Man behøver ikke at forstå fransk. Den nøgne fortvivlelse har bare ét sprog (Val var redaktør for Charlie Hebdo under Muhammedkrisen)

Hirsi Ali: How to Answer the Paris Terror Attack

If there is a lesson to be drawn from such a grisly episode, it is that what we believe about Islam truly doesn’t matter. This type of violence, jihad, is what they, the Islamists, believe. WSJ

“You will have to kill us all…eller Bo Lidegaard er en nasserøv”

i forsøget på at indføre sharias blasfemibud i Europa? Det burde være vores valgsprog, men Europa er splittet trods fakkeltogene. Mark Steyn: “Charlie Hebdo stod næsten alene. Nu er næsten alle journalister og politikere for ytringsfrihed.” Fint, men man har en underlig smag i munden fra tidligere. F.eks  over Obama i FN for to år siden: “The future must not belong to those who slander the prophet of Islam.”

Eller Bo Lidegaard i Politiken: Et attentat på os alle. Gu’ er det da ej. Dette er ikke et angreb “på os alle”. Det var et specifikt angreb på folk der ikke underkaster sig islams tabuer og shariaens blasfemikrav.. At Lidegaard tisser i bukserne, er en ligegyldig sidegevinst. Dhimmier som Politiken er så velbeholdne, som dhimmier nu kan være, og af resten af os vil Politiken egentlig helst konvertere til islam, så der ikke skal overgå os noget ondt.

Med den manøvre beregner Politiken sig en-offer-status, den mindre end nogen er berettiget til. Bo Lidegaard snylter på dem, der virkelig har betalt en pris for at tale islam imod. Hvis ikke Politiken boede i hus med Jyllands Posten, ville den være sikrere end en moské. (Douglas Murray: Charlie Hebdo sto alene. Hva sier det om vår “frie presse”?)

L’Express: Charlie Hebdo, tre mistænkte identificeret af flere medier. Den yngste,Hamyd Mourad overgav sig til politiet kl 02. En skulle være død, en til arresteret.

Said Kouachi, født 1980 i Paris, Cherif Kouachi født 1982 i Paris og den hjemløse Hamyd Mourad født 1996, 18, 32, 34 år. To er franske statsborgere og brødre. Three Paris Terrorists Identified, Les noms (et deux visages) des terroristes de Charlie Hebdo dévoilés: Saïd Kouachi, Chérif Kouachi et Hamyd Mourad ! Two brothers who ‘trained in Yemen as assassins’ and a homeless teenager identified by police as suspects in Paris. Brødrene tweetet af den tyske journalist Alexander Blum

“Det är ju inte oskyldiga människor som har attackerats”

Læs mere »

Videoen forsvinder løbende, indtil videre ti-femten gange, men jeg erstatter den. Den video er tilsyneladende ‘følsom’ udover Frankrig, men jeg skønner at vi skal se sandheden om disse mord. Der er ikke noget vundet ved at camouflere den. Hvis man er på ytringsfrihedens side, må man også tåle at se dens fjender i aktion.  Betjent Amed Merabets sidste ord i livet bliver: “Je suis muselman.”

Det er enkelte modige mennesker der går foran for vores kultur og vores frihedsrettigheder, og de bliver massivt svigtet som offerlam for politikerne og en fejg presse. Deres skinhellige skåltaler idag er mindre end intet værd. Hvis du lægger dig ud med islam, er du selv ude om det.

Ti er sårede, flere kritisk, ved det satiriske tidsskrift Charlie Hebdo, der tidligere har lavet kritiske tegninger af profeten Muhammed. “Der var døde overalt”. Angrebet røber militær træning. Blandt de dræbte er en redaktør og to politifolk som bevogtede bygningen, Franck Brinsolaro og Amed Merabet, der blev skudt ned på gaden.

Nu kl. 20.45 strammer løkken til omkring to fransk algierere.  Redaktionen ligger 400 meter nord for Place des Vosges. Kl. 21 er der en stor politiaktion i Reims 80 km nordøst for Paris, lejligheder ransages i Paris.

