Socionomen og journalisten Gunnar Sandelin skriver dagens Politiken kronik. Som dansk skal jeg bare bemærke, at den står vældig godt netop dér, og så kan den trøste Politikens litteraturredaktør Jes Stein Petersen, der var tydeligt  rystet over at blive kaldt ‘racist’ i Sverige. Man vænner sig til det, det gør kun ondt de første par gange. Nedenfor linker jeg til teksten på svensk.

Mit debatindlæg blev afvist af ni af vores største aviser. Nu kan du læse det her.

I 2008 fik jeg offentliggjort en omfattende artikel om, hvordan journalisterne mørklægger sandheden om indvandringen i Sveriges største dagblad, Dagens Nyheter. Et af de mange eksempler på en mere eller mindre bevidst fejlinformation, som denne artikel tog op, var, at journalister er tilbøjelige til at omtale alle asylansøgere som flygtninge, skønt det kun er nogle få procent af dem, der siden 1980 har fået opholdstilladelse i Sverige, som har opnået flygtningestatus.

Tekster, der indtager en grundlæggende kritisk og restriktiv holdning til den svenske asyl- og migrationspolitik, har altid været svære at få offentliggjort i den landsdækkende presse, men i dag er det nærmest umuligt.Det er derimod ikke noget problem at føre endeløse diskussioner om den fejlslagne integration, hvis elendige resultater der i det store hele hersker enighed om. Men hvis man vil have emnet på dagsordenen, er man samtidig nødt til at betone, hvor vigtigt det er, at Sverige i kraft sin generøse flygtningepolitik bevarer sin rolle som hele verdens ledestjerne.

Man må tale om, hvor vigtigt det er med mangfoldighed, og at alle er ligeværdige. Skribenten må absolut ikke stille spørgsmålstegn ved den fortsatte asylstrøm til vores land. For et par år siden blev et af mine debatindlæg afvist af ni af vores største aviser, og i november takkede de seks største aviser igen nej.

Læs mere »

Udsigt fra Mount Tabor mod Nazareth, © Rachel Adelberg Johansen

Da en franskmand kom til Danmark

Jeg plukker lidt fra Kasper Støvrings længere tekst: Da en franskmand kom til Danmark og talte om assimilation, homogenitet og nationalfølelse

Frankrig er i oprør, for det højrenationale parti Front National er stormet frem ved de seneste kommunalvalg, og til EP-valget til maj står partiet også til massiv fremgang. Nu er det godt nok lidt af en tilsnigelse at sige, at det skyldes Front National, at Frankrig er i oprør; nej, Frankrig er i oprør, og derfor har Front National fået fremgang. Folket gør oprør mod den elite, der selv er oprørt over, at befolkningen kan finde på at stemme på Front National.

Hvad oprøres den franske befolkning over? Over massiv indvandring, der har medført kolossale omkostninger i form af vold, kriminalitet og parallelle samfund i en grad, vi slet ikke kender til i Danmark. Så slemt står det til, at politikere har fået stor opbakning til deres forslag om militær indgriben i byen Marseilles, der går for at være Europas farligste by. Her udgør andelen af nordafrikanske indvandrere og deres efterkommere en endog meget stor del af indbyggerne. Har man lyst til at få et indtryk af tilstandene i Frankrigs ”sensitive zoner”, kan man læse Theodore Dalrymples essay om ”barbarerne ved Paris’ porte”, der godt nok er nogle år gammel. Men udviklingen er eskaleret siden da.

Forleden gæstede den franske filosof Alain Finkielkraut Danmark, og det var artige sager, han havde at fortælle danskerne. Han blev da også interviewet i stort set samtlige aviser, i bl.a. Berlingske, i Politiken, i Kristeligt Dagblad og i Information samt Deadline.

