Sjunnesons foredrag varer til minut 51, derefter Q & A. Jan Sjunnesson tager fat på, hvordan Sverige er blevet så anderledes et land i sær i den sidste generation, dvs. siden Olof Palme. Det er et godt sted at begynde for den som ved noget om Sverige, men gerne vil længere ind i maskinrummet, og Sjunnesson’s fremstilling er klar og let forståelig på grund af hans lange erfaring som lærer.

Systemkritikken af det socialdemokratisk dominerede Sverige er ikke ny, den fandtes i 50- og 60 ‘erne med de såkaldte “Sverigekritikere” – Sverigehatare, thi kritik er jo had, som man ved fra kritikken af indvandringen. De er emigrerede eller døde, men jeg ser at professor Jacob W.F. Sundberg stadig holder skansen.

Den fandtes i 70’erne med Roland Huntford’s The New Totalitarians, og den har eksisteret i nicher siden, men er for mere dukket op til overfladen efter internettet’s ankomst, hvor systemet ikke længere effektivt kunne undertrykke kritik, men da havde de nye idologer fuldstændigt overtaget magten over alle institutioner i landet. Det er den ulige kamp med dem, vi nu ser i f.eks. indvandringsspørgsmålet. Når danskere som Stine Bosse eller Eva Schmidt henviser til Sverige som et forebillede, er de som regel uhyre overfaldisk inde i, hvad de taler om.

Sjunnesson tager  bla. fat i begrebet “statsindividualisme”, som er finslebet gennem årtierne. Det betyder at den enkeltes stærkeste bånd, er til staten. Ikke til forældre, ikke til familie, ikke til køn, religion, kolleger eller klasse. Det er et specielt begreb, for det betyder ikke alene, at svenskerne er mere individualistiske end andre, det er de kun indenfor konsensus. Træder de udenfor, er de dissidenter og fuldstændigt isolerede. En skrivende dissident får aldrig mere et ord i en svensk avis, Sådan er det dog ikke i Danmark og Norge. Det betyder at staten er meget, meget magtfuld, og at den systematisk har eroderet civilsamfundet, der faktisk skabte den. Derfor kalder jeg det “den ensomme svensker”. Han er alene med staten.

Læs mere »

Da sitet er nede, gengiver jeg lidt mere, end jeg ellers ville have gjort:

Sådan er det ikke med de menneskeskabte guder, f.eks. Allah. Han er en ørkengud, der passer som fod i hose til et beduinsamfund, hvor stammens overlevelse afhang af at kunne demonstrere magt, bevise hæder og indgyde frygt blandt nabostammerne. Stammens eksistens beroede på, at den kunne røve kvinder fra konkurrerende stammer, for ellers gik den under af indavl. Samtidig var det afgørende, at drengebørnene forblev mandens ejendom, fordi klanens styrke afhang af mændenes antal.

I et område uden de store naturlige ressourcer, måtte ethvert middel tages i brug for at forøge livsgrundlaget. Derfor gennemførte man regelmæssige ”razziaer” mod naboerne for at stjæle deres kvinder, kameler og andre ejendele. Den, der kunne stjæle mest, overlevede. De andre gik under.

I et sådant samfund findes ingen anden samvittighed end loyaliteten mod stammen. Hvad der gavner stammen er godt. Hvad der skader er ondt. Og i et sådant samfund opfinder man naturligvis en gud, der giver stammen kraft og opmuntring til at føre den daglige krig med brutal beslutsomhed. Muhammeds genistreg var at postulere, at de arabiske klaner havde en fælles mission over for de omkringboende ikke-arabere og at de kunne forene deres egeninteresser med dyrkelsen af en gud, som han selv havde opfundet.

Det blev en gud, der netop påbød en ”etik”, som lå de arabiske stammer i blodet: Permanent krig mod alle, der ikke frivilligt afgav deres kvinder og kameler – og foragt for de svage, der ikke kunne eller ville forsvare deres besiddelser. Som var æreløse nok til at indlade sig på forhandlinger – eller med et moderne ord: dialog – i stedet for at slå fra sig. For yderligere at styrke sit projekt fandt Muhammed – eller hvem der nu har formuleret det – på, at hele verden tilhører ørkenguden Allah og at alle mennesker fødes som hans undergivne. Hvis der derfor er områder, som endnu ikke har underkastet sig Allah, er de ulovligt okkuperede. Og hvis er findes mennesker, der ikke er muslimer, betyder det, at de har vendt ryggen til den gud, som de skylder alt.

Derfor kommer rettroende muslimer ikke til Vesten med hatten i hånden. De kommer ikke for at blive integreret i vore lande og vore folk. De kommer som de retmæssige herrer med et mandat fra Muhammeds gud og bliver dybt fornærmede og rasende, hvis vi ikke bøjer os for deres krav om underkastelse.

