– da europæerne stod sammen mod muslimerne
af Henrik M.Jensen
11.september kan islamisterne fejre, at det for 14 år siden lykkedes 19 arabiske terrorister at dræbe 3000 civile amerikanere. Men den selv samme dag har vi andre noget større at fejre: 450-året for tyrkernes nederlag på Malta.
His man i begyndelsen af 1500-tallet kastede et blik ud over det sydlige Europa, så det dystert ud for den europæiske civilisation. Efter erobringen af Konstantinopel i 1453 havde de muslimske osmanner besat Grækenland og det meste af Balkan og nået helt op til Wien. I samme periode havde de indtaget hele Nordafrika, hvorfra de kunne true Europa fra syd. Lyspunkterne i denne mørke tid var spaniernes generobring af den iberiske halvø, og at Wien i 1529 holdt stand mod den tyrkiske belejring.
Men den muslimske fare var langt fra drevet over. Efter den tyrkiske erobring i 1522 af Rhodos, hvor Johanitterordenen havde haft hovedsæde, siden de i 1187 blev tvunget ud af Det hellige land, havde ridderne opslået deres nye hovedsæde på Malta. Og derfor kom den gamle ridderorden til at spille en vigtig rolle i den civilisationernes kamp, som nu var ved at udfolde sig.
For netop Malta spillede en vigtig strategisk rolle i de langsigtede planer, som den tyrkiske sultan Suleiman 2. (den store) havde udtænkt. Efter erobringen af Konstantinopel, “Det andet Rom”, kastede han blikket mod selve Rom. En erobring af pavens by ville være en fjer i hatten, og fra Rom ville tyrkerne kunne støde nordpå og sammen med deres tropper på Balkan indtage Centraleuropa i en stor knibtangsmanøvre – en operation ikke ulig den, som de muslimske arabere havde forsøgt i starten af 700-tallet, da de belejrede Konstantinopel og samtidig stødte op gennem Spanien og dybt ind i Frankrig, indtil de blev standset af Karl Martel (Hammeren).