Frankrig har med sine tidligere kolonier og engagement i tredieverdenslande tidligt oplevet indvandringen i en større skala, end vi kender i Danmark. Af landets 65 millioner indbyggere menes over 6 millioner at være muslimer, der fortrinsvist har bosat sig i forstædernes store boligkomplekser. Den 35-årige historiker Gérald Pichon, der i en årrække har boet i sådanne boligområder, beskriver i bogen Hvide svin! hvordan dette nye Frankrig opleves af den oprindelige befolkning.

Kommissær Lucienne Bui Trong fra det franske efterretningsvæsen har ud fra studier af volden i byer anført, at 85% af gerningsmændene stammer fra Maghreb-landene. Ofrene for vold, voldtægter, pengeafpresninger og bilafbrændinger er fortrinsvist hvide, fortæller stifteren af SOS Racisme, Julien Dray.

Når franskmænd bliver bestjålet af indvandrere, er der oftest ikke tale om berigelseskriminalitet, der sker af sociale årsager, sådan som fornægtere af den anti-hvide racisme mener. Det er ikke offerets smartphone eller mærketøj, som gerningsmanden går efter. Det er ydmygelsen af offeret, der motiverer gerningsmanden, når han udviser sin dominansadfærd. Ydmygelsen af et folk er særlig effektfuld, når man voldtager dets kvinder. (“tournante” som forekommer i videoen = gruppevoldtægt, at tage tur, at skiftes.) Kirsten Valeur: ”De kalder os hvide svin” (Pichons bog SALE BLANC ! Chronique d’une haine qui n’existe pas er oversat til dansk og kan købes her)

Vore det val idag och lärarna fick bestämma så skulle vänsterblocket med S, MP och V ha en tydlig segervittring. Hela 40,2 procent av lärarna säger att de definitivt skulle rösta på dagens opposition mot 18,7 procent för sittande regering. Det visar Orvesto Konsuments nya siffror som Lärarnas tidning har tagit del av.

Av lärarna i undersökningen har 12,2 procent uppgivit att de definitivt skulle lägga sin röst på Miljöpartiet mot 8 procent i övriga befolkningen. Samtidigt är MP det parti med störst andel potentiella väljare bland lärarna. 37,1 procent anger att de kanske skulle välja Miljöpartiet om det vore val idag. Motsvarande siffra för Socialdemokraterna är 33,5 procent.

Sverigedemokraterna har däremot betydligt sämre stöd bland lärarna. Bara 3 procent svarar att de definitivt skulle välja SD mot 6 procent av samtliga väljare. Hela 63,8 procent av lärarna markerar också att de aldrig skulle kunna tänka sig att rösta på SD. I resten av befolkningen är det 48,2 procent som anger att de aldrig skulle rösta på SD. Det största regeringspartiet, Moderaterna, har också ett svagare stöd bland lärarna med 9,3 procent mot 14,6 procent för resten av befolkningen.Lärarnas Nyheter: Vänstern vinner valet om lärarna får bestämma

Skolelærere og journalister er langt til venstre for resten af befolkningen. At det ikke skulle præge deres undervisning og journalistik, holder ikke for en nærmere prøvning. Selv gode mennesker er kun mennesker. Hvorfor de er røde, har jeg ingen anelse om. Mine egne skolelærere var det ikke. Jeg havde en historielærer, som sad i Borgerrepræsentationen for SF, men vidste vi det ikke i forvejen, ville vi aldrig have gættet det, og sådan bør det være. I Sverige stemmer over en halv million skoleelever i skolevalg af pædagogiske grunde. det mener jeg, er en politiserende uskik. En uddannelse i demokrati skal ikke være andet end indirekte via viden om verden. Demokratiske, rettænkende og lykkelige børn er ikke statens eller pædagogers anliggende – eller burde ikke være.

