Lars Hedegaard sender tre artikler med fĂžlgende begrundelse:
Kort tid efter, at Dispatch International i gÄr publicerede disse artikler, blev vi atter udsat for et sofistikeret hackerangreb. Jeg opfordrer jer til at publicere artiklerne, fÞr vi igen er off line. Disse angreb er vokset med 30 pct. den senere tid i takt med, at vores besÞgstal er vokset.
Man forstÄr hvorfor. I Malmö Tingsret foregÄr der en retssag, som pÄ overfladen handler om en tidligere kasserer i det svenske TFS, der efter at have pÄdraget sig svÊre lÊsioner i hovedet  og var rundt pÄ gulvet  gik til angreb pÄ en affaldstÞnde og daskede til en muslimsk kvinde med en sutsko.
Det er nu gjort til en politisk proces mod det svenske Trykkefrihedsselskab, der er den egentligt anklagede i denne absurde sag.Ved at dĂžmme den uheldige tidligere kasserer for “hate crime” med henvisning til, at han har bestyret TFS’ regnskaber, vil anklagemyndigheden kriminalisere Trykkefrihedsselskabet.
Hvis det lykkes, er vejen Äben for forfÞlgelse af enhver, der er eller har vÊret medlem af TFS. Anklageren, Linda Rasmussen, havde ikke andet at fremfÞre for sin pÄstand om at kassererens adfÊrd var inspireret af TFS end nogle artikler skrevet af folk, der har hadet os fra begyndelsen. Velkommen til Kafkaland!
Hvis nogen vil vide, hvad det svenske Trykkefrihedselskab stĂ„r for, og hvilke diskussioner, der for foregĂ„r i selskabets regi, kan de med fordel anskaffe sig bogen “Farliga ord”, der udkommer pĂ„ Trykkefrihedsselskabets Bibliotek den 7. april. Se her hvordan du kan fĂ„ dit eksemplar af denne vigtige bog.
Se ogsÄ:En sko og en sÞppeltÞnne til besvÊr i Malmö
Skoenes dag i Malmö Tingsret
Forfatter:Lars Hedegaard 17 marts, 2014
Under den sidste retsdag i sagen om Trykkefrihedsselskabets tidligere kasserer udfoldede anklageren store bestrÊbelser pÄ at vise, at hans pÄstÄede overfald pÄ to muslimske kvinder var motiveret af racisme, og at han havde lÊrt det hos Trykkefrihedsselskabet. Den anklagedes sko kom til at spille en central rolle.
MALMĂ. Det var ikke mange kendsgerninger, anklager og forsvarer kunne enes om under anden og sidste retsdag i sagen mod Trykkefrihedsselskabets tidligere kasserer, der i Malmö Tingsret stĂ„r anklaget for racistisk motiveret mishandling.
Episoden fandt sted den 4. august 2012 uden for akutmodtagelsen i Malmö. Den anklagede var pĂ„ vej ind, efter at han var styrtet pĂ„ sin cykel og havde pĂ„draget sin svĂŠre lĂŠsioner i hovedet. Han havde bl.a. brĂŠkket nĂŠsen. Som han forklarede i det tidligere retsmĂžde, var han blevet overfaldet af to arabere, fordi han havde rĂ„bt âhottentotâ. Han kan endnu i dag ikke huske, hvad der skete efter faldet fra cyklen og til han vĂ„gnede op pĂ„ akutmodtagelsen â altsĂ„ heller ikke episoden med de to kvinder.
En neurolog, der var indkaldt som ekspertvidne, forklarede, at en hjernerystelse, som den anklagede sagde han havde pÄdraget sig, meget vel kan medfÞre hukommelsestab og ustyrlig adfÊrd.
I sin procedure fortalte anklageren, Linda Rasmussen, drabelige historier om langvarig og ondskabsfuld mishandling, som den anklagede skulle have gjort sig skyldig i: Han havde rettet talrige slag mod dem, dunket den Êldre kvindes hoved mod en mur, sÄ hun faldt omkuld og mistede bevidstheden. Derefter var han gÄet til angreb pÄ hendes datter, men forinden havde han sparket hendes liggende mor.
De to muslimske kvinder havde kun overlevet de grusomme tildragelser, fordi en behjertet mand kom til stede og overmandede kassereren og kastede ham til jorden.
â Er det rigtigt, at du gik hen og sparkede den liggende mand? spurgte forsvareren, Mikael Sundman, den yngste af kvinderne.
Ja, det var vist rigtigt, medgav hun, men det skyldes, at hun havde vĂŠret ude af sig selv over mishandlingen af hendes mor.
Det kom senere frem, at hun havde sparket i to omgange.
