DR’s Tysklandskorrespondent Michael Reiter har været et halvt år om at lave denne reportage, om et Tyskland som er i færd med at gøre op med “multikulturen”. Reiter er overrasket over, hvad han finder i Altenburg, en lille by 60 km vest for Dresden. Han kan ikke have set kortet over indvandrerforbrydelser i Tyskland de tre første måneder af 2016. De mennesker han møder, er nok en mindre spydspids, men tendensen i Tyskland er ikke til at tage fejl af.
Jeg har altid ment, at når tyskerne rejste sig mod masseindvandringen, ville slaget om Europa være vundet. EU ville kunne befale hvad som helst, det vil ikke nytte noget, de ville råbe i den tomme luft. Dertil er der endnu noget tid, men ikke så længe, at jeg som politiker ikke ville tage højde for det. Meget seværdig: DR Horisont: I Kamp for fædrelandet, 23 minutter
Sveriges situation er betydeligt mere labil, så logisk set burde det være svenskerne, der bevæbnede sig, men de har det tilsyneladende ikke i sig efter 200 års fred. Min tanke er, at de blot skal presses mere af velfærdsforringelser, mord, voldtægter og røverier, så kommer det, og det vil komme pludseligt som et tordenskrald. Ian Wactmeister opridser landets situation på Facebook:
Ian Wachtmeister: ”Lyckoriket som försvann”
Det var lugnt ombord när M/S Titanic anträdde sin jungfrufärd. Det är till synes lugnt ombord på M/S Sverige. Livbåtarna hänger där täckta av röda presenningar. Ingen utom några måsar gör sig besvär.
Befälet berättar gång på gång vilken fin seglats det ska bli. Ändå sprids en olustig känsla bland passagerarna. Vilka har stakat ut kursen och vilka kvalifikationer har de? Är kaptenen vuxen uppdraget? Är besättningen utbildad att ta hand om katastroflägen? Finns det plats för alla i livbåtarna?