Europarådet åbner op for nordafrikanske lande med tvivlsomme demokratiske traditioner, men til gengæld med en rigt dokumenteret kultur af herrefolksmentalitet, førmoderne æresbegreber, hysteriske temperamenter og arkaisk kvindesyn. En begrundelse: Disse lande har selv ønsket nærmere bånd med Europa. Imidlertid forlyder der intet om at det også sker efter de europæiske befolkningers ønsker, og jeg tror godt at vi kan være sikre på ikke at blive spurgt, samt at aftalerne vil få minimal, hvis nogen, opmærksomhed i medierne – det er jo også bare et spørgsmål om vores alle sammens fremtid. Via Gates of Vienna (LFPC):

The parliamentary Assembly of the Council of Europe has officially opened its doors to Maghreb countries. With the creation of a new “partners for democracy” statute, the Assembly’s members will institutionalise and strengthen the ongoing relationship between the Council of Europe and the countries on the southern shores of the Mediterranean Sea. This opening-up to Tunisia, Morocco and Algeria was set as a priority by the President of the Assembly, Lluis Maria de Puig, at the beginning of his term of office in January 2008. But de Puig himself stressed that the decision taken over the last few days is also a response to an explicit request made by these countries to have a closer relationship with the pan-European institution. […]

As part of the request to enter the “partnership for democracy” the Prime Minister of each country will have to commit to embracing the values of the Council of Europe: pluralist and representative democracy, the supremacy of law and respect towards human rights and basic freedom. […]

A formal agreement to guarantee free elections, in line with international standards, will also be necessary and an equal participation by men and women in public and political life will have to be encouraged. […] COUNCIL OF EUROPE OPENS ITS DOORS TO MAGHREB COUNTRIES

Muzsikás og Márta Sebestyén

Vær advaret, ungarnsk folkemusik er ikke for enhver. Man skal som jeg fascineres af den lidt skæve, nogle vil sige skingre, musik. På samme måde som bretonsk sækkepibe nok vil få gemytterne til at dele sig, er den østeuropæiske musik for mange anstrengende og dissonant, og i forhold til det bretonske er rytmerne her endnu mere ude af trit med vesteuropæiske ører. Jeg kan ikke få nok af det. Ensemblet Muzsikás og deres (vistnok forhenværende) sangerinde Márta Sebestyén er et af de bedst kendte indenfor genren. Sebestyén kender mange måske gennem hendes bidrag til filmen The English Patient, eller i den mere kitschede ende, med Deep Forests Marta’s Song, som faktisk er rigtig god. Begrebet world music blev måske lidt fortrampet i forrige årti, hvor alt skulle blandes og udsættes for maskinrytmer, men vi skulle jo heller ikke komme derhen at vi af denne grund forkaster etniske musikblandinger og inspirationer. Hør i denne forbindelse også Sebestyéns soloudgivelse Hindi Lullabye. Min favoritsang med Muzsikás er nok Teremtés, men da videoen er studieversionen blot med stillbilleder har jeg valgt et stykke ægte live (LFPC).

Gråzonen mellem det førmoderne og en vis religion

Uanset hvor man står i kulturkampen, læser man mediernes historier om multikulturens konsekvenser med en tillært kodenøgle, lidt ligesom sovjetborgere læste Pravda. Havde denne historie haft overskriften “Bror dømt for vold mod lillesøster” havde man kigget med nyfigen interesse – var dette nu en historie fra Taberdanmark, eller hvad. To brødre – så ringer klokken, og man ved straks hvad vi taler om. Sådan er det for alle, også for dem der ikke vil indrømme det. Når brødrene så bedyrer  “at de nok er muslimer, men langt fra er stærkt troende”, så giver dette på enfoldig vis mening for en journalist. Men sagen er mere speget end som så. Orienterer man sig via blogs i stedet for bovlamme papirmedier ved man, at til dette religiøse tilhørsforhold hører nogle stærke kulturelle markører – med legitimering i religionen – der er en del af Abdul Wahids “hele pakke”, og som i varierende grad er noget man flaskes op med – religiøs bevidsthed eller ej. Hvad der har været på spil her, om det bare er et par bondeknolde der beklageligvis har fået ophold i Danmark, og for den sags skyld kunne have været yezidier eller druzere eller andet, kan jeg ikke afgøre. Men artiklen her illustrerer utilsigtet hvordan medierne slet ikke er begyndt at kulegrave den slags (LFPC).

To bosniske brødre er dømt for vold og trusler mod deres egen søster. Østre Landsret valgte endda at skærpe dommen markant. Oprindeligt blev de to ved Retten i Glostrup straffet med 60 dages fængsel, men landsretten har sat straffen op til fire måneder til hver. […]

Den nu 20-årige kvinde har i retten forklaret, hvordan brødrene var familiens overhoveder. De brød sig ikke om hendes danske kæreste og satte strenge regler for, hvor hun måtte færdes. […]

I retten har de forklaret, at de nok er muslimer, men langt fra er stærkt troende. Da byretten afsagde dom i sagen, lagde dommeren da også vægt på, at sagen ikke bunder i æresbegreber, men alene i en “efter danske forhold forældet indstilling, som ikke tager højde for kønnenes ligestilling i det danske samfund”. Brødre dømt for vold mod lillesøster

Citater: Sveriges underglobaliserede politikorps

Expressen har 40 (!) lederskribenter og faste kommentatorer. Det ska ligne meningspluralisme, men det  er der i virkeligheden for at tage plads op for alternative, folkelige stemmer. Ann-Charlotte Marteus ved meget bedre end politiet, hvordan de skal håndtere en stadig umuligere virkelighed. De uartige skal fyres og resten skal lade være med at ytre sig:

Sverige är efterblivet. Ett land som inte kan hantera en modern, multikulturell verklighet. Moder Svea har klara drag av självgod, skumögd smygrasist.