Derimod var det hÞjst uklart, hvad den anklagede i grunden havde gjort. Vidneudsagnene var stÊrkt modstridende. Det eneste, forsvareren ville gÄ med til, var, at hans klient mÄske med en blÞd sko havde dasket to-tre gange pÄ den Êldre kvindes overarm. Alle Þvrige anklager savnede bevis, mente han.
Et par politifolk, der var kommet til stede kort tid efter det pÄstÄede overfald, berettede, at de ikke havde bemÊrket skader pÄ de to kvinder. Hvilket lyder underligt, hvis historierne om den grove mishandling var sande.
SpÞrgsmÄlet om der var brugt en sko under det pÄstÄede overfald, var genstand for anklagerens store interesse. Gang pÄ gang spurgte hun vidnerne, hvor den anklagedes sko havde befundet sig, og om han selv havde taget dem af eller tabt dem, da han sparkede til en affaldsspand, der stod uden for indgangen til akutmodtagelsen.
Opfordret af anklageren fik den yngste af kvinderne lejlighed til at sige, at skoattentatet havde fĂ„et hende til at fĂžle, at âet dyr er bedre end migâ. Til sidste blev det for meget for dommer Jacob Heister, der tĂžrt bemĂŠrkede, at der var faldende interesse for skoene.
FÞrst efterhÄnden blev det klart, hvorfor anklageren var sÄ optaget af den anklagedes sko. Hun skulle bruge dem til at begrunde sin pÄstand om, at overfaldet var motiveret af racisme og islamofobi, for efter muslimsk opfattelse er det specielt forhÄnende at blive slÄet med en sko. Derfor var det en hadeforbrydelse og burde medfÞre en hÄrdere straf end et banalt overfald. Mindst seks mÄneders fÊngsel mente hun, at den anklagede havde fortjent.
Ellers havde hun ikke meget held med sin pĂ„stand om en hadeforbrydelse. Ved retsmĂždets begyndelse uddelte hun ganske vist nogle artikler fra Expo, Sveriges Stasilignende organisation, der har specialiseret sig i at afslĂžre sĂ„kaldte racister og hĂžjreekstremister. De skulle vise, at Trykkefrihedsselskabet er âislamofobiskâ og aldeles ikke interesseret i ytringsfriheden. Og eftersom den anklagede havde vĂŠret kasserer i selskabet, mente hun, at det nok var Trykkefrihedsselskabets skyld, at den anklagede var sprunget pĂ„ to muslimer. Hun runddelte ogsĂ„ en artikel af forfatteren Göran Rosenberg, der â uden at anfĂžre kilder â beskyldte selskabet for âhĂžjreekstreme koblingerâ og for ikke at anerkende, at islam er omfattet af religionsfriheden.
Det har Trykkefrihedsselskabet aldrig pĂ„stĂ„et. Man kan, siger Selskabets formand Ingrid Carlqvist i en kommentar til Rosenbergs pĂ„stand, naturligvis diskutere, om ideologien islam skal omfattes af religionsfriheden â isĂŠr efter af Den EuropĂŠiske Menneskeretsdomstol i to domme har bestemt, at sharia, den islamiske lov, er uforenelig med demokrati, og den diskussion vil TFS gerne fĂžre.
Mikael Sundman bemĂŠrkede, at artiklerne fra Expo og Rosenberg jo ikke udgjorde noget bevis, hvilket anklageren indrĂžmmede. Alligevel uddelte hun dem.
En af hovedpointerne i Sundmans procedure drejede sig om den affaldsspand, som hans klient havde sparket til, fĂžr han daskede til den ĂŠldste af de muslimske kvinder.
â Var det ogsĂ„ en hadeforbrydelse, spurgte han. Var den anklagede modstander af affaldsspandens religion? Og han konkluderede selv: Hans klient var utilregnelig i gerningsĂžjeblikket, derfor sparkede han til spanden og derfor slog han mĂ„ske den ene af kvinderne. Det havde intet med religion eller racisme at gĂžre, mente han. Hvis det havde vĂŠret nogle andre den anklagede var stĂždt pĂ„, havde han formentlig slĂ„et ud efter dem.
Dagens dramaturgiske hĂžjdepunkt kom under afhĂžringen af Ingrid Carlqvist, som forsvareren havde indkaldt som vidne.
NÊppe havde han stillet sit fÞrste spÞrgsmÄl, fÞr Carlqvist tog ordet:
â Inden jeg svarer pĂ„ spĂžrgsmĂ„let, vil jeg pĂ„pege, at hvis den anklagede bliver dĂžmt for en hadeforbrydelse med henvisning til, at han har vĂŠret med i Trykkefrihedsselskabet, sĂ„ indebĂŠrer det, at Trykkefrihedsselskabet officielt bliver stemplet som en kriminel organisation. Dette er en helt grundlĂžs pĂ„stand âŠ..
Mere nÄede hun ikke at sige, fÞr dommeren belÊrte hende om, at hun skulle besvare de spÞrgsmÄl, hun fik stillet.
