800 police officers have searched homes in Sydney and Brisbane this morning in the largest terror raids in Australian history. Sources in Canberra have told that a terrorist cell was close to launching an attack on Australian soil that could have included beheadings or mass shootings. The alleged intention was to film the act and then post it to social media, with the victim’s body draped in an Islamic State flag. Police executed search warrants on 12 properties in Sydney.
The following report from CTV News describes a successful prosecution for “grooming and pimping” — in reality, sex slavery — in Vancouver. Needless to say, the TV reporters fastidiously avoid any mention of JIM. However, the man convicted of the offense has a Persian name, so there’s little doubt of the culturally-enriched nature of the case.
Notice that the pimp’s modus operandi is all but identical with those used by the gangs in Rotherham, Rochdale, Oxford, and all the other “grooming” cases in England. Yet he is halfway around the world from those places. Also, he is of Iranian background, and not Pakistani. What’s more, he is likely a Shiite, rather than a Sunni Muslim.So why are his methods so similar to those of the “British” pimps? What could they possibly have in common. I’m scratching my head in perplexity… GoV
de der tror de gør det slet ikke, og mange svenskerne ikke forstår deres politikere. – Jimmie Åkessons partiledertale efter valget er nogle dage gammel, men der er én god grund til at bringe den, nemlig SVT’s behandling af talen. Kort inde i talen svingede deres dækning over til Vänsterpartiet, hvor hele salen råbte “Krossa rasismen” af fuld hals. De vendte naturligvis ikke tilbage til Åkesson igen. Der fik SD lige 20.000 stemmer til, og svenske medier har i denne valgkamp vist sig som en en komplet skandale. SD har iøvrigt i dag fået 10.000 flere stemmer ved fintællingen, så de nu er oppe på 798.407. Resultatet er endnu præliminært, så da kan komme over 800.000.
Tilbage til forståelsen. De begynder det forkerte sted, de forveksler årsag med virkning og tager politikerne for pålydende. Sverige giver igen mening, hvis man tror det handler om asylpolitik “an sich”, selvom alle politikerne taler med patos om de, “der flykter från krig och förtryck.” Det er ammestuesnak de ikke selv tror på, det er en fornærmelse mod gennemsnitsintelligente og man kan se det på deres ansigter: Reinfeldt, Ullenhag, Lööf. Svenskere er ikke gode løgnere, det er en kompliment og den eneste de får af mig.
Hvis det handlede om at beskytte “mot krig och fortryck”, ville Sverige give ikke ophold til fire gange så mange som resten af Norden tilsammen. De ville ikke ligge nr. 1 i Europa før Tyskland. De ville ikke annoncere efter indvandrere fra hele Mellemøsten, bare de kalder sig syrere. De ville ikke give asyl til titusinder af børn, der ikke er børn. Asylbedrageriet er enormt, de ville ikke se igennem fingre med det, hvis det drejede sig om godhed.
De ville ikke gøre hundredetusinder til svenskere, hvoraf de 91 procent hverken kan bekræfte deres identitet eller begrunde, at de er flygtninge i konventionens forstand. Hovedparten af de svenske opholdstilladelser er ‘humanitære’. Sverige har på en generation radikalt ændret 34.1 procent af befolkningen, det er ikke rationelt alene med asyl som begrundelse. Hvis man ser på Migrationsverkets praksis og Migrationsdomstolens beslutninger, er de ikke begrundet af noget i Flygtningekonventionen. Sverige følger ikke mange af sine egne love på asylområdet. Hvorfor?
Store dele af debatten om det svenske valg foregår i blinde, selv i Sverige. Man taler forbi hinanden, man spekulerer, man psykologiserer. De politiske kandestøbere har kronede dage med fantasifulde udlægninger, men det er skyggeboksning.
Asylpolitik er ikke årsagen i Sverige, den er midlet til at gennemføre en social revolution, som er besluttet for en generation siden. Det handler om ideologi og om ikke at fravige en besluttet kurs, uanset dens efterhånden særdeles skadelige økonomiske og sociale omkostninger. Det handler ikke om pragmatisme eller rationalitet på fremmedområdet. Det handler ikke om godhed eller ‘generøsitet’. Det handler om love og principper, vel at mærke ikke om internationale konventioner, og om at ændre Sverige så hurtigt og effektivt som overhovedet muligt, og svenskerne er effektive ad Helvede til. Hvis man ikke ser det, er det uforståeligt hvad der foregår.