2009, Malmö: En film avslöjar tre poliser i Malmö när de under kravallerna i Rosengård bland annat kallar invandrarungdomar för “apajäveln” och “blattajävlar”. De tre poliserna omplaceras. Åklagaren lägger omgående ned förundersökningen mot poliserna eftersom det de sade inte hördes av någon utanför bilen de färdades i.

Læs mere »

Mange hidtil ukendte lyd og billedoptagelser:

The untold story of 2008’s terrorist attack, in the words of its victims and the gunmen. The programme contains graphic images and descriptions of the atrocity which may upset some viewers. Produced and directed by award-winning filmmaker Dan Reed, Terror in Mumbai tells the story of what happened when 10 gunmen held one of the world’s busiest cities hostage; killing and wounding hundreds of people while holding India’s crack security forces at bay.sendt på Channel 4 den 30 juni 2009

Kong Carl Gustav kalder indvandring »berigende«

At kongen lirer journalister og akademikeres remse af, er ikke det interessanteste. Det er at historien er umådelig svær at finde  i svenske medier. Der er tidspunkter, hvor selv en konge gør klogt i at afstå fra at benytte sit formuleringsprivillegium. Det synes svenske journalister måske også ? De kender modsat kongen, den anden side af mønten via deres dobbeltbogholderi:

Sveriges konge opfordrer Europa til at se på indvandring som en mulighed for at berige samfundet frem for en trussel.Menneskers vandring gør Europa stærkere

»Nogle ser menneskers flytning (på tværs af de internationale grænser) som en trussel mod vores sikkerhed og en udfordring for vores samfund og økonomier. Jeg er ikke enig«, sagde kongen til EU-journalisterne. »Tiden er kommet til at se menneskers bevægelighed som en mulighed for at berige vores samfund og gøre Europa stærkere og mere velstående«, fortsatte han. Politiken og EB: Svensk konge: Indvandring er berigende

Nu Sarkozy er i Stockholm, kunne den svenske konge forhøre sig om den “udfordring og berigelse”, det franske politi jævnligt oplever:

Two policemen ambushed and beaten up outside a police station

Two off-duty policemen were assaulted and beaten up tonight shortly after leaving the police station of Grigny (Seine-Saint-Denis), say police sources. [The Seine-Saint-Denis district, in the northern suburbs of Paris, has practically become a foreign enclave, populated by Arabs and black Africans. There is little doubt that the perpetrators are not aboriginal French.] According to this source, the aggressors had been “waiting” for their victims, and were “perfectly aware that they were policemen”. GoV

»Et øjeblik troede jeg sørme, at det var Politiken, jeg læste«

“Det er ikke god tone at smide sten efter brand- og redningsfolk”. Så højt kan landets ‘sorte’, ‘reaktionære’, ‘fremmedfjendske’ avis Jyllands-Posten svinge sig op på lederplads. JP kan have nogle fremragende lederartikler der foretager de koblinger som bladets reportagejournalister ikke evner eller tør foretage, men i lyset af en skræmmende national krise med ilde varsler for fremtiden, er skribenten her gået i panik og har lukket af for virkeligheden. “Sitting in a bunker / here behind my wall / waiting for the worms to come”, som det lyder om frygten for (en fiktiv) fascisme i Pink Floyds værk The Wall fra 1979. Ærgerligt, for lige nu handler det om ikke at fokusere på hvem HA er, men at turde sige de ting de tør sige og på denne måde gøre indholdet i Sjakalmanifestet til mainstream. Landets eneste konservative avis kan ikke sige det som HA (og vi, sagde bloggerne) tør sige. Dét varsler ikke godt for mediernes samfundsmæssige ansvar. Overskriften her stammer fra en læserkommentar til lederen. De fleste læsere giver avisen tørt på, så man kan kun håbe at mainstreammedierne er ved at male sig op i et hjørne og ud i historiens glemsel (LFPC).

[…] På den ene side står politi og skattemyndigheder og interesserer sig i generende grad for, hvordan Jørn Jønke Nielsen og hans kumpaner kan få råd til en forholdsvis luksuriøs tilværelse, når de ingen penge tjener. Som om det ikke var slemt nok i sig selv, står nogle bander med rod i indvandrermiljøer og gør alvorlige indhug på attraktive, men lyssky forretningsområder.

Sidstnævnte forsøger Jønke Nielsen at få ram på ved at ophidse til generelt fremmedhad.

Ingen kan anstændigvis være uenig i, at visse utilpassede indvandrerbanders adfærd i ghettoerne er uacceptabel. Det er ikke god tone at smide sten efter brand- og redningsfolk. […] ”En gentleman”

Turister undgår angiveligt Danmark, andre lader sig ikke afskrække

Det hænger naturligvis ikke på nogen måde sammen, og det behøver det heller ikke i mainstreammediernes verden hvor kritisk perspektivering er afløst af mikrofonholderi (LFPC).