Hvis muslimernes flertal havde ønsket at omformulere deres blodtørstige ideologi, har de haft 1400 år til at gøre det. Det er ikke sket. De opfører sig stadig som en klan med rødder i 600-tallets arabiske ørken. Problemet er, at de fleste vesterlændinge ikke forstår, hvad vi er stillet over for. LEDER: Ørkenguden banker på

“Jag går sönder”

Jag går sönder. Ali går sönder. Sverige går sönder. Allt går sönder. Detta samtidigt som det enda som stör mannen i hörnrummet på Rosenbad, han som kan göra skillnad, är suset från luftkonditioneringen och den diskreta harklingen från statssekreteraren. Allt går sönder

Læs mere »

Sky News dækker både Frankrig og Tunis, med en overvægt på Tunis, da mange briter frygtes døde. Mindst 37 ialt. Med et afhugget hoved og et ISIS flag, fejrede muslimer anden fredag i ramadanen i det, visse danske intellektuelle kalder “hate crimes.” Snesevis af døde på fire forskellige steder i Europa og Mellemøsten.

Den franske fabrik er amerikansk ejet og ligger kun 20 kilometer fra islamist-fæstet, Lyon. Den er “sensibel” og klasset “Seveso B”. Om det er ISIS folk, der er kommet som flygtninge og vil sende et signal at krigen er her, eller om det er endnu et par syrienjihadster, vides ikke endnu.

Den anholdte, der er identificeret som Yassin Salhi, en “normal muslimsk salafist” ifølge hans kone, der er interviewet her, var i politiets søgelys som “radikaliseret salafist”, men i 2008 opgav de overvågningen af ham. Har man ikke hørt det før? Han har gået på Lycée René DESCARTES i Lyon, hvor han har studeret kemi. Frankrig er åbenbart udset som hovedmål for terrorister.

Den undersætsige, franske mangemillionær, Hollande, der ulykkeligvis er præsident, forlader i hast et EU møde, hvor lige så paralllelt informerede eurokrater sidder til eksorbitante bestikkelseslønninger og løser de indvandringsproblemer, vi havde for ti år siden.

Snart går Hollande i arm med nogen på en boulevard og synger “Imagine.” Cameron har allerede fået udtalt de magiske trylleord: “Islam is a religion of peace.” EU’s Federica Mogherini sværger evigt venskab mellem Europa og arabverdenen. “Det har intet at gøre med religion. Vi skal have en “civillisationerns alliance,” og peace in our time osv.. Hun har endda tweetet det på arabisk.

Det er måske det, der er sværest at at tage: Hele  det regiment af honoratiores, der er indsyltede i elendigheden, men stiller sig op og siger de samme, lamme platituder som sidste gang og forrige gang og for fem år siden. Og næste gang alt imens de fører os dybere ind i mørket.

Læs mere »

Akif Pirincci. En af mine yndlingstyskere, en tyrker. En polsk jøde, Henryk Broder, eller en egypter, Hamed Abdel Samad. Han mener grundlæggende, at Europa skal give asyl til ofre for islam, ikke til gerningsmændene, muslimer. Muslimer der er ofre for islam, må søge asyl i den muslimske verden. Islam må inddæmmes. Ideen at tage den til Europa for at moderere den, er russisk roulette. Det er ingen spådom, der er allerede en erfaring. Det sagde jeg. “Es ist deren scheiss Religion.” Det sagde han. Hvis man har appetit på et langt interview, er der Auf eine Zigarre mit Akif Prinicci (ikke tekstet). Han har også arbejdet på et bryggeri. Enhver der forstår tysk, kan slippe helt for at kede sig i over en time.

Han har jo ret: En frækhed uden lige

Schengen-aftalen består i sin grundsubstans kun af to elementer, hvor det ene er indlysende afhængigt af det andet. Nationalstaterne indvilger i at nedlægge egen grænsekontrol, og til gengæld forpligter EU sig til sikre Europas (Schengen-landenes) ydre grænser. Det sidste er aldrig sket. Her små 15 år efter aftalens ikrafttræden står det lysende klart, at EU hverken kan eller vil overholde sin del af aftalen. Derfor er det faktisk en frækhed uden sidestykke, at EU insisterer på, at vi skal overholde vores del.

Hertil kommer, at Dublin-konventionen, som tilsiger, at en asylansøger skal have sin sag behandlet i det første land, han kommer til, i praksis er sat helt ud af kraft. Det samlede billede er et totalt kaos. En frækhed uden lige HENRIK WEGMANN

“Alle i Rumænien taler om Sverige”

Uploadet igår, men den oprindelige upload er Roma beggars Shantytown in Malmoe, Sweden feb 2015. Et rystende syn.

Læs mere »

“Det vil tage en generation, at nedkæmpe ISIS.” Man må ikke håbe, det er fra forhenværende hærchefer, man skal høre sandheden. I øjeblikket ligger det i hænderne på nogle få fly og “radikalismebekæmpere” som Mona Sahlin.