Det er da interessant, synes jeg, at en højtuddannet fransk intellektuel, andengenerationsindvandrer med jødisk baggrund, hvis far sad i nazisternes koncentrationslejr – det er da interessant, at en sådan mand kommer til Danmark for at forsvare det forbudte: assimilation, homogenitet og nationalfølelse. Så her følger en rekapitulering af de forskellige interviews og mine kommentarer dertil, inden jeg afslutningsvis vender mig mod mit eget anliggende.[..]

Læs mere »

New Robert Spencer book, Arab Winter Comes to America, out today. Måske Pat Robertson skulle finde et retrætejob….

Vores svenske EU-fremtid

Med det tryk der kommer på Sydeuropas grænser denne sommer, har vi en fælles EU-asylpolitik inden vi ved af det. Hvordan vil folkepartisten (Venstres svenske søsterparti) Cecilia Wikström tackle at Afrikas befolkning fordobles indtil 2050? Hun vil gøre det nemmere for millionerne at komme til Europa, det ville ikke nytte at spørge hende, hvor hendes grænse for indtag til Europa går, for hun har ingen. Venstre er stort i Danmark, men Folkpartiet ligger og roder på 5 %. “Hur vill du att en europeisk asylpolitik ska se ut?”

– Jag vill att människor ska kunna söka asyl vid alla EU:s ambassader och att vi ska upprättar temporära asylkontor där flyktingarna finns. För det första vill jag få med mig andra partier för det, sedan få fram ett lagförslag från kommissionen. Och så vill jag bli rapportör [ansvarig EU-parlamentariker] för det. Och sen vill jag baxa det hela vägen i mål.

Skulle det inte innebära att hela befolkningen i ett land som Syrien skulle kunna söka och få asyl till EU?

– Jo, men om de sprids ut över hela EU är det möjligt. Idag är det 10 länder som tar emot 90 procent av de asylsökande. 18 länder gör ingenting.

Wikström kan lide ordning och reda, dvs. ikke alt det demokratiske bøvl, hun vil have en forbundsstat:

Jag trycker inte att federalism är något fult, jag törs säga f-ordet. Jag tror inte att det blir ordning och reda förrän vi har genomfört federalism fullt ut. Hela den ekonomiska krisen har visat det. Men det innebär inte att man skjuter makt uppåt utan att man fattar beslut där de bäst beslutas, antingen nära medborgarna eller gemensamt på EU-nivå. Cecilia Wikström: Jag törs säga F-ordet

Forleden sprængte den ubefæstede, sårbare Viktor Kristensen sig selv til døde i Irak efter at være blevet hjernevasket i den salafistiske Århus-moské.

Af de 27 danskere, der befinder sig i Syrien, er de 22 kommet på Grimhøjvej. Det er moskéen, der radikaliserede Ahmed Akkari. I februar 2008 kom det frem, at de tre mænd, der mandag den 11. februar blev anholdt for mordplaner mod bladtegneren Kurt Westergaard, havde haft deres gang i moskeen. Guantanamofangen, Slimane Hadj, der nu er død i Syrien, havde sin gang i moskeen. 9/11 blev fejret i Århus, to af dem, der fejrede angrebet den dag, var Abu Bilal og Abu Khaled, som siden er blevet imamer i moskéen på Grimhøjvej. Rayêd Hlayhel, der var en af opviglerne under Muhammedkrisen, kom derfra. Han forlod heldigvis forladt landet Damark for flere år siden, desværre aldeles frivilligt.  Endelig har moskéen et syndigt rod i regnskaberne.

At den moské stadig får kommunal støtte, og ikke er blevet lukket for længst, fortæller én, hvad man behøver vide om de danske amatører, der kalder sig politikere. Først installerer de på egen hånd disse fascister i Danmark, så støtter de dem med penge og lader dem operere uforstyrret, endelig er de automat ‘chockerede’ når noget går galt.