Antallet af asylansøgere fortsætter med at stige, viser nye tal fra Danmarks Statistik. I løbet af årets første tre måneder har 928 personer søgt asyl i Danmark. De største grupper er fra Afghanistan og Irak med henholdsvis 219 og 128 ansøgere. Set i forhold til gennemsnittet af antallet af ansøgere i 2008, som var på 602 i kvartalet, er der tale om en markant stigning på i alt 54 procent. […]

Antallet af asylansøgere, hvis sager er bliver behandlet i første kvartal er dog steget med 94 personer fra fjerde kvartal 2008 til 354 personer. […] Flere flygter til Danmark

Svensk islamist: CIA dræbte Neda

“Det var CIA som dödade Neda, inte Iran. Och de har uppnått sitt mål.” Nyheter24 når Omar och får det bekräftat att det är han som skrivit kommentaren.
– Ja, det är jag som har skrivit det.
Varför skulle CIA ha skjutit henne?
– De vill sprida sådana bilder. De vill ha mer upplopp i Iran. Det är givetvis fruktansvärt att USA kan göra något sådant. Samtidigt förvånar det mig inte eftersom de dödat miljontals irakier, säger Mohammed Omar.
“Basij är där för att tjäna folket”
Så du menar att det inte finns någon anledning att tro att det är basijmilisen som ligger bakom mordet? – Absolut inte. Basij är där för att tjäna folket. De skulle aldrig skjuta på sina bröder och systrar. Mohammed Omar: “CIA dödade Neda”

Mohammed Omar kalder sig ikke digter for ingenting. Han var  redaktør af tidsskriftet Minaret, der  udgives af Svenska islamiska samfundet. Omar har fået masser af spalteplads i svenske aviser.

Lang Lang plays with the China Philharmonic Orchestra in a performance of Mozart’s Piano Concert nr. 24 C-moll Kv 491.

Lang Lang har netop spillet i København: Klangen af Lang Lang. Man kan benytte lejligheden til at læse Fjordmans essay fra 13 maj i år om to kendte østrigere og den vestlige kompositionsmusiks – næsten – universelle appel:

Despotism comes quite natural to Islamic culture. When confronted with the European tradition, many Muslims freely prefer Adolf Hitler to Rembrandt, Michelangelo or Beethoven. Westerners don’t force them to study Mein Kampf more passionately than Leonardo da Vinci’s Mona Lisa or Goethe’s Faust; they choose to do so themselves. Millions of (non-Muslim) Asians now study Mozart’s piano pieces. Muslims, on the other hand, like Mr. Hitler more, although he represents one of the most evil ideologies that have ever existed in Europe. The fact that they usually like the Austrian Mr. Hitler more than the Austrian Mr. Mozart speaks volumes about their culture. Koreans, Japanese, Chinese and Middle Eastern Muslims have been confronted with the same body of ideas, yet choose to appropriate radically different elements from it, based upon what is compatible with their own culture. Why Muslims Love Hitler, Not Mozart?

Vi, de  underfrankerede

Exitpolls og opinionsmålinger burde forbydes skriver, Henrik Kaufholz (27.6.). Med den – undskyld mig – underfrankerede befolkning, der holder Pia Kjærsgaard ved magten, er der en tendens til manglende refleksion og til holden på den hest, der vinder.Meningsmålinger burde være bandlyst mindst 14 dage før et valg, som det er tilfældet i andre lande. Læserbrev af Jytte Nørtoft Jensen,  Silkeborg i Politiken

HAs “Sjakal Manifest” i et velkendt perspektiv

Det er banalt at sige dette, men der er selvfølgelig to mulige, og ikke nødvendigvis sammenhængende tilgange til det såkaldte “Sjakal Manifest” fra Hell’s Angels som medierne lige nu er ved at komme i ekstase over: Fokus på afsenderen, og fokus på indholdet. Mainstreammedierne vælger, ikke overraskende, den første, der bestemt også kan give anledning til endeløs pludren og forargelse. Jeg tror jeg helt springer denne vinkel over, for det er så uendeligt uinteressant: Man kan holde manifestet ud mellem to fingre og indkalde de velkendte eksperter der kan komme med bud på hvorfor mon HA nu begynder at tale om folk af  “arabisk herkomst” osv., og man kan – og gør – flytte fokus og i sidste ende skyld for konflikten over på motorcykelgruppen.

Dette er helt i tråd med den daglige kværnen af de medier der ikke tør kigge på elefanten i lokalet, og dette seneste eksempel er bare endnu en bekræftelse af hvor mainstreammedier og -politikere står lige nu. Det er ikke noget vi kan gøre hverken fra eller til, sådan skal det åbenbart være indtil det punkt hvor virkeligheden ikke længere kan fornægtes. Det rette perspektiv at anlægge er selvfølgelig at se HA i en lige linje der går tilbage til Glistrups bramfri udmeldinger om “muhamedanerne”: Folk man ikke nødvendigvis sympatiserer med, eller hvis analyser og formuleringer man ikke behøver at være enige i, men som i kraft af deres excentricitet og/eller marginale plads i samfundet tør fremsætte nogle ilde hørte sandheder. Af børn og fulde folk. I dette interregnum hvor Svend Auken og Margrethe Vestager endnu ikke er begyndt at forholde sig til virkeligheden, finder man den måske på helt uventede steder. Måske befinder vi os i slutningen af denne fase, for tingene bliver jo nu trods alt, og ikke mindst takket være internettet, sagt bedre og bredere end førhen. Men blæser man på hvem HA er, og hvorfor de siger det de siger, er der så egentlig noget at udsætte på indholdet? (LFPC)