Det satiriske franske ugemagasin Charlie Hebdo blev onsdag angrebet af tre mænd klædt i sort med maskingevær som råbte Allahu Akhbar. “nu har vi hævnet Profeten” (nous avons vengé le prophète), Angrebet ses som en hævn for bladets offentliggørelse af Muhammedkarikaturerne i 2011. Al Qaeda opfordrede til mord på Vilks, Westergaard og Charlie Hebdo  i deres magasin i 2013.

Redaktør Stephane Charbonnier meldes blandt de dræbte. Redaktør Gèrard Biard, vi havde lejlighed til at træffe i København den 9 oktober sidste år , var i London på tidspunktet og er i live. Bernard Maris er et offer, og fire af de mest kendte karikaturtegnere meldes dræbt. Det drejer sig om Cabu, Charb, Tignous og Wolinski. Le Monde’s nekrolog

 – Seneste nummer: Jihadister og Houllebecq. Frankrigs mulismske råd fordømmer “den barbariske handling”. Douglas Murray diskuterer angrebet  listen to ‘Douglas Murray discusses the attack on Charlie Hebdo magazine’ on audioBoom. Lars Vilks: Skräcken kommer att växa – Online Jihad Supporters Celebrate Attack On Headquarters Of French Satirical Weekly ‘Charlie Hebdo’

Europæiske politikere har sendt os i krig, der er ingen grund til at fjumre med ordene. De skal have lov at se sandheden om den og om sig selv. De udtaler sig givetvis overalt i MSM nu, men jeg hører ikke på dem. De har vist i handling, de ikke er på europæernes side og de hverken kan eller vil næppe gøre ret meget på dette sene tidspunkt. Deres ord tæller ingenting. De må fjernes, eller det må fortsætte og mange, mange flere vil dø.

Vores frihed, som de systematisk har bragt i fare, kan de ikke redde. Islam er truslen, og politikerne har bragt den. Jihad angreb i Europa vil falde tættere og tættere, og deres eneste mål lige nu, er at holde dig i ro mens du blver mere og mere skræmt. Se på Merkel og tyske medier lige i øjeblikket.

Vi har i øjeblikket, som England havde i 1935, valget  mellem en grim lille lokalkrig og meget ubehagelige beslutninger, eller en katastrofe. De vil vælge katastrofen fordi den er det mindst ubehagelige for dem lige nu. Også i tale: Lars Løkke har netop sagt: “Islam i dag er blevet voldtaget” i Paris, og at drabsmændene har “misbrugt religionen”. Lars Løkke giver mig kvalme, hvad enten han er dum eller kynisk.

Venstre vil fortsætte med at bringe os i fare, deres politikere er lutter forædderi og bullshit. Gør dig ingen illusioner. Danske journalister opdager nu, ti år efter Trykkefrihedsselskabets stiftelse, at ytringsfriheden koster blod. Bevægende. “Højreekstremisterne” havde altså ret, men de er stadig ekstremister og main stream politikerne, der har serviceret dette, er de tempererede pragmatikere?

Angreb, Allahu Akhbar, sæt lyden til:
Læs mere »

Fra oktober 2014: Chefredaktøren for det venstreorienterede franske satiremagazin, Gèrard Biard, var i København i aftes og modtog Lars Vilks Komiteen pris for bladets støtte til Danmark under Muhammedkrisen. Prisen er en hund af Vilks. Vi havde ret lidt støtte fra udlandet dengang, selvom et massivt flertal i Danmark stod bag ved VK regeringen kurs: Norske Vebjørn Selbekk, Hans Rustad, Hege Storhaug og Peder Jensen, Fjordman, Gates of Vienna i USA og andre sub-officielle medier.

