Tale 2 maj 2014. En krig imod sandheden? Det er ikke kun i USA. Uuuh. Vores egen ‘udenrigsminister’ Lady Pooh-Bah: Catherine Ashton’s Official Statement on Holocaust Memorial Day Doesn’t Mention Jews

Tack, Allihopa!

For et par uger siden, holdt mine venner en fest for mig i Lyngby. Vi sang sommer – og færdrelandssange og vi talte og vi drak. Jeg havde skrevet en tale, der skulle sammenfatte ti år, men da jeg læste den indså jeg, den ville vare 45 minutter. Så skrev jeg nogle stikord ned, men dem glemte jeg derhjemme. Jeg måtte tale improviseret, og det gjorde jeg så efter bedste evne.

Men jeg vil gerne takke alle personligt, som i Norge, Sverige og Danmark har givet et bidrag til bloggens drift. Dens historie viser, at man ikke kan planlægge sit liv, knapt planlægge noget som helst. Man må stige på tilværelsen, og lade den føre en derhen, hvor den flyder.

Jeg oprettede ikke Snaphanen, jeg fandt ikke på navnet, og det var aldrig min hensigt, at begive mig ind i politik eller religion. Begge dele  ligger uhyre fjernt fra mit udgangspunkt. Nogle gange tænker jeg, hvad “Helvede er det jeg laver”, men på den anden side kan man hverken kalde sig hel- eller halvintellktuel. hvis man ikke hver dag er  parat til at sætte alt op til prøvning. Man skal ikke stole på nogen, der ikke tvivler, jeg forsøger bare at stole mine egne øjne og ører.

Noget af det fotograferer jeg, men så dukker  paradokset op, at de interessanteste billeder, er dem jeg ikke forstår. Resten er bare dokumentation, det kan enhver gøre. “Her den kaffe, jeg lige drak,” kan man se Instagram. Tænk, nu er kaffen væk.

Alle mine venner har en politisk fortid, fint nok,  tilfældet har sat mig og mit kamera i situationer, der var højpolitiske, og så måtte jeg justere mig til forholdene,  Det forpligter også, at have adgang til specielle motiver. Det er det, der udover vennerne, holder mig til ilden. Uden de to, ingen blog.

Jeg ville have holdt en tale om, hvor meget eller hvor lidt, det har nyttet, og der er meget at sige om det,  men det handler ikke om det, med mindre man er propagandist, og sådan ser jeg ikke mig selv. Jeg skriver, hvad Fanden jeg vil, og alle er velkomne til at skrive her. Jeg skriver for min egen skyld. Når det er for at overbevise andre, er jeg mindst tilfreds. Når det er for at undersøge, mest.

Hvad jeg gjorde, var at spejle mig i de venner, der ville fejre mig. Jeg tænkte, at med sådanne venner, er min tvivl allerede besvaret. Jeg er nødt til at forestille mig selv som et lykkeligt menneske, som Camus skriver i Le Mythe de Sisyphe. Det gør jeg så. Hvis det er mine venner, så er der håb om energi til ti år til.

Nogle gange er vi vældigt trætte af verden, så bliver det sådan, musik eller billeder. Det skulle have været jer, der kom til tops i politik, det er de forkerte, der gør det. Vi tager nogle pauser, der er et andet liv under overfladen, et andet end det, der vælter ud af det prosaiske TV og radio. Det er musik og litteratur, som er vores egentlige ryggrad.

Kom til højmesse, ateist og agnostiker, syng salmerne, det er et spejl, der fortæller dig, hvem du er uanset hvad du synes om spejlbilledet. Jeg har ikke noget spejl i min lejlighed, jeg barberer mig uden og håret passer sig selv, men når jeg synger, opdager jeg mig selv. Salmerne kalder al den glæde og sorg til live i mig, jeg troede var tilbagelagt for længst. Intet er nogensinde rigtigt overstået, det sidder i mit åndelige DNA mange årtier efter, og sangene gør det  helt nærværende.

Der er ikke meget ved at skrive og fotografere, hvis man ikke kan overraske sig selv. Det er svært, men af og til sker det. Man ser et billede, man har taget, og tænker: “Tænk, kom det med.” Det er også det Atonionis Blow Up handler om. Det er kom med på negativet, som ikke skulle have været der, og kunne det nu tydes, eller findes der ikke noget svar? “Was it murder”?