[…]  Sjakalerne findes hovedsageligt blandt folk af arabisk herkomst, alt andet ville være forkert at påstå. Andre nationaliteter er repræsenteret, endog dumme pæredanske drenge. Medlemmer af de såkaldte indvandrerbander er ikke nødvendigvis sjakaler og såfremt tvivl opstår om hvem de er, hvor de kommer fra og hvad de indeholder, så kommer her en glimrende profil på sjakalen:

– Alene og uden våben er de stort set ufarlige over for almindelige voksne mennesker. I sådanne situationer optræder de som oftest venligt, endog krybende og grænsende til det usympatisk fedtende. Når man kender deres holdninger og ved hvad de indeholder og er klar over hvad de siger om en når man har vendt ryggen til dem, virker de nærmest ynkelige.

– I flok fra tre og opefter ændrer de karakter, bliver arrogante og modige. Her angriber de gerne uden varsel og årsag og det går udover unge som gamle.

– De hader danskere; mentaliteten, levevisen, kristendommen og dens symboler. Ofte angiver de racisme som hovedårsag til at de hader, men de kan ikke se ”splinten” i eget øje og tror at racisme kun er hvid mod sort. De betragter Danmark som et luderland og jo mere ondt de kan tilføje landets borgere, jo bedre har de det. […] SJAKAL MANIFESTET 2008 Forsker: HAs manifest skal hverve medlemmer. Lektor Michael Hviid Jacobsen AUC ser med alvor på, at HA har “smidt det etniske kort”

Forsker: Islam er – for 117. gang – mange forskellige ting

Nu må de da snart blive trætte af at sige det. I posten her over skar jeg igennem i forhold til mainstreammediernes vinkling – uinteressant. Det samme vil jeg gøre her.  Endnu en gang skal vi høre om en virkelighed man “ikke er opmærksom på”. Dét der er interessant er de nettoforandringer som islam påfører værtslandet, det der optager alle i hverdagen. Hvad der foregår i græsrodshøjde er inderligt ligegyldigt. Men forskere som Schmidt vil ikke gerne tale om ligheder og tendenser. Hvorfor mon ikke? Giv mig Wafa Sultans, Robert Spencers, Bernard Lewis’ eller Bat Ye’ors analyser, eller giv mig for den sags skyld HAs (LFPC).

[…] – Der er simpelthen et skel. Det er helt tydeligt, når de to grupper taler om hinanden. Jeg har mange eksempler på, at sunnimuslimer beskriver shiiterne som nogle, der har en forkert forståelse af islam – og i hvert fald fanatiske. Og det samme den anden vej. Det er ikke sådan, at de slår hinanden i hovedet eller noget. Men der er en konflikt, som det omgivende samfund ikke er opmærksom på, fortæller Garbi Schmidt. […]  Danske muslimer strides om den rette tro (se det legendariske øjeblik i Forfatterforeningen februar 2008, hvor Garbi Schmidt forklarer Koranens ikke-essens for et måbende publikum (ved min. 17:00). Akademisk anskuelsesundervisning på et højt intellektuelt niveau)

Is ‘Obamamania’ Waning in Europe?

On the campaign trail, Barack Obama promised that he would “reboot America’s image” around the world. Indeed, many Americans who voted for Obama believed that his global popularity would somehow reverse the tide of anti-Americanism that so vexed his predecessor. Echoing this sentiment of Obama as savior of America’s image abroad, presidential advisor David Axelrod recently asserted that “anti-Americanism isn’t cool anymore.”

In Europe, where anti-Americanism was elevated to the status of a religion during the presidency of George W. Bush, the “chattering classes” have, by and large, toned down their criticism of the United States since Obama was elected. In general, European media coverage of Obama has been quite favorable and the vehemence of the anti-American rhetoric has been notably more muted than in recent years. But now, five months into the age of Obama, the highly vaunted transatlantic honeymoon may be coming to an end. During the past several weeks, European media have started publishing stories that criticize Obama and once again cast the United States in a negative light. Could this be a harbinger of things to come? […] Søren Kern: Is ‘Obamamania’ Waning in Europe?

..which presents the idealised adolescent as the centre of a collective ceremony, is an attempt to bend music to this new condition the condition of a stagnant crowd, standing always on the brink of adulthood, but never passing across to it. It shows youth as the goal and fulfilment of human life, rather than a transitional phase which must be cast off once the business of social reproduction calls. For many young people, therefore, it constitutes an obstacle to the acquisition of a musical culture. It is the thing that insulates them from the adult world, and all other uses of music – singing, formation dancing, playing an instrument, listening – arouse their suspicion.”

Peter Stothart i anledning af et vist dødsfald, andetsteds kaldet “et fysisk og psykisk vrag og et skaldet skelet“. Men virkeligheden skal stå tidligt op, for at rykke afgørende ved vores forestillinger om den.