Venstrefløjen i Europa sidder således på centrale fag i meningsdannelsen, når den alligevel står svagt med kurs mod det værre, kan tolkes på flere måder. F.eks. at journalistik og undervisning har en ringere påvirkende effekt end antaget af journalister og skolelærere, eller hvis man vil være urimeligt venlig, at de røde lærere og journalister er 110 % saglige og objektive. Se også Erik Meier Carlsen om venstrefløjen i Europa: Moralismens nederlag. Skolelærere er dog for ingenting at regne imod indvandrere. Man kunne sige, at de kristelige sosser kunne have sparet sig pinlighederne:

Rosengård: 91% röstar rödgrönt. Om 90% av 500 000 muslimer i Sverige röstar rödgrönt, förlorar alliansen 3 procentenheter, som rödgröna vinner. Tallene viser umiddelbart, at svenske’borgerlige’ ikke har opfundet den dybe tallerken, når det kommer til dansen om magten. For ikke at tale om, hvor mange år Reinfeldt kunne have sikret sig, ved at lave “en Fogh” og omfavne Sverigedemokraterne. Pæne mennesker skal holde sig fra politik.

Kommentaren er som man hører The Guardians: Ukip MEP says British Muslims should sign charter rejecting violence. Ukip’s immigration spokesman, proposed ban on new European mosques and says Qur’an needs updating. Se også Who Pays for the Mosques? Min finske ven gør opmærksom på, at det er ex. muslimen, shariaprofessoren Sam Solomons forslag til et charter for muslimer, som får et politisk gennembrud her. England har, som Batten siger, over 1200 moskéer, og halvdelen af dem tilhører den ultra konservativedeobandi-sekt. 80 procent af landets moskéer har hvad Peter King kalder ‘radikale imamer’. “Det bliver et problem,” siger Gerard Batten. Mon ikke lige det gør? Batten blev underkendt. Han var for tidligt ude.

DF er nu landets største arbejderparti

VÆLGERANALYSE: Positionen som landets største arbejderparti tilhører ikke længere hverken V eller S. Dansk Folkeparti er nu størst blandt de eftertragtede arbejdervælgere, viser professor Risbjergs nye vælgeranalyse.

DF fik 18,0 pct. af arbejdernes stemmer ved folketingsvalget i 2011, men nu står partiet til at få hele 26,7 pct. blandt arbejderne. Dermed overgår DF akkurat både Socialdemokratiet (24,6 pct.) og Venstre (24,1 pct.) som arbejderparti.

“Dansk Folkeparti har med kritik af Socialdemokratiets velfærdspolitik fået større tilslutning fra traditionelle socialdemokratiske kernevælgere som arbejdere, lavere funktionærer og arbejdsløse, og DF truer dermed i stigende grad Socialdemokratiets traditionelle rolle i dansk politik,” siger Søren Risbjerg Thomsen. DF har altid stået stærkere blandt arbejderne, end blandt det samlede vælgerkorps. Men det er første gang nogensinde, at DF er det største arbejderparti i Risbjergs vælgeranalyser. Altinget.

Ett år: ”Alle kan tilgis, bare ikke meg”

I dag er ettårs dagen for attentatet mot redaktør, forfatter og historiker Lars Hedegaard. Et attentat norsk media har viet svært lite oppmerksomhet, det til tross for at det skjedde i vår tidligere hovedstad København, og til tross for at alt tyder på at det var et angrep på oss alle: på vår sivilisasjon – vår ånd. Hedegaard mistet det frie livet. Det gjør vondt. Også for de som evner å ta innover seg det nye Europa.

Det var noen ord som falt i København i fjor som jeg aldri kommer til å glemme. Jeg hørte dem selv, for jeg var så heldig å ha anledning til å være til stede da Lars Hedegaard for første gang etter attentatet møtte offentligheten – vel og merke i et barrikadert Folketing. Han sa:

Jeg savner familien min og vennene mine. De kan ikke besøke meg, og jeg kan ikke besøke dem. Jeg savner å sitte sammen med venner og diskutere politikk og samfunn. Jeg savner å gå tur på stranden og tur i skogen. Jeg vet ikke hvor jeg skal bo i fremtiden. Jeg får ikke tilbake et alminnelig liv.