Det er siden fulgt op af Sverige, framtiden och mångfalden – från invandrarpolitik till integrationspolitik Prop. 1997/98:16 og grundlovsændringen i 2010, hvor blandt andet EU skrives ind, indvandrere ikke længere er forpligtet til at tilpasse sig Sverige, ikke behøver lære svensk og statsborgerbegrebet udvandes netop på et tidspunkt, hvor Canada, England og Tyskland offentligt undsiger det hidtidige multikulturbegreb.
I hele den tid fra 1975, er Luciabeslutet i 1989 den eneste gang, virkeligheden har fået lov at influere på svensk fremmedpolitik. Ganske kort blinkede Riksdagen med øjnene. Så lukkede den dem igen i september 1991. Man kan godt gribe længere tilbage, som Ketil Raknes gør det i kronikken Folkhemspopulismen i dag, men det er ikke nødvendigt.
Sverige stod på sit historiske zenith i 1975, Palmes største problem var, hvor han skulle finde på at bruge landets mange penge. Han havde verdens ædleste Rolls Royce at styre, nu var der ikke andet tilbage end at lakere den lyserød. Når jeg ser ham for mig, tænker jeg på Elvis og Michael Jackson, en rockstjerne der begynder at blive underlig i hovedet.
Idag ville han nok have konverteret til islam som en Cassius Clay/ Muhammed Ali. Ti år senere, var han træt af Sverige og overvejede FN-generaldirektørposten. Nu står svejseren Stefan Lövén med arven fra Sankt Olof. Jeg misunder ham ikke. Han ligner et godt menneske, der er på vej ud i et mareridt, der ikke er hans.
Når 13 procent af svenskerne nu i 2014 stemmer SD, er det en 39 år forsinket protest mod Olof Palme og Anna Greta Leijon. Det er sent at protestere, men det har ikke været muligt før, fordi emnet ikke har været til diskussion hverken i pressen eller i valgkampe. Mange havde jo gerne set, det var forblevet sådan, men tidens gang har spillet dem et puds.
Sverige kører på skinner, og det er besværligt at omlægge en baneføring, selvom den begynder at ligne John Voigt-klassikeren “Runaway Train.” (1985, original Akira Kurosawa) SD opfattes derfor ikke så underligt som kontrarevolutionære. De har desværre alle argumenterne på deres side, så modparten må gribe tilbage til argumenter om partiet, som det var før Jimmie Åkessons forgænger Michael Janssons tid, altså tilbage inden 1995.
Det ser man også af den seneste kampagnebog, der er ukommet, Expressen-journalisten David Baas: Bevara Sverige svenskt. Den bekæmper et fantasiparti, som ikke har eksisteret længe, men som ikke må dø, fordi man så står helt uden argumenter. Politiken anmelder den i dag, men den vil lægge yderligere et røgslør over Sverige for avisens læsere. Man hørte også Per Svensson klynge sig til fascistargumentet i diskussion med Jalving i går. Det lyder som ævl, fordi det er ævl. Så desperat nøgen er den svenske kejser i det skærende klare sensommerlys.
Frie ytringer på internettet er, hvad der kom i vejen for den styrede, svenske debat. Nettet skabte “kontrarevolutionen,” Palme ikke havde kunnet forudse. Hans Sverige var langt mere topstyret og elitært, ligesom han selv tilhørte den øverste overklasse. Viden var ikke så demokratiseret, og den nuværende svenske styringstradition er i virkeligheden er overlevering fra hans tid, der ikke vil være holdbar.
Det er ganske meget at bede Riksdagen om, at lægge kursen om efter så lang tid. Det vil heller ikke ske, så længe de kan undgå det. Se blot hvor hårdt de kæmper lige nu, men man kunne måske bede dem om at forklare sig bedre om bevæggrundene, så svenskerne forstår hvad der foregår.
Det ville også gøre det nemmere for danske journalister og politikere som Claus Hjort Frederiksen og Søren Pind at finde ræson i galskaben. David Trads tror, det handler om godhed og humanisme, men det er der ikke noget at gøre ved. Den sidste naive snakkemaskine bliver født hver dag.
Det er Synagogue Israelite Orthodoxe i Anderlecht, der ligger 1.600 meter fra Grand Place i centrum og EU-Parlamentet. Den blev også brandbombet i 2010. Bryssel beregnes at være en muslimsk majoritetsby om 15 år. Tyg på den, fremtidens Wallströmmer og Vestagre.
Tuesday, in what appears to be a “criminal” act, according to reports. Belgian daily La Dernière Heure said that several people broke into synagogue, which is located in the predominantly Muslim neighborhood of Anderlecht, and ignited several fires on the fourth floor of the building. The wife and two children of the synagogue’s caretaker suffered slight smoke inhalation in the fire on the top floor of the building.