Nicolai Sennels svarer på DR’s kritik

I DR 2’s Deadline 21/6 udtalte jeg, at “Cepos har påvist, at 80 procent af de herboende muslimer vil begrænse ytringsfriheden, så man ikke kan fornærme deres profet”, “Nationalbanken har udregnet, at muslimer koster 2 mio. for den danske stat” og at “over halvdelen af de indsatte i danske fængsler har muslimsk baggrund”. Udtalelserne er blevet kritiseret i bl.a. P1’s Orientering 23/6 for at være overdrevne.

Debatten i Deadline 22.30 varer kun 8-9 minutter, og tiden til at svare er derfor særdeles kort. De mange mellemregninger er derfor helt umulige at opremse i sådan en type debat. Og mellemregninger er der brug for, eftersom vores politikere har forbudt Danmarks Statistik at opgive de virkelige tal direkte. Derfor er jeg glad for at mine påstande er kommet op igen, så der er mulighed for at uddybe dem:

Ytringsfrihed

Selvom jeg egentlig ikke var nervøs under debatten i Deadline, så glippede det altså (Cepos/Capacent – begge starter med “c” og har en s-lyd i anden stavelse, og jeg tror de fleste som har deltaget i en livlig debat på live-tv kan tilgive mig den bommert). Jeg har gjort Astrid Fischer fra Orientering opmærksom på tallene, men hun afviser at bringe en berigtigelse i Orientering. Hendes argument er, at jeg jo sagde forkert angående hvilket analysefirma, der havde lavet undersøgelsen. At mit tal er korrekt, og Orienterings kritik derfor burde være formuleret mindre skarpt, vil hun ikke forholde sig til. Orientering/DR har formentligt sine grunde. Okay. Den om danske muslimers ønske om radikale ændringer i Grundloven var nem at gøre rede for. Nu bliver det kompliceret, så hold tungen lige i munden………..Muslimer i tal, 29. juni 2009  Nicolai Sennels

Hvor får de det fra?

The CIA has admitted that one of the more dangerous sources of Islamic terror attacks in the West, is among the 2.4 million Moslems in Britain. This reasoning is simple. According to a recent survey, some 76 percent of British Moslems believe it was wrong for foreign troops to be in Iraq and Afghanistan (15-20 juni, 2009, pdf). At the same time, 11 percent thought it was alright for Taliban fighters to attack NATO troops in Afghanistan. In the same vein, 90 percent opposed the Taliban going to war with the Pakistani government. About half believed it was wrong for British born Moslems to serve in the army in Afghanistan. The British MI-5 (responsible for domestic counter-terrorism) believes there are several thousand potential Islamic terrorists in the country. Two years ago, another survey showed that some 60 percent of British Moslems believe Moslems were not responsible for the July 7, 2005 terror attacks in London. Over 20 percent of British Moslems believed that the British government was behind those attacks. Where do British Moslems get these ideas?  [..]
Unfortunately, it’s not easy to get rid of these bad attitudes. Typically, it takes three or more generations to get rid of them. That is becoming more difficult because of satellite TV channels. News and entertainment from the old country is thus easily available, and makes it easier to resist adapting to your new surroundings. That is something new, and the consequences are not yet known.Strategypage: Killer Video

Sommerferielæsning

Forleden printede jeg Ulf Nilson ud, parat til at tage med på ferie (scroll lidt). Idag bestilte jeg Fishing in Utopia. En bog der vinder Orwell prisen, kan ikke  være  helt ringe.

It was 1977 and he found there everything he thought socialism ought to be. He attended evening classes organised by the trade union, he read socialist newspapers and went on workers’ holidays. ‘Nothing on state-run television suggested the world might be different.’ This was his utopia, where everyone believed that ‘individuals, in some important sense, didn’t exist at all’. The end of Eden, FISHING IN UTOPIA: SWEDEN AND THE FUTURE THAT DISAPPEARED

Længe før de 51%

En fantastisk vigtig referencepost der analyserer dét vi gerne kalder salamitaktikken, hvad den indebærer, og det samlede nettoresultat af islams tilstedeværelse i vestlige samfund, uagtet de enkelte indvandrergruppers forskelle og adskilthed. Debatten har det med at antage at en befolkningsandel på ‘51%’ er det magiske tal der tipper samfundet over, og at så længe fødselstal er sådan-og-sådan, og indvandring dette-eller-dette, så andelen ikke vokser til flertal, er vi i det store hele på den sikre side. Til dette må man henvise til lande som Indien der i dag ligger på et sted mellem 11% og 20% muslimer, og hvor denne andel har haft fatale følger i form af ‘hensyn’/underkastelse, eller de årlige ca. 500 terrorhandlinger. Denne procentandel skyldes i øvrigt en stærk vækst af derboende muslimer siden uafhængigheden, i Pakistan (‘de renes land’) er det lige omvendt, idet antallet af hinduer er styrtdykket i samme tidsrum.

Så der er en fatal dynamik på spil længe inden de 51% evt. nås. Går det som det gik i tidligere kristne lande som Tyrkiet (99% muslimsk) eller Egypten (88% muslimsk) er det ikke utænkeligt at Europa følger trop før eller siden. Bemærk at de sædvanlige eksperter som Jørgen Bæk Simonsen altid betoner islams mangfoldighed. Dét der betyder noget for os er imidlertid lighederne på tværs af etnicitet og trosretninger, og den kumulerede effekt dette resulterer i. Artiklen på Gates of Vienna bør læses i sin helhed, her blot nogle uddrag (LFPC).