Tenk om det var deg som formulerte disse setningene. Hege Storhaug, læs videre (BT har nu lagt hele interviewet fra søndag online) Se også LEDARE: Årsdagen för ett attentat

Det ku’ de virkelig, politisk teaterinstruktion af blivende værdi:

Though dressed up as an ancient Greek tradition, the torch relay ceremony was originally designed to further Hitler’s nationalist propaganda……. Still, watching today’s torch-lighting ceremony, you can discern the faint echoes of that first ceremony 76 years ago: the costumes, the careful orchestration, the iron and the flame, the evocations of an ancient tradition that is in fact quite modern. For all of Hitler’s legacies we’ve excised from the world, this seems to be contribution one we’re comfortable maintaining. The Nazi Origins of the Olympic Flame Relay

Michael Coren puts Vladmir Putin and the Sochi Olympics in perspective, comparing 2014 to 1936. A TALE OF TWO OYMPICS.
13 procent af kvinderne bliver ikke mishandlet…

Selv for et muslimsk land er tallene for mishandling af kvinder i Bangladesh ganske imponerende. I det sammenligningsvis civilliserede Tyrkiet bliver trods alt ‘kun’ fyrre procent af kvinderne mishandlet. De fleste drab og mishandlinger bliver selvfølgelig ikke anmeldt, men de anmeldte drejer sig i rækkefølge efter antal om: voldtægt, mord, ‘stalking’ og afledt død. medgiftmord og selvmord. Der bor 150 millioner stakler i dette kvindemareridt på et areal lidt større end Grækenlands.

Her var lidt for en frisk europæisk feminist, hvis de ikke havde så travlt med at hive voldsmændene ind i deres lande og gøre dem til statsborgere. Noget mere etnocentrisk, navlepillende og provinsielt end feminismen, har Vesten svært ved at fremvise. 150 millioner? For 14 år siden tog Bangladesh’ præsident Vestens politiske, ikke mindst kvindelige idioter i ed, da hun om fordoblingen af landets befolkning fra år 2000 til 2050 sagde

“We’ll send them to America. Globalisation will take that problem away, as you free up all factors of production, also labour. There’ll be free movement, country to country. Globalisation in its purest form should not have any boundaries, so small countries with big populations should be able to send population to countries with big boundaries and small populations.”

About 87 per cent of Bangladeshi married women are abused by their husband, this according to a nation-wide study conducted by the government that involved a sample of 12,600 women. Only 8 per cent of respondents said that they were never abused by their partner.

The survey found that domestic violence is present in most Bangladeshi households. Last year, 77 per cent of respondents admitted that they had been abused. Of these, 50 per cent had sustained serious injuries, but one in three women refused to go to hospital for fear of retaliation by the husband. Although not as prevalent, the problem also affects Catholic women. In Bangladesh, 87 per cent of women victims of domestic violence

Lone Nørgaard: Journalisters skæve verdensbillede

Alt for mange jour­na­lis­ter er para­dok­salt nok det stik mod­satte af vagt­hunde: De er demo­kra­ti­ets fjender.

Det er en kends­ger­ning, at DR er i frit fald. Kri­tik­ken kom­mer mange ste­der fra og går dels på det popu­lis­tiske pro­gram­knæ­fald i knop­sky­dende kana­ler, dels på det endi­mensio­nale ver­dens­bil­lede, som et stort fler­tal af DR-journalister bek­en­der sig til.
Skyk­lap­per­spek­ti­vet gæl­der også for det i egen selv­for­stå­else intel­lek­tu­elle flag­s­kib “Dead­line” på DR2, og det gæl­der for en række radio­ud­sen­del­ser på P1, der ikke for­spil­der nogen lej­lig­hed til at pro­mo­vere sig som den “kloge kanal”.

Med pro­gram­mer som “P1morgen”, “Europa lige nu” og “Ori­en­te­ring” kan man næs­ten altid være sik­ker på, at modstanderen/ fjen­den er de men­nes­ker, som sæt­ter spørgs­måls­tegn ved:

1. Den men­neske­skabte andel i klima-og miljø­for­and­rin­ger, 2. EU, her­under asyl- og social­po­li­tik­ken skub­bet frem af en akti­vis­tisk dom­stol, 3. FN (et organ i dag domine­ret af muslimske/ afri­kanske lande), 4. Israel som skur­ken i Palæstina-konflikten, 5. Ind­vand­ring fra tredje­ver­dens­lande, 6. Lige­stil­ling og det moder­løse sam­fund, 7. Vugge­stuer og omfat­tende insti­tu­tio­na­li­se­ring, 8. Den rum­me­lige folke­skole, 9. Social­kon­struk­ti­visme, 10. Romaer og asyl­sø­gere som pr. defi­nition er ofre, 11. Ned­gø­rin­gen af Dan­mark som et (kul­tur) kris­tent land, 12. Moders­måls­un­der­vis­ning (f. eks. tyr­kisk, ara­bisk), 13. At fat­tig­dom­men i tredje­ver­dens­lande skyl­des vest­lig impe­ria­lisme og ikke en ukon­trolle­ret befolk­nings­vækst, kor­rupte (poli­tiske) ledere og analfa­be­tisme, se videre på Document.no.

