På TV dukkede Jimmie Åkesson op hos Skavlan i et perfidt interview, man ikke ville have budt nogen anden politiker. Aftonbladet mente ikke det var perfidt nok, hvad AB mener er, at Åkesson set ikke skal være på TV som i de gode gamle dage før 2010. Niklas Orrenius skriver SD skrämmer människor på djupet, der synes at handle mere om hans egen angst. Rekonvalcenten Åkesson og indvandrene i videoen giver indtryk af at være de mest psykisk friske. Journalistpolitikernes taktik var at slide Åkesson op med chikane, og det lykkedes delvist. Nu tager de fat med nye kræfter. Tror Fanden han stødte ind i en betonmur. Videoen er ny, men delvist et ældre foredrag med Tino Sanandaji fra Axess i 2013. Se også det følgende med ham Multikulturen er død. Intelligentsian har bare ikke opdaget det.
Simpelt og hyklerisk av Skavlan
Leiar for Sverigedemokratane, Jimmie Åkesson, var i går gjest hos Skavlan, men først på slutten av programmet (39 min ut i sendinga). Då måtte han sitje der åleine, like isolert som partiet hans har vore i svensk politikk og som han sjølv har hatt det som langtidssjukemeld pga depresjon og utmatting. Den til vanleg blide og vennlege Skavlan fekk brått panna full av rynker då han annonserte sitt siste intervjuobjekt, som om det var den personifiserte vondskap han venta på besøk. Smilerynkene kring auga var borte, medan panna vart lagt i djupe folder.
I første del av intervjuet var likevel Skavlan rimeleg høfleg og stilte fleire gode spørsmål. Men å spørje detaljert om behandling hos psykolog og bruk av medikament mot depresjon, er å gå over ei grense. Kjennskap til slike personlege opplysningar har ikkje offentlegheita noko krav på. Svært nedrig var det også å referere til påstandar om at Åkesson stilte opp fordi han trudde både han og Sverigedemokratane ville tene politisk på eit slikt intervju.
Ei dødssynd å stå på partiprogrammet og praktisere parlamentarisme?