To derive the influence of Islam from the percentage of Muslims in the Netherlands is misleading. Islam means the expansion of the influence of religion on other spheres of life — that is the true meaning of “surrender to Allah.” The Islamic countries demonstrate that Islam works that way, and that it is inevitable that Europe will feel that impact. Moreover, there is a study that shows that Islamization also took place in earlier times in the same way that it is happening now in Europe.

Around 2050 there will be at least two million Muslims out of 16 million in a country like the Netherlands, and probably more. A large minority, but not a majority, and therefore Islam can never play a dominant role in the Netherlands, according to the belief of the mainstream apologists. This idea is based on the assumption that the dominance of one group depends on a percentage, and that is a dangerous misconception.[…]

Læs mere »

Man ser at publikum i Rusland er bevæget over at høre Vladimir Horowitz under perestrojka i 1986. Hjemme i Rusland for første gang i 60 år.  Det var Horowitz der sagde: “Der er tre slags pianister: Jøder, homoseksuelle og dårlige pianister”. Han tilhørte ikke den sidste kategori.Denne optagelse må være fra Leningrad:

Sharia: Når menneskelig natur forsvinder fra ligningen

Marisol Seibold kommer på Jihad Watch med nogle kloge betragtninger om en journalists selvpålagte blindhed, og om illusionen om den strenge, men Allah-udstukne harmoni man forestiller sig vil herske i det globale kalifat. Hertil blot at tilføje, at erkendelsen af menneskets natur som kæppen i hjulet på et utopisk samfund formentlig er langt mere udbredt i vestlig kultur, hvor kommunisme og nazisme til overflod har vist at snarere end harmoni, ender utopien i interne stridigheder, udrensninger og massemord. Nåh ja, den multikulturelle utopi mangler lige at blive henregnet til disse forsøg på paradisbygning, men processen er jo i gang med stadigt mere drakoniske tiltag mod den racisme der popper op alle steder. Men islam har beklageligvis stadig en urealiseret illusion som stærkt motiverende faktor (LFPC).

There are two distinct, but converging forces at work that make the answer “yes.”

The first is the despotism inherent in Sharia, or Islamic law. A kinder, gentler Sharia remains a theoretical construct of apologists and revisionist historians; it would require a syncretism of Sharia with the values found in a Western liberal democracy — a system Sharia is intended to subvert and replace. In short, the values that would purportedly “save” it are the values it seeks to destroy: Those include equal rights for men, women, believers and non-believers, and above all, the right of citizens to change their government. Even to change an Islamic government to a non-Islamic one.

In a related vein, the second factor is the Achilles’ heel of even the most benign theocracy with the best intentions one could dream up, let alone a regime based on Sharia: Power corrupts. By nature, a theocracy — a government by clerics charged with implementing purportedly divine will and the “ideal” design of society — does not lend itself to limitations on power, separation of powers, or any official restraint beyond platitudes on a printed page. Hence, accountability to the populace is lost, and government itself is permeated with the arrogance of presuming it not only knows best, but has a divinely granted right and duty to keep the cheeky commoners in line. […] CNN journalist asks: “‘Punished mercilessly’ – Is this Islam?”

En anden amerikansk tragedie: The Beales of Grey Gardens

Jeg ved ikke helt hvorfor, men historier om amerikanske celebrities der bukker under for såre menneskelige svagheder har en særlig fascination. Måske fordi USA netop er landet hvor enhver med talent i princippet kan nå toppen sætter det menneskeligheden i ekstra relief når det går galt. Jeg er sikker på at findes en psykiatrisk diagnose der beskriver Edith Beale og datteren, ligeledes med navnet Edith, eller Edie. De mangler i fatal grad evnen til at handle rationelt i egen interesse, og trækker i den periode som filmen her skildrer fra 1930’erne til 1970’erne hinanden ned i et ufatteligt armod og svineri. Det starter ellers så godt med den priviligerede opvækst i familien med nære slægtsbånd til Jacqueline Bouvier, senere Kennedy. Filmen her, der netop har haft premiere på amerikanske HBO og Canal+ i Europa, anbefales på det varmeste. Skuespillet af især Jessica Lange som moderen, og Drew Barrymore som datteren Edie, bør udløse en Oscar. Det er skræmmende, bizart, og i denne scene med en morbid humor. Pressen har i 1971 fået nys om at Jackie Onassis’ slægtninge lever i dyb armod, hvilket får den tabte tante til at opsøge dem for at tilbyde hjælp. Se den, se den (LFPC).

Frihed, det billige skidt

Jeg har ikke andet end en fornemmelse at bygge dette på, men jeg vil påstå at tanken om frihed som noget dyrebart der kan mistes er fremmed for de fleste danskere i dag, i hvert fald for de yngre. Fænomener der synes at bekræfte påstanden er automatreaktionen der vrænger af ytringsfrihed som ‘frihed til at håne andres tro’, eller den udbredte forestilling om en femte kolonne af nedrige ‘højreekstremister’ der arbejder i det skjulte for at indføre den korporative og folkemorderiske stat, hvis de da ikke ligger på lur på gader og stræder for at overfalde indvandrere og ‘aktivister’ på venstrefløjen. Dette handler ikke om frygt for at miste friheden, men snarere om behovet for et fikspunkt for alverdens ondskab der ikke længere finder udbredelse gennem begreber som arvesynd. Modviljen mod at acceptere synd som et grundvilkår for den enkelte gør det derfor besnærende let at sende ondskaben ud i ørkenen ved at identificere den med vores egen kultur, eller med karikerede forestillinger om allestedsnærværende højreekstremister eller nederdrægtig racisme der hele tiden arbejder for at ødelægge harmonien. Den enkelte kan så bruge disse forestillinger til afladskøb ved at vise særlig ihærdig afstandstagen fra deres angivelige manifestationer. Men dette er selvfølgelig også luftig, uverificérbar spekulation fra min side.