M præsenterer rapporten “Ett öppet Sverige – Nya Moderaternas arbetsgrupp om integration, migration och diskriminering.” Den ser ingen grund til at Sverige ikke skal forstætte Vestverdenens suverænt højeste indvandring, da den trods hemmeligholdte milliardudgifter “bidrager til vækst og velfærd.”

De her folk kan kun stoppes af en befolkningsmajoritet, et statskup eller en statsbankerot, ikke af ti eller tyve procent Sverigedemokrater. Svenskerne er passagerer på et skib, hvor kaptajnen, overstyrmanden og hele officersmessen er blevet psykotiske.

Når jeg hører Billström eller Reinfeldt, kommer jeg til at tænke på slagskibet Bismarck, Kriegsmarinens eget Titanic. Det havde rigtig nok sin kaptajn Günther Lütjens, men da en torpedo ramte dets to ror 1000 kilometer vest for Brest, kunne det kun sejle 15 grader til styrbord i en cirkel, og var således dødsdømt mange timer inden det faktisk blev sænket. Sådan lyder Billström, 15 graders, træt tomgang. ‘ A sitting duck’ ingen kan have ondt af, men hans 15 tommer kanoner er stadig intakte og kan skade Sverige. Når han er væk, sidder der en sosse-and og siger de samme klicheer.

Det er iøvrigt barokt, at “de borgerlige” lover fortsat indtag af røde stemmer, men det er ligegyldigt hvad de lover, for de taber valget til de røde, som også lover fortsat masseindvandring hvilket kan betyde, at vi aldrig ser en “borgerlig” regering i Sverige igen. Hvilket ubærligt savn.

Man noterer den nye sproglige forskydning: “Sverige är ett land byggt på migration,” som er noget af en tilsnigelse. Sverige er tværtimod en nation, som er i færd med at blive opløst af migration. Det svenske folk er på vej til at blive alle og ingen.

Den såkaldte debat, der foregår om det – forleden f.eks. P 1 Hur mycket rasism tål Sverige?, som skulle have heddet “Hvor megen indvandret ødelæggelse tåler Sverige?” – er en politisk kamp om at fortolke masseindvandringen historisk, der svarer til at efterevaluere D-Dag i 1984. Den er en irrelevant placebomedicin og holdningsmassage til et etableret faktum, som kan interessere historikere, men ikke borgere i et demokrati, som skal forestille at have indflydelse på fremtiden.

Jeg stod af efter tyve minutters kakafoni af forskelllige offergruppers klynk og skænderier og Alexandra Pascalidou’s imbecilitet. Svensk debat interesserer mig mindre og mindre, de nøgne facts så meget desto mere. Multikultitoget forlod perronen for 40 år siden, det kører stadig 200 km/t og det har intet bakgear. Alle kom med, også de der ikke ville. Nogle indfødte overvejer ikke helt overraskende, om det er nu de skal forlade landet.

Sverige är ett land byggt på migration. För Nya Moderaterna är det viktigt att Sverige även i framtiden ska fortsätta vara en fristad för dem som flyr undan krig och förföljelse. Vi ska också bereda människor möjlighet att komma till vårt land för att arbeta för att skapa sig en bättre framtid. Med fler invånare blir vi också fler som kan vara med och bidra till tillväxt och vår gemensamma välfärd.

Det är viktigt att inte stänga gränserna bara för att det i dagsläget råder en ekonomiskt svår situation i Europa. Nya Moderaterna vill värna öppenheten, och samtidigt tydliggöra de rättigheter och skyldigheter som finns för de människor som kommer till Sverige. Därför ska vi fortsätta skapa en migrations- och integrationspolitik som fokuserar på arbetslinjen. ETT ÖPPET SVERIGE – FÖRSLAG FÖR INTEGRATION OCH MOT DISKRIMINERING

Brits who fight in Syria face life in jail

Den danske regering lurepasser og deler ministerpensioner ud. Hvem skal dø når mangfoldigheden kommer ‘home to roost’?