Resten af filmen er ‘swinging London’  i 1966, The Yardbirds, en blanding af et mareridt og eftertidens idyllisering. Tresserne var ikke nogen idyl, som die Nachgeborene gerne vil forestille sig. Jeg var der.

Alt det interessante sker ved et tilfælde, også den næste man forelsker sig i, og tilbringer tyve år med. Hvis man tror, man kan regne hende ud, kan man godt glemme det. Sådan havnede jeg også her, det var ikke lige hvad jeg havde forestillet mig. Måske fører det næste tilfælde mig et helt andet sted hen. Fint nok, kom og tag mig!

“Svennebög”

SR vælger at interviewe ‘forskeren’ Tobias Hübinette, et mentalt forstyrret koreansk adoptivbarn berygtet for sine svært racistiske udtalelser om svenskere, endda for overfald på svenskere, bare fordi de var hvide. Han praler endda over, at han har været mistænkt for det såkaldte Fryshusmordet på en svensk nazist i 1994. At Anders Gustafsson skulle have været nazist, kan jeg ikke se bekræftet nogen steder, men en grusom død led han som kun 16-årig.  Køn ‘forsker’ og ekspertkommentator på SR.

Jeg har rettet udtrykket ‘religiøse ekstremister’  i Tør ikke leie kjæresten av frykt for hatvold. Der er ingen grund til at bagtale sageløse religioner. “Nogle miljøer” – åh, hold da op! Jeg kan forstå, at homoseksuelle og jøder i starten føler sig pinlige på religiøse fascisters vegne, og holder hånden over dem, men efter så og så mange tæsk og faktisk også mord på både bøsser og jøder, synes jeg det på tide at spytte klart ud, når nu pressen og politikerne, hvis skyld hele roderiet er, ikke vil.

Har man mistet eller fået lemlæstet familiemedlemmer, skal regningen placeres der, hvor den hører hjemme. I Danmark er adressen Christiansborg,  1218, København, K.  Er vi da i krig med vores politikere? De erklærede os krig  i 1983, men vi har endnu besvaret dem. Gud nåde dem for, at vi gengælder erklæringen.

Politik i dag er det fromme håb, at de allesammen når at dø ligesom Svend Auken, inden svaret foreligger. “Vel død er hele Sagen.” Svend Auken var en snu politiker at dø i tide med ridderkors og DR-dokumentar af hans sørgende enke. Der er mange, der stadig skal nå at sikre sig så smuk en exit som Auken’s, måske især Hans Gammeltoft-Hansen, der aldrig har været folkevalgt til noget som helst.

Religiøse ekstremister uttaler at homofile er annenrangs borgere. Det legitimerer vold, mener nyvalgt leder i Sosialistisk Ungdom, Nicholas Wilkinson. Han ber religiøse miljøer ta ansvar. Samtidig som lesbiske, homofile, biseksuelle og transkjønnede samles i Oslo i forbindelse med Europride, kommer den nyvalgte SU-lederen med en brannfakkel om sikkerheten til homofile og lesbiske her i Norge. Nicholas Wilkinson forteller at han var ute og gikk sammen med kjæresten sin i Oslo sentrum en kveld da de møtte tre menn.

– De ropte homo og ropte diverse skjellsord om sex og samleie. Vi prøvde å overse dem inntil jeg fikk et slag i bakhodet.

Han sier det var et sjokk å bli slått til, bare fordi han var ute og gikk med kjæresten sin. Wilkinson forteller at det nå er flere steder der han ikke tør å holde kjæresten i hånda. – “Jeg leier ikke ham på Grønland i Oslo på natta, jeg frykter den volden jeg kan bli utsatt for. Religiøse ekstremister i Norge gjør meg utrygg. Jeg og veldig mange homofile frykter hatvold. Vi vet at mange av våre venner utsettes for det. Vi er kommet langt i homokampen i dag, men det er noen miljøer som henger etter.”

Han mener de religiøse ekstremistmiljøene utmerker seg. “De uttaler offentlig, gang på gang, at både homofile, men også kvinner, er annenrangs borgere. Det legitimerer vold”, sier han. Se også Fyns Politi til kamp mod hadforbrydelser.

Moskeer er skatteyderfinansierede pengemaskiner

Et af argumenterne imod den ny stormoske i Rovsingsgade i København har været, at moskeen er finansieret af Qatar, og at udenlandsk islamistisk tankegang dermed ville få indflydelse på moskeen. At der er grund til at være bekymret i forbindelse med moskeen, er der ingen tvivl om.