Ved udbruddet af Anden Verdenskrig internerede amerikanerne 120.000 japanere for at kunne føre krig i sikkerhed på hjemmefronten. (At disse var loyale over for USA, er en anden historie.) I Europa er der idag 43. mio muslimer. Om 35 år er der 71 mio muslimer. I år 2100 vil mellem 20 og 30 procent af Europa være muslimsk – hvis det får lov at fortsætte på den nuværende kurs.

Hvor mange vil være loyale mod os, og hvor mange med ummah’en? Det bliver kardinalpunktet for vores overlevelse, når vi skal føre krig mod muslimer med en enorm, muslimsk diaspora i landet. Europæiske politikere er end ikke i nærheden af, at være forberedt på et sådant scenarie. Tværtimod, for hver dag der går, gør de en kommende konflikt i Europa sværere at vinde.

I forbindelse med civillisationers undergang, er 100 år ingenting. Det tog Romerriget 300 år at gå under, skønt vi nok er hurtigere til alting i dag.

Forbereder vi os til en kommende, langvarig krig, ved at give fjenden statsborgerskab? Oh, kætterske, for tidligt tænkte tanke! I Frankrig bevogter 10.000 soldater jødiske mål. I Krystalgade flere betjente med maskinpistoler.

Jeg talte med en igår, som ikke så, at opgaven nogensinde holder op. Jeg sagde “fjenden er vel i landet?”, og jeg blev ikke modsagt. Fra hvornår kalder man en voldelig konflikt for “krig”, og hvornår kalder man modstandere “fjender”? Når de angriber en fysisk, vil jeg tro. Er det kriteriet, har vi været i krig i ret lang tid allerede.

Britain must stop ‘sleepwalking’ and prepare to tackle Muslim extremism as seriously as it planned for the Second World War, a former head of the Armed Forces warned.Lord Richards of Herstmonceux said extremism posed a ‘real threat’ to the world and condemned politicians for being too ‘reluctant’ to lead the way.

Læs mere »

Kommunen ansatte et reklamebureau for at give virkeligheden et lag fernis med Valium i. Dette er byen med 50 skyderier i 2014 og hidtil 12 i 2015: Facit ni døde og mange sårede. For en uge siden døde fire i en bilbombe.

Dette er byen, der nægtede professor Arnstberg at holde foredrag på dens hovedbibliotek, og nylig har nægtet Jan Sjunnesson det samme.(Se Affe: Vakthundarna på våra bibliotek.) “Smil og sig Cola til din holdbare by!” Det er klichefyldt og naragtigt som en blogpost af Anna Mee Allerslev, der af ursansagelige grunde optager plads på Jyllands Posten.

Pessimisme og tavshed i optimismens land

För en tid sedan pratade jag med en högt uppsatt politiker i ett av mittenpartierna, låt oss kalla vederbörande för X. Jag frågade varför X, som i andra frågor är rätt tuff, inte tordes ta en debatt om den okontrollerade flyktingmottagning som har kantrat, med personliga och samhällsmässiga tragedier som följd. X såg allvarlig ut och sa:

”Du förstår inte. Jag har veckopendlat till Stockholm i tio år för att jag tror att jag kan vara med och skapa ett bättre samhälle. Min familj har fått offra massor. Om jag går upp i talarstolen och antyder att jag vill diskutera invandring eller flyktingmottagning, så kan jag en timme senare packa väskan, åka hem och tio års jobb är bortkastat. Så känsligt, precis så känsligt är det.” – Dag Öhrlund: Landet jag inte känner igen, del 7: När den stora tystnaden rullar in …

Vi kan i dag visa att 63 procent anser att Sverige utvecklas åt fel håll. Det är en kraftigt negativ utveckling jämfört med i mars i år då 51 procent ansåg att det gick åt fel håll, skriver Torbjörn Sjöström, vd för Novus.Novus: 6 av 10 svenskar har tappat framtidstron.

Læg mærke til Dag Öhrlund. Han er en af de titusundvis af forældre i Sverige, der har fået en datter voldtaget, og han er en af de meget få, der har skrevet personligt og hjertegribende om det. Senest Till dig som våldtog min dotter (del 2): Tacka James White för att du är oskadd.

Der anmeldes 19 voldtægter i Sverige i døgnet. 6.700 anmeldte sidste år. I går fik en somalier 180 timers samfundstjeneste for at have voldtaget en 12-årig svensk pige. Voldtægt er simpelthen for banalt i Sverige til at være en alvorlig forbrydelse for andre end de ramte, men for dem er den alvorlig: Nogle begår selvmord. En svensk kvinde gav op her, en her.

I en humanitær stormagt er individet tydeligvis underordnet. De er døde og borte, hvorfor ødelægge den gode medie-stemning, ved at mindes dem? “Du er deprimerende, du har islam på hjernen.” Forkert, jeg har ondskab, fejghed, blindhed og dumhed på hjernen. Det tragiske skal ikke ties ihjel. »Vær Pjat – og du skal se, alle Vanskeligheder forsvinder!” skrev Kierkegaard. I Sverige findes alvoren under overfalden, og der er meget af den. Den i toppen er ualvorlig og falsk.

Læs mere »