Dumont said “it would seem that the fire was set deliberately” at the synagogue in the Brussels neighborhood near the main train station, but the investigation was in its early stages.”All leads are open,” Dumont said. The synagogue reportedly serves roughly 240 people in the Anderlecht, whose once-large Jewish community has dwindled in size. Although Belgium suffers from high levels of anti-Semitism, the leader of Anderlecht’s Jewish community, Yehuda Guttman, said that he was still unsure as to the attackers’ motivations. Belgian Synagogue Set on Fire in ‘Criminal’ Attack.
Det uendelige sorgarbejde
Jeg har plukket i den enorme bunke med hård hånd. Her er Mikael Jalving inviteret. Det ender med han kan tale i Publicistklubben. Læg mærke til hvordan Politikens Olsson tager afstand med citationstegn: “Den såkaldte 24-års regel.” Det er en ren refleks. Per Svensson ser 30’erne i Politiken, “SD har facistisk udspring” und so weiter. Man kan ikke skifte befolkning uden at lade folk diskutere det, det går galt. Det kan det nemt nok gøre alligevel. For ofrene i 80.000 voldssager, 6000 voldtægtssager og temmelig mange mord, – indvandrerandel en statshemmelighed – kan man sige, det allerede er gået temmelig galt. “Främlingsfientlighet” er ikke had til fremmede, det er, hvis det overhovedet er had, had til politikerne. Af og til mistænker man, de godt ved det. ‘Sproget er givet mennesket, for at det kan skjule sine tanker’ (Talleyrand)Man kan også høre Kulturnytt: Danmark reagerar på svensk valbevakning.
Är politisk utfrysning den enda vägen? Vi ska tala om exemplet danmark, där de etablerade partierna först stängde Dansk Folkeparti ute. Men när partiet ändå växte blev de stödparti till den borgerliga regeringen. Hör Christina Olsson, Sverigekorrespondent för den danska dagstidningen Politiken, Mikael Jalving, programledare för radioprogrammet “Danmarks röst” som gjort en serie program om den svenska debatten kring kontroversiella frågor och Per Svensson, Sydsvenska Dagbladet. SR Studio Ett
Naturligvis kan de det. Hele etablissementet, som har skabt SD, skal bare fortsætte som hidtil. Nyrup, Jelved Holger K og Gammeltoft Hansen skabte succesen Dansk Folkeparti med lidt hjælp fra den danske presse, som hurtigt slap jerngrebet på emnet omkring 1990. Det er Sveriges store ulykke, at de eneste der tør sige det indlysende er almuen, der ikke har noget at tabe, pensionister eller folk der er socialt udgrænsede eller som Rojas mobbet til Spanien.
Alle de andre er så små og fejge, at deres udlægning af, hvad der nu sker i Sverige, lyder mere og mere konstrueret og absurd. “Media jobbar nu för högtryck med att analysera varenda förklaring till varför folk röstar på SD, förutom invandringen,” skriver Erik Almqvist. De skal bare blive ved, og det vil de gøre. I Skåne er der så mange SD-stemmer, at de er nervøse, når Stockholm nu vil køre dem over for en ny fireårsperiode, hvis den bliver så lang. De skriver Ta väljarnas signal på allvar.
“Elitens” fejhed bliver Sveriges ulykke, for ussel mammon vil de sælge deres egen mor. Deres samvittighed sidder i deres pengepung, hvad aboerne mener og i et mavesår. Ikke at de danske skal begynde at prale særlig meget. S,V,K, LA og DF gør ikke det, de burde gøre ved problemet nu: Opsige Flygtningekonventionen. Dagen vil komme, hvorfor ikke gøre det inden flere irreparable skader? Fordi det vil skade deres avancement i EU, FN og lignende forsamlinger med et bestikkelsebudget til middelmådigheder.. De skaber lige nu det næste parti, der protesterer mod elitens forrædderi.
Riksdagsvalet har gett tre viktiga resultat. Det första gäller Alliansens nederlag och bildandet av en regering ledd av socialdemokraterna. Det handlar om ett paradoxalt nederlag eftersom Sverige var det land i Europa som bäst klarade krisen 2008–09 och som sedan dess haft den högsta ekonomiska tillväxten av alla utvecklade nationer.
Det tredje relevanta resultatet gäller SD:s stora framgång. Det handlar om en allmän europeisk trend, men det återspeglar också de stora segregationsproblem som drabbar Sverige och som ledde till förra årets skakande kravaller. Det sammanfaller dessutom med en rekordstor flyktinginvandring, som kommer att göra problemet ännu svårare att hantera. För det har inget av de etablerade partierna erbjudit en övertygande politik, och om det fortsätter så kan det komma en dag då Sverigedemokraterna blir Sveriges största parti. Mauricio Rojas är docent i ekonomisk historia och kolumnist på ledarsidan i SvD.