British citizens who leave the country to join the war in Syria will be prosecuted and could be imprisoned for life, a Crown Prosecution Service chief warned today. Sue Hemming, head of counter-terrorism at the CPS, said even ‘freedom fighters’ who wanted to defeat ‘loathsome’ dictators such as president Bashar Assad would be dealt with ‘robustly’ when they returned to the UK.

She said that Britons who go abroad to study at terror training camps were breaking the law and would face charges, saying some could be prosecuted even before they’d left Britain if there was evidence that they were planning to fight.

Last month at least 16 people were arrested on suspicion of terror offences after travelling between Syria and the UK, compared to 24 in the whole of 2013. Ms Hemming told the London Evening Standard: ‘In three of the cases that we are prosecuting we allege that they have travelled there, got themselves involved in training and come back again.’

She said that three of the cases involved Britons attending training in rebel training camps, and in one of those cases, the CPS will allege that the Briton was going to join al-Nusra, a Syrian rebel group linked to al Qaeda. Ms Hemming said that under Section 5 of the Terrorism Act 2006, which bans acts preparatory to terrorism and assisting person in such activities, the maximum penalty is life. EXCLUSIVE: Brits who fight in Syria face life in jail, Report: More than 75,000 Foreign Nationals Fight in Syria

Hedegaard: “Alle kan tilgives, bare ikke mig”

BT havde søndag, sikkert i anledningen af etårsdagen for attentatforsøget på onsdag, hele otte sider om og med Lars Hedegaard. Ser man bort fra lagkager og rådne æg, samt attentatet på J.B.S. Estrup i 1885 og på Kurt Westergaard i 2010 er det virkelig småt med politiske attentater i nyere Danmarkshistorie, men man må da sige at såkaldt toneangivende kredse forbavsende hurtigt har vænnet sig til tingenes nye tilstand.

Så smertefrit var det næppe gået, hvis de svenske amatørterrorister med Munir Awad i spidsen havde fået udryddet større dele af Politikens redaktion i december 2009. Sådan lever vi alle fra tilfældighed til tilfældighed i det åbne, mangfoldige Europa. Jeg har set Villy Søvndal og Anette Wilhelmsen alene uden PET folk på gaden, men hvis de tror, at trusler på livet aldrig kan overgå dem, må man minde dem om hvad der sket i Sverige for 11 og 28 år siden. Intet kan ikke tænkes.

Alle der kender sagen og Hedegaard jeg har talt med, er fulde af lovord over for BT’s interview, som ikke bare er grundigt men også indeholder en hel del, som ikke er sagt før. BT har et videointerview online, og HRS i Norge omtaler interviewet.

Læs mere »

Fra Hovedbanen set mod Kalveboderne. © Snaphanen, klik f. helskærm. – Er der noget værre end Vesterbro i februar, med mindre man sidder inde på Pak Ka på Halmtorvet eller Schezan i Istedgade med et stort krus øl, måske verdens eneste hyggelige karryhus belyst af lysstofrør? Ti minutter pipper solen igennem 24 timers natten over H.C. Ørstedsværket og Kalveboderne og minder en om, at man ikke er død endnu. Courage! Nedenunder Sortedamssøen samme tid sidste år.

“That’s how global peace can be reached”

Female defence ministers pledge to break Europe’s old boys’ network “True Power Girls – the Defence Ministers of Norway, Sweden, Netherlands and Germany ” tweetede Carl Bildt friskfyragtigt. Han glemmer kun sin verdenshistoriske rolle når han sover, han vil tweete direkte fra Bildt-Headguarters hvis Krakatoa eksploderer og jorden går under i vulkanaske og en 45 meter høj tsunami. Bildt, breaking, breaking! Jeg savner salig Kurt Lundgren til at gøre grin med hans naragtighed. Det er lidt synd, at Karin Enström næsten ikke har nogen hær, og jeg kan ikke lide, at “power-pigerne” netop er i München.