Carlqvist fik dog lejlighed til at sige, at et var hende, der havde grundlagt det svenske Trykkefrihedsselskab og har vĂŠret dets ansigt udadtil. Den anklagede har ikke tegnet TFS, men udelukkende taget sig af pengesager.
Trykkefrihedsselskabet er startet, forklarede hun, fordi den etablerede presse er ligeglad med ytringsfriheden, isÊr nÄr det gÊlder spÞrgsmÄl som islam og indvandring.
Hun indrĂžmmede gerne, at Selskabet kritiserer islam, som hun betragter som den stĂžrste trussel mod ytringsfriheden.
â Men hvis nogen tror, at vores islamkritik betyder, at vi gĂ„r ind for at slĂ„ lĂžs pĂ„ folk, sĂ„ er de i den forkerte forening, sagde Ingrid Carlqvist. Herefter prĂžvede anklageren at fange Carlqvist ved at snakke om âislamofobiâ.
â Hvad betyder islamofobi? replicerede Carlqvist. Er det det samme som agorafobi, angst for Ă„bne pladser?
Carlqvist havde medbragt en Koran, som hun lagde foran sig pÄ bordet, og det synes at have frataget Linda Rasmussen lysten til at grave videre i spÞrgsmÄlet. Dispatch International har spurgt Ingrid Carlqvist, hvad hun skulle bruge Koranen til.
â Jeg havde forudset, at jeg ville blive konfronteret med anklagen for islamofobi, og havde derfor slĂ„et op pĂ„ Koranens Sura 8, vers 12, hvor der stĂ„r, at Allah vil sprede rĂŠdsel i hjerterne pĂ„ de vantro og opmuntrer de troende til at hugge hovedet af dem. Hvis man frygter islam, er det altsĂ„ ikke ubegrundet. Allah har jo dekreteret, at vi skal vĂŠre bange.
â Men I har jo har jo indbudt den hollandske politiker Geert Wilders til at tale, og han er islam-kritiker, sagde anklageren.
â Det er jeg ogsĂ„, svarede Carlqvist.  Derefter var det som om Linda Rasmussen mistede lysten til at forfĂžlge dette spor.
Til gengĂŠld prĂžvede âmĂ„lsĂ€garbitrĂ€detâ â en person, der udover anklageren skal bistĂ„ de skadelidte â at bore videre i islamsporet:
â Hvorfor er islam farlig? spurgte hun.
â Kender du sharia? svarede Ingrid Carlqvist.
Mere kom der ikke ud af det, idet dommer Heister greb ind med en bemĂŠrkning om, at en diskussion om islam ville vĂŠre âfor bred og for dybâ. Der afsiges dom den 31. marts kl. 14.
KRĂNIKA: âHatbrottetâ som bidde en tumme
Av:Ingrid Carlqvist 17 mars, 2014
TvĂ„ kvinnor i slöja mĂ„lar upp en fasansfull historia om slag, sparkar och huvuden som dunkats i vĂ€ggar. Men de enda bevisen Ă€r fotografier som visar nĂ„gra blĂ„mĂ€rken pĂ„ armarna â mĂ€rken som med största sannolikhet uppstĂ„tt nĂ€r polisen tvingades ta hand om och handfĂ€ngsla de hysteriska kvinnorna.
I normala fall hade den misstÀnkte Ätalats för ringa misshandel. Men eftersom kammarÄklagare Linda Rasmussen lÄtit vÀnsterextrema Researchgruppen styra henne, gÀllde Ätalet misshandel med hatbrottsmotiv. Ett extra allvarligt brott som hon yrkade minst 6 mÄnaders fÀngelse för.
Varför? Jo, den misstĂ€nkte var under tiden för hĂ€ndelsen kassör i TryckfrihetssĂ€llskapet, vars âbrottâ Ă€r att vi kritiserar islam som det just nu största hotet mot vĂ„ra medborgerliga frihetsrĂ€ttigheter â framförallt yttrande- och tryckfriheten.
Sanningen Ă€r att kassören skulle ha stĂ„tt inför rĂ€tta redan för ett Ă„r sedan. Men i sista sekund stĂ€lldes rĂ€ttegĂ„ngen in, en ny Ă„klagare anlitades â en som till skillnad frĂ„n den förste följer Researchgruppens order och förvandlar den ringa misshandeln till en grov dito med hatbrottsmotiv. Gruppen som sjĂ€lva kallar sig âgrĂ€vande journalisterâ bestĂ„r av vĂ„ldsĂ€lskande och dömda vĂ€nsterextremister, men har efter att de sĂ„lde sina hackade uppgifter om anonyma kommentatorer pĂ„ Avpixlat med flera sajter, upphöjts till âexperterâ.
LĂŠs mere »