Læs mere »

Qatar er aktuel i Danmark. Tarek Fatah ved noget om Qatar og Broderskabet, som Anna Mee Allerslev – i fald hun også ved det – har fortrængt dybt ned i sin radikale underbevidsthed.

»Bygg ett Ellis Island i Malmö«

En artikel der ville være helt utænkelig i Danmark og Norge. Sveriges hoved sidder ikke fast på kroppen. Dette er den kompakte mur, SD er oppe imod. Man kan beundre dem for deres kampgejst, men jeg ser ikke de nogensinde bliver andet end nederlagets helte. Hvad angår demografi, er tiden essentiel, og Sverige er gået over tiden som en eksploderede gravid. Heldigvis for PM Nilsson bor han fjernt fra verdens larm med skærgårsudsigt i Nacka.

Utan invandringen hade ekonomin varit avsevärt sämre och den demografiska utvecklingen långt svagare. Invandringen för med sig humankapital, språkkunskaper och internationella nätverk som driver handel, tillväxt och innovationer.

Sverige är tilltagande engagerat i sin invandring. Avståndstagandet mot diskriminering, främlingsfientlighet och rasism är kompakt i medierna och hos de etablerade politiska partierna. Den moderatledda regeringen har reformerat lagstiftningen och gjort Sverige till ett av världens mest öppna länder. 90 procent av väljarna söker sig till partier som i huvudsak står upp för öppenheten, även om det finns en dissonans om arbetskraftsinvandringens utformning hos S och V. Statsministern är i likhet med en bred ungdomsgeneration en flammande antirasist. Näringslivets organisationer kämpar outtröttligt för öppenhetens alla aspekter.

Intensiteten i debatten och i engagemanget har inte bara att göra med behovet av att argumentera mot SD. Det gäller något större. Förhoppningsvis bygger Sverige nu en kultur som är mer i fas med befolkningen och som i grunden bejakar att Sverige är ett land dit folk från andra länder kommer och stannar en längre eller kortare tid eller ett helt liv, ett slags New York men i granskog. Ledare: Bygg ett Ellis Island i Malmö

»Jävla Blondie! Svenskhora!«

En svensk kvinde, ikke en af dem tilværelsen har behandlet nådigt, har fået tag over hovedet for første gang i femten år. Hun er havnet midt i Riksdagens krig mod den svenske befolkning:

Efter 15 år på gatan har Mia en egen dörr att låsa om sig. För drygt 1,5 år sedan tog hon över förstahandskontraktet på tvåan i Tensta. ”Jag kommer att skjuta fast mig i golvet med häftpistol om de försöker ta ifrån mig lägenheten”, säger hon.

Mitt liv i lägenheten är helt okej men jag tycker inte om att bo på ett ställe där jag stånkar när jag går ut. Jag känner mig väldigt utsatt i området, säger hon. Pojkar och unga män stoppar henne i ytterdörren, häller vita bönor i brevlådan, knackar på dörren, kissar i loftgången utanför.

– Inte varje dag, men det händer. En tolvåring bad om en cigarett och när jag sade nej och gick hade jag, pang! en ölburk i bakhuvudet, säger Mia.

Varför håller de på så där? Hur vet man hur de fungerar? Grannarna gör inget, de låser bara in sig. Och visa mig ledsen när de är elaka, det kan jag inte göra. Hon tror inte att trakasserierna har med Bostad först att göra. – Jag lyser som ett lysrör när jag går ut. ”Jävla Blondie! Svenskhora!” skriker de, säger Mia. ”Skjuter fast mig i golvet om de försöker ta min lägenhet” (Der er mange af den slags historier på Möten med mångkulturen 3.0, hvis man har god tid.)

Sverige: En skolebrand om dagen

Skal man tro SR, sætte der ild til skolerne fordi “deres stemmer ikke bliver hørt og lærerne er uretfærdige.” Hvorfor brænder skolerne da ikke i Danmark og Norge? Er skolelærere mere ‘retfærdige’ her?

Læs mere »

Scenes of jubilation gave way to several incidents after the victory over South Korea on Sunday. Confrontations, cars set on fire and projectiles hurled at the police were among the acts of violence that erupted in several cities. In all, twenty-eight persons were arrested and five police officers slightly wounded. Here are some of the incidents, briefly summarized. The worst one was in Mulhouse:

A sixteen-year-old was killed in an automobile accident in Mulhouse. He was standing in a powerful 4×4 that turned over, killing him instantly.