Der var en stor lettelse og glæde, da Charlie Hebdo brød gennem bortnertheds-uvidenheds-  og dumhedmuren med et brag for Danmark. Samtlige, ledende vestlige politikere udenfor Danmark havde svigtet et grundlæggende vestlige princip. Muhammedkrisen var et kupforsøg mod Danmark, og de støttede kupmagerne. Nogle er kommet på bedre tanker siden, f.eks. kansler Merkel. Svenskerne reagerede med fordømmelse og censur, Udenrigsminister Laila Freiwalds lukkede ulovligt en hjemmeside med tegninger, det totalitære er en stadig nærværende refleks i Sverige. Den topstyrede stat trumfer altid over friheden.

Den lille danske venstreelite ømmer sig stadig idag, når de tænker på selv under krisen. Det forstår jeg godt. Der er meget ordrig efter-evaluering, der skal gøres endnu. Det bliver nok til et selvstændigt universitetsspeciale: Muhammedkriseologi med eksaminer og phd. grader, der vil sikre at det røde synspunkt, Tøger-synspunktet, lever videre i kommede generationer i stedet for at komme på historiens mødding.

Jeg kunne ikke lade være med at sammenligne den franske venstrefløj, som den viser sig i Charlie Hebdo, med den protestantiske heroppe. Hebdo er Fanden i voldsk, respektløs, begavet og morsom, og så tænker jeg på Enhedslisten og SF og behøver ikke tænke mere. Man hører Mikael Jalving, Helle Merete Brix, Niels Ivar Larsen, Information, Lars Vilks Mehdi Mozzafari og Birgithe Kosovic, Dansk PEN.

Talen falder også på Dan Park, der er observeret i København til aften sammen med gallerist Henrik Rönnquist i anledning af en TV optræden. Det er mere kvalificeret end det meste af den jammer, man hører i danske medier af folk, der ikke er indsatte og ikke kan tænke principielt  eller logisk. Sproget er mest engelsk, men også dansk og lidt fransk også fra Biard og Mozzafari, der taler det med en dejligt, forståelig dansk accent. Gèrard Biard’s takketale er minut 32. Lyden er i radiokvalitet. (Click photos for full screen)

Lars Vilks skriver: 1907: Charlie Hebdos pris och satiren

Læs mere »

Tankesmedjan Fri Värld arrangerade den 19 november 2014 ett seminarium om DDR:s säkerhetspolis, STASI:s, arbete i Sverige och dess svenska agenter. Här berättar professorerna Anders Törnvall och Birgitta Almgren om Stasi i svenska skolor och om de stora svårigheterna för forskningen att ta reda på sanningen om DDR:s infiltration i Sverige.

Professor Anders Törnvall talar om Stasis arbete i svenska skolor: “Det fanns inte en enda skola i Sverige som inte hade en tysklärare som fått kompletterande utbildning av Stasi”.

Professor Birgitta Almgren är den svenska forskare som till viss del fått tillgång till Säpos arkiv om svenska agenter och spioner. Hon är belagd med tystnadsplikt och menar själv att de svenska myndigheterna därmed hindrar en fri diskussion och sanningen från att komma fram. Birgitta Almgren berättar också att hon nu tvingas att bränna och förstöra till och med sina anteckningar från forskningen i SÄPO:s arkiv. SÄPO bär ett stort ansvar för att vi kanske aldrig får reda på sanningen om Stasi-svenskarna. Se videoen min. 42:43

Det officielle Sveriges forhold til DDR er noget helt særligt, der ikke har paraller i noget andet vesteuropæisk land. Heller ikke har bearbejdsningen efter DDR’s sammenbrud, har nogen parallel. Hør Birgitta Almgren i videoens sidste del om de forhindringer, SÄPO har lagt i vejen for hende. Tyskland selv har været mere åbne og selvransagende end Sverige. De kalder Sverige “vår öppna samhälle”. Åbenheden gælder kun ligegyldigheder. Julia Caesar skrev, da Almgren udgav bogen Inte bara spioner- : Stasi-infiltration i Sverige under kalla kriget , kronikken Stanken från DDR.

Gallerist Henrik Rönnquist: PEGIDA i Sverige

Det er al ære værd af Rönnquist, men at sige i Sverige idag – med over 600.000 muslimer – at man ikke vil islamiseres, er unægtelig et par postgange for sent.