet, det var aldrig forekommet før. En fundamentalistisk gruppe lagde en fatwa på Hamed Abdel-Samad, han måtte have politibeskyttelse efter truslerne. I hans hjemby ville indbyggerne brænde bogen. Så steg hans far for første gang i tolv år på prædikestolen i moskeen for at foretage fredagsbønnen . Det er forbudt i islam at bruge prædiken til personlige formål, men bogen var ikke en privat sag. “Vi bør være vrede over det Hamed har skildret, som faktisk sker overalt, ikke fordi han har skildret det,” forsvarede han sin søn. “Jeg er konverteret til viden” “Ich bin zum Wissen konvertiert” september 2009 (Snaphanens oversættelse)

»Hos oss är demonisering vardag«

Det er betegnende, at når der endelig er to danskere kommer til orde i en stor svensk avis, som ikke er kunstnere af den politisk  mere venstrespirituelle aftapning, så er det to fra den yderste venstrefløj som Sveriges store “borgerlige” avis vælger at trykke. Rune Engelbreth (ex Minoritetspartiet) og Fathi El-Abed, (Dansk-Palestinensisk venskabsforening.) Det understreger igen den gamle sandhed, at der nok findes borgerlige i Sverige, men overhovedet ingen i svensk politik eller presse. Kun liberale og liberalister. De ved en del om penge, men intet om kultur og historie, som “barbaren” Reinfeldt” jo har udtrykt det meget bedre end jeg. – Som man ser, er de to danskere udelukkende optaget af tonen, det væsentligste for enhver rigtig velfærdsdengse. Men skinnet bedrager dem, som man ser nedenfor:

Kära svenska broderfolk.När Dansk Folkeparti nu har blandat sig i den svenska valrörelsen, vill vi berätta om det förråande debattklimat som präglar Danmark. Vi hoppas ni ska slippa det. Vi är helt enkelt bekymrade över att Sverige kan komma att upp-leva samma demonisering av minoriteter och en förråelse av den politiska kulturen som Danmark har varit utsatt för. [..]

I december 2009 hävdade hans dåvarande partikamrat Lars Hedegaard, som är ordförande för Tryckfrihetssällskapet i Danmark, att muslimer ”våldtar sina egna barn”. Han drog åter in Sverige i den danska debatten och kunde bedyra att och när ”svenska flickor våldtas, mass-våldtas etc, är det inget fel på det sett från ett islamiskt perspektiv”, för det är muslimernas ”rätt” och kvinnor har ”inget eget värde”. Enligt Hedegaard har muslimer inget dåligt samvete överhuvudtaget, och deras barn uppfostras inte till att säga sanningen. Självklart i motsats till riktiga danskar. [..]

Vi vet som sagt inte om Sverige får samma utveckling som Danmark, om Sverigedemokraterna får samma politiska inflytande. Men vi hoppas att det inte sker. Ha ett bra val den 19 september. FATHI EL-ABED, RUNE ENGELBRETH LARSEN, SvD (Sveriges  Berlingske Tidende)

Enhver nogenlunde observant person, ved at tonemestrene Engelbreth og El-Abed bor i en fantasiverden, de ser som SvD det de vil se. Jeg er stadig af den ret sikre opfattelse, – hvorfor ikke gentage den med visse mellemrum ? Nothing’s better left unsaid, – at Sveriges Riksdag har påført sine borgere en borgerkrig, der vil komme til lidt forsinket udbetaling indenfor de næste 30-50 år. Bla. fordi demografien vil tippe til indvandredes fordel, selvom al indvandring standsede idag, som Helmuth Nyborg skriver i dagens JP kronik. Hvis ikke man kendte til de dansk-svenske ligheder i forvejen, bekræftes de igen idag: Der er ingen videre forskel, kun på “eliterne” og styrelsestraditionerne. Det er  drømmere som Engelbreth, der installerer ulykker og gør det vanskeligt at stille noget præventivt op imod, at de udvikler sig. At SvD vælger at trykke deres følerier fremfor så meget andet dansk, siger alt om den jammer svensk opinion er. – Man kan se mere af den venstreopinion på SvD i dag. Seks kunstnere mener at Sverige pulveriseres som samfund – af “liberalisme og privatisering.”
“Den “gode” tone fremmer ikke gode holdninger, den “onde” ikke onde.”

En dansk professor har undersøgt hvor kritiske svenskere er over for indvandrere. Og svaret er skidt nyt for de svenske politikere.Efter din mening, hvor stor konflikt er der i Sverige mellem etniske svenskere og indvandrere fra ikke-vestlige lande?Det spørgsmål har professor Christian Albrekt Larsen stillet til svenskere, der fik lov at svare anonymt, og resultatet er skidt nyt for dem, der mener, at alt er fryd og gammem, når det drejer sig om integrationen i Sverige.

6 procent mener nemlig, at der er ‘meget stor konflikt’ mellem etniske svenskere og indvandrere fra ikke-vestlige lande, og 48 procent mener, at konflikten er ‘stor’. 44 procent svarer konflikten mellem etniske svenskere og indvandrere fra ikke-vestlige lande ikke er særlig stor, og 2 procent svare ‘ingen konflikt’.Omregnet i tal, svarer det til at mere end 5 millioner svenskere mener, at der er konflikter mellem indvandrere og etniske svenskere.Stiller man spørgsmålet i Danmark, svarer 10 procent ‘meget stor konflikt’, og 49 procent svarer ‘stor konflikt’.