In Lyon there were confrontations with the police. In Vaulx-en-Velin, near Lyon, twenty individuals forced their way into a store and stole alcohol, USB keys, audio phones, and game consoles. fortsættes Algerians “celebrate”

Emiren af Qatar vil bygge Europas største moské i Barcelona

Sheikh Tamim bin Hamad Al Thani, the ruling Emir of Qatar, has reportedly offered to invest €2.2 billion ($2.99 billion) over 5 years to convert Barcelona’s Monumental bullring into a 40,000-capacity mosque which would be the biggest in Europe. The planned mosque, featuring a 300m minaret would be the third-largest in the world outside Mecca and Medina, and would include a conference hall, a 300-capacity Koran study centre and a museum of Islamic art and history.

Monumental was opened in 1914 and became famous as a venue for bullfighting and music concerts. The Beatles, The Rolling Stones, Bob Marley and Bruce Springsteen have all played there. No bullfights have been held at Monumental since the activity was banned by the Catalan regional government in 2010 and the building is now used as a bullfighting museum. Sheikh to turn bullring into mega-mosque

Negre, muhammedanere og bøsser

Den förlegade och i dag opassande titeln ”Tio små negerpojkar” döps om när boken ges ut i en nyöversättning. Det är Bookmark förlag som har tagit över utgivningen av Agatha Christies böcker efter Bonniers. Nästa år släpper förlaget fem nyöversättningar av Helen Ljungmark, bland annat boken som tidigare hette ”Tio små negerpojkar” men som nu döpts om till ”Och så var de bara en”.”Tio små negerpojkar” ges ut med ny titel

Dagens lille historie om mode og ‘upassende’ sprog fra Sverige. Sprog er også politik, masser af politik. Da SD introducerede ‘masseindvandring’ i Riksdagen, var Fanden løs og frem med lugtesaltet. Det var en lille sproglig sejr, der nærmede RD et par millimeter til virkeligheden.

Hvis vi starter med bøsserne, så var det faktisk nedsættende til omkring 1970, eller i al fald meget folkelig slang, men de homoseksuelle mænd var smarte, de omfavnede ordet og afvæbnede det.

I de første tyve-tredive år af mit liv, hed det “neger” om “muhammedaner” og det var lige så neutralt beskrivende som skåning eller kineser. Yngre tror fejlagtigt, der var noget nedsættende i dem.  Martin Luther King kalder sig selv “negro” i sin I Have a Dream-tale, Malcom X kaldte sig selv “black”.  Den lidt komplicerede sproglige kamp over ordet “neger” kom så småt over Atlanten i 70 erne, og i Danmark er det vist ikke andet tilbage af det end “negerkys”. I Sverige er knapt nok kysset tilbage.

Muslimer har heddet Muhammedanere på alle europæiske sprog i over 600 år, også opfattet som et neutralt beskrivende ord ligesom kristendom. At det ikke hedder det mere, og at det er kontraproduktivt at insistere på det, kan kun hænge sammen med den muslimske masseindvandring til Europa, som man også kunne kalde en invasion, hvis man ikke har noget imod at være lidt sprogligt kontroversiel, vi lever alligevel i en så følsom tid, hvor det er lige så let at blive kontroversiel, som det er en at blive en kulturpersonlighed.

Ét godt bud på, hvad der skete, var at muslimer blev fornærmede. Det skulle antyde, mente de, at de tilbeder Muhammed og ikke Allah, hvad de jo i og for sig gør. Allah fylder meget mindre i Koranen og i moskeen end hans profet. Men vupti lavede vi det om som de høflige mennesker vi er, det er en for længst tabt sproglig kamp, men der er nye kampe at tabe at i den sprogligt-politiske retræte.

Læs mere »

Danmark ottende. Grafikken er ikke præcis. Sverige har overhalet Malta.

Norge gir asyl til flere flyktninger enn Hellas, Romania, Ungarn, Tsjekkia, Polen, Litauen, Latvia, Irland, Slovenia, Slovakia, Portugal, Kroatia, Spania og Estland til sammen. Stormaktene i Europa – Tyskland, Frankrike og Storbritannia – ligger langt ned på listen målt i økonomi og folketall.