Skuddrab i Byretten
Det er jo ikke Snaphanenstof, men når man havner midt i det, afsikrer man kameraet. Jeg sad til frokost og så det på Twitter, forlod en halvfuld tallerken og øl. Men jeg nåede ikke derover inden politiet. Afspærringerne må have været på plads på under fem minutter at det foregik kl.11. Den dræbte advokat Anders Lindholt lå stadig i Fogedretten. Familiedrama bag skuddrama i fogedret: Advokat dræbt og mand såret.
(Klik foto f. helskærm) Som det er nu, styres den herskende klasse i Europa af flere alvorlige illusioner. For det første, at et frit marked er den ultimative garanti for et frit – og demokratisk – samfund. Og for det andet, at de europæiske lande kan bære de sociale konsekvenser af politiske sammenbrud overalt på kloden. Hvis vi ikke frigør os fra disse illusioner, så kvæler vi os selv og vor mulighed for fortsat at sikre friheden og menneskerettighederne. Det er set før, at lande har kvalt sig selv i deres egne illusioner, men det er ikke en naturlov, at det skal ske. KRONIK: Europa kvæles af sine egne illusioner.Af Kai Sørlander, filosof og forfatter
Kim Philby – Den tredje mand
Den tredje forstået sådan at Donald Maclean og Guy Burgess var de to første, der hoppede i 1951 af længe inden Philby. I tolv år undgik han med sin intelligens, sin charme og sit skuespillertalent opdagelse af CIA og MI 6. Men de vidste, der var en tredje mand. DR sendte første del af denne dybt fascinerende dokumentar i går, men her er den hele.
Kim Philby, denne dybt troende kommunist, højt begavede, romantiske og nådeløse forrædder hoppede af til Moskva, hvor han levede isoleret som i et fængsel i 25 år og blev mere og mere fordrukken og desillusioneret over den virkeliggjorte kommunisme. Historien ville have været fuldendt, hvis han havde oplevet dens fald, men han døde desværre for den mere poetiske effekts skyld lige inden i 1988. Da havde russerne ignoreret ham i mange år, men gav ham pludselig en statsbegravelse med åben kiste, kindkys, trompeter og geværsalver. Sovjet trængte til at kunne vise en succes på det tidspunkt.
Han var skyld i mange dødsofre, og angrede aldrig et eneste. Han spionerede på sin egen far, islamologen Harry (Jack) Philby, der konverterede til islam under navnet Sheikh Abdullah (الشيخ عبدالله). Jeg ved ikke, om man kan arve sværmerier for totalitarisme, men tanken strejfede mig da. Forrædderier udkommer i forskellige størrelser, men Philby’s er så monumentalt, at den stadig inspirerer spionkrimi-forfattere. Det satte sammen med Murens opførelse Le Carré i gang med hans forfatterskab. Dramadokumentaren er fra BBC i maj i år. Den har lune og atmosfære.
John Le Carré var en af de mange, Philby forrådte. Han fortæller her om det til Channel Four i hvad han kalder sit sidste interview. Det er kun tre dage gammelt. Le Carré betrayed by ‘bad lot’ spy Kim Philby
Mailadresse:snappost(snabel a)yahoo.dk Regarding use of my copyrighted photos on the blog, please contact the mail above.
Mobile Pay ved køb af fotografier.
-Bogen ”Det frie ord” er udgivet af Ole Hasselbalch 2019 på Den Danske Forenings forlag.
-Bogen er på 312 sider og koster 295 kr + porto. (Porto Danmark 44 kr og Udland 79 kr)
-Bestil på danskeren@danskeren.dk og husk navn, adresse og telefonnr. og modtag bogen bilagt faktura.
"Axel Artke har skrevet en fin og helstøbt bog om dansk kultur. Vidste man det ikke i forvejen, så ved man ikke så lidt mere om, hvad der er danskhed og dansk kultur efter endt læsning."
-Morten Uhrskov
”Dansk kultur i korte træk” kan købes på
bogsalg@danskkultur.dk Pris: 132 kr inkl. forsendelse.
Annonce
Malerfirmaet Mester Jakob
-22 års erfaring
-Centralt i København
Tlf. 26 71 91 70
Disse og mange andre spørgsmål – herunder om forskellene i intelligens, seksualitet, kriminalitet og opdragelse – giver denne letlæste bog af den verdenskendte psykolog, professor Philippe Rushton svarene på.
Den er letlæst, men ikke desto mindre videnskabeligt veldokumenteret.