Man kan jo ikke, hvis det nu går rigtig galt, fortænke danskere i at tænke den tanke, at deres politikere insisterer på at påføre dem krig, hvad enten de nu gør det af ren dumhed og inkompetence,  eller helt bevidst. Den dag bliver det skide skægt at være politiker i Danmark. Desværre vil det være blevet endnu skæggere at være dansker.  – Akkari: Moskeer snyder kommuner for formuer, Anklager mod omstridt moske: Unge sendt på indbrudstogt, Akkari: Moskeer går målrettet efter unge som Victor, Politikere langer ud efter omstridt østjysk moské “Han burde flytte hjem, hvor han kommer fra,” og videre i den sædvanlige dur. Hvorfor ikke bare sige BØH, hvis det er helt umuligt at holde mund?

Henrik Gade Jensen: Akkari og afhoppernes barske skæbne

Det er renegaterne, afhopperne, der skriver historien. For det er kun afhopperne, der har det personlige kendskab og derfor er troværdige i deres vidnesbyrd. Desværre har de vestlige opinioner altid været forbavsende negative overfor afhoppere. Kommunismens afhoppere er næsten altid mødt med stor mistro. De har været genstand for en målrettet og koldblodig smædekampagne fra kommunister og venstreorienterede, og det har smittet alt for meget af på den almindelige, pæne opinion. Lad os tage et par eksempler: [..]

Det samme gælder med forbavsende lighed også Ahmed Akkaris opgør med islamismen. Same procedure as last time. Hans troværdighed beklikkes og hans personlige motiver gøres suspekte. Han har nok et psykologisk problem, vil gerne i medierne og vil gerne tjene penge. Og han bebrejdes, at hans bog kan bruges af de værste mennesker (Lars Hedegaard, DF og andre konsortier). [..]

Lige så præsenterer Ahmed Akkari den danske offentlighed for et personligt erfaret og meget vigtigt indblik i islamistiske miljøer i Danmark. Ikke fordi der er så meget nyt, som en kritisk dansker ikke var klar over (bortset fra PET og Hans-Jørgen Bonnichsen, der intet anede. Hvad laver PET?). Men fordi insiderens viden altid er mere troværdig end vore andres fordomme. ”Det er kun os eks-kommunister, der ved hvad det drejer sig om”, sagde Koestler, og derfor fik deres vidnesbyrd så stor betydning. Jyllands Posten

og mere tindrende forårslys. Economist journalisten Edward Lucas skriver: I hope I’m wrong but historians may look back and say this was the start of World War III. Det er ikke til at tage ind sådan en dag. © Snaphanen, click f. fullscreen.

Læs mere »

Weston påpeger i dag blandt andet det bekvemt oversete faktum, at vi aldrig er blevet spurgt og at der aldrig er målt noget folkeligt flertal for masseindvandringen.(Se Hvem ejer multikulturen?) Multikulturalisterne er kørt hen over demokratiet uden skrupler, ja i Sverige er den statslige propaganda lykkedes med at knæsætte, at “indvandringsmodstand er udemokratisk.” Det vitterlige vås der kun kan lykkes i et semi-totalitært land. Det næste de vil gøre, er at skovle os ind i en fælles EU asylpolitik og åbne op for de kommende millioner, der venter på at krydse fra Afrika. Ingen forestiller sig vel en EU-flådeblokade i Middelhavet. Da vil det endegyldigt være kørt for Europa.

Paul Golding, Britain First, anholdt og løsladt igen

Han konfronterer her Abu Izzadeen

born Trevor Brooks, 18 April 1975), is a British spokesman for Al Ghurabaa, a Muslim organization banned under the Terrorism Act 2006 for the glorification of terrorism, that operated in the United Kingdom. He was convicted on charges of terrorist fund-raising and inciting terrorism overseas on 17 April 2008, and sentenced to four and a half years in jail. He was released in May 2009, after serving 3 and half years, including time on remand.

CHAIRMAN PAUL GOLDING HAS BEEN ARRESTED og STATEMENT FROM CHAIRMAN PAUL GOLDING REGARDING HIS ARREST

The heavy-handed Essex police also raided a family member’s house twice in the last few days, both in the early hours of the morning, a course of action that was completely unnecessary.

Tommy Robinson er savnet, men han er i fængsel hele dette år.