Resultaterne får professor Christian Albrekt Larsen til at at konkludere, at svenskere er mindst ligeså kritiske over for indvandrere som danskere. Han skriver i dag i Politiken: Konklusionen er, at trods de store forskelle i mediernes og eliternes sprogbrug er befolkningernes holdninger ikke så voldsomt forskellige i Danmark og Sverige. Vel at mærke ikke, hvis de bliver spurgt anonymt og målrettet om de mest problemfyldte indvandrergrupper.Den brutale (vil nogle mene) danske indvandrerdebat har ikke forført befolkningen til ekstreme holdninger. Og den undertrykte (vil nogle mene) svenske debat har ikke forhindret indvandrerskeptiske holdninger.Ekstra Bladet: 5,7 mio. svenskere i konflikt med indvandrere og Svenskerne er også indvandrerkritiske

Filmprocucent Peter Aalbæk: Sverige er et konsensussamfund

Sverige er jo for pokker også det land, der har fået slået to ministre ihjel i nyere tid.«.

Socialdemokraten Aalbæk, Zentropa, er  interessantere end SvDs danske kronikører. Han er ikke ideologisk forblændet og han kender Sverige rigtig godt. Og så er han aldrig bange for at sige sin mening:

»Jeg tror ikke et øjeblik på resultaterne af den slags undersøgelser.[Sifo undersøgelse].Jeg kender den svenske folkesjæl ganske godt, for jeg har både hus og driver firma derovre, og holdningen til indvandring og indvandrere hos den helt almindelige svensker ligner til forveksling den generelle holdning blandt danskere.«?

Hvorfor svarer svenskerne så, at de er mere positive?

»Fordi Sverige er et konsensussamfund, hvor alle er vant til at trampe i samme retning, som den officielle holdning dikterer. Og den officielle holdning tilsiger, at vi tager pænt mod indvandrere og er åbne og positive, men sådan er virkeligheden ikke.«?

Hvordan er den så?

»Når svenskerne står i en mørk krog og taler – og ikke kan genkendes – så har de helt samme holdning som danskere. Det vil sige, at der er både imødekommenhed, men også skepsis og frygt for det fremmede.«?

Med andre ord er der en folkelig understrøm med en anden holdning end den officielle?

»Helt sikkert, men det med at følge den vedtagne holdning ligger så dybt i svenskernes dna, at det er svært at gøre noget ved. De reagerer f. eks. heller ikke på, at man skal vælge en bestemt stemmeseddel, før man går ind i stemmeboksen. Det ville jo aldrig gå i Danmark, og i Sverige betyder det igen-igen, at folk holder sig til midten og på måtten.«?

Er der ikke fordele ved den svenske samfundsmodel?

»Jo, at Sverige virkelig kan løfte i flok, når det gælder.«?

Og de negative sider?

»At alle særstandpunkter, der er bare er en smule marginale, bliver set på som ekstremisme. Når folk tænker uden for den officielle holdning , bliver de nærmest tvunget til at mødes i en mørk lade og klæde sig i sort læder og tegne nazitegn.
Jeg elsker mine svenske venner, men det er absolut ikke sundt. Sverige er jo for pokker også det land, der har fået slået to ministre ihjel i nyere tid.«.

Jyllands-Posten 15.09.2010 DET MENER EN DANSKER: De har samme holdning som os (ikke online)

0 0 votes
Article Rating


Donér engangsbeløb?Kan du forpligte dig til fast betaling?

Subscribe
Notify of
guest

5 Comments
Most Voted
Newest Oldest
Inline Feedbacks
View all comments
trackback

[…] artikler og oversættelser: “Islamkritik er ikke problemet..”, ’Islam Is Like a Drug’, Undergang og overlegenhedsfølelse, Morgenlandets undergang. DR Deadline har optaget et interview med ham, der sendes snarest. (klik […]

trackback

[…] artikler og oversættelser: “Islamkritik er ikke problemet..”, ’Islam Is Like a Drug’, Undergang og overlegenhedsfølelse, Morgenlandets undergang.(klik fotos f. […]

Menig 442
Menig 442
14 years ago

Det er i grunden underligt, det der med minoriteter. En lille bitte delmængde af en af klodens kæmpe befolkning, som har slået sig ned i Sverige og stadig frit kan trække på hjemlandets ressourcer til at dæmonisere deres nye værter, kaldes en minoritet. Denne minoritet beskyttes og behandles af værterne som en uddøende art, selv om den i værtslandet er i eksponentiel vækst. I virkeligheden er det svenskerne, der som en af klodens minoriteter er på vej til at uddø. Blandt dem er Sverigedemokraterne en minoritet, som vel kan mønstre 5 % af vælgerne, men de hører ikke hjemme i… Read more »

Tommy
Tommy
14 years ago
Morten - - -
Morten - - -
14 years ago

“Tonen” i den danske debat og et progressivt lovkompleks, herunder “Den Velsignede Lov” (24-årsreglen), har påviseligt ført til en unik udvikling i det muslimske miljø, hvor kvinder nu i et hidtil uset omfang uddanner sig (og uddanner sig videre). Som Clement Kjærsgaard rev repræsentanterne for oppositionen i næsen: Målt på næsten alle parametre holder Danmark sig en positiv udvikling.

Som det eneste land i Europa. Ikke Sverige: Danmark. – Danmark med den “forfærdelige tone”.

– – –

5
0
Would love your thoughts, please comment.x
()
x