Eller er det omvendt? Christiansborg, Dan Park udstilling i går. Suzanne Bjerrehuus Wikipedia.
Ukendte gerningsmænd har i nat klistret samtlige Dan Parks 31 billeder op på de træplader, der dækker det vandaliserede galleri Hornsleth & Friends ‘s facade. Blandt de opklistrede billeder er collagen, hvor tegneseriefiguren Grisling stamper på muslimernes profet Muhammed og værket, hvor Jesus og Muhammed dyrker bøssesex. Hvis du har et bud på, hvem personerne bag denne alternative udstilling er, må du gerne skrive til mig. Samtlige Dan Parks billeder udstillet på vandaliseret galleris facade
Den var ikke gået i Sverige
Jeg tænker på Jimmie Åkessons 2009 artikel Muslimerna är vårt största utländska hot, hvis rubrik Aftonbladet uhæderligt lavede om fra “islam” til “muslimerna”, sådan at de mobbende klasser kunne banske løs på SD med den i flere år efter. Her står den stille og roligt i lokalavisen Søndagsavisen med tilhørende dokumentation: Danskerne, indvandrere er den største trussel mod Danmark.
Hvis der ikke var valg om et halvt års tid, ville politikere være komplet ligeglade med, hvad danskerne føler sig truet af. Det har de været siden 1983. De fiser rundt i ringen som en punchdrunk bokser, og i TV står Manu Sareen og siger “at lige nu er det slemt”, men “vi finder løsninger på problemerne.” De løser absolut ingenting, de sminker deres eget lig. De pisser i bukserne for at holde varmen og bedrage vælgerne endnu et halvår. De har ikke midlerne til at stoppe en asylinvasion, og de tør ikke skaffe sig dem.
Min allergi over for politikere kan beskrives sådan: Mit vækkeur er en radio. Det kan vække mig med tale eller musik. Af og til sker det så uheldigt, at jeg vågner op midt i en politikers talestrøm. En så traumatisk start på dagen damper først af hen ad frokosttid. Jeg kommenterer ikke politikere, jeg ikke har kræfter til at høre på, og aldrig har medirne flydt over med så mange politikere. Jeg drejer radioen over på SR eller NDR klassisk. Jeg viser min politikerfoagt, ved ikke at høre på dem. Jeg har tilmed overvejet at blive sofavælger for første gang nogensinde.
Min fattige glæde er, at de steger i deres eget fedt. Min sorg er ikke, at danskerne skal af med nogle flere milliarder – de kan tjenes ind – den er, at at disse personer andrer endu mere af Danmarks demografi til evig til. Stadig uden at have folkeligt mandat til det. Deres dans mellem nationen og konventionen vil med tiden før den til et opgør med Flygtningekonventionen, men først når de har gjort maksimal skade på Danmark. De vil få mange eksotiske ideer og megen TV tid inden da, men man behøver ikke overvære det. Derfor er jeg traumatiseret over mit vækkeur, og derfor tænker jeg, at Søndagsavisens rubrik burde have været: “Politikerne er den største trussel mod Danmark.” Søndagsavisen 24.10, side 16.