Men pointen er altså, at disse forestillinger som medierne excellerer i at stadfæste, står i grel modsætning til den minimale opmærksomhed der tildeles reelle trusler mod friheden med udspring i EU, i en aggressiv religiøs/ideologisk hybrid, i OIC, eller i FN. Jeg mener at dette viser at der er noget rivravruskende galt med værdsættelsen af frihed. Baron Bodissey har på Gates of Vienna et interessant længere essay om demokrati i et historisk, og absolut amerikansk, perspektiv. Hele essayet anbefales, men her blot et lille uddrag (LFPC).

[…] A peaceful and prosperous civil society is a rare gift. Those who have only recently attained it are more likely to understand how precious it is, to safeguard it and be ready to defend it.

But peace and prosperity induce somnolence and amnesia. The current state of affairs comes to seem natural and normal. It is taken for granted, instead of being known for the fortunate anomaly that it actually is. We are living in a brief golden interlude of history: the normal state of human affairs is one of brutality, bloodshed, and barbarism. It will be all too easy to return to the old patterns as our vigilance wanes.

The democratic state begins with liberty as its ideal, the base on which all the other social and political structures grow. Peace and prosperity are the natural consequences of success in this endeavor, yet their accustomed presence induces a desire for security and a lack of conflict.

Eventually the warm cocoon of the omnipotent and omnipresent State becomes preferable to liberty itself.

The current political degradation of the United States could not have occurred fifty or sixty years ago. Back then children were still required to take civics classes and study the Constitution with a close attention to detail. The common responsibilities of a citizen of the Republic were better understood by the average citizen.

But the decline of education and the atomization and degradation of popular culture have eroded the average person’s ability to understand the nature of self-government. The idea of the federal government as a parental protector and bountiful source of life’s treasures is too entrenched to remove.

“Aha!” you say, “I know the reason for that — it’s a result of the rise of Socialism and the success of the Frankfurt School, which has entrenched itself throughout the major institutions of the West.”

And indeed this is true. Without the pernicious siren lure of Socialism, the body politic would not have been so easily and thoroughly corrupted.[…] Converting Manna to Gall

Mona Sahlin og klassehadet

Den svenske opposition interviewes. Sahlin er helt oprømt i postkomunister og miljøpartisters selskab. Forstår hun selv hvad hun siger og hvad med den “klasse”, hun selvtilhører – for at tale med Iskassons  “Den politiska Adeln” ?

MS: “Men får jag bara säga så här… Jag förstår frågan, jag gör det, och jag vill verkligen att vi som tjänar mycket – och jag tjänar mycket – ska vara med och bidra mer. Men är det bara om man tjänar väldigt lite som man förstår eller själv har varit i en situation att man drivs av en klasskänsla och ett klasshat? Det där stör mig något oerhört.”

MS: “Jag vet moderater som tjänar väldigt lite men inte fattar ett smack av klassfrågan.”

MS: “Men vänta lite. Jag försvarar inte. Jag förstår den moraliska upprördheten, men man diskuterar som om allt handlar om pengar. Att den enda drivkraften en politiker har, det enda vi låter påverka oss, det enda som förändrar vårt sätt att tänka i själ och hjärta, det är pengarna. Allt har blivit om pengar och jag vill bara tillbaks till att de flesta av oss oavsett vad vi tjänar idag har drivits av miljö eller klasshat som ligger kvar väldigt djupt.” Interview: ”Vi måste lyckas tillsammans”, Mona Sahlin: “Vi har drivits av klasshat”

Bill Wyman & The Rythm Kings. Wyman slap ud af sit gyldne fængsel og havnede med to håndfulde rigtige legekammerater. Bemærk særligt Albert Lee på guitar og den forrygende sanger Beverly Skeet. Pak sammen, Mick Jagger ! Med er også Georgie Fame og Gary Brooker. Bandet spiller i Danmark i september, et rigtigt live-orkester, der ikke gør det for pengenes skyld.

Multikulturens pris, eller ‘nok er nok’?

En historie der, ligesom det var tilfældet med gruppevoldtægten i Vorbasse, for mig får alle idealer og spilleregler i et retssamfund til at kollapse, for nu at udtrykke det diplomatisk. Er det acceptabelt at skulle tage sager som disse som de kommer, en efter en efter en, eller ville en assertiv, proaktiv indsats være det rigtige, fordi det ganske enkelt er uacceptabelt at de oprindelige danskere skal udsættes for dette? Spørgsmålet er selv sagt retorisk, for dette er overhovedet ikke på dagsordenen, og kommer det heller ikke. Men hvis nu det i sådan en sag slog klik for en dansker – igen eufemistisk udtrykt – hvem ville så af et oprigtigt hjerte fordømme det? Jeg ville ikke. Det er lidt skuffende at se Dansk Folkeparti straks flytte problematikken over på systemets eventuelle svigt, men det burde illustrere hvordan partiet i virkelighedens verden går på æggeskaller for ikke at virke rabiate (LFPC).

