Det er rigtig nok Sverigedemokraternes Sven-Olof Sällström, der kommenterer regeringens vårbudgetproposition, men de tal jeg kan kontrollere, – arbejdsløshed, kriminalitet, PISA – stemmmer, så det er værd at give videre som et øjeblikbillede af situationen. Hvis resten af tallene også stemmer, bliver det ikke så sjovt at være den næste statsminister i Sverige, men der er jo altid nogen, der kandiderer. SD kommenterar regeringens vårbudgetproposition. Se også Sven-Olof Sällström (SD) mot finansministern
Opgør med Palæstina-myten
Søren Ferlings anmeldelse af af Geoffrey Cains ‘Palæstina 1920 – 1948 – Hvordan blev det til’ Forlaget SisyphosISBN 978-87-987570-3-0 Bogen koster 250 kr. og kan bestilles på geoff@geoffreycain.dk
Den mest omtalte og omstridte konflikt i Verden idag og i de sidste mange år er uden tvivl den omkring Israel og de omgivende områder og befolkninger.
Noget af det mest omstridte i den forbindelse er hvorfor og på hvilken måde den jødiske indvandring skete, hvilke magtforhold, der rådede og hvilke aftaler, der fra stormagternes side blev indgået især med arabere og jøder i området – som omfattede hele den del af Det osmanniske Imperium, som lå syd for nutidens Tyrkiet og dertil områder med overvejende arabisk befolkning i tilknytning dertil – altså hele Maghreb, Egypten, Levanten og over til Irans grænse.
I forordet kridtes banen op med en grundformulering af de to store stridsspørgsmål, som ingen kan blive enige om: Blev araberne snydt i forbindelse med jødisk indvandring til Levanten? Og blev der fordrevet arabere i forbindelse med Israels selvstændighed og i givet fald af hvem? Eller søgte de af egen drift væk fra kamphandlingerne. Disse to hovedspørgsmål har bogen en interessant kommentar til, som der ikke er plads til at gå ind på her.
Et andet centralt spørgsmål Cain med bogen søger at få belyst er de mange navne og betegnelser, som indgår i dokumenterne fra perioden – og her peger han på at ikke mindst begreberne ‘Palæstina’ og ‘palæstinensere’ et nærmere – og viser det sig, ikke enkelt – studium værd. Det fremgår af gennemgangen at en god del af konfliktens uoverskuelighed kommer sig af at mange deltagere i debatten anvender anakronistiske betegnelser for både steder og mennesker og dermed kommer til at tale om noget, der ikke er der – ikke sjældent sikkert uafvidende og som følge af det overfladiske vidensniveau om emnet, som dominerer i Skole og medier, ville jeg mene
.Som et kuriosum og et enkelt eksempel på dette kunne man pege på en erstatningsteologi (overtagelse af såvel jødisk som kristen identitet) med fortællinger fra stedlige arabere og lige til det danske Folkekirkens Nødhjælp om at ‘Jesus var palæstinenser’. Her må kronologien siges at være helt kuldsejlet, al den stund at araberne først erobrede området omkring 600 år efter Jesu gang på denne jord og betegnelsen ‘palæstinensere’ for områdets arabere så dagens lys for få årtier siden.
Det hele startede med 1.v.k. og det endelige sammenbrud af Det osmanniske Imperium, som denne krig udløste og en del af det kaos, der som regel opstår, når imperier går i opløsning og gennem sytten kapitler fører Cain os gennem de herskende magtforhold i perioden og de mest centrale aftaler med vægt på de adskillige mellem arabernes og englændernes forhandlere.