Det store spørsmålet i asyldebatten i Norge er om vi tar imot for få eller for mange flyktninger og asylsøkere.I forrige uke raste den politiske diskusjonen etter Aftenposten-artikkelen om at norske kommuner har gitt beskjed om at de ikke har kapasitet til å ta imot flere skadede syriske flyktninger som trenger omfattende medisinsk hjelp.

Med Frp i regjeringen fra oktober i fjor, økte antallet asyl-ja i Norge med 11 prosent fra 2012. Ikke siden 1999 har flere asylsøkere fått opphold i Norge. I 2013 gikk Sverige forbi Tyskland som det landet i Europa som sier ja til flest asylsøkere. 26.395 asylsøkere fikk ja, de fleste syrere. Det betyr at hver femte flyktning som fikk lov til å bli i Europa, fikk opphold i vårt naboland. Så mange asylsøkere sa Norge ja til

SOM-Instituttet i Gøteborg, der er berygtet for at få de svar ud af folk, som de ønsker at høre, kan heldigvis meddele: Svenskarna är mer oroade för ökad främlingsfientlighet än för ökad invandring. Medan 78 procent känner oro för ökad rasism och främlingsfientlighet så oroas 49 procent av ökad invandring. Desværre kan jeg ikke finde rapporten på deres side, så jeg kan se den efter.

Khader tager fejl – eller ‘Let Allah sort it out’

Af Geoffrey Cain

Det arabiske forår startede egentlig i det persiske (altså ikke arabiske) Iran, hvor shahen Reza Pahlavi blev væltet med USAs stiltiende accept. Dernæst var det Saddam Husseins tur, og andre eneherskere – Egyptens Hosni Mubarak, Tunesiens ben Ali, Yemens Ali Abdullah Saleh og Libyens Muammar Ghaddafi – faldt hurtigt i rap. Sidste autokrat på skansen, Bashar al Assad, lader sig tilsyneladende ikke uden videre koste med, og han fortsætter at kvæle i blod et oprør, der direkte er inspireret af de andre diktatorers fald. Og hvad er der sket efter dem?

De fleste steder har resultatet været kaos, borgerkrig og massemord, og et særlig grelt eksempel er Libyen, der indtil Natos skæbnesvangre indblanding havde mindsket flygtningestrømmen fra Afrika og holdt islamisterne i ave. Nu – takket være USAs og Natos afgørende støtte til rebellerne – er Libyen en failed state og flygtningestrømmen er vokset til en tsunami.

Men ikke nok med det, Ghaddafis nu frigjorte våbenlager er ved at destabilisere hele Nordafrika, og islamister vejrer morgenluft. Og hvad kan man lære af det?

Først og fremmest at fælles for alle disse skæbnesvangre magtskifter er det faktum, at de er sket med Vestens indirekte eller meget direkte mellemkomst. Og hvad har resultatet været?

Det er meget nemt at konstatere. Hadet (og dermed truslen) mod Vesten er vokset betydeligt, og alt er blevet værre. Hvilket ikke afholder Naser Khader fra at mene, at Vesten skal blande sig igen (kronikken 21. juni). Han burde tænke over Sarah Palins berømte visdomsord: “Let Allah sort it out”.

(Se også Lars Hedegaard: Vestens mellemøstenpolitik i ruiner og et radiointerview med Andrew Bostom om Irak, hvor han siger de forløsende ord: “Vores prioritet burde være at sikre vores egne grænser.” De burde klinge i Europa, der er på vej ud i et rent sikkerhedsmareridt, ingen adresserer med andet end ammestuesnak og fromme håb.‘Not possible’ to monitor all UK Syria fighters, sagde tidligere MI6 chef i går.)

Søren Ulrik Thomsen har tidligere beskæftiget sig med ondskaben, i al fald siden Rüdiger Safranskis Das Böse oder Das Drama der Freiheit. Evil or the drama of freedom. Det skulle findes på P 1, men det er snart ti år siden. Hjernekassen på P1: Ondskab på Hjernen,59 minutter. (Foto: Flemming Rose, SUT og Frederik Stjernfeldt.)

Solitude: New Zealand

Filmmaker Martin Heck spent four months traveling across New Zealand, sleeping under the stars, hiking mountains, and exploring the country’s one-of-a-kind landscape. This is the third entry in his multi-part series, culled from his footage of the North and South Islands. The Atlantic