En 65-årig mand med demens blev i aftes passet op af en gruppe på syv-otte unge, da han var på vej fra sin bopæl på et plejehjem til Q8-tanken på Hundige Bygade. En af de unge stak en softgun op i hovedet på den aldrende mand og skød ham mindst 12 gange direkte i ansigtet med de hårde plastikkugler.

– Han er kørt på skadestuen til behandling for skudhullerne, og vi søger nu med lys og lygte efter gruppen af unge, der beskrives som unge med anden etnisk baggrund end dansk – muligvis arabisk, siger pressetalsmand Jan Lauritzen ved Midt- og Vestsjællands Politi. […]

Et vidne har beskrevet drengen, der skød, som ca. 15 år med arabisk udseende og iført sort kasket. Han er kraftig af bygning og “går som bar han to franskbrød under armene”. […]

Hvis det lykkes politiet at slå kloen i gerningsmanden vil formanden for Folketingets Socialudvalg, Martin Henriksen (DF), bruge sagen til et effektivitetstjek af det sociale system i Greve Kommune.

– Når gerningsmanden udviser en sådan adfærd fuldstændig uprovokeret, er det indlysende, at vedkommende på et tidligere tidspunkt også må have udvist et afvigende adfærdsmønster, og vi skal have fundet ud af om nogen f.eks. skolen eller de kommunale myndigheder har svigtet, siger Martin Henriksen i en skriftlig kommentar.  Dement mand skudt i ansigt af unge, Today’s Cultural Enrichment News. 29-årig slæbt ind i opgang og røvet.

Så sårede bliver de

Ulla Nørtoft Thomsen gengiver hademails til Robert Redeker trykt i hans bog “Man må prøve at leve“, pt. udsolgt  fra forlaget.

Stuerenhedens skrumpende spillerum

Vi lever i en overgangsperiode, et interregnum, mellem de bedste samfund verden har set, og noget andet om hvilket man som minimum kan sige at det bliver noget meget værre – forudsætningerne for det velkendte eksisterer ganske enkelt ikke længere. I denne forvirrede tid oplever man at dem der gengiver hadefulde ytringer og hensigter selv bliver tillagt dette had. Man oplever en masseflugt fra ubehagelige, men uundgåelige valg, og en afvisning af magtudøvelse. Nogle bruger endda denne afvisning til udstilling af egen godhed, så visse fordele findes der da. I Holland hvor pæne mennesker slår korsets tegn ved navnet Geert Wilders, er de problemer som Frihedspartiets leder tager skraldet for at sætte ord på mere påtrængende end de fleste steder i Europa. Pæne og anstændige partier bevæger sig derfor med små skridt henimod forslag med en ilde klang i Europa: Genopdragelseslejre. Fedt skal det hjælpe, men når egentlige løsninger på problemet ikke findes, må man som en desperat udvej fantasere om at afsnøre og inddæmme dem der forpester hollændernes liv. Til hvilke omkostninger? Med hvilken succesrate? Med hvilken tidshorisont? Med hvilke sanktionsmuligheder hvis behandlingen mislykkes? Vi får lige en lille besværgelse i sidste sætning. Via Gates of Vienna (LFPC):

The Christian democrats (CDA) want to incarcerate immigrant youth gangs as a group in re-education camps. The biggest government party wants the cabinet to launch trial projects in a number of cities.

CDA made the proposal in the Lower House yesterday afternoon, but had already leaked it to De Telegraaf in the morning. “Putting a stop to this street culture by just tackling individuals does not work,” said CDA MP Van Toorenburg in the newspaper. She urged half a year of therapy to “break their violent group behaviour right down to the ground.” […]

CDA has come up with the plan in consultation with Hoenderloo Groep, a specialist in behavioural disturbances. “While we on the one hand tackle the perpetrators, on the other hand, such a district eventually gets a bit of peace,” says Van Toorenburg.

The youngsters, aged from 12 to 18 or 21, should go to De Sprint institute in Wezep, where they have developed special methods. Toorenburg is focusing on immigrant youngsters because more attention for culture-related problems will then be possible. “But it can also work for white or mixed youth groups.” CDA: Put Teen Gangs in Camps Collectively

Makt och Erövring

“One day, millions of men will leave the Southern Hemisphere to go to the Northern Hemisphere. And they will not go there as friends. Because they will go there to conquer it. And they will conquer it with our sons. The wombs of our women will give us victory”. (Huoari Boumidienne,  tale i FN 1974.)

Jag har fått en del kommentarer på mitt förra inlägg om de stora muslimska familjerna som tar sig till Sverige för att försörja sig på vårt välfärdssystem. Många är positiva. särskilt eftersom artikeln slutade med att ansvaret för de problem och kostnader som denna invandring för med sig ligger på våra riksdagspolitiker och inte på invandrarna. Vem skulle inte vilja ha en stor familj om man slapp att ta ansvaret för den? Någon har varit negativ eftersom jag använt en familj i sorg som exempel. Men det är inte sorgen jag skrivit om utan orsaken till den. Och hur denna orsak påverkar oss svenskar på sikt. Man måste skilja på detta! Och dessutom ville jag slå ett slag för de muslimska kvinnornas rätt att äga sin egen kropp.